,

Die Leiden des alten Stegemüllers

Die Leiden des alten Stegemüllers

Slægtsforskning i Tyskland

Die Leiden des alten Stegemüllers

Overskriften er selvfølgelig skrevet med inspiration fra Johann Wolfgang (fra 1782 tilføjet “von”) Goethes “Die Leiden des jungen Werthers”. Om grammatikken er korrekt, er jeg ikke helt sikker på (det hed jo da: “des, der, des, der”). Meningen skal imidlertid være at beskrive mine “lidelser” med slægtsforskning i Tyskland.

Det er sørme ikke nemt at få styr på den administrative inddeling, da personregistreringen er helt anderledes end i Danmark, fordi kirke og stat er adskilte. Jeg forsøger mig med personer, jeg nemt burde kunne finde, men jeg har ikke meget held med mig, selvom I.B. er sød til at hjælpe mig på vej.

De tyske kirkebøger på Archion.de

Jeg har købt et tremåneders abonnement på de tyske kirkebøger hos Archion.de, da det kun er i Danmark, vi betaler den slags via skatten. Archion er virkelig lækkert at arbejde med. Tre måneder koster 390 kr. og er bestemt prisen værd. Jeg har endnu ikke fundet den rigtige vej til kildeangivelser, så jeg gør det, jeg tror, vil give mening også for andre end mig selv – og for mig selv om de næste 20 år …

At bladre uden resultater

Jeg får min lyst styret mht. at bladre, for her er meget at bladre i!

Alle dem med “geb.” kan man heldigvis springe over, når man leder efter en mand! Folkeregisteret oplyste i 2004 om Ernst Friedrich August NEUMANN, at han døde 1933 i noget, der hedder noget med “Lichterfelde”. Han er ægtemand til min oldefars søster, så det er relativt tæt på.

Derfor har jeg lavet en “Ortssuche” på Lichterfelde og gennemset alle de Lichterfelde, der hører til i Berlin-Steglitz.

Zum übersandten Eheeintrag kann Ich Ihnen mitteilen, dass der Ehemann, Herr Neumann, 1933 verstorben ist. Dieser Sterbefall ist im Standesamt Berlin-Lichterfelde, heute St.Amt Steglitz von Berlin, under der Nr. 193/1933 beurkundet.

Han findes ikke i følgende kirkebøger! Og det er ret let at lede på navnet “Neumann”; det er der ikke så mange, der hedder, selv ikke i Tyskland.

Berlin-Steglitz/ Giesendorf (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1954
Berlin-Steglitz/ Johannes (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1933
Berlin-Steglitz/ Johannes (Lichterfelde) Bestattungen 1933-1944
Berlin-Steglitz/ Martin-Luther (Lichterfelde) Bestattungen 1933-1953
Berlin-Steglitz/ Paulus (Lichterfelde) Bestattungen 1917-1934
Berlin-Steglitz/ Petrus (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1938
Berlin-Steglitz/ Stubenrauch-Kreiskrankenhaus Bestattungen 1906-1938

Og så er det, jeg tror, der er et eller andet, jeg simpelthen ikke forstår. Men jeg kan ikke regne ud, hvad det kan være.

Oldefar rejste ikke fra de to ældre søstre – de var allerede døde af kolera

Jeg sidder og ser detaljer, som jeg ikke har set før.

Jeg har altid ment, at oldefar efterlod sig to – ældre – søstre, da han rejste til Danmark i 1890, hvor han var 37. Det er forkert. De døde nemlig af “Brechruhr” (dvs. kolera) med en dags mellemrum i 1866, og de begravedes samme dag. Det er svært at forestille sig, hvordan det har været at være deres forældre.

Og helt uden sammenhæng: Hvis du vil bidrage til sprogdatabasen

Dette har intet med slægtsforskning (i Tyskland) at gøre: Jeg er bare kommet til at tænke på, at jeg for ca. et år siden udviklede en lille side, hvor du nemt kan bidrage til sprogdatabasen. Du finder den her. Jeg har bare glemt at gøre lidt reklame for siden, som du er meget velkommen til at bruge.

Jeg har testet virkelig mange gange, og så vidt jeg kan se, bør siden virke, som den skal.

På forhånd tak for dit/dine bidrag.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

4 Svar
  1. Charlotte (Uglemor)
    Charlotte (Uglemor) siger:

    Med mindre du pludselig er blevet hankøn, bør overskriften være: Die Leiden der alten Stegemüller”

    Det er da underligt, at du ikke kan få slået ham Ernst Friedrich August NEUMANN ordentligt ihjel. Så vidt jeg lige kan se på det tyske Wikipedia er noget af Lichterfelde-West blevet opslugt af Grunewald (og måske Dahlen) omkring 1900, så det var måske også værd at tjekke dér?

    Er hans kone så en ældre søster, eller er hun én af de to, der døde?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Ja, tænker man blot “des, der, des der” ville det være “der”. Men da familienavnet “Stegemüller” er et patronym, er det sådan set rigtigt med “des” – er ChatGPT og jeg enige om. Derudover lyder “der” forkert i mine ører.

      Jeg forstår heller ikke, at jeg ikke kan finde Ernst Friedrich August NEUMANN i en kirkebog. Tak for tippet om Gruenewald. Det prøver jeg i morgen.

      Ernst Friedrich August NEUMANN var gift med min oldefars yngste søster; Anna Marie STEGEMÜLLER, der burde dø 15. februar 1944, hvor datteren melder hendes død i Standesamt. Men hende kan jeg heller ikke finde i en kirkebog … Alt sammen meget mystisk.

      Svar
      • Charlotte (Uglemor)
        Charlotte (Uglemor) siger:

        Var de måske slet ikke kirkelige? og altså ikke kirkeligt begravede? Som du jo selv siger er kirke og stat totale adskilt i Tyskland,, og vielser/begravelser behøver derfor ikke en kirkelig ceremoni.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Charlotte

          Det er faktisk en god tanke! Tak for den.

          Men de bliver viet i Sankt Georg Kirche i Frankfurt / O i maj 1894 og deres tre børn er døbt samme sted. Og det har jeg kunnet verificere. Og dette fortæller også, at de ikke var katolikker.

          Men men men … de kan jo have konverteret senere. Det ville undre mig, men der må da være en forklaring.

          Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *