Indlæg

1. juli 2025/2 Kommentarer/i Aversioner, For sjov, Sprog /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog

Stavning eller kaos – afsnit 136

Du ønskes en god sommer.

Husk både solcremen og paraplyen.

Du har som altid den samlede database her.
Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.
- Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
- En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 30. juni 2025 rummer Sprogdatabasen 1.443 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 33 nye eksempler.

1) Facebook den 1/6. Af den ledsagende tekst og billedet af en urne fremgik, at der var tale om en bisættelse: “Sidste lørdag holdt vi besættelse for min far”.

2) Delt af en bruger på Facebook den 1/6. På det kvikke medie B.T. har de både ophævet tyngdeloven og er gået tilbage til en tid, hvor det var tilladt at ryge på hospitalerne:

“Arbejdsulykke: Mand falder op til tre meter og ryger på hospitalet”.

3) Avisen “Frederiksbergliv” den 28/5 side 8. Journalisterne Konrad Cornelius Rasmussen og Rebecca Veinø Johansen: “Ved seneste besøg var forholdene ikke bragt i orden, hvilket kastede en massiv møde af sig”.

4) Facebook den 1/6. Herlig pleonasme: “Turen ned ad den 12 kilometer lange nedkørsel”.

5) Facebook den 3/6. Jeg vil næsten tro, det er telefonen, der har været på spil her. Til orientering så kan funktionen slås fra: “Det her bliver stort og danner formentligt præsidentens ift fremtidlige sager”. Der skulle nok have stået ” … danner formentlig (kun et “t”) præcedens ift. fremtidige sager”.

6) Tilsendt af PTC. Kilde: “Avisen Danmark” i maj måned. Dette vil nok bringe uorden i anetavlen: “Chefredaktør var bange for sin far som barn”.

7) Tilsendt af PTC. Kilde: “Avisen Danmark” i maj måned. Orddeling er åbenbart ikke altid nemt: “Proble-mulv”.

8) Tilsendt af PTC. Kilde: Jyllands-Postens Erhvervstillæg den 17/5 side 11. Der skulle vel have stået “Trumps”, men i journalistens underbevidsthed spøgte et andet ord: “Tumps”.

9) Tilsendt af PTC. Kilde: tv2.dk den 14/5. Hvor uheldig kan man være? Først styrter man, og så slår man sig bagefter: “Mads Pedersen har slået sig efter styrt”.

10) Facebook den 12/6. Mon ikke det er telefonen, der har været på spil her? “Tak for ale de gode ænsker på min fødselsdag”.

11) Indsendt af BS. Facebook den 13/6. En irriterende grammatisk fejl som ofte ses: forskellen på “at” og “og”: “Det ikke går den rigtige vej for USA og den politik de fører, så nægter de og kritisere Trump,”

I forlængelse af BS’ input, så har jeg ofte lagt mærke til DSBs blad, som de kalder “Ud & Se”, som vel skal forstås som “Ud og se”. Hvis man skulle være helt strikt, så burde det faktisk hedde “Ud at se”, fordi “se” er en infinitiv/navnemåde. Problemet opstår kun i skriftsproget, og det skyldes, at vi udtaler både “at” og “og” som “å”. Sproget.dk har en god artikel om problemstillingen.

En nem huskeregel er, at hvis man kan erstatte “at” med “for at” uden at ændre meningen, så skal man bruge “at”.

12) Helt sikkert maskinoversat fra ungarsk til denne side den 13/6, idet “Slukket” ikke giver mening. Det skal formentlig forstås som “Rabat” eller “Tilbud” eller lignende: “400,00. Slukket”.

Jeg har nu tilføjet en ny kategori kaldet “Maskinoversat”, for der dukker flere og flere op som denne:

13) Danmarks Radio den 13/6. Ak ja – det der orddeling er ikke altid nemt. Min stavekontrol kan dog godt finde ud af det. Jeg tror, jeg forærer dem et abonnement på min: “Fejludvist mand nægter sig skyldig i menneskes-mugling”.

14) Facebook den 16/6. Det er svært at forstå, hvad dette skulle betyde. Da ingen af fejlene er entydige, får denne ikke plads i selve databasen:

15) Facebook den 6/6. Det er aldrig rart at få sit kommentarfelt overvåget: “Video fra overvågning i kommentarfeltet”.

16) Facebook den 7/6. Ak ja de mellem rum: “Genbrugs kjole i flamenco stil”.

17) LinkedIn den 8/6: Ingen kommentarer: ‘ “almindelige sygemeldte borgere” rammes af de samme vandvittige regler som regeringen sætter.’

18) Facebook den 11/6. Kendt politiker, der måske har ladet telefonen skrive for sig?: “Vi arbejder hårdt på at få EU Parlamentet til at gå Indien sagen”.

19) Facebook rummede den 15/6 overvejelser om Trumps og Putins ønsker om Grønland. Der er altså kun et “d” i “Grønland”, som i øvrigt skal skrives med stort forbogstav: “begge idioter vil jo bare nasse på grøndlands undergrund”.

20) Facebook den 16/6. Denne lander i “svære ord”, for her skulle nok have stået “kiropraktor”: “Det blev fejret med en tur til kiropraktiker”.

21) Tilsendt af PTC den 17/6. Kilde: https://viborg-folkeblad.dk/: “350 liter diesel blev tappet fra en gravmaskine”.

22) Tilsendt af PTC den 18/6. Kilde: https://viborg-folkeblad.dk/ Hvor sidder krydset på en kvinde?: “Bilist glemte vigepligt – ramte kvinde i krydset”.

23) Facebook den 20/6 af en lærer – men forhåbentlig ikke en dansklærer – der havde været på kanotur med en 7. klasse:

A) “Alle kanoerne har sejlet”. Nej, kanoer sejler ikke, for de har ikke noget sejl. Men jeg er faktisk i tvivl om, hvad der i stedet burde have stået her. Typisk ser man folk skrive “Jeg var ude at sejle i kano”, hvor man nemt kan skrive “Jeg var ude at ro i kano” i stedet.

B) “Har andre steder virkelig skulle styrer rundt i de skarpe sving i den smalle å”, hvor der burde have stået: “Har andre steder virkelig skullet styre rundt i de skarpe sving i den smalle å”.

24) Facebook den 20/6: “Det er jo udbud og efterspørgelse”. Eksempelvis varer efterspørges, og på disse varer er der efterspørgsel, og det kan stavekontrollen nemt finde ud af.

25) Facebook den 21/6. Kun sjældent har jeg set så fornem en lydskrift: “Tjeghoslovakiet”.

26) Hjemmesiden dm.dk den 20/6. Jeg abonnerer på deres nyhedsbrev, og jeg tror, “dm” er en forkortelse for “Dansk Magisterforening”, så de burde ikke falde i denne fælde: “Lederne er lykkes med det meningsfulde arbejdsliv …”. Der skulle have stået “… er lykkedes med …”.

27) Danmarks Radio, TV Avisen den 25/6. Ingen kommentarer: “Mangel på bloddonere i juli”.

28) En Facebookbruger uploadede dette billede den 26/6. Jeg er ikke helt klar over, hvad kilden er, men det ligner noget fra en Coop-butik: “Rainbow krus Med Sugeør”.

29) Facebook den 26/6. Bøjning “-en, -er, -erne” står der i Den Danske Ordbog (DDO) om ordet “kuriositet”: “Kunne ikke stå for disse kuriøsiteter”.

30) Facebook den 23/6. Det drejer sig om noget med at dyrke yoga for forældreløse børn i Gaza: “Du gør både en god gernening for nødlidende børn og for dig selv”.

31) Fremtrædende minister på Facebook den 27/6: “- Barselona: Et År”.

32) Danmarks Radio den 27/6. Gad nok vide hvad en “tadresse” er for’n en? Reglen i forbindelse med orddeling er, at sammensatte ord deles mellem de enkelte ord, og der er ikke noget, der hedder en “tadresse: “Flüggers topchef har fået sin priva-tadresse ransaget …”

33) Bindestreger er gået af mode, men det havde været skønt, hvis der var brugt en bindestreg på dette bogomslag, hvor der også mangler et spørgsmålstegn: “Hvad er skøn litteratur”. Jeg ved det heller ikke.

34) Jeg spurgte forfatteren, om der evt. skulle have stået “vildeste”? Det bekræftede han og undskyldte sig med autokorrekturen: “Klar til årets videste fest”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

1. juni 2025/4 Kommentarer/i Aversioner, For sjov, Sprog, TV /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog, TV

Stavning eller kaos – afsnit 135

Vanskelig dialog med DR

DR

Jeg har endnu en gang forsøgt mig med dialog med DR, men det er slet ikke så let. Man skal nemlig klage først, og det er ikke klart, hvordan man klager.

Inden du giver dig i kast med følgende indledning og tror, jeg synes, at DR er ringe, skal du læse gårsdagens artikel “Meget godt indhold hos DR”, hvor jeg lister en stor del af det, jeg godt kan lide ved mediet.

De har en institution, der kaldes LSR, som er en forkortelse for “Lytternes og seernes redaktør’. Den er bemandet af en flink mand ved navn Jesper Termansen, der er nem at få kontakt med, idet han e-mail-adresse simpelthen står på deres hjemmeside. Ham skrev jeg følgende til den 11. maj. Af dialogen fremgår, at han nok er en meget travl herre, for han læser ikke altid, hvad man skriver til ham.

“Kære Jesper Termansen

Jeg er en glad bruger af Danmarks Radio. Det er eksempelvis dejligt, at Johannes Langkilde er retur på TV Avisen. Jeg er vild med DR Lyd, hvor der er mange fine podcasts. Jeg kunne formentlig ikke leve lige så godt uden “Genstart” og “Tiden”.

Der er dog også nogle ting, der er temmelig irriterende:

At man skal logge ind (og jeg har læst om, hvorfor I tvinger mig til det).
I bliver nødt til at fortælle techkorrespondent Henrik Moltke, at der er forskel på “mistænkeligt” og “mistænksomt”, for han bruger dem konsekvent forkert. Jeg kan ikke lige finde den seneste udsendelse, hvor jeg bemærkede det, men det var vist i forbindelse med lovforslaget om at tildele PET flere beføjelser: “Hvis de opdager noget mistænksomt …”. Man opdager altså noget “mistænkeligt”.
Er I ikke søde at bede Anne-Dorte Rosgaard udtale samtlige stavelser? Det gælder fx i følgende ord, hvor hun konsekvent siger “Socialmokratiet”, der mangler “Socialdemokratiet”, og “Organisjoner”, der mangler “Organisationer”.
Ville det være muligt at bede samme Anne-Dorte Rosgaard om at tale mindre “indsmigrende” til skærmen? Jeg kan godt fatte budskabet vha. ordene; jeg behøver ikke at få dem klippet ud i pap vha. hendes omfangsrige kropssprog, der fjerner fokus fra indholdet.
Endnu et eksempel på at fokus fjernes fra indholdet: TV Avisen har et indslag om et et eller andet. Journalisten, der skal fortælle historien, fylder indledningsvist det hele. Og det er godt. Herefter reduceres journalisten til ca. 10 – 15 pct. af skærmbilledet nede i venstre hjørne. Skærmbilledet overtages af videoer, som køres i loop, så man ser de samme billeder adskillige gange. Så snart man ser billeder, lytter man mindre til journalistens ord. Det er vel ikke jeres mening?
Også her fjernes fokus fra indholdet: Når man ser en TV Avis, kører noget I kalder “Seneste nyt” i et loop i bunden af skærmbilledet. Det er utrolig irriterende, og det gør det vanskeligt at koncentrere sig om selve TV Avisen. Forslag: Når I nu så gerne vil vide en masse om seerne (jfr. pkt. 1), hvorfor kan man så ikke klikke denne funktion til eller fra?
Nyheder om sport burde samles sidst i udsendelsen, så man ved, at nu kan man slukke, hvis det ikke har interesse.
I burde læse korrektur på jeres tekster. Det sker tydeligvis ikke. Som public service-organ burde I være fyrtårne for alle os andre. Jeg sender dig her et link til jeres foreløbigt 199 poster i Sprogdatabasen. Hvis du i selve databasen klikker på “Se link”, føres du til en forklaring/omtale af fejlen, der typisk er dokumenteret vha. et billede.

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Jesper Termansen svarede allerede dagen efter, at kommentarerne ville blive sendt videre til intern orientering i DR.

Min replik var:

“Kære Jesper Termansen

Tak for det.

Nu må du undskylde, jeg spørger, men:

Jeg har så tit overvejet, hvilke kompetencer du egl. har, for dette er jo dit standardsvar, og så hører man aldrig mere. Det efterlader mig med en fornemmelse af, at I i realiteten ikke ønsker nogen form for dialog med lyttere og seere.
Hvad skal vi egl. med en redaktør, der bare videresender e-mails? Det er der ikke meget “redaktør” over. Selv mit eget e-mailprogram kunne filtrere brugernes henvendelser og sørge for, at de blev sendt videre til den rigtige afdeling.

Venlig hilsen”

Jesper Termansen svarede straks:

“Kære Hanne B. Stegemüller

For det første har DR et to-leddet klagesystem. Det betyder, at det altid i første instans er den ansvarlige DR-chef, som skal besvare en klage. Dernæst kan klageren . hvis denne ikke er tilfreds med svaret – anmode mig om at gennemgå sagen på ny.

Det fordrer dog, at der er tale om en klage og ikke en kommentar. Den sidstnævnte kategori bliver ikke besvaret, men samlet sammen og stillet til rådighed for de respektive chefer. Det forekommer mig, at en del af dine henvendelser har haft karakter af sprogkommentarer. Derfor er de sendt videre til orientering, men ikke til besvarelse.

Hvis du ønsker et svar, så bør du nok konkret og specifikt knytte din sprogkommentar til et radioindslag, tv-indslag eller en artikel.”

Nåh, men nu giver jeg jo ikke op så let, så jeg svarede

“Kære Jesper Termansen

Er du ikke venlig at fortælle mig, hvordan det gøres “mere konkret og specifikt”, end jeg allerede gør eksempelvis i nr. 4, 11, 23, 27, 38, 39 og 40 i Stavning eller kaos – afsnit 134 (det er det, du selv kunne have fundet ud af, hvis du havde klikket på ‘Se link’)?

Vh.”

Konklusion

Bortset fra at “konkret og specifikt” er synonymer og derfor måske et mindre meningsfyldt udsagn, er det ikke gået op for mig, hvordan jeg kan specificere mine kritikpunkter af deres sproglige uformåenhed mere end ved hjælp af følgende, som samtlige læsere af serien ved navn “Stavning eller kaos” kender:

Program
Skærmdump
Ofte tidspunkt
Problemstilling

Så når Jesper Termansen den 14. maj skriver følgende, viser det primært, at han ikke har læst, hvad jeg allerede har skrevet til ham.

Selvfølgelig kan du klage over en sproglig fejl. Det kræver, at du konkret henviser til en artikel, et indslag og tydeligt påpeger, hvad fejlen består i.

Man skal ligefrem klage for at komme i kontakt med de relevante afdelinger, men jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg klager over, at techkorrespondent Henrik Moltke ikke kender forskel på “mistænksomt” og “mistænkeligt” eller nogle af mine andre syv punkter fra indledningen.

Min hensigt er på ingen måde at klage. Jeg ønsker dialog. Jeg er en bruger, der forholder mig til DR’s ydelser, og det burde de vel egl. være glade for? På den anden side kan jeg selvfølgelig godt forstå, hvis de tænker, at det er enormt irriterende med brokhoveder som mig, der har for god tid.

Dog har Jesper Termansen sendt mig mailadressen til deres sprogredaktør Martin Kristiansen, så jeg kan klage til ham. Og Martin vil få et link til denne udgave af Stavning eller kaos, og så må vi se, hvad der kan komme ud af det i denne omgang. Vi har tidligere været i dialog, men den gik pludselig i stå. Jeg er ikke klar over hvorfor.

Til kamp for binde-stregerne

Af en eller anden årsag er binde-streger ikke længere på mo-de. Det er meget tyde-ligt, når man ser bog-forsider; måske ude-lades de, fordi det ser smart ud?

Jeg synes, det er et ny-modens om-sig-gri-ben-de fæno-men. Men det er ikke sandt; og jeg er endnu en gang bagud.

Bog-for-siden til højre er af nyere dato, mens den til venstre er fra 1989. Når der ikke er anvendt binde-streger, står der “Tvær socialistisk liste”, hvilket betyder noget i retning af en sur socialis-tisk lis-te. Det er helt sikkert til at blive sur over.

Du har som altid den samlede database her.
Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen. Bidrag med billeddokumentation foretrækkes. En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 31. maj 2025 rummer Sprogdatabasen 1.410 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 23 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 135

1) Kendt politiker den 29/4 på Facebook (men jeg så den først i maj): “Med god hjælp fra x deltog jeg idag i forhandlingerne om EU paralamentets input”. Når man selv sidder i EU-paralamentet, bør man kunne stave til det?

Herudover findes der efterhånden kun meget få mennesker, der er klar over, at det fx hedder “i dag”, “i morgen, “i går” osv. Der skal være mellem rum mellem de to ord.

2) Det er en af de lidt svære, men “ører” er dem, der sidder på siden af hovedet: “På sin vis er det smukt og rigtigt, at det er for dyrt i kroner og ører at spise oksekød”.

3) Indsendt af BSS den 5/5. Var du klar over, at diabetes rummer knogler, der kan brække? “Denne type diabetes er dyrere at behandle for knoglebrud”.

4) En journalist på Facebook den 5/5. Der er kun et enkelt “n” i Svaneke: ‘X fortæller om, da han overværede “konkurrencen” i Svanneke på Bornholm” ‘.

5) Facebook den 5/5. Yngling har med børn at gøre og kommer måske af “yngel”? Når man har en favorit, er det en “yndling”: “Da jeg var advokat, var mit ynglingsspeciale X”. Det er mig, der har tilføjet kommaet.

6) Facebook den 5/5. Næh, det forstår jeg heller ikke: “Hvordan F…… kan verdenssamfundet stilletiende se til”.

7) Af og til kan spam være morsomt. Denne fik jeg den 8/5 i min mailboks, og der var noget ved den, der bevirkede, at jeg måtte tjekke i Den Danske Ordbog (DDO): er der virkelig “u” i “garderube”? Nej der er ej. “Giv garderuben et nyt look”. I øvrigt er designermærker i et ord.

8) Facebook den 8/5. “Olympia om Olympiaden i Berlin i 1936”. Jeg synes, det er forkert, for “Olympiade” er de fire år mellem legene, men det kan nemt være, jeg er for restriktiv. DDO skriver: “oprindeligt tidsrummet på fire år mellem legene i den panhellenske helligdom Olympia”. Det skal muligvis forstås sådan, at det nu er tilladt at betegne legene som olympiade.

9) Jeg læser ikke B.T., men en Facebookbruger havde den 11/5 fanget dette. “Dronningen går verden rundt”. Det er godt klaret, når man er 85 år. Det varer nok noget, før vi ser hende igen, for hun er lidt dårligt gående for tiden.

10) Danmarks Radio TV Avisen kl. 7:00 den 12/5. Jeg tror ikke på, at Tammy Bruce, talsperson fra USA’s udenrigsministerium har sagt: “Vores største priotitet er fortsat et stop for kampene og en øjeblikkelig våbenhvile”.

11) Facebook den 11/5. Tjah, hvad kunne borgerne mon være brugt til?: “Sagens omkostninger bliver betalt af kommunens borgere, som kunne være anvendt til andre formål”.

12) Set på Facebook den 13/5, hvor den var tre uger gammel. Det drejede sig om en diagnose, der kunne have været værre: “Hvis du først kan få svaret d. 23., så er vi nok ikke ude i en borgerbuket!”.

13) Facebook den 16/5. Det handlede om en stilling som pedel, og det drejede sig åbenbart om at få ham ansat i en fart, for han var allerede bagud: “Andre forfaldne opgaver i og omkring bygningerne”.

14) Facebook den 16/5. Stavekontrollen fanger nemt “vidio”. Problemet med mellem rummet i arkivskuffen er, at både “arkiv” og “skuffen” er fuldgyldige ord, der står i ordbogen: “Vidioen der dukker op af arkiv skuffen har titlen xxxx”.

15) SF på Facebook den 17/5. Det burde en professionel kunne gøre bedre. Det fremgik af sammenhængen, at der skulle have stået “Studerendes økonomi”.

16) Danmarks Radio, TV Avisen den 17/5 kl. 18:30. Jeg kan ikke finde på noget at skrive bortset fra, at en kvik stavekontrol straks springer op som en trold af æske: “Berdskaber advarer om tørken”.

17) En borgmesterkandidat for SF i Odder skrev på Facebook den 14/5: “Jeg har skrevet et læserbrev om børn, daginstitutioner og minimumsnormeringer med udgnagspunkt i mine erfaringer …“. Han vil give børnene ro på. Og det er sikkert en god idé, men det vil også være en god idé at læse korrektur.

18) Jeg ledte den 22/5 efter litteratur om ‘Nittebjergslægten’ og faldt over denne alternative anvendelse af præsens participium/lang tillægsform: “X nedstammer på både mødrende og fædrende side fra den gamle Nordsjællandske slægt ‘Nittebjergslægten’ ”

19) Og denne er bare sød fra Facebook den 19/5 “… fik adhd dirknose i X og asparges i Y”. Der skulle selvfølgelig have stået “… fik adhd-diagnose i X og Aspergers i Y”.

20) Facebook den 22/5. Jeg gætter på, at det at blive fortrydelig svarer til at fortryde: “Jeg gik forbi kassen med den og blev lidt fortrydelig”.

21) Facebook den 24/5. Denne passer fint i lydskrift: “Jeg tør godt våge den påstand, at vi var alderspræsidenter”.

22) Kendt politiker på Facebook den 29/5. Selv har jeg ikke set nogen danskere i køledisken. “… vi skal sænke priserne for danskerne i køledisken …”

23) Indsendt af KS og stammer fra folkekirkensintranet.dk den 23/5. Gad nok vide, hvad græsset vejer i Vester Hassing. Er det tungere end andre steder?

“Knæhøjt græs vejer let i vinden, fuglene pipper og bærbuske indbyder til at smage på jordens egne råvarer. Det lyder måske ikke som en klassisk beskrivelse af en kirkegård – men hvis du tager til Vester Hassing øst for Aalborg, er det netop, hvad du møder, når du træder ind på kirkegårdsarealerne.”

24) Den 28/5 fortalte en medarbejder i en af de såkaldte Reels på Facebook fra “Ordkraft Forfatterskole” om, at man nu kunne søge optagelse. Indslaget var tekstet, og det har forhåbentlig ikke været skolen selv, der stod bag teksten, for det ville ikke have været god markedsføring: “… fordi vi nu får trygt en antologi …”.

Når jeg tænker tilbage på mit arbejdsliv, ville noget lignende aldrig være sket. Der ville altid være en ansvarlig medarbejder i institutionen selv, der stod for kvalitetssikringen af det, vi sendte ud. Kvalitetssikring kaldes af nogle for “unødvendig bureaukrati”, men forestil dig situationen, hvis den ansvarlige institution ikke sørgede for at kvalitetssikre.

Har du kommentarer til artiklen?

1. maj 2025/3 Kommentarer/i Aversioner, For sjov, Sprog /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog

Stavning eller kaos – afsnit 134

Noget om maskinoversættelser

Billedet til højre viser endnu engang, hvor galt det kan gå uden professionel redigering og menneskelig indblanding.

Der kan man nemlig enten købe eller afskedige en brugervenlig video- og fotopakke. Det er nok en form for “oversættelse” af dismiss.

Jeg faldt den 10. april over et Facebookopslag fra Comune di Commacchio, som er en italiensk kommune med en Facebookside. Jeg fik det vist på dansk oversat af Facebook, men jeg havde foretrukket originalsproget, uagtet jeg ikke kan en brik italiensk. Der var nemlig ufatteligt meget vrøvl.

Den originale tekst drejede sig om en kransenedlæggelse for at fejre 80-årsdagen for den danske major Anders Lassens død. Anders Lassen faldt under tysk beskydning sammen med tre britiske soldater (Edward Roberts, Stanley Raymond og Alfred John Crouch) den 9. april 1945.

Jeg prøver at gengive noget af sludderet her.

“Otte år efter sin død under tysk skud, fejrede Comacchio-administrationen onsdag den 9. april i Via Marinaen med kronedlægningen …”
“I anledningen af dagens anledning …”
“Jeg er her for at huske hendes tro på frihed og hvad skal gøres for at forsvare hende”.
“Lokalpolitiet var til stede med en oppustelig ballon fra Comacchio-kommunen, mens carabinieri mødte op i høje uniformer”.

Thomas Harder, der var tilstede ved kransenedlægningen, forklarer følgende:

Om nr. 3: Programmer, der oversætter, har vanskeligt ved at forstå, hvad der foregår på sprog, der anvender grammatiske køn. Her er Anders Lassen blevet til en kvinde, og det samme gælder troen på frihed.

Om nr. 4: Den “oppustelige ballon” – en “gonfalone” – er i virkeligheden en slags fane eller banner.

Konklusionen er endnu en gang, at der skal mennesker til at oversætte. Selvfølgelig vil det være dumt ikke at støtte sig til eksempelvis DeepL.com, som gør det godt, men der skal under alle omstændigheder et menneske til at kontrollere resultatet. Det svarer til, at det vil være dumt ikke at bruge ChatGPT eller anden kunstig intelligens (AI) men også her, skal man altid kontrollere resultaterne ved selvsyn.

Når man læser tekster, der er eller kan være maskinoversatte, bliver man i realiteten lidt dygtigere til originalsproget, for man skal selv gætte på, hvad der oprindeligt stod 🙂 Det er selvfølgelig dejligt, hvis man har muligheden for det, fx fordi man har haft sproget i skolen, har rejst i landet el.lign., men alle de, der ikke har muligheden, bliver taget ved næsen – præcis som jeg har det med italiensk. Det er et væsentligt problem.

Som afslutning på dagens indledning får du endnu et eksempel på en herlig, uheldig maskinoversættelse. De fleste af os ved nu til dags, at det hedder en harddisk el.lign., men herunder er det blevet til et “hårddrive”.

Jeg tror, jeg går og lægger mig …

Du har som altid den samlede database her. Der har været problemer med visningen af indholdet, men det burde virke nu.
Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen. Bidrag med billeddokumentation foretrækkes. En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 30. april 2025 rummer Sprogdatabasen 1.386 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov.

Stavning eller kaos – afsnit 134

1) Facebook den 2/4. Normalt spiller det ingen rolle, så jeg placerer den i Lydskrift: “De sidste minutters betalt parkering skulle ikke spilles“.

2) Danske Slægtsforskeres forum den 2/4. Jeg tror snart, jeg skifter til mellem rum: “Et svært skifte brev”.

3) Facebook den 3/4. Trumps nyeste påfund (told) fylder alt i dag. Denne placeres vist bedst i Lydskrift: “Medicin er untaget gengældelsestold”.

4) dr.dk den 3/4. Indsendt af PTC, der skriver: “I en tombola kan der være frit valg på alle hylder, og man kan vælge at slå et slag i bolledejen men frit slag på hylderne?”:

“Der var frit slag på hylderne”.

5) Facebook den 4/4. Denne kunne også lande i “Mellem rum”, men jeg har valgt Svære ord: “kranie skakral behandlinger det er godt”.

6) “Debatten – DR” på Facebook den 4/4, hvor de (forståeligt nok) er trætte at grove kommentarer i deres kommentarspor: “gentager derfor igen, igen, igen …”. Det er en grov pleonasme!

7) Annonce for Rold Storkro i “Påskeferieguide april 2025”, der er et kommercielt tillæg til en række dag- og ugeblade. Indsendt af PTC den 7/4. Nu er søndag altså ingen hverdag – endnu: “Man ankommer oftest om søndagen, men i nogle perioder også andre hverdage”.

Jeg kan tilføje, at vi ikke bruger apostrof-s, når vi på dansk vil udtrykke genitiv/ejefald.

8) Facebook den 8/3. Her er et helt nyt ord, som jeg godt kan se logikken i, men det står altså ikke i ordbogen: “Beliggendehed af USA baser i DK”.

9) Facebook den 8/3. Her er en kendt politiker, der måske har ladet telefonen råde for at fortælle om sit besøg på det, der nok var et centralvaskeri og ikke nogle centralbanker: “For knap 2 år siden var jeg i praktik på centralbankernes på Bispebjerg hodspital, der hver dag vasker 20 tons linned, uniformer og Patienttøj.”

Herudover skrives tal under ti med bogstaver, det hedder “hospital”, og der er ingen grund til at skrive “patienttøj” med stort:

10) Viborg Folkeblad den 9/4. Indsendt af PTC, der skriver: en af dem, som skal misforstås. Jeg vidste ikke, at bagerne også solgte betonklodser? Og hvad betyder plingen? “Pling! Betonklodserne gik som varmt brød hos bageren”.

11) dr.dk den 10/4. Indsendt af PTC. En gammel kending, som dukker op igen og igen. Det er da det glade van(dh)vid: “Anklager vil have FCK-spiller udvist efter vandvidskørsel”.

12) MSN på PTCs nye PC. PTC har indsendt den og skriver, at det vel nærmest må være en anglicisme. (Kategorien savner input, så det er kun godt).

På engelsk kan man godt skrive “baggage”, men den går altså ikke på dansk. “Nye regler for håndbaggage”.

13) Facebook den 8/4. Her er kun at sige sjusk: “DI bør i stedet for glæder sig over; store anlægs aktiviteter, indkøb fra danske virksomheder …”.

14) https://nyheder.tv2.dk den 12/4 Indsendt af PTC. Tænk at lave to fejl i samme korte sætning: “Det firestjernede hotel i Munkebjergskovende ved Vejle har fået et strakspåbud …”.

Efter jeg havde genereret billedet, slog jeg endnu en gang “firstjernet” op og blev klar over, at det faktisk er tilladt at skrive “firestjernet” – men jeg synes, det lyder forkert, og jeg gad ikke lave et nyt billede:

15) Billedkvaliteten er desværre ringe, men det er alligevel tydeligt, at Coop vrøvler: “Fersk andebryst af dansk gris”.

16) Jeg faldt over dette på Facebook. Måske stammer det fra “Kommissionen for den glemte kvindekamp”? I det mindste kan hun byttes inden for 14 dage, hvis man har bonen: “Kvinder 1 stk. Med små skønhedsfejl”.

17 og 18) Viborg Folkeblad den 14/4. Indsendt af PTC. Nærmere præsentation af “hospitalitychefen” (som nok nærmest er en “gæstfrihedschef”) er vist ikke nødvendig:

19) Facebook den 15/4. Det “vænner” sig i mig, hver gang jeg ser noget som dette, der endda er skrevet af et stort, anerkendt advokatfirma. Man har ikke en psykisk diagnose. Man har en psykiatrisk diagnose: “Ankestyrelsen har givet afslag på fertilitetshjælp til vores fire klienter, alene fordi de tidligere har haft en psykisk diagnose”.

20) Facebook den 14/4. Det handler om glade grise. og en bruger har været til “Sofari” i Odsherred: “Grisende så umiddelbart ikke så triste ud.“ Jeg synes måske, det er lidt trist, at præsens participium/lang tillægsform bruges så mange steder, hvor det intet har at gøre.

21) Facebook den 14/4. Når man ikke tænker over, hvad man skriver. Jeg kunne cykle, allerede da jeg var ca. fire år. Da slap min far for at løbe bagefter cyklen med et kosteskaft stoppet ned i kronrøret på cyklen:

“Stop stigningen i pensionsalderen. Vi vil også have mulighed for, at passe haven og lære børnebørnene at køre på cykel efter pensionsalderen”.

22) Facebook den 16/4. Det er rugbrødet, der står bag, der er bare ingen, der har opdaget det: “morgenkomplot”.

Hvad er egl. “morgenkager”? Og hvorfor skriver de ikke bare “Spis så meget du kan” el.lign.?

23) TV Avisen den 16/4 kl. 18:30. Af sammenhængen fremgik, at der burde have stået: “Israel vil blive i ‘sikkerhedszoner’ i Gaza”.

24) Facebook den 17/4 i en debat, der oprindeligt drejede sig om ulve, men sådan går det jo med “debatter” på Facebook. Det er meget sjældent, man ser tyrehajer ro kajak. Det er endnu et eksempel på, at mange ikke tænker over, hvad de skriver. Af sammenhængen fremgik, at det var debattøren selv, der var ude at ro:

“Jeg blev angrebet af tyrehaj i kajak i sidste uge”.

25) Facebook den 20/4. Jeg vil undlade at sende en SMS til vedkommende, der forsøger at sælge sin lejlighed. Den interesserer mig ikke: “Hvis lejligheden har interessere, så send endelig en SMS”. Jeg tror, kategorien “Svære ord” er den bedst egnede.

26) Facebook den 20/4. Her passer “Svære ord” nok også bedst: “Det er ok og i orden at hvis du er tynd og smart og lækker, så noget noget diskremerende”.

27) dr.dk den 21/4. Indsendt af PTC. Sikke noget sludder: “Mand så sin bil blive stjålet for øjnene af sig selv”.

28) Facebook den 23/4. Jeg havde nu foretrukket nogle fra Irma: “fantastiske famile og brugs hunde”.

29) Facebook den 24/4 ifm. en af de evindelige diskussioner på platformen. Den drejede sig om, hvem der skulle deltage i pavens begravelse, hvor jeg havde skrevet, at det var fint, at vi sendte Hendes Majestæt Dronning Mary, for så var vi smukt repræsenterede.

En person svarede, at vi slet ikke skulle være tilstede, idet vi ikke er katolikker. Hertil svarede jeg: “Nej, men vi er mennesker, og det er vel det, det drejer sig om, når man gerne vil sige et andet menneske et sidste farvel og vise sin respekt?” Så var der noget palaver i bedste Facebook-stil, og så kom denne, som må stammer fra en telefon?:

“flere og flere Konfronterer til de Katolske kirke ? X-dag var der Y børn det blev døbt i Z-Kirken i Æ-by og rigtig mange modtog firmelse og kommunismen”.

30) Facebook den 24/4. En kendt journalist, der ikke tænker over, hvad han skriver. Jeg var ikke klar over, at Erdogan var journalist: “Det er helt absurd at en svensk journalist risikerer flere års fængsel for at fornærme Erdogan, på baggrund af hans journalistiske arbejde”.

PTC foreslår, at man måske i stedet havde skrevet følgende: “Det er helt absurd, at en svensk journalist på baggrund af sit journalistiske arbejde risikerer flere års fængsel for at fornærme Erdogan”.

31) Facebook den 24/4. En lærer … Det er vist godt, det ikke var på udenbysk: “I en dansk time på VUC i 2006 …”.

32) Facebook den 25/4. Mere telefon?: “Hvis du investerer på vi skal leve efter putin og Trump regler”.

33) Facebook den 25/4. Og endnu mere telefon?: “Miljøkommissæren havde ikke afsat tid til at deltage, men sendt nogen embedsmænd i stedet. De havde da heller ikke meget konkret at Kommune med”.

34) Facebook den 25/4. En kendt politiker, der heller ikke tænker over, hvad han skriver. Selv vil jeg gerne have PFAS forbudt døgnet rundt og overalt: “Husk at det er i dag, du kan høre mere om kampen for at få forbudt PFAS klokken 16 i Foredragssalen”.

Hvis han nu havde tænkt over, hvad han skrev, og herefter havde byttet lidt om på nogle af ordene, ville opslaget have fået et helt andet budskab frem, og det var formentlig det, han mente. Der kunne eksempelvis have stået: “Husk det er i dag kl. 16:00 i Foredragssalen du kan høre mere om …” osv.

35) Indsendt af PTC den 26/4. Han skriver: “En gammel traver. Jeg tvivler på, at en ansat i politiet kan have udtalt sig sådan. Han burde vide bedre.”

36) Facebook den 26/4. 1. maj kan man møde SF’s formand Pia Olsen Dyhr på “Salværksvej”. på Amager. Det hedder nu “Saltværksvej”, men jeg er også gammel “amagerkaner” gennem ni år, så det er måske lidt unfair:

37) Hjemmesiden helsingor.dk den 22/4. Under overskriften: “En sød og pelset ven giver hver torsdag elever fra Grydemoseskolen en anderledes skoleoplevelse” fortælles om Felix, der tidligere var en “plejehjemshund” men nu er blevet en “skolehund”, som børnene er enormt glade for. Og det er jo kun positivt!

Faktisk gør det ikke et par af drengene noget at “sætte tungen på geled”, når det er Felix, der lytter, for han er deres ven. Det er da rørende, og jeg har stor medfølelse med børnene. Men ikke med journalisten: Man kan få tungen på gled, men jeg tror ikke, man kan sætte tungen på geled.

38) Danmarks Radio, programmet “Aftenshowet”, formentlig den 28/4. Man kan “åbne”, eller man kan “lukke op”. Men det er helt utilstedeligt at “åbne op”.

Det svarer til, at man heller ikke kan “handle ind”. Man kan derimod “købe ind”, eller man kan “handle”.

“Politiker åbner op om bipolar lidelse”.

39) dr.dk den 29/4. Indsendt af PTC. Man skal ikke færdes længe i den østjyske muld, før metaldetektoren kan få færten af spændende ting og sager. Mennesker færdes, mens hunde (og metaldetektorer) får færten af noget. Ergo skulle det have været et “t”.

Herudover er kommaet efter “altså det” vist et fejlplaceret pausekomma?

40) Som rosinen i månedens pølseende: Jeg faldt over denne på Facebook den 29/4, så det er i realiteten ikke mig selv, der har fundet eksemplet, men derimod en gruppe af mennesker, der kæmper mod mellem rum. Altså har jeg bare stjålet billedet. Jeg kan ikke huske, hvad gruppen hedder, men jeg burde nok melde mig ind.

“DR præsenterer sær udgave af ‘Forsvundne Arvinger’.

Pudsigt nok har de ikke delt ‘særafsnit’. Jeg lægger den i kategorien mellem rum, da jeg jo ikke med sikkerhed kan vide, om det er Danmarks Radio selv, der har skrevet teksten, når kilden ser ud til at være “Gossip & Reality TV”. Det ligner ganske vist Danmarks Radios layout, men al tvivl bør komme den anklagede til gode …

Prøv om du kan finde fejlen i denne Storm P.-tegning fra 1942.

Det ville aldrig overgå mig ikke at finde fejlen. Jeg ser stort set alle detaljer, og det er ofte praktisk, men det kan også være temmelig irriterende. Har forfattere af fx indlæg på sociale medier indsat et mellemrum for meget, ser jeg også det, og det er er altså irriterende. Det gør det virkelig vanskeligt at færdes på sociale medier, hvor der sjældent læses korrektur, før der trykkes “send”.

Har du kommentarer til artiklen?

1. april 2025/8 Kommentarer/i Aspergers syndrom, Aversioner, For sjov, Sprog /af StegemüllerAspergers syndrom, Aversioner, For sjov, Sprog

Stavning eller kaos – afsnit 133

Stave ord …

Stavning eller kaos – afsnit 133

Da jeg gik i skole (dengang man skød med bue og pil), havde vi jævnligt staveord i dansktimerne. Det var vist en gang om ugen. Jeg syntes, det var sjovt, for jeg konkurrerede med mig selv om, hvorvidt jeg kunne gøre det bedre end ugen før. Staveord var ikke bare en øvelse i korrekthed men også en lille intern kamp om forbedring. Når jeg i dag kigger Sprogdatabasen igennem, ser det ud som om, staveord for længst er afskaffet – eller i hvert fald ikke længere har den samme status.

På den ene side kan man mene, at staveord heller ikke længere er nødvendige, da vi i dag har så mange elektroniske hjælpemidler, der kan rette, foreslå og endda skrive for os. Det er nemt at tænke: “Jamen du ved jo, hvad der menes”, og lade det være godt nok. Måske er det også godt nok – nogle gange.

Men på den anden side er det som med en GPS: Du får ikke noget ud af den, hvis du ikke ved, hvor du er. Der skal være en grundlæggende forståelse for sproget, før teknologien bliver en hjælp og ikke en forvirring. Mange af eksemplerne fra marts måned viser netop det: at ord godt kan være stavet korrekt – de findes i ordbogen – men bruges helt forkert. Og så hjælper stavekontrollen ikke.

Et andet “sproghjælpemiddel”, jeg ofte bruger, er oversættelsesmaskiner. Jeg skriver meget på både engelsk og tysk, og da det er 42 år siden, jeg blev nysproglig student, er der meget, der er gået i glemmebogen. Derfor har jeg for længst skiftet Google Translate ud med DeepL.com, som leverer langt mere flydende og nuancerede oversættelser – og hvor jeg ovenikøbet kan finjustere resultatet. Men som dagens nummer 13 viser, så er det heller ikke nogen garanti for sproglig sikkerhed. Selv DeepL kan lave fejl, som kun et menneske kan opdage. Teknologien er et værktøj ikke en erstatning. Den tyske del af min slægtsside er dannet vha. DeepL, men jeg er ikke i stand til at gennemskue de fejl, der måtte være. Jeg må have fat i et menneske.

Og det har jeg fået. Et menneske der er født og opvokset i Tyskland. Vedkommende har løseligt kigget mine/DeepLs tyske tekster igennem inden den egentlige gennemgang. Vi var enige om, at DeepL.com faktisk har gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Der vil altid være brug for mennesker. Uanset om vi arbejder med ord eller andre områder, hvor kunstig intelligens er blevet en fast følgesvend. Jeg er fx selv meget begejstret for ChatGPT, som jeg flittigt bruger, når jeg skal lære nye ting med et “teknisk” præg – det kan være funktioner i Excel, databaser eller fif til WordPress (programmet der danner hjemmesiden). Men når det kommer til holdninger, nuancer og den sproglige finmekanik, stoler jeg stadig mest på den menneskelige dømmekraft.

Italia terra est – Sicilia insula est

Jeg er som nævnt nysproglig student, og til det hørte faget latin på højeste niveau (dengang arbejdede man ganske vist ikke med niveauer), og hvor jeg dog elskede det fag.

Nu her mange år efter forstår jeg hvorfor. At analysere sætningerne og at lære remserne passer utrolig godt til min autistiske hjerne. Når jeg åbnede Kristian Mikkelsen, var det som om at “nu skal vi lege”.

Der er det herligste system og den skønneste struktur i latin (og det gælder også tysk), og så har jeg det jo nemt. Det svarer til glæden ved data i tabeller.

Selvfølgelig er langt det meste glemt, men faget har givet mig en grundlæggende forståelse for mange sprog, og jeg har stor glæde af det i forbindelse med min slægtsforskning, da mange præster langt op i 1800-tallet yndede at udtrykke sig på latin. Måske gjorde nogle af dem det for at føre sig lidt frem?

Andel Energi har mistet logikken

Her er ikke en sproglig problemstilling. Jeg fandt det bare morsomt, at firmaet sender mig en mail, hvor de spørger, om de har min e-mail-adresse.

Jamen hvis de ikke havde den, kunne de jo ikke sende mig en mail …

Du har som altid den samlede database her.
Husk den nye, nemme mulighed for selv at bidrage til Sprogdatabasen. Bidrag med billeddokumentation foretrækkes. En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 31. marts 2025 rummer Sprogdatabasen 1.346 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov.

Stavning eller kaos – afsnit 133

1) Facebook den 2/3: “Han lod sig lukke i en fælde”.

2) dr.dk den 3/3. Indsendt af PTC, der anser denne som en klassiker, og det er jeg helt enig i, idet der ikke skulle have stået “opførelsen” men “opførslen”, fordi opførsel betyder ‘optræden’ eller ‘adfærd’, og det er netop det (eller mangel på samme!), der er tale om her. “Han blev løsladt efter 2½ år på grund af god opførsel”. Forklaringen har jeg stjålet på Sprogbrevet nr. 61 på sproget.dk. Bygninger og den slags opføres.

“Når kommentarerne får lov til at stå med sproglige angreb, legitimerer de opførelsen”.

3) Her er et “r”, der er kommet på afveje: “Hvad var dine største hobbyer og fritidsinteresse r i din barndom?”. Billedet stammer fra FamilySearch.

4) Facebook den 6/3. Helt udenfor kategori: “Hold øge med vores hjemme side. De kommer lønne”.

5) dr.dk den 6/3. Men det kan åbenbart ikke lade sig føre at læse korrektur: “Hvis du vil sende et brev til næste år, kan det stadig lade sig føre med PostNord”.

6) Facebook den 6/3. Udenfor kategori: “Hvis nogen tilfældigvis har set noget mistænksomt”.

7) nyheder.tv2.dk den 7/3. Indsendt af PTC. Her er en skøn formulering om soldaterlønninger: “Midt i debatten om fremtiden forsvar har danske soldater fået aflyst en lønstigning, de ellers var steget i udsigt”.

8) Facebook den 8/3. Indsendt af PTC, der skriver: “Disse kasser antræffes mange steder i landet, og det er ofte hjemsendte værnepligtige, der står på dem. De burde egentlig vide bedre.” Og det har han jo ret i.

Alle de øvrige fejl i den lille tekst går vi let henover: “Så er det 50År siden vi mødtes på Høvelte Kasserne hilsen”.

9) dr.dk den 8/3. Her kunne stavekontrollen have gjort god gavn, idet det hedder “cyberspace” med “b” og herudover hedder det vel egentlig “til lands” helt analogt med “til vands”; der er ingen grund til at gøre forskel på de to: “Pengene skal gå til at opruste Europa i både rummet, cyperspace, på lands, til vands og i luften …”.

10) dr.dk den 8/3 – samme artikel som ovenfor: “Prisien per styk …”

11) dr.dk 8/3 – samme artikel som ovenfor. Det ser mærkeligt ud, og jeg bliver i tvivl, om hvorvidt det er en fast vending eller en flytype, jeg bare ikke kender. Jeg kan ikke finde eksempler i Den Danske Ordbog (DDO): “… som USA har i frøers mængde …”

12) DRs tekst-tv den 8/3. Indsendt af PTC. “Kronprisen havde besøg på kasernen”.

13) Den 9/3. Af og til forsøger jeg at lære lidt GIMP, der er et potent, gratis alternativ til Photoshop, men det går ikke særlig godt. Jeg er simpelthen ikke klog nok til GIMP.

I dag ville jeg forsøge at tegne en streg under nogle ord, og jeg begyndte naturligvis med det allestedsnærværende Google, hvorefter jeg stødte ind i denne hjemmeside, der tydeligvis er maskinoversat.

Det er et herligt eksempel på, hvor galt det kan gå, når man bruger maskiner til at oversætte. Adresselinjen afslører, at det er ordet “strokes”, der skulle have været “streg” men blev til “slagtilfælde”: “add-strokes-to-shapes-in-gimp”. “Tegn dit slagtilfælde”.

14) Officiel nyhedsmail fra Hvidovre Kommune den 10/3. De kan heller ikke finde ud af det med mellem rum: “Det er et VI, hvor vi arbejder helheds orienteret til gavn for borgere, foreninger og erhvervsliv”.

15) TV Syds hjemmeside den 11/3. Indsendt af PTC. Hvis dette ikke var fra en journalist, ville det fint havne i præsens participium/lang tillægsform: “Begrundelsen er, at det er færdselsloven, der gælder på strandende …”.

16) Fra https://viborg-folkeblad.dk den 11/3. Indsendt af PTC. Det er kun kort tid siden, vi har haft en lignende med sådan udvidet anatomilærdom og -viden: “Mand stak sig selv flere gange med kniv i midtbyen”.

17) Fra https://viborg-folkeblad.dk den 11/3. Indsendt af PTC. Anders Agger hviskede heldigvis ikke; jeg har også selv fulgt udsendelserne: “… grænsen mellem fængsel og sygehus synes at være hvisket væk …”.

18) Facebook den 13/3. Mange mennesker er utrolig glade for at bruge præsens participium/lang tillægsform, hvor det ikke er meningen: “En af grundende til, vi netop ikke har nær så markante problemer …”.

19) Facebook den 4/3. Jeg troede ikke, vi var så begejstrede for blandede ægteskaber her i landet; men det var et billigt bryllup: “Mus og rotte gift”. Det er et godt eksempel på, hvor stor betydning bindestreger og mellem rum har.

20) TV Avisen kl. 12:00 den 17/3. Jeg tror, det skal gå rigtig stærkt, når de skal skrive deres tekster, så det manglende “at” her er en undskyldelig petitesse: “F-35 meldes klar til afvise fjendtlige fly”.

21) Annonce på Viborg Stifts Folkeblads hjemmeside den 17/3. Indsendt af PTC, der skriver, at denne annonce må have sneget sig uden om både korrektur og stavekontrol, og det har han helt ret i: “Som abbonent af avisen får du en særlig fordelspris”.

Jeg må tilstå, at lige netop “abonnent” er et af de ord, jeg altid kommer i tvivl om og derfor slår op. Det vigtigste er dog ofte at komme i tvivl.

Herudover abonnerer man “på” en avis – ikke “af”.

22) Indsendt af PTC. Kilden er Viborg Nyt den 19/3. Denne hører bare til blandt de sjove misforståelser, når vi nu partout vil misforstå. 🙂 PTC skriver: “En meget lille stalinistisk celle i Bjerringbro? Jeg ville nok have skrevet “Foredrag i Gudenåhuset om stalinismen”. Gudenåhuset er Bjerringbros kulturhus.”

“Foredrag om stalinismen i Gudenåhuset”.

23 Indsendt af PTC. Kilden er Viborg Stifts Folkeblad den 20/3, bagsiden. Så heller ikke længere: “… i længden var for vild til Karup i det lange løb”. En herlig pleonasme:

24) dr.dk – jeg fik desværre ikke noteret datoen; jeg stjal den bare. Stakkels fyrværker: “To sigtet for affyring af fyrværker mod fængsel”.

25) Gengivet på Facebook af en bruger – jeg fik desværre ikke noteret datoen; jeg stjal også bare denne. Det er en god idé med et forbud, når nogen kører stangberusede rundt på Storebæltsbroen: “Kraftig blæser udløser forbud på Storebæltsbroen”.

26) Fra skat.dk. Men efter 1. maj kan årsopgørelsen åbenbart være forkert. Heldigvis ejer jeg ikke fast ejendom, for det er der, de har såkaldte “udfordringer”, som jeg nok ville kalde for problemer. Jeg vil skynde mig at få mit tilgodehavende inden 1. maj.

Her burde nærmere have stået: Frem til 1. maj kan du tjekke, om den er korrekt: “Din årsopgørelse er klar. Du kan tjekke, om den er korrekt frem til 1. maj”.

27) dr.dk den 25/3. Manglende konsekvens. Enten hedder det ‘gentagende’, eller også hedder det ‘gentagne’, og her burde det i begge tilfælde hedde “gentagne”, da de er ens: hvilket man kan læse om på sproget.dk: “… ligesom senator Tommy Tuberville, gentagende gange siger ting, som er ‘direkte forkerte’ …”

28) Indsendt af PTC. Kilden er https://nyheder.tv2.dk den 26/3. PTC skriver, at det nærmer sig respektløshed overfor vores kongehus, når en ellers velestimeret journalist laver den samme fejl to gange: “… kongeriet …”.

Lotte Mejlhede er muligvis en smule undskyldt, for eksempelvis reagerer min stavekontrol i WordPress (programmet der danner hjemmesiden) ikke, men den reagerer altså i Word.

Jeg kan tilføje, at kongeriget ikke skal med stort, selvom det evt. udtrykker en vis form for underdanighed!

29) Indsendt af PTC. Kilden er https://nyheder.tv2.dk den 30/3. Jamen Jesper altså … Har du aldrig lært reglen om, at “lægge tager genstandsled”? Selv kommer jeg til at tænke på ikke at lægge gaverne under juletræet: “Men de ønsker ikke at lægge under …”

30) dr.dk den 25/3. Det var godt J. D. Vance og hans kone fik lavet et tilbagetog fra det der hund-eslædeløb. En så fjollet orddeling stammer sikkert fra kunstig intelligens (AI), hvor der ikke har været et menneske inde over: “… besøg ved hund-eslædeløb er aflyst”.

31) Facebook den 31/3. Her er en af dem, der næsten kan give mig højt hår og som lander i kategorien “Udenfor kategori”: “Priserne er lidt billigere”. Nej en pris er ikke billig, den er lav. Det finder man nemt ud af ved at tænke over, hvad man siger om en pris i den modsatte ende af skalaen. Her siger man ikke, at prisen er dyr, den er høj; derfor er en pris lav.

Tag Archive for: Sprog

Indlæg

Her bor jeg