Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Vi har ingen direkte aner og ingen er nybegyndere

Sprogligt set

Små sproglige unoder sniger sig let ind – også hos erfarne slægtsforskere. Her får du et opgør med pleonasmer, upræcise formuleringer og fyldord, og et bud på, hvordan et strammere sprog gør både tekster og tanker skarpere.

Vi har ingen direkte aner og ingen er nybegyndere

Indirekte aner?

I mere end 20 år gik jeg rundt og sagde “direkte aner”. Det ophørte brat, da den kendte slægtsforsker Anton Blaabjerg skrev til mig, at det er noget sludder, eftersom vi ikke har nogen indirekte aner. Og det har Anton jo fuldkommen ret i. Det var godt at blive belært. Tak Anton!

Vi har anerne, som er dem, vi nedstammer fra. Alle de andre i databasen er familiemedlemmer.

At sige “direkte ane” er næsten en pleonasme, når man netop forsøger at udtrykke, at det er en person, man nedstammer fra. Så er vedkommende jo per definition “direkte”.

En begynder er altid ny

Det gør ondt på mig, når nogen sige eller skriver “nybegynder”, for en begynder er altid ny; derfor er der ingen grund til bogstaverne n og y. Det er også en form for pleonasme.

Låner du hele biblioteket?

Noget andet smertevoldende er, når fok “skriver en blog” eller “optager en podcast”. DDO leverer ikke et klart svar, men jeg vil påstå, at man skriver en post på sin blog (overbegrebet med indhold), eller at man optager en episode til sin podcast (igen overbegrebet med indhold).

Når man går ned på biblioteket (overbegrebet med indhold), låner man jo også kun en eller flere af deres bøger – ikke hele biblioteket. Der skal også være noget tilbage til de andre lånere.

Det stramme sprog

Når jeg selv skriver, prøver jeg altid at stramme mit sprog op og fjerne alle de overflødige ord, fordi jeg tror på, at de fleste af mine læsere vil springe op og falde ned på alle mine fyldord. De vil formentlig bare have essensen.

Jeg forsøger også at læse, hvad jeg egentlig selv skriver. Den foregående sætning kunne blive til fx:

“Når jeg selv skriver, strammer jeg prøver jeg altid at stramme mit sprog op og fjerner alle de overflødige ord, fordi jeg tror på, at de fleste af mine læsere vil springe op og falde ned på alle mine fyldord.”

Jo færre ord, jo bedre. Når hjernen skal bearbejde et mindre input, er der chance for, at den bedre kan absorbere det reelle indhold.

“… prøver at stramme …” er ændret til det aktive “… strammer jeg …” fordi jeg har jo faktisk har gjort det.

Eller “I denne artikel vil jeg fortælle om inuitter, der ikke tåler mælk”, vil jeg ændre til “I artiklen fortæller jeg om inuitter, der ikke tåler mælk”, for jeg ikke bare vil gøre det, jeg har jo faktisk gjort det.

På et tidspunkt hjalp jeg en virksomhed med korrektur på deres hjemmeside. Gang på gang skrev de: “Vi står klar til at hjælpe dig”. Og gang på gang ændrede jeg det til: “Vi er klar til at hjælpe dig”. De stod jo ikke op, men de var klar.

Sproglig variation

Jeg holder meget af at skrive, og jeg elsker at finde synonymer for at opnå sproglig variation.

Hvis jeg nu har skrevet “Jeg er virkelig glad for at have set den virkelig gode episode af programmet Deadline fra den 14. april” (den med mælken …), er opgaven at skifte et af de to “virkelig” ud med et synonym for at opnå variation. Der kunne fx stå “utrolig”, “meget”, “enormt” el. lign. et af stederne, for så keder læserne sig mindre.

Øjet får hvile i briller fra Thiele

Man ser ofte, at billeder i en artikel har forskellig bredde. Nogle er måske 1.024 pixels brede, mens andre er 765 pixels brede. Hvis de er placerede, så begge er synlige på samme tid, kommer øjnene – og dermed hjernen – mere på arbejde, end hvis de har samme bredde.

For at give læserne en mere rolig oplevelse, prøver jeg altid at gøre billederne lige brede. Det kan for det meste lade sig gøre.

Det usynlige håndværk

Der ligger ofte mange overvejelser bag en blogpost, og jeg prøver virkelig at læse, hvad jeg selv skriver, hvilket selvfølgelig ikke betyder, at det altid lykkes!

Derfor bruger jeg også meget tid på det. Det tager i gennemsnit 1:19 at skrive en post/artikel.

1 time og 19 minutters fornøjelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 144

Ordet “retfærdighed”

Hvad betyder “retfærdighed” egentlig – og hvorfor bliver ordet så ofte brugt forkert? En sproglig og begrebsmæssig oprydning suppleret med månedens (talrige) eksempler på sjusk, fejl og sproglige absurditeter.

Da Socialdemokratiet den 5. marts præsenterede deres pensionsudspil, sagde de “retfærdig” eller “retfærdigt” mindst 25 gange.

Mange mennesker bruger ordet “retfærdig”, når de i virkeligheden mener, at der er tale om noget, de godt kan lide.

Fx synes mange, det er “retfærdigt”, at tildele højere straffe til folk, der kører meget for stærkt (såkaldt “vanvidskørsel”) eller at øge lønnen til lærere, sygeplejersker, ansatte i forsvaret osv.

Men det er helt galt, for “retfærdighed” betyder i virkeligheden bare, at “det lige skal behandles lige”, jfr. Alf Ross “Om ret og retfærdighed”, 4. udgave, side 353-355.:

Det i retfærdighedsidéen liggende lighedskrav retter sig ikke absolut mod alle og enhver, men mod alle medlemmer indenfor en ved visse relevante kriterier bestemt klasse …:

  • Enhver efter fortjeneste
  • Enhver efter sin ydelse
  • Enhver efter behov
  • Enhver efter evne
  • Enhver efter stilling og rang

Ikke komma efter starthilsenen

Jeg har endnu en yndlingsaversion:

Vi sætter ikke komma efter fx “Hej Peter” i indledningen på et brev/en mail. Linjeskiftet udgør tilstrækkelig adskillelse mellem Peter og så selv indholdet af mailen/brevet. Vi sætter jo heller ikke komma efter “Med venlig hilsen,”, der er helt analogt.

At så mange er begyndt at sætte kommaet efter starthilsenen, er en afsmitning fra engelsk/amerikansk. Det ser måske nok smart ud, men det er altså forkert.

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 31. marts 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.635 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 35 nye eksempler.

God påske til dig og dine.

 

Stavning eller kaos – afsnit 144

1) TV2 News den 1/3 tilsendt af BSS. Tak for det. BSS skriver: “Skræmmende, at det er så let at slå et lands leder ihjel”.

“Donald Trump skriver også, at ayatollah Khamenei er død i et opslag på Truth Social”.

2) Facebook den 20/2 (jeg havde overset den i sprog-gemmerne). Udenfor kategori. Jeg kan ikke en gang gætte, hvad dette betyder: “Jeg arbejder med at formidle koblingen mellem “Korteletten på tallerkenen og lærken i sky””.

3) Facebook den 1/3. Udenfor kategori. Skal det virkelig forstås som, at det modbydelige præstestyre hænger homoseksuelle op i lygtepælene, hvorfra de homoseksuelle protesterer? Det er, hvad der står: “Ja i Iran hænger de homoseksuelle og protestere i lygtepælene !”

4) Facebook den 1/3. Jeg synes ikke, man kan bruge AI med god grund (men jeg elsker ChatGPT til visse opgaver). Af konteksten fremgik, der skulle have stået “I konkurrencer diskvalificeres man med god grund, hvis der er brugt AI”. Tænk hvis folk læste, hvad de skrev:

“I konkurrencer diskvalificeres man hvis der er brugt AI med god grund”.

5) Facebook den 4/3. Dette er et gammelt billede af et “Personale bord”, men allerede dengang gjaldt reglen om, at når der er mere tryk på første led end på andet led, skal det skrives i ét ord. Dansk Sprognævn har udgivet en herlig lille app ved navn “Sproghjælp”. De skriver blandt andet at:

… nogle gange giver det ganske enkelt en betydningsforskel, om man skriver i ét eller flere ord, fx

en tysklærer eller en tysk lærer

en stormagt eller en stor magt

en rødspætte eller en rød spætte.

 

6) Facebook den 4/3. Kendt politiker. Jeg synes også, det ville være godt, hvis den danske produktion kunne svinde ind, idet vi eksporterer 90 pct. af de grise, vi producerer:  “SVINEVALG … Den danske industrielle svindeproduktion er ikke længere holdbar”,

7) dr.dk den 6/3. En af de danske turister, der strandede i krigen i Mellemøsten (det var dog ikke hende, der konsekvent kaldte kvinder for “piger”): “Vi har set et jægerfly og noget materiel, der blev kørt afsted på vejen”.

8) TV Avisen den 7/3 kl. 8:00. Her kan man kritisere Danmarks Radio for ikke at bruge stavekontrollen: “Lilleskoler kriteserer S for at stjæle deres navn”.

Havde den ikke været fra Danmarks Radio, ville den være landet lukt i kategorien “lydskrift”.

9) Facebook den 8/3. Til gengæld er der ingen tvivl om, at denne skal i kategorien lydskrift. Hvis man siger det inde i hovedet, kan man godt høre, at der skulle have stået “gymnasiereform”:

Man kan da godt sige, at adgangskravene til HF forsvinder, når hele uddannelsen nedlægges.

“Ændringerne sker i forbindelse med den ny gymnasierne form hvor adgangskravene til HF mere eller mindre forsvinder”.

10) Facebook den 11/3. Gad nok vide hvad dette betyder. Det var en kommentar til Gretelise Holms nye bog. Det sidste kan jeg gætte, for der skulle have stået “selvretfærdigt”, men resten er udenfor kategori: “En verden hvor muslimerne er jøder, der kan regerer sig selv retfærdigt”.

11) Facebook den 12/3. I forbindelse med et opslag om en forfærdelig oplevelse på et plejehjem, hvor den gamle kvinde lå med røven bar (det stod der altså) i flere timer: Denne bidrager til kategorien “Svære ord”: “Personalet har sat sig selv uden for døren fordi de ikke har villet implantere teknologien”.

12) Facebook den 12/3. Om samme plejehjem: “Så hvis Personalet ikke trækker på samme hamp …”.

13) Facebook den 12/3. S og SF foreslog i fællesskab en forhøjelse af folkepensionen og ældrechecken. En læser svarede: “EN ydelse = mindre Beukrati og større lighed”. Det er igen det med de svære ord.

14) Facebook den 12/3. Jeg tror ikke, forfatteren Line Gessø er norsk, og i hvert fald er partiet dansk og mon ikke, det har en kampagnestab, der kan læse korrektur?: “Vi skal handle – og det skal skje nu”.

15) Facebook den 12/3. Af en eller anden årsag oversvømmes jeg p.t. af hjernedøde reklamer for firmaer, der vil lave hjemmesider for 1.500 kr. (hvilket er en umulighed), lave SEO, marketing m.v. Det er simpelthen hver tredje opslag, der består af disse reklamer, og jeg er ved at blive vanvittig. Når jeg ikke overgiver mig til at betale mig fra dem, skyldes det, at jeg så ville miste værdifuldt input til Sprogdatabasen.

Her kan man fx få lavet marketing af en beruset marketingafdeling: “Fuld marketingafdeling for 5.995 kr./md.”. Jeg holder på, at “fuld”, bliver man af alkohol:

16) Facebook den 12/3. Her er en reklame for firmaet “Nandooeshop”, der tilsyneladende har benyttet AI til skrive teksterne, hvilket har betydet, at “setup” er blevet til “sæt op”:

“… han var blevet træt af aldrig at have sit sæt op hjemmefra”.

17) Dagbladet Information den 12/3. Nu kender jeg ikke Troels Lund Poulsens størrelse, men min fornemmelse er, at så vil sprøjteforbuddet ikke blive ret stort. Tænk hvis de læste, hvad de skrev:

“Mette Frederiksen vil forbyde sprøjtning på et 17 gange større areal end Troels Lund Poulsen”.

18) Facebook den 12/3. Og nu vi er ved størrelserne: I forbindelse med de hjernedøde reklamer for hjemmesideproduktion m.v. stødte jeg ind i denne: “- Dårlige hjemmesider giver mindre kunder”. Jeg er fx 165 cm høj, så hvis min hjemmeside karakteriseres som dårlig, anses jeg måske kun som værende 150 cm?

19) Dagbladet Politiken den 13/3. Jeg kan altså ikke forestille mig, at der ikke findes programmer, der sørger for korrekt orddeling: “Donald Trump er ved at tabe Irank-rigen på gulvet”.

20) dr.dk den 14/3. Der er tale om et citat fra selve artiklen, hvor der står: “- Vores UFC-kæmpere er nogle af de slemmeste mænd og kvinder på planeten, og de tager til Quantico for at træne de bedste FBI-agenter i mixed martial arts, siger Dana White i pressemeddelelsen”.

Jeg vil tro, der er tale om en maskinoversættelse af ordet “worst”. “USA’s ‘slemmeste mænd og kvinder’ skal træne FBI-agtenter”.

21) Facebook den 12/3. Jeg tror ikke, jeg tidligere har set så mange mellem rum i én sætning. Der skulle formenlig have stået: “Man skal ikke læse mange sider mellemkrigshistorie, før de mange sammenlignelige situationer springer frem”:

“Man skal ikke læse mange sider mellem krigs historie, før de mange sammen- lignelige situationer springer frem.”

22) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 12:00 den 16/3. Her kunne korrekturlæsning have været på sin plads: “Trump vil have Nato-hælp i Hormuzstrædet”.

23) Facebook den 17/3. Det er aldrig rart, når man ikke kan finde sin kritik: “Jeg har i dag d. 13.03 forlagt min kritik og mængden af fejl og problemer med Basiskortet til direktøren”.

24) Dagbladet Politiken den 12/3. Her er tale om en boganmeldelse, hvor anmelderen ikke har styr på sine dobbelte negationer. Der menes i virkeligheden: “Det er svært ikke at tænke”.

“Det er svært ikke at lade være med at tænke:”

25) Nyhedsbrev fra “Komputer for alle” den 15/3. Lidt i samme boldgade er denne herlige pleonasme, for hvis man ændrer noget, laver man det jo om. Hvis man laver sine ændringer om, svarer det til en tilbagerulning – ergo ender man der, hvor man begyndte:

“7 ændringer du straks skal lave om i Windows”.

26) Reklame på Facebook den 19/3. Sådan kan det gå, når man lader AI tekste sine reels: “sundhedsforsækringer”.

27) Reklame på Facebook den 20/3. Sjusk fra en professionel: “Er din pensionsalder før høj”.

28) Facebook den 20/3 i gruppen “Os der bor i Helsinge”. Mere sjusk fra en professionel. Det er svært at forstå, at man kan lave så mange fejl på så lidt plads. Den er især gal med de mange mellem rum, og så er der er en helt uforståelig sætning, når man ikke “er til det alternative”:

  • Forårs jævndøgn
  • bål ceremoni
  • energierne åbnes nu endnu mere til nye begyndelser
  • healing rejse
  • healings rejse

29) Facebook den 19/3. Input fra en der ikke bryder sig om Radikale Venstre. Måske kan man snart tale om mini-køer og mini-grise? “Vi har mindre husdyr i forhold til for 80 år siden”.

30) Psykiatrifonden på Facebook den 21/3. Mit hjerte banker stadig for Psykiatrifonden, der samlede mig op for snart mange år siden, men alligevel kan man ikke foreslå et forslag. Man stiller forslag: “Psykiatrifonden foreslår tre konkrete forslag …”.

31) Annonce på Facebook den 20/3. Selvom valgkampen er gået ind i sin slutspurt, hedder det alligevel ikke “Endhedslisten”. Korrektur efterlyses.

32) Den 6/3 stillede en bruger dette søde spørgsmål i Danske Slægtsforskeres forum – og ja, jeg håber da, at den obducerede var død: “Hvordan finder jeg en Obduktionsberetning på en død?”.

33 og 34) Endnu en af de hjernedøde reklamer på Facebook den 24/3, hvor mit feed er fyldt med firmaer, der vil sælge mig en måltidskasse, men jeg bliver hos Aarstiderne. Det kan godt være “Easy Meals” kan lave mad, men det kniber med grammatikken. Jeg undrer mig altid over, at man betaler Meta for reklamerne men ikke vil ofre et par håndører på en korrekturlæser – eller måske har man bare en ven, der vil læse korrektur ganske gratis?

  • “Tilgengæld” er jo nærmest lydskrift, for det er sådan, vi udtaler det. Jeg vil være ærlig at sige, at jeg slog det op i DDO. Jeg kom i tvivl, fordi man altid hører det som et samlet ord, men det hedder altså “Til gengæld”.
  • I “Prisvindene smag” er det gået galt med præsens participium/lang tillægsform.

35) Facebook den 28/3. Selvfølgelig er Asger Røjle Christensens hustru dygtig, men jeg tror ikke, hun har designet og produceret Den Danske Kirke i New York. Hvis nu folk læste, hvad de skrev …

Og således slutter marts og april begynder:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Når nok aldrig bliver godt nok

Perfektionismens forbandelse

Når nok aldrig bliver godt nok

Perfektionisme kan være en styrke. Den kan skabe orden, kvalitet og resultater. Men den kan også gøre det svært at sætte punktum og at vælge sine projekter med omtanke. Derfor har jeg efterhånden lært, at nogle projekter ganske enkelt er for farlige for mennesker som mig.

En af mine mange ulemper er, at jeg er god til at begynde fra en ende af og så rydde op for til slut at ende med et pænt resultat. Det har jeg gjort i mine ansættelser, det gør jeg i min slægtsforskning, og det gør jeg i samtlige mine projekter, fx podcast-projektet for Danske Slægtsforskere. Jeg kører på, til jeg er fuldkommen tilfreds.

Et lille eksempel er introduktionsepisoden til de nye episoder af podcasten. Hvis du vidste hvor mange gange, jeg har redigeret episodebeskrivelsen. Og hvis du vidste hvor mange gange, jeg læser korrektur på artiklerne her på hjemmesiden. Jeg synes hele tiden, alting kan blive bedre.  …

Det kan selvfølgelig være praktisk, og jeg har haft glæde af det i mine ansættelser, hvor det betyder, at jeg nu har en god karriere bag mig.

Ulempen er, at jeg ikke kan sætte punktum, før resultatet er næsten sublimt, fordi jeg er perfektionist. Og det er lidt manisk.

Det har jeg lært

Jeg har efterhånden lært, at der er projekter, jeg skal holde mig langt fra.

Jeg har en ven, der er engageret i Gørding Sognearkiv, hvor han lægger en enorm indsats. Jeg har også en anden ven, der er engageret i Glamsbjerg lokalhistoriske arkiv.

Lokalarkiverne har så meget vigtigt stof, at jeg fik tanken om at se, om vi har et lokalarkiv i Hvidovre, hvor jeg kunne hjælpe. Det har vi. Jeg fandt frem til Hvidovre Lokalhistoriske Selskab men efter at have set hjemmesiden, kan jeg se, at jeg skal holde mig langt væk.

Hjemmesiden ligner sider, vi producerede for 15 – 20 år siden, og mit “oprydningsgen” ville bevirke, at jeg begyndte fra en ende af og ikke helmede, før alting var perfekt, og jeg var i mål. Og hvornår skulle jeg så passe min egen elskede slægtsforskning?

Bare sproget får mig til at holde mig væk, for der ville være en del arbejde i at forbedre det. Et eksempel er: “Der er ved at blive udarbejdet en database over butikker og firmaer i Hvidovre,”. Passivt sprog lokker aldrig brugere til. Det ville være bedre at skrive fx “Vi arbejder på at lave en database over butikker og firmaer i Hvidovre”.

Podcastprojektet er perfekt

Jeg har ofte lyst at kaste mig over et projekt, der kunne bringe mig tættere på et fagligt fællesskab, men det går ikke, for der går kun en eller to måneder, før jeg føler mig stresset over ikke at nå min egne projekter.

Podcastprojektet er afgrænset: Vi har planlagt fem episoder, og så er det slut, med mindre vi får inspiration til noget nyt, når bladene gulnes. Det vil sige, at jeg har “fri” fra ca. april til fx september. Det er altså ikke et “everlasting project”, og det er godt for mig. Jeg elsker at hjælpe, men projektet skal have en klar deadline.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 143

Januars sprogpost er væk

Stavning eller kaos – afsnit 143

Jeg har været så “smart” at overskrive januars post med februars, så nu findes posten med januar ikke længere. Eksemplerne findes dog stadig i selve databasen, der er bare ikke et link til en fortælling om det enkelte eksempel. Åh hvor jeg ærgrede mig, da jeg opdagede det, for der var faktisk mange gode.

I februar har jeg haft fokus på at afvikle TNG-kurset i Greve, hvilket formentlig er årsagen til, at jeg kun har opdaget 13 sprogforbistringer. De er til gengæld gode. Læs selv med.

