,

På kommakursus

På kommakursus

Sjov med kommaregler

På kommakursus

Det er længe siden, jeg senest har været på kursus, så nu har jeg besluttet at blive bedre til at sætte komma. En gammel hest kan også trækkes af stald og lære nye regler. Syddansk Universitet har sammen med Dansk Sprognævn besluttet at lære os alle at blive bedre til at sætte komma. Kurset er gratis.

Dette link fører til siden, hvor du kan læse om “folkegaven” og registrere dig som bruger, og så er du i gang. Kurset kan gennemføres på mellem ¾ og 3 timer – afhængig af, hvor god du i forvejen er.

Jeg kan kun grammatisk komma

Både i folkeskolen og på studenterkurset lærte jeg at sætte χ og Ο – også kaldet grammatisk komma, suppleret med Δ for genstandsled, hvor der skal være et udsagnsled og et grundled to steder, og mellem dem skal der sættes et komma. Og det klarer jeg mig nogenlunde med. Min hjerne sætter ganske af sig selv kryds og bolle, og så finder jeg et sted at sætte kommaet. Men ingen siger, det er korrekt.

Det ser ud som om, det, der nu kaldes “startkomma”, er det komma, der minder mest om det grammatiske komma. Så jeg har valgt at gennemføre kurset med startkomma.

Pausekommaet er vist, heldigvis, afskaffet, da det i virkelighedens verden viste sig at være utrolig vanskeligt at sætte, fordi der var mange hovedregler og et utal af undtagelser. Så hvis du troede, det var lettere end det grammatiske komma, tog du grueligt fejl.

De nye kommaregler har jeg aldrig lært.

Nogle af de unge mennesker fra GladTeknik fortalte mig om “de syv kommaregler”; dem mindes jeg ikke at have hørt om.

De første øvelser

Den første øvelse klarede jeg fint, og kunne straks gå videre. Den var nu også nem.

Allerede i næste øvelse tog jeg fejl. Eksemplet er: “Den almindelige mælk står til højre og den laktosefri til venstre”. Hvor skal kommaet stå? Jeg satte ikke komma, da jeg kun kunne få øje på et sæt grundled og udsagnsled. Det var forkert, fordi “står” ligger implicit om den laktosefri mælk. Derfor skal der komma efter højre. Man kunne have sagt “… og den laktosefri står til venstre”.

Jeg kom igennem det

Jeg har gennemført, men har lyst til at starte forfra en anden dag, da jeg synes, jeg havde for mange fejl i første forsøg. Men også fordi jeg finder den slags udfordringer fornøjelige. Sprog er ganske enkelt sjovt. Det ville være rart at være mere sikker i at sætte det lille tegn.

Som jeg ser det, kan man komme virkelig langt ved at holde fast i to sæt udsagnsled og grundled; men skudsikkert er det bestemt ikke.

På kommakursus


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

4 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *