At trille gennem kirkebogen for Brande Sogn

Det er en rejse gennem barndommen

At trille gennem kirkebogen for Brande Sogn

Det er så fantastisk at have tiden og lysten til at trille gennem diverse kirkebøger. Jeg har en (meget) lang list over det, jeg skal indledningsvist, men indimellem bliver jeg afledt fra listen, idet jeg synes, jeg genkender et navn, så her kunne måske være noget til min egen database. Og sørme jo, det lykkes indimellem at fylde nogle overraskende huller ud. I går fandt jeg fx. den rigtige Jens Jensen i Holstebro efter at have gennembladet adskillige årgange. Det er stort. En Jens Jensen finder man ikke bare lige sådan. Og det hele skal passe sammen, ellers er der noget galt enten hos præsten eller hos mig. Jeg elsker at få det til at passe sammen! Man skal muligvis være en anelse “nørdet” for helt at forstå det. Gudskelov er “nørdet” ikke længere (kun) et skældsord.

 

Der er noget særligt over Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt

Jeg har arbejdet meget med det sogn og har adskillige helt “uvedkommende” personer i databasen, men de hører jo alligevel til på en eller anden måde. Og hvis de findes, skal de også “slås ihjel”, hvilket ofte kan lade sig gøre, nu hvor man kan se døde på Arkivalier Online helt op til 31/12-1969.

Det særlige ved sognet er, at jeg genkender så mange navne fra min barndom og fra før verden gik af lave, og det er jo nærmest forhistorisk tid:

• Der er fx “Ulbrictsen”, som mormor boede til leje hos ovenover radio- og fjernsynsforretningen midt på Brande Hovedgade. Hun var nok, hvad man i dag ville kalde fattig, men jeg oplevede hende som rig på menneskelig varme og empati. Jeg kan godt være lidt trist over, at jeg end ikke blev “inviteret” til hendes begravelse i 1994, når hun nu havde betydet så meget for mig. Men sådan er der så meget, der hvor jeg kommer fra, der var ikke styr på noget som helst…
• Der er fx. et navn som “Midtgård” som jeg husker fra en indlæggelse på Give Sygehus ca. 1970, fordi hun lå i den midterste seng ud af tre. Hun var derfor let at huske. Jeg var indlagt med blindtarmsbetændelse og fik fjernet blindtarmen. Dengang var det en stor operation, og jeg har da også stadig et kæmpe ar. Det var længe før, man tænkte på forældreindflydelse og hospitalsklovne. “Damerne” med fru Midtgård i spidsen og en anden dame passede på mig. Og de gjorde det godt.
• Der er et navn som “Schnedler”. Jeg tror sådan set ikke, vi havde nogen forbindelse til dem og jeg har ikke navnet i min database, men navnet dukker op gang på gang, når man triller gennem Brande Kirkebog, og jeg husker, at det var et navn, vi omtalte som mennesker, der havde gjort en god karriere. Mange i Brande Sogn var “Fiskeribestyrere”, som vist bestod i, at de bestyrede et dambrug. Familien Schnedler havde drevet det videre. Jeg er ikke klar over til hvad.
• Vi boede selv på Martensens Allé nr. 2, da min far døde. På den anden side af hovedgaden boede familien Hedegård. Faderen var underdirektør på fabrikken (Martensens Fabrikker), og var altså under min far. De havde en søn ved navn Niels, der ofte blev inviteret over for at lege med mig. Han var vist et par år yngre. Da det ikke var mig, der havde inviteret ham, foretrak jeg at lege med min fantasiven Jens ude i haven. Så måtte min mor underholde Niels indendørs imens. Det står skarpt i erindringen. Det er sjovt at tænke over, hvad man husker, og hvad der er glemt.

Baptistkirken

Midt på Brande Hovedgade blev Baptistkirken bygget. Vi passerede den, når vi skulle i Brugsen. Jeg kan ikke se, om den i dag ligge samme sted.

Vi syntes vist, det var lidt mærkeligt. Hvad skulle vi nu med en frikirke midt i det hele, når vi havde Brande Kirke også midt i det hele ned mod Dalgasvej, hvor mormor også boede, da hun havde sit lille hus, med Provst Otte, der havde været præst og provst der i mere end 40 år? Jeg finder ham i kirkebøgerne fra slut 40’erne, og det var såmænd også ham, der begravede min far i november 1972. Jeg glemmer det aldrig.

Baptisternes bygning er måske mere speciel end køn. Nu til dags kan jeg nu godt lide den og deres glade formidling af kristendommen. Ud fra det jeg kender til Den Danske Folkekirke, tror jeg, den har lært en del af baptisterne: Glad kristendom! Det skal være en glæde at gå i kirke. Men det er altså også mange år siden, man prædikede syndefaldet om søndagen. De, der tror det, kommer for lidt i kirke.