Stavning eller kaos – afsnit 133
Stave ord …
Indholdsfortegnelse
Stavning eller kaos – afsnit 133
Da jeg gik i