Ikke kun for udlændinge

Dansk er meget vanskeligt og derfor sjovt

Man hører ofte udlændinge sige, at det er meget vanskeligt at lære dansk, blandt andet fordi vores alfabet har så mange vokaler, der lyder ens for dem, men ikke for os. Et simpelt eksempel er “sol” og “sål”. Så det er jo fuldt forståeligt.

Mine eksempler i artiklerne om sprog stammer altid fra mennesker med danskklingende navne, og det ser ikke ud til at være vokalerne, der driller.

De fleste sprogbøffer kunne være undgået ved at slå stavekontrollen til. Det vil jeg engang holde kurser i, for behovet er til stede.

Stavekontrollen kunne have stået bi her:

Så bliver det ikke værre: “Det er ærgelit, men desværre…”

Så bliver det ikke større: “Et stemmespild af store dimmenssioner”

Prøv selv at udtale dette: “…Covid-19-reletaret…”

Nogle ord er bare svære: “narcistisk”.

Af en eller andet grund kommer jeg til at tænke på, om Halfdan Rasmussen kunne have skrevet dette: “…udviklede sig til noget heltvandet.”?

Her kom jeg selv til kort: “… en anden velbjerget stilling.” Jeg følte mig fuldstændig sikker på, at det hedder “velbjærget”. Sandheden er, at det gør det også ref. DDO. Verden er af lave…

Dette stammer fra et indlæg om social- og sundhedshjælperes arbejdsmiljø: “…generelt et rigtig dårligt job med utrolig dårlig løn og vandvittig dårlige vilkår…”

“… en lækker middag på vores Ynglings Restaurant, i anledning af…”. For det første er en “yngling” en ung mand, så fat det dog, og for det andet er “yndlingsrestaurant” i et ord. Og havde det været i to ord, skulle de naturligvis ikke have været med store begyndelsesbogstaver. Den dårlige vane med at skrive alt muligt med stort stammer fra amerikansk skriftsprog. De skriver hvad som helst med stort, så nu gør de meget internationalt orienterede danskere det også. Man kan fx se mange hjemmesider, hvor det først bogstav i alle overskrifter er med stort. For det første er det vanskeligt at læse for en dansker, og for det andet ser det tåbeligt ud.

I anledning af krigen: Dette hører både til i kategorien med lydskrift og noget stavekontrollen kunne have afværget “Det er vesten probaganda”.

Hvem bryder sig om gamle ris?: “risarkivet”, næh stik mig hellere “Rigsarkivet”, det ved jeg, hvad er.

Andre former for morskab

Her er en unødvendig gentagelse/pleonasme, der vil noget: “…således fremadrettet i den kommende tid…”.

Det er sjovt, som ordet “mindre” kan give anledning til misforståelser. Her er et eksempel fra en Aalborgensisk kommunalpolitiker: “…ændring af reglerne for indstigning i busserne i Aalborg. Det vil gøre køretiderne kortere og give mindre forsinkelser.” Formålet er at fortælle, at ændringerne vil give færre forsinkelser, men ordet “mindre” kan her lige såvel forstås som, at de nye regler vil kunne give “småforsinkelser”. Havde forfatteren udskiftet ordet “mindre” med “færre”, havde meningen været tydelig for alle (også for mig).

“…tilbage når Putins folk har fået deres andel ind på en panamapapers konti.” Hertil er to ting at sige:

1. Hvis der nu havde stået “Panama-papers” havde det været tydeligere, at der mentes noget med landet Panama, der staves med stort. Jeg måtte læse ordet flere gange, for at få det delt rigtigt og få det til at give mening. Reglerne for bindestreg findes her og eksemplet må henregnes til “Sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavsammenstød”.
2. Det er kun i flertal, det hedder “konti” og her er det vist ental.

En folketælling fra 1940 i København: “Kumunalarbejder. Københavns Kummune.” Det var ikke de bedst uddannede, man sendte ud at notere, hvem der boede hvor, hvem de var gift med, hvor de var født osv.

TV Avisen den 27. april kl. 07:00: “Polen og Bulgarien vil ikke betale gassen i russiske rubler”. Jeg har aldrig hørt om, at rubler skulle være officiel valuta andre steder end i Rusland. Eksemplet hører muligvis til i kategorien pleonasmer.

