Indlæg

, ,

SEO Søgemaskineoptimering for mennesker

SEO WebGain Simon Hermansen

En meget givende workshop om SEO

Som omtalt tidligere hjalp jeg GladTeknik med sproglige ting på deres hjemmeside. Til gengæld skulle de så hjælpe mig med at blive klogere på “SEO”, hvis danske pendant er “Søgeordsoptimering”.

Emnet SEO har jeg i flere omgange forsøgt at læse om og gøre mig klogere på. Det har været uden held, for jeg syntes, det blev så “teknisk”, dræbte min skrivelyst og -glæde og altid var rettet mod ejere af webshops, der havde et eneste mål: komme højere op i Googles søgeresultater med henblik på at sælge mere altså profitmaksimering. Det er langt fra min interesse, der er videndeling om de emner, jeg ved, jeg ved noget om.

For at være ærlig har jeg flere gange givet op og følt mig ret dum. Samtidig har jeg undret mig over, at jeg kunne kaste tid (og nogle penge) efter noget, andre mestrer, uden selv at kunne få det til at fungere, når jeg havde det teoretiske fundament på plads og er vant til at sætte mig ind i relaterede emner.

Bureauerne vil meget gerne løse opgaven for mig. Blandt andet vil de gerne skrive mine indlæg. Det takker jeg naturligvis nej til. For det første koster det en formue og man binder sig typisk til seks eller tolv måneder. For det andet tillader jeg mig at tro, at jeg skriver bedre end dem, så jeg skal ikke have et par gutter på 22, der ikke ved om et navneord skal i et eller to ord, ind at rode på mine sider.

WebGain stod for opgaven med at gøre det forståeligt for mennesker

WebGain er et firma, der sælger webdesign, optimering og online markedsføring og er ejet af Simon Hermansen. Som et af de ganske få firmaer sælger firmaet SEO uden binding. Det er virkelig usædvanligt.

Jeg var meget spændt på, om:

  • det overhovedet var muligt at gøre søgemaskineoptimering forståeligt for mennesker,
  • mine sider rangerede så dårligt i Google, som jeg forventede, og
  • om jeg overhovedet havde et fundament at bygge på. Derfor blev jeg meget tilfreds da Simon allerede fra starten sagde, at fordi jeg har så meget indhold, er jeg allerede i gang med at gøre Google tilfreds. Der er noget at bygge på. Det er jo herligt.

Noget af det vi har lært af Coronaen: workshops fungerer fint via fx Zoom

Vi lagde ud via Zoom præcis kl. 10:00 som aftalt. Simon har optaget alle tre timer, så jeg kan se seancen igen, når jeg har glemt guldkornene og jeg har tillige selv noter med de vigtigste konklusioner.

Den første konklusion er, at med værktøjet morningscore.io kan man se, at rangeringen slet ikke er så ringe endda. Noget andet er så, at jeg ikke rangerer godt på de søgeord, hvor jeg helst vil have topplaceringer, fordi jeg synes, jeg har noget erfaring at give af, og hvor jeg har gjort mig meget umage med indholdet. Det drejer sig om “bipolar affektiv sindslidelse” og “Aspergers syndrom”.

Det gør ikke noget, for som menneske er jeg god til “det lange seje træk” (citat Marianne Jelved). Jeg starter med A og ender med Å. Søgemaskineoptimering tager tid, men hvis jeg gør lidt hver dag (og lader de døde ligge lidt), så bør jeg kunne se et resultat om allersenest tre eller fire måneder. Og et resultat vil sige en god placering – måske endda topplacering – i Googles resultater.

Da der er mere end 1.700 blogposter, lader jeg dem være – i hvert fald i første omgang. Jeg er ligeglad med, om nogen nogensinde finder mine dagbogslignende poster, der jo mest er min ven og ventil. Har jeg læsere her og nu er det bare dejligt, skriver læserne kommentarer, er det endnu bedre (jeg har faktisk over 17.000 kommentarer) men går de i glemmebogen, er det forståeligt.

På den anden side set kunne nogle udvalgte blogposter måske alligevel bruges til noget, når jeg er færdig med selve de sider (WordPress, som hjemmesiden kører i, skelner mellem sider og poster), der drejer sig om de to nævnte søgeord/-fraser, fordi nogle af indlæggene fx drejer sig om, hvordan det er at have en psykose oveni det bipolare. Jeg husker ganske udmærket, da jeg gik langs væggene for at finde ud af, om 20’ernes salonmusik kom fra naboen eller fra mit eget hoved. Puha – godt det er datid.

Årsagen til at de gamle indlæg måske kan bruges

Simon præsenterede en hel stribe værktøjer og har efterfølgende sendt mig en liste med links.

Et meget spændende værktøj er answerthepublic.com, der holder øje med, hvad folk spørger om med Google, og det bliver mere og mere interessant, fordi vi i stigende grad stiller spørgsmål med Google; det gør jeg bestemt også selv. Den tid er ovre, hvor man udtænkte enstavelsesord og sendte dem afsted mod mastodonten. I dag spørger vi fx “Hvad er årsagen til bipolar lidelse?” eller “Kan man få medicin mod Aspergers?”

Answerthepublic finder ud af, hvad folk spørger om og så er det jo “bare” at prøve at besvare spørgsmålene med sine sider. Jeg har fx en FAQ om bipolar lidelse. Jamen den vil jeg da klart udvide eller omstrukturere/omformulere, så den netop besvarer spørgsmålene med netop de søgeord, folk bruger. En anden bureauejer har for længst fortalt mig, at jeg skal besvare spørgsmål med mine sider, men jeg har ikke haft fantasi til at forestille mig, hvad folk spurgte om. Det kan jeg nu se ganske gratis. Åh herregud kan det virkelig gøres så enkelt? Svaret er “ja”, når man kommer til de rette mennesker.

De “mest grønne” er de vigtigste at tage fat på, altså de spørgsmål, der stilles tiest.

Som menneske stræber jeg altid efter det perfekte – det kan jeg godt glemme her, altså det perfekte i relation til hele hjemmesiden. Det kommer til at dreje sig om at vælge ud, prioritere og fokusere og så lade resten ligge, for ellers hører I ikke fra mig i et års tid eller to. Selv jeg kan se nødvendigheden af at holde fokus her.

(Der er skam mere tekst under billedet.)

 

answerthepublic på bipolar lidelse

En liste med arbejdsopgaver – men lidt ad gangen

Vi gennemgik en del forskellige værktøjer, jeg kunne stille mine forberedte spørgsmål, og jeg endte med en prioriteret/fokuseret liste over opgaver:

  • Fokusområde 1:
    • Sørge for de rigtige beskrivelser på de vigtigste sider (metadescriptions)
    • Sørge for at de vigtigste sider får de rigtige titler (titel tags)
  • Fokusområde 2: Finde ud af hvorfor mit tema (Enfold) skriver, at man ikke skal beskrive sine billeder, hvis de alene har dekorative formål. Af den grund har jeg selvfølgelig aldrig beskrevet mine billeder (når det skal være indviklet, hedder det at “sætte alt tags på”). Nu har jeg ca. 4.700 billeder, der mangler disse beskrivelser. Michael fra designunivers må kunne svare på det. Han er verdensmester i Enfold.
    • Herudover forstår jeg ikke, hvordan et af værktøjerne kan ende med alle de billeder, når mediebiblioteket kun rummer ca. 1.000 billeder. Det kan Simon nok svare på, når det andet er på plads.
  • Fokusområde 3: Hvorfor er der så mange af mine gamle poster, der efterlader en ramme til et eller flere billeder, men billedet er der ikke. Jamen jeg har da ikke slettet det… Jeg har masser af plads hos cHosting, så jeg sletter aldrig noget. Det må de kunne svare på. Det er formentlig sket i en eller anden konvertering. Det er rigtig træls!
  • Fokusområde 4: Måske kan morningscore (var det vist) hjælpe med at få ryddet op i døde links, som jeg har 1.400 eller 1.600 af. Det skyldes, at siden er så gammel (fra 2007 og noget er endnu ældre: helt tilbage fra december 2004, hvor jeg registrerede domænet, men konverteret mindst fem gange) og at verden omkring min side og mig ikke har stået stille. Det, jeg dengang linkede til, findes bare ikke længere. Vupti har man et dødt link. Hver måned får jeg en rapport over dem. Jeg har endnu ikke orket at gå i gang med dem, for det er både kedeligt og besværligt. Så den mail har bare fået en tur med slettetasten.

En liste med ting, jeg ikke skal kigge på

Simon lavede også en liste med ting, jeg kan hoppe op og falde ned på. Det drejer sig – i hvert fald indtil videre – om:

  • Google Search Console, der rapporterer fejl, der ikke giver mening. Jeg har tidligere brugt meget tid på at prøve at forstå dem, men det har været spild af tid. Men hvor skulle jeg dog vide det fra?
  • Google Analytics, der har lavet om på alting, hver gang man kigger ind. Jeg kan slet ikke overskue det.
  • morningscore fortæller, at det er et problem, at jeg ikke bruger en bestemt overskrift, der hedder H1. Den slags “problemer” finder den også ca. 4.500 af – men det er helt lige gyldigt, for det jeg gør er godt nok, nemlig øverst en H2 og dernæst H4 til underoverskrifterne. Bare man er stringent og altid gør det samme på alle sider og i alle poster, er det fint nok. Først det lille tal efter H og så et større tal efter H. Herregud det er jo bare en maskine, der skal prøve at forstå en struktur, som bare skal være stringent. Og det står jeg inde for, at den er.

Nu ved jeg præcis, hvor jeg skal sætte ind

Nu er hele dette her Google-cirkus kommet ned i menneskehøjde, jeg ved, hvor jeg skal sætte ind, og jeg er klar over, hvad jeg kan se bort fra. Jeg har fået præsenteret en masse nye værktøjer, de fleste gratis, selvom de har en begrænsning. Det gør ikke noget. Man behøver jo ikke køre en ny scanning, hver gang man har lavet en enkelt rettelse.

Tænk at det kan pilles fra hinanden, når det er ens mål. Det er virkelig dejligt. Det kan jo ikke være sandt, at almindelige mennesker ikke kan lære det. Nu tror jeg i hvert fald på, jeg kan. Jeg elsker læreprocesser, og dagen i dag fra 10:00 til 13:05 var en lang læring. Herligt.

Tak WebGain og GladTeknik for samarbejdet!

, ,

“Sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”

Sprog

Det er som om, dansk er på vej ud

Udtrykket “Sproglig biksemad” er Erics, men jeg har fået lov at bruge det. Jeg er vild med udtrykket, da det er sigende for de tekster, mange skriver i dag. Faktum er, at der skrives så mange ulæselige tekster, fordi de er fyldt med “sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”.

Nogle argumenterer med, at det skyldes, at det er det naturlige sprog inden for visse (fag-)områder, og at der ikke findes danske udtryk, der er lige så præcise og dækkende. Det er jeg slet ikke enig i. Gør man sig bare en smule umage, vil det som regel være ret let at finde et dækkende dansk ord eller udtryk. Punkterne herunder viser, at det som hovedregel er muligt.

Nogle eksempler

Jeg er medlem af en virkelig god Facebookgruppe ved navn “WordPress DK (Officiel)”, hvor man kan få hjælp til selvhjælp om stort alt, der har med WordPress at gøre. Der er et dygtigt team af administratorer, brugerne er meget hjælpsomme, tonen er altid respektfuld og der er plads til alle uanset videnniveau.

I dag stillede jeg et spørgsmål om de såkaldte visitkorthjemmesider er i færd med at udkonkurrere hjemmesider med meget indhold? Pludselig vrimlede det med udtryk som:

  1. breaker” – kunne være afløst af “offentliggør” (her er jeg ikke helt sikker, for der er selvfølgelig forskel på “breaking news” og så bare “nyheder”),
  2. content” – kunne være afløst af “indhold”,
  3. ranke” – kunne være afløst af “opnå topplaceringer” (vi drøftede Google),
  4. Google præmierer godt content” kunne være afløst af “Google belønner godt indhold”,
  5. sitet” kunne være afløst af “siden” (underforstået “hjemmesiden”),
  6. SEO” kunne være afløst af “søgemaskineoptimering”,
  7. metadescriptions” kunne være afløst af ? Det ved jeg faktisk ikke. Det kan være et eksempel på, at der er tale om decideret fagudtryk, hvor der ikke findes et dansk synonym,
  8. websted” kunne være afløst af “hjemmeside”,
  9. SoMe” kunne være afløst af “sociale medier”,
  10. business” kunne være afløst af “forretning”, og
  11. one-page hjemmeside” kunne være afløst af “visitkort-hjemmeside”.

Mit “brok” må dog på ingen måde overskygge, at jeg fik mange fine svar fra gruppens medlemmer på mit spørgsmål – helt uden emojis 🙂 . Et af af dem har endda tilbudt mig en analyse af søgeord helt uden beregning. Det har jeg selvfølgelig sagt tusind tak til.

 

Stor herlig opgave med sprog

Sprog

Jeg laver lidt “frivilligt” arbejde for et firma

De er meget dygtige til noget, jeg gerne vil lære. Det er bare lige dyrt nok at betale i rede penge. Den 12. august indgik vi derfor den aftale, at jeg kiggede på sproget på deres hjemmeside. Deres betaling er at give mig et kursus i noget af det, de er så gode til. Så man kan ikke kalde det rigtigt frivilligt arbejde.

En test

Vi startede med at lave et par testsider, så de kunne vurdere, om de ville give mig administratoradgang til deres hjemmeside, eller om det var bedre at vælge den lidt besværlige vej at kopiere deres sider ind i Worddokumenter efter at have fjernet al formatering i Notepad. De valgte vejen over Notepad og Word. Og det var faktisk en god beslutning. Det gav dem mere kontrol over processen og det gav mig mere frihed til at foreslå alt muligt, for der er mange ting i skriftsproget, der kan siges at være lidt af en smagssag. Da de havde set testsiderne, var deres umiddelbare tilbagemelding, at de regnede med at ville godtage 85 – 90 pct. af mine forslag. Resten skyldtes det emne, de først skal lære mig om.

Jeg fortalte dem ligeud

  • hvilke forfattere, jeg baserer mig på, når jeg skriver på nettet,
  • at disse to forfattere (som jeg lige nu ikke kan huske navnene på) måske er forældede, og
  • at jeg formentlig skriver både gammeldags og konservativt, men at det er meget korrekt og kedeligt 🙂 (udtalt af forfattercoach Morten Bracker, da jeg i 2017 troede, jeg ville og kunne skrive en bog).

En kæmpemæssig side

Firmaet har en kæmpemæssig side, så da jeg gik i gang, tænkte jeg, at det ville tage meget lang tid, måske flere uger og urimeligt mange timer. I mit eget hoved satte jeg en grænse på 20 timer. Jeg havde ingen fornemmelse af, om det var helt ude i hampen. Man finder imidlertid den vej, der er den mest effektive, når man har set de første fem eller seks sider, man lægger sig fast på en sproglig linje, genkender nemt fejl, der gentager sig og ved, hvad man vil foreslå.

Jeg lavede et regneark med en form for tidsregistrering, så jeg havde lidt snor i, hvor meget tid jeg investerede i projektet i forhold til, hvad de “betaler” mig. Det endte med i alt 60 Wordfiler og et tidsforbrug på 21 timer og 13 minutter.

Processen

Jeg “ælsker” at arbejde med sprog, så noget af det første jeg gjorde var at fortælle dem om, hvad jeg kiggede efter:

  • Bruge mindre formelle og bureaukratiske ord, for firmaet er ikke et bureaukratisk firma eller en tung statslig institution, og hovedparten af deres side er “nede på jorden” og kan læses af folk uden viden om firmaets ydelser. Derfor foreslog jeg fx, at de skriver “hvis” i stedet for “såfremt”, når det er en mulighed. Der var en del af den slags.
  • Bruge mere aktivt sprog, når det er muligt, for passiver er mindre læsbare.
  • Fjerne overflødige ord, fordi man skimmer, når man læser på en skærm. Nutildags browser læserne i 50 pct. af tilfældene på en telefon. De havde en kvart million steder, hvor de havde indsat et “så”, som var ganske overflødigt.
  • Sørge for at ordene er konsekvent brugt alle steder.
  • Står kommaerne nogenlunde rigtigt?
  • Sørge for, at sammensatte ord virkelig også var sat sammen. Blev ordet af den grund meget langt, kunne det ofte løses ved at bytte om på nogle ord.
  • Var der overflødige gentagne ord altså redundans? Det havde de en del af, når de fx skrev “vand eller væske”; jamen vand er jo også væske.

Det accepterede de alt sammen uden videre.

Jeg lærte også noget

Jeg har ikke et indgående kendskab til deres ydelser. Når man ikke har det, må man ty til det vidunderlige internet for at finde ud af, hvordan fx mærkevareproducenter selv staver deres mærke og så være konsekvent med at skrive det på netop den måde.

Også sproglige ting har jeg lavet mange opslag efter (det hedder vist ikke “efter”?). Jeg fandt fx en god artikel fra Dansk Sprognævn (side 11 ff) om, at det nu om dage er i orden at skrive “fremadrettet”, selvom det for mange inkl. mig selv er et “hadeord”, da ordet med årene har fået den nye betydning og nu gerne må afløse “i fremtiden”, “i den kommende tid”, “fremover” (selv har jeg nu lært, at det er den retning, man falder) og der er flere andre at tage af. Sprognævnet konkluderer heldigvis på side 13, at det er bedst at holde sig tilbage med at bruge “fremadrettet”. Det skyldes, at det beviseligt irriterer mange læsere.

Når mit arbejde skal bruges af andre, skal det helst være rimelig rigtigt i første hug, så jeg slog ting efter, jeg aldrig ville være kommet i tvivl om, hvis det bare var mine egne skriverier; et eksempel er ordet “københavnsområdet”. Pludselig kom jeg i tvivl, om det skulle være med stort eller lille begyndelsesbogstav. Man må faktisk gerne skrive det med stort “K”, men man står  sig bedst ved at skrive det med lille “k”.

I prislisten havde de “dkk”, hvor jeg selv til enhver tid ville foretrække “kr.”. Jeg fandt en spændende artikel om, at man gerne må skrive ISO-koden (DKK), men at det ikke bruges så meget i prislister som i videnskabelige værker.

Konklusion

Alt i alt har jeg hygget mig gevaldigt og ser frem til modydelsen.

,

Sjov med sproget

Skal man le eller græde?

Den 27. juli (i år) begyndte jeg at samle diverse sproglige finurligheder, jeg fandt rundt omkring på nettet – både hos professionelle og private. Rent faktisk er de fleste af eksemplerne herunder fundet på professionelles hjemmesider.

Jeg vælger at le, selvom det er til at græde over. Herre jemini hvor skrives der dog meget sludder. Hvor er der meget af det, Eric fra sitestory så fint kalder “sproglig biksemad”, og hvor bærer mange opslag præg af, at ophavsmanden/-kvinden ikke har gjort sig den ulejlighed at slå op i fx. Den Danske Ordbog (DDO), der ligger frit tilgængeligt på nettet.

Eksemplerne i en stor rodebunke

  1. “vælge hvor serverne er pladseret…”,
  2. “at vækste” det er helt forfærdeligt, men det findes i DDO og er kendt siden 1994, altså er jeg bagud,
  3. “syntes” når man mener “synes”,
  4. “Starte op”. Op er overflødigt og lyder dumt. Det svarer stort set til det lige så dumme “handle ind”,
  5. “SSD harddisk”: selv anerkendte forhandlere og testere skriver “SSD harddisk”. Det er noget vrøvl, når SSD i sig selv betyder “Solid State Drive”, så det svarer til at sige “Solid State Disk Disk”. Herudover er en SSD under ingen omstændigheder en harddisk. Et helt identisk problem består i, at mange siger og skriver “SEO-optimering”, for “SEO” er en forkortelse for “Search Engine Optimization”, og man siger jo heller ikke “Søgemaskineoptimering-optimering”,
  6. “forspørgselser” (det står mange gange i den pågældende tekst, så det er ikke en tastefejl). Han mente nok “forespørgsler”,
  7. “Jeg har lavet adskillige test og læst omkring dette”. Man kan altså ikke læse “omkring” noget. Man kan læse “om” noget. Herudover burde der vel stå “tests”, når det er pluralis?
  8. “Et af mine ynglings billeder…”
    • “yngling” i følge DDO er det enten person i en yngre aldersklasse (ca. 16-18 år) inden for en sportsgren, som er ældre end junior og yngre end senior eller en ung mand (hvis der er tale om gammeldags eller poetisk sprogbrug), og
    • yndlingsbilleder er i et ord,
  9. Hvorfor skrive “Content writer” i mailsignaturen, når man på hjemmesiden, signaturen fører til, skriver “tekstforfatter”?, og endelig
  10. “Vi har indleveringssteder fordelt over hele København, på Sjælland og snart i Malmö”. Hrm… da København også er på Sjælland, kunne det måske ændres til “på hele Sjælland inkl. i Københavnsområdet og snart i Malmö”.

Billedet herunder er tyvstjålet på folkeskolen.dk, der har ret i, at sproget forandrer sig, hvilket er fint, men “forandring” behøver vel ikke være lig “fejlagtig”?

Sjov med sproget 7