Tag Archive for: Sprog

, ,

Sprogdatabasen for juli 2023

Sprogdatabasen for juli 2023

Kortere kan det ikke siges

Sprogdatabasen for juli 2023

Af naturlige eller unaturlige (vælg selv) årsager er sprogdatabasen denne gang uhyre kortfattet. Jeg har ikke haft hverken kræfter eller teknologi til at følge så godt med på de sociale medier, som jeg plejer. Tingene – især billedbehandlingen – er sværere på en iPad.

Det betyder, at der kun er poster efter min udskrivelse og at jeg stort set kun har fanget Danmarks Radio og (andre) professionelle. Til gengæld får du denne gang flere billeder, der dokumenterer mine påstande om det, man skulle tro var “løwn”.

Jeg vender tilbage om en måned. Udgivelsestidspunktet ændres samtidigt til den 1. i hver måned kl. 12:00.

Databasen har du som altid her.


1. “I henhold til fødevarestyrelsens påbud må vi ikke opbevarer privat indkøbt mad og is i fryseren”. Professionelle bør vide, at navne på offentlige myndigheder skal med stort, og de bør også vide, at “løber-reglen” hjælper med at finde ud af, om der skal nutids-r på eller ej.

2. Her mangler korrekturlæsningen. Danmarks Radio i forbindelse med drabet på Brøndbyøstervej: “Der er også mulighed for, at vores medarbejde kan få krisehjælp af psykologer”.

3. Dette er bare almindeligt sjusk: “Vi spurte pænt om de ville skue ned for musikken”. Man skuer næsten en massespurt i årets Tour de France.

4. Danmarks Radio den 22. juli 2023: “Hospitaler sender gravide hjem med fødsel-spiller i hånden”. Det drejer sig om medikamentet “Angus” og ikke en eller anden landsholdsspiller. Jeg undrer mig til stadighed over, at et så stort medie og flagskib ikke kan finde lidt håndører til software, der kan håndtere orddelingen.

Sprogdatabasen for juli 2023

5. Den 23. juli 2023: Vi tager lige en omgang Danmarks Radio og orddeling mere: “Organisationer efter nyt kni-voverfald i psykiatrien …”

Sprogdatabasen for juli 2023

6. Flinke folk: Et firma “Sleep2care.dk” forærer varerne væk: “Bestil i dag og modtag gratis varen ved hovedføren i morgen!”. Mon ikke der skulle have stået noget om, at det var fragten til hoveddøren, der var gratis?

7. Endnu en god grund til ikke at tænde for TV2. Jeg vil gerne have mig frabedt at blive “håndteret”, idet jeg trods alt ikke er en genstand men et menneske: “Siden 2012 har en række medarbejdere, som håndterer psykiatriske patienter, mistet livet på arbejdet”.

Sprogdatabasen for juli 2023

8. Jeg abonnerer ikke selv på nogen former for konspirationsteori, men det er der muligvis andre, der gør: “Høring om UFOer i Kongressen”. Meningen havde været mere retvisende, hvis der fx havde stået “Høring i Kongressen om UFOer”.

Sprogdatabasen for juli 2023

9. Tænk at en virksomhed som nemlig dot com ikke kan finde penge til en korrekturlæser: “Få virksomhedens daglivarer leveret lige til døren”. Der er selvfølgelig den mulighed, at de selv synes, det ser smart ud/lyder smart. Det gør jeg ikke!Sprogdatabasen for juli 2023

 

10. Her er både lydskrift og almindeligt sjusk. Man kan ikke høre forskel på “sagn” og “savn”, som der burde have stået: “Jeg har ikke set min far i ca 20 år og inderst indehar jeg haft et sagn til en far og en faderfigur”.

11. Mange har svært ved orddeling og er ikke klar over, at man af og til skal gøre det manuelt for at få det rette resultat. Hvorfor læser folk ikke, hvad de skriver? Manuel orddeling kan ofte ske ved hjælp af tasterne CTRL + Shift + Enter samtidigt: “Her kan du finde Psykiatrifondens kontak-toplysninger”.

Sprogdatabasen for juli 2023

12. Det er sjusk og manglende brug af stavekontrollen: “Vi holdt så meget af sejlturerne i sin tid”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Den digitale læsers hjerne

Den digitale læsers hjerne

Hvordan skriver vi?

Den digitale læsers hjerne

Det sker kun sjældent, jeg køber en bog, da jeg alligevel ikke får den læst, og så er det spild af penge; men i dag var undtagelsen. Jeg har købt “Den digitale læsers hjerne” af Kresten Bjerg. Den glæder jeg mig meget til at bruge som godnatlæsning.

Jeg fik bogen anbefalet af Lisbeth Scharling, der driver Webwoman, og som selv er journalist. Det må borge for kvaliteten.

Den digitale læsers hjerne

Den digitale læsers hjerne

Jeg blev fanget af følgende i forlagets præsentation: “Hvis du ligner flertallet af læsere, vil du foretrække at læse bogen i en papirudgave. Det skyldes, at hjernen har lidt sværere ved at koncentrere sig om digitale tekster end analoge.”

Det er præcis sådan, jeg har det. Skal jeg læse en længere tekst, og den omhandler noget, jeg for alvor vil lære, kan jeg ikke klare mig med skærmen. Jeg må have bogen i hånden. I mange år har “Skiv til nettet” fra 2005 været min bibel. Alt om teknik er naturligvis håbløst forældet, men alt om at skrive læsbare tekster, holder stadig.

Bare sådan noget som at indsætte afsnit er utrolig vigtigt. Hvis man ikke indsætter afsnit, kunne man lige så godt undlade at sætte punktummer.

Et afsnit må ikke være mere end tre til fire linjer “højt” på skærmen, for tænk på hvor “højt”, det vil blive på en telefon; og mange mennesker læser på telefonen. Alligevel ser jeg ofte, at forfattere kritikløst kopierer en tekst fra fx Word ind på Facebook, men ikke gør sig den ringe ulejlighed at trykke nogle gange på CTRL + Shift + Enter.

Teksten bliver komplet ulæselig, og de mister formentlig mange læsere. Og det var vel ikke det, der var meningen?

Derfor er hjernen interessant

Hjernen interesserer mig, fordi den er fuldstændig fantastisk. Jeg ved en del om, hvordan det er, når den ikke fungerer, og jeg følger med glæde Peter Lund-Madsens programmer på DR1. I går var der eksempelvis et afsnit om hukommelsen. Det er banalt og klippet ud i bølgepap men alligevel interessant: Vi bruger hukommelsen til at forudsige fremtiden.

Nogle hjerner er lidt “trælse”

Min hjerne er lidt træls, for den fanger samtlige detaljer. Det kan være nyttigt til mange opgaver, men det kan så sandelig også være irriterende. Jeg er god (men ikke perfekt) til at læse korrektur, da jeg netop ser alle detaljer. Jeg ser en overskydende pixel i et billede eller et overskydende mellemrum mellem to ord. Det gør det blandt andet uhyre vanskeligt at færdes på de sociale medier.

Det bevirker, at den ikke stopper, hvor det var “godt nok” til de fleste. Den arbejder sig ikke alene hen mod det perfekte – men hen mod det sublime. Og der er de fleste stået af. De ser ikke værdien af det, jeg selv synes, er mere end “godt nok”. Og hvem er det, der bliver skuffet over den manglende gen- og anerkendelse? Det er mig selv, men så må jeg hygge mig med sprogdatabasen. Og det gør jeg så!

En udløber af dette er, at jeg sikkert ofte kommer til at gøre tingene for svære. Når jeg prøver at formidle det, jeg ved noget om, bliver det nok for indviklet for alle andre end mig selv.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Kortfattet version af sprogdatabasen

Kortfattet version af sprogdatabasen

Jeg kan fatte mig i korthed

Kortfattet version af sprogdatabasen

Jeg har ellers været meget på Facebook, men det er noget bøvlet at opdatere databasen fra Psykiatrisk Center Hvidovre, som nu retteligt hedder “Psykiatrisk Center Glostrup, Brøndbyøstervej” … men jeg holder ved det gamle navn. Det klinger “lissom” bedre, når man bor i Hvidovre.

Lige nu sidder jeg hjemme og samler lidt op.

Hvorom alting er, har du som altid databasen her. Lige nu har du 803 tosserier at muntre dig med.


1. På en måde er der jo noget rigtigt over det, idet navlestrengen nagler barnet til moderen: “De leder stadig efter naglestrengen, til trods trods for at harmonikaen havde polkaprikker”.

2. Normalt har man både facere og phonere, og “sine” burde være erstattet af “dets”: “Så jeg vil afslutte med at skrive, at livet skal respekteres i alle sine facer”.

3. Jeg tror, der mangler et “d” og et pronomen: “Tror jeg bedre vil ku’ klare ham en de forskellige bands på Copenhell”.

4. Lige lukt i svære ord: “Det samme bør vel være gældende for kosmetriske operationer”.

5. Uha – tænk at lave så mange fejl i så kort en sætning. “Bilsalget hjemme fra har jeg valgt og skruge meget nedfor , vil dog gerne hjælpe hvis i mangler en”.

6. Sjusk eller svære ord? “Det er nu, fuglesangen kulmer – tag hovedtelefonerne af og nyd det”.

7. Det er simpelthen løgn. Jeg har fået masser af varmebehandlet, hakket svinekød på 808 både til frokost og aften: “Der serveres kun vand til frokost og aftensmad”.

Kortfattet version af sprogdatabasen

8. Det er vel så her, vi opbevarer patienterne? “Patient-køleskab”:

Kortfattet version af sprogdatabasen

9. Synderen er Danmarks Radio: “Metalerklæring i Fields-sag”. Det burde have været “Mentalerklæring i field’s-sag”. Det er da altid noget, at det ikke er blevet til “Metaler-klæring” med mediets sædvanlige kreative orddelinger. Jeg ved ikke, hvorfor alle skriver “field’s” med stort “F”, når det tager tre sekunder at finde ud af, at det skal med lille begyndelsesbogstav.

10. Mere Danmarks Radio: Ikke “sindsyg” men “sindssyg” (jeg taler af erfaring).

Kortfattet version af sprogdatabasen

Kortfattet version af sprogdatabasen

11. Svære ord. Hvem har lyst til at blive smidt ud igen og igen?: “Folk kunne få repeteret tv pc eller en støvsuger for få kroner i stedet for at blive smidt ud”.

12. Også denne ryger lige lukt i “svære ord”; og hvad laver versalerne samt mellemrummet foran spørgsmålstegnet? Jeg ville ikke selv indregne det: “hvorfor ikke NETOP HAM har indkalkuret det… eller har han ?”

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Sprogdatabasen er opdateret

Sprogdatabasen er opdateret

Nyt fra sprogdatabasen

Indledning

Af naturlige årsager udkommer sprogdatabasen denne gang med forsinkelse. Det skulle egentlig have været den 31. maj kl. 00:10, men det blev altså først nu, hvor jeg er på “hjemmebesøg”. Det er ganske rart at se, at min lejlighed fortsat ligger på første sal til højre.

Om talemåder/idiomer

Da jeg gik på Statens Kursus til Studentereksamen fra 1981 til 1983, gik jeg i klasse med Anne Skov Jensen. Vi har ad bagveje fået kontakt her 40 år efter, og det er ganske hyggeligt. Anne har også autisme og derudover ADHD. Hun driver blandt andet hjemmesiden “Overlevelsesguiden“.

På siden findes næsten nederst en liste over talemåder. Listen stammer oprindeligt fra Louise, der var med i TV-serien “De skjulte talenter“. Da jeg havde set udsendelserne, ledte jeg efter listen men gav op. Nu er den dukket op hos Anne i udvidet form, og den er skøn. Der er ti sider at more sig med …

Et af Louises eksempler var “at stikke en finger i jorden”. Hun kommenterede det nogenlunde sådan: “Det er da noget mærkeligt noget at gøre, og i øvrigt befinder vi os på første sal”.

Selv har jeg som hovedregel ikke svært ved talemåder/idiomer, men det har mange med Aspergers syndrom og andre former for autisme. Af og til dukker der selvfølgelig nogle op, jeg ikke kan dechifrere. Et eksempel er “smide nogen/noget under bussen”. Det har jeg slået op mange gange. Det betyder “ofre eller forråde nogen eller noget for selv at få en fordel af det“.

Sprogdatabasen er opdateret


Sprogdatabasen er opdateret

Du har som altid selve databasen her. Sprogdatabasen rummer lige nu (ved udgangen af maj 2023) 792 sjove eksempler i 23 kategorier.

1) Jo, nu er psykiatrien et svært ord, men det står da i ordbogen: “Virkelig dårlig erfaringer med shygriatrien her”.

2) Denne stammer fra Djøf Forsikring: “Forsikrings Rådgiver”. Det burde de kunne gøre bedre.

3) Danmarks Radio har stadig (2. maj 2023) ikke anskaffet et program, der kan hjælpe med orddeling – og jeg ser det på en 32″-skærm: “Nu skal politikerne tage stilling til ho-spitalsledelses fremtid”

Sprogdatabasen er opdateret

4) Herre jemini. Prøv at udtale sætningen (det må helst ikke kunne høres!): “Jeg ved ikke om jeg holder til den skærgård af beurokarti man skal igennem”.

5) Når man vender det om, holder de ikke altid hele livet. De kan i stedet være ardannende: “Dejligt ar se vendskaber holder hele livet”.

6) Der er mange, der ikke kan skelne mellem “masser” og “massere”. Hvidemændene har jeg kun set på TV, og de er flotte: “Her er massere af stof til eftertanke om krig, etik osv og så ligger den ikke langt fra de store hvidemænd”.

7) Der var ellers både en dreng og en pige på billedet: “Hvor er de søde. Det er de stadigvæk, mine ynglings unger”.

8) Indsæt selv mellem rummet (og lad være at oplyse mig om, at der ikke skal være mellem rum her): “Indiskret”. Databasen rummer en hel kategori til “Mellem rum”. Typisk er situationen den omvendte, nemlig at der er et mellem rum for meget.

Sprogdatabasen er opdateret

9) Jeg er klar over, at det for tiden er in at være influencer, men her skulle nok have stået “florerer”. Den ryger lukt i svære ord: “I skal være opmærksom på at der influerer mange falske profiler på FB. Lige nu.”

10) Flere svære ord fra samme forfatter. Det skulle vist have været “kommunikation”: “Jeg har en kumentation med en af de falske profiler”.

11) Dette er til gengæld ikke så svært: “Den skal være gratis. Hvad kan i anbefalde?”

12) Danmarks Radio er på spil igen den 17. maj. Der er stor forskel på sædvaner og sædvanlig: “DMI spår usædvanelig tør og varm dansk sommer”.

Sprogdatabasen er opdateret

13) Har du smagt en specialist?: “På turen tilbage flyver vi via østkysten til Køge, hvor vi skal smage på nogle lokale specialister”.

14) Dette idiom – smide nogen/noget under bussen – må jeg konstant slå op, for jeg har svært ved at få det til at give mening, men det ses tiere og tiere: Eksemplet stammer fra Den Danske Ordbog (DDO): “USA har før smidt allierede under bussen, når de var ophørt med at være nyttige“. DDO fortæller, at det betyder “ofre eller forråde nogen eller noget for selv at få en fordel af det“.

15) Sproget udvikler sig selvfølgelig, og det er sundt nok, ellers talte og skrev vi som på Oehlenschlægers tid. Af og til oplever jeg det bare mere som afvikling end udvikling. Jeg synes, der kommer så mange irriterende udtryk; et af dem er dette: “Det nye sort”, der har været kendt (af nogle) siden 2006.

Ifølge DDO betyder det “noget der følger de nyeste tendenser og strømninger i tiden; den ny trend“. Jamen hvorfor så ikke bare sige og skrive det?

Jeg arbejder af og til lidt med sprog sammen med unge mennesker, hvor jeg kunne være både mor og bedstemor. Og det er godt – både for mig og for dem. Jeg må bare erkende, at jeg til tider simpelthen ikke forstår, hvad de mener. Som hovedregel forstår jeg ordene, men sammenhængen …

16) Fra en der ellers arbejder med kommunikation: “Det er i mørket, at det, der gør ondt, kan gro sig værre”. Tænd bare lyset, så burde problemet være løst.

17) Almindeligt sjusk: “Hjertelig tak for de mange hilsener på minfædselsdag i går… det varmede”. Det er dog positivt, at vedkommende er klar over at der skal mellem rum her: “i går”. Det er der mange, også såkaldt professionelle, der ikke ved.

18) Ak ja, de kære orddelinger: “Gennems-nit” (også set på en 32″ skærm).

Sprogdatabasen er opdateret

19) Dette er bare sjusk: “Konfirmanten”.

20) Stammer fra Gladiatorskolen, der gerne vil lære sine kursister at skrive. Det er muligvis spild af penge: “Skolen er for dig, som gerne vil arbejde seriøst med at skrive. Anerkendte gæstelærer”.

21) Gæt selv hvor dette stammer fra den 23. maj i år: “Danmark skal have verdens bedste pressemøde”

Sprogdatabasen er opdateret

22) Her kommer min stavekontrol på overarbejde, men den korrekte kategori er sjusk: “Heltigvis er der kommet mere fokus på det, men det er stadig noget der vægger angst”.

23) E-mail fra Statsministeriet: “Kendskab til stillingen, Rigsombuds-mandsinstitutionen og samspillet mellem det politiske og det administrative system”.

24) Jeg får kvalme: “Gen era tion”.

Sprogdatabasen er opdateret

25) Når man vil tale og skrive udenbysk, er det en god idé at konsultere en ordbog: “Parten my french”. Her skulle formentlig have stået “Pardon my French”. Læg også mærke til, at “French” skal med stort begyndelsesbogstav.

26) “At lukke med” findes ikke i DDO, men hos Danmarks Radio: “Forsvaret lukker for første gang nogensinde et tv-hold med, når de lader Anders Agger overvære …”.

27) I ældre kirkebøger støder jeg ofte på henholdsvis uægte og ægte børn. Man skal imidlertid til det nutidige Facebook for at finde uægte og ægte par: “Vi kan også lege et gift ægte par”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.