Så bliver det ikke større: “En kæmpe bjørnetjeneste…” kommer fra en person, der ikke mente, det var rimeligt, at folk tog så lange uddannelser. “Bjørnetjeneste” er ganske vist et “pendulord”, hvilket vil sige, at ordet har to modsatte betydninger (et pendul svinger fra den ene side til den modsatte side). Jeg gør ham måske uret, men det er da et pudsigt sammentræf.

Fra en kritiker af Rasmus Paludan: “…hvordan han for politibeskyttelse mens han brænder koralen…”. Hertil kunne siges flere ting; jeg nøjes med at komme til at tænke på bogen med organistens noder, når jeg læser om en brændbar koral. Sammenhængen viser, at jeg er helt galt på den.

Dagens danglish: “Lyder lidt spoogi…”

Tidens vigtigste ordleg

Endelig en ordleg der giver mening: “Vi kender først til fred, når krigen bryder ud.” Det er godt formuleret. Bare jeg selv havde fundet på det.

Link

Flere sprogposter.

Husker du det også?

Atter i sproglaboratoriet

Jeg skulle genfinde testen til denne artikel, og i den forbindelse faldt jeg over et ganske kort klip med en skoleelev i ca. femte klasse, der var i sproglaboratoriet.

Timerne i sproglaboratoriet var nogle af mine foretrukne. En hel time skulle man sidde og svare på indlysende spørgsmål som “Is this red?” og svaret gav sig selv “No it isn’t”, jf. klippet, som jeg desværre ikke kan genfinde. Man var alene med hovedtelefonerne og “damen” i hver sin lille bås. Det var altid en kvinde. Hun talte perfekt britisk engelsk med tydelig intonation. Udstyret gjorde, at hun kunne høre, hvad man sagde og kunne rette på udtalen, til den var næsten perfekt.

Undervisningsformen bruges sikkert ikke længere, men jeg synes, jeg lærte meget af den. Og modsat den almindelige klasseundervisning fik alle lov at sige en masse på en time.

Mere om “Danglish”

Ruller du lidt ned på denne side, kommer du til en test “Hvor god er du til engelsk?”. Den er ganske sjov. For så vidt angår cookieindstillinger, er du nødt til at tillade præferencer, ellers kan hjemmesiden ikke afvikle testen. Jeg tør godt lægge ud med mit resultat, der bestemt ikke er noget at være imponeret over:

Dit resultat: 4 / 10
Well done

Du har hørt godt efter i skolen og kan være stolt af dine engelskkundskaber. Meeen se eventuelt lidt mere BBC i ny og næ og bliv endnu skarpere til sproget.

Tør du fortælle om dit resultat i en kommentar her på hjemmesiden?

En enkelt anglicisme

Desværre har jeg ikke selv tænkt mig til følgende men blot læst det et sted: vi danskere er begyndt at sige “Jeg tænker at…”. Det er nærmest en “undersættelse” af “I’m thinking…”, der har overtaget vores “Jeg synes…”, “Jeg mener…”, “Efter min opfattelse…” osv. Det er et sjovt lille eksempel på en anglicisme, som jeg for fremtiden også vil tage mig selv i at bruge.

Sproglaboratorium på dansk

Der er efterhånden så mange, der skriver “jer” med stort, at jeg begyndte at tro, jeg tog fejl, når jeg selv skrev det med småt. Den vidunderlige side, sproget.dk, har en forklaring på at “jer” er korrekt, mens “Jer” er forkert. De skriver:

Både jer og jeres skrives med lille j, og sådan har det været i officiel retskrivning lige siden den første retskrivningsordbog udkom i 1872. I, De, Dem og Deres skrives derimod med stort i tiltale. Grunden er ikke – som mange vistnok tror – at man med de store forbogstaver udviser høflighed. Det er derimod for at man kan skelne dem fra ordene i, de, dem og deres.

---

1. “Kirken var fuld.” Nej, den var “fyldt”. Det er sjældent, bygninger udvikler misbrug.
2. Fra samme opslag som nr. 1:
   • “…Fuldstændigt vandvittigt…” Det er jeg fuldstændig enig i.
   • “Maskin manden havde igår fået…” Her er mellemrummet placeret i det forkerte ord.
   • “flere kvardrat meter” Kan vist bedst henføres til kategorien lydskrift.
3. “Gud skal ikke være vores bong-kammerat”. Det der “bong” er noget, nogle ryger, og jeg tror ikke, Gud er “på den”.
4. Her er mere til kategorien lydskrift: “Rusland tager ikke selv så tungt på kontrakter. Lisede rutefly til milliarder og atter milliarder…”
5. “… at indføre “defensivt forsvar” på begge sider…” svarer det ikke lidt til skiltet ved pølsevognen på Vesterport Station, der reklamerer med blandt andet “A warm hotdog”? Altså en pleonasme/dobbeltkonfekt. Da jeg var barn/ung, troede jeg, at “dobbeltkonfekt” var ensbetydende med, at man fik dobbelt så meget lakridskonfekt. Jeg skulle blive klogere.
6. Måske nærmer dette opslag fra Traktørstedet Skuldborg sig racisme?: “…uden at være iført storbypresenning og akompanigeret af et mandlig familiemedlem hvis største drøm er at eje en BMW…”. Det sjove er selvfølgelig ordet “akompanigeret”, der må henregnes til enkle ord, der kan blive svære både at stave og at udtale, og som stavekontrollen kunne have fanget så let som ingenting. Ordet “storbypresenning” er nyt for mig men ikke desto mindre herligt.
7. Fra dr.dk den 26. marts: “I gaderene vajede Storbritanniens unionsflag side om side med det ukrainske.” Det skal vist gå meget stærkt på dr.dk i øjeblikket. De har så meget at skrive om.
8. Stadig dr.dk samme dag, hvor man fristes til at udbryde “ha, ha”: “Lviv har hidtil ikke har oplevet lige så store ødelæggelser, som mange andre ukrainske byer har.”
9. En annoncetekst på Facebook: “Pedestal har specialiseret sig i stilfuldt og funktionelt tilbehør til fladskærme og lignende elektronikprodukter inden for tv.” Hvis det var min virksomhed, havde jeg nok kaldt den for “Piedestal”, for jeg er næppe den eneste, der tror, at det er en tastefejl, når “Piedestal” netop betyder: “søjle, sokkel, stativ el.lign. brugt til at stille en statue, vase eller anden pyntegenstand på“, jf. DDO, men firmaet er konsekvent både i annoncer og på hjemmesiden. Altså er det ikke en tastefejl. Ordbog over det danske sprog (historisk ordbog 1700 – 1950) har dog denne artikel om “pedestal”, der tidligere kaldtes “pjedestal”, så der er noget om snakken.

Stavning eller kaos.

Må man skulle stå lidt på tæer?

En af mine Facebookvenner, Mikael Hertig, havde forleden et godt opslag, hvor han på retorisk vis filosoferede over, om det var i orden at skrive tekster med ord, som enkelte modtagere kunne blive nødt til at slå op? Hans svar var selvfølgelig “Ja, det er i orden”. Han tog udgangspunkt i sig selv og beskrev, hvordan han slog op, hvis han stødte på ord, han ikke kendte. Mikael Hertig skrev blandt andet:

Jeg slår ordet op. Jeg kan gennem opslag ikke bare lære betydningen, men også tankegangen og den faglige jargon, det stammer fra, at kende. Kort sagt hører jeg til dem, der ikke har noget imod at udvide mit ordforråd, mit verdensbillede, mit erfaringsunivers.

Hans opslag medførte en god og spændende debat, hvor nogle mente, at god kommunikation er at skrive, så modtageren uden videre forstår alt.

Selv bidrog jeg med:

1. Hvordan ved forfatteren, hvad modtageren forstår? Udgiver man tekster “på nettet”, har man jo “alverden” som modtagere.
2. Skal man gå efter laveste fællesnævner?
3. Gør det noget, at jeg som læser af og til skal “stå lidt på tæer”?
4. Hvad er problemet i, at jeg får udvidet mit ordforråd mv.?

Links

Er du interesseret i flere poster fra sproglaboratoriet? Du finder dem her.