Undskyld – men jeg kan ikke lade være. Er denne ikke bare skøn? (Teksten fortsætter naturligvis under billedet).

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 28. februar 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.600 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 13 nye eksempler.

1) TV Avisen den 4/2. Det lykkedes Philip at flygte over murene fra Venstre Fængsel: “Den 37-årige drabsdømte Philip Denie Dahl Petersen er flygtet fra det københavnske Venstre Fængsel”.

2) Facebook den 4/2. Det er muligvis den mest kreative brug af mellem rum, jeg nogensinde har set: “Efter blodbadet i Stock Holm holdt han fest”.

3) Facebook den 4/2. Måske er ynglingen lige netop en af de dejlige drenge? “Min absolut ynglings parfume fra en af mine dejlige drenge”.

4) Dette er formentlig en reklame for NGG Gymnasium & HF, der ser ud til at stå for “Nordsjællands Grundskole og gymnasium” og derfor placerer jeg også denne i kategorien Professionelle: “Europæriske studier – Tysk”.

5) I samme reklame findes Alexanders udsagn “Vi lærer også latin og, hvordan sprogets grundteknikker fungerer”. Han går i 2.x, og det er måske derfor, han endnu ikke nået til det med at sætte komma.

For både 4) og 5) gælder forhåbentlig, at det er grafikeren, der ikke har kendt til korrekturlæsning? Ellers er det ikke en god reklame for et gymnasium? Det er nærmest pinligt.

6) Snevejret blev ikke helt så slemt som varslet, men jeg får det aldrig godt med udtrykket “det ligner at”. tvSyd skrev den 13/2: “Man skal forvente, at det er glat, alle de steder, det ligner, at der er glat”.

7) Annonce indrykket den 13/2 af nogen, der kalder sig “DEKRA Business”. Jeg tror, det er det, der tidligere kaldtes AMU-kurser. Man får tydeligvis ikke styrket sine kompetencer indenfor retstavning og basal stavekontrol: “På koordinatoruddannelsen kan du styrke dine kompetancer indenfor kommunikation, samarbejde, konflikthåndtering og meget mere”.

8) Danmarks Radio den 13/2. Efter min opfattelse kan en regning ikke blive “dyr”; den kan derimod blive høj. “Regningen for rent drikkevand kan blive dyr”.

9) Facebook den 13/2. I gruppen “WordPress DK (Officiel)” var der et svar på, hvordan man kan tilbyde sine kunder en hjemmeside med flere sprog. Det mindede lidt om “advokado”:

“WPml er mest advanceret. Translatepress og gtranslate er nemmest”.

10) I forlængelse af nr. 8 herover: DR TV Avisen kl. 7:00 den 16/2. Journalist Helle Smidstrup fortalte om kulden i Danmark men en varmere december og januar i Grønland. I Grønland har man ikke haft en varmere januar, siden man begyndte at måle temperaturer og gemme data om dem i 1784. Hun talte om en “varm temperatur”. En temperatur kan ikke være “varm”. Den kan være “høj”.

11) I TV Avisen den 15/2 kl. 18:30 var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen en tur i Rwanda, men han havde tid til at udtale sig om Venstres udspil om at skære i udviklingsbistanden. Han sagde bl.a., at Venstre nu vil “bakke baglæns” Det er vel en form for pleonasme. Han glemte helt at sige “bakke baglæns tilbage”.

12) Jeg har stor respekt for organisationen “Hjælp din næste”, der i vinterkulden indsamlede sovegrej mv. til hjemløse mennesker, for det er livsfarligt at sove udenfor i 15 graders frost.

De skulle bare have haft hjælp, inden de den 17/2 skrev: “En bundfrossen mand lå kun adskildt fra brostenene Af et stykke pap”.

13) Jeg ville gerne regne på min økonomi som folkepensionist. Min pensionsalder er 68 år, så der er nogle år til. Borgerservice anbefalede mig at kigge på hjemmesiden, der hedder seniorliv og her fandt jeg den 26/2 følgende skrækeksempel “Er du nysgerrig på at læse mere?”

Hvorfor skriver de ikke “Vil du vide mere?” eller “Vil du læse mere?”. Nej tak – jeg skal ikke læse noget som helst der. Jeg får kvalme af sådan sprogbrug.

Som vanligt slutter jeg af med en Snoopy:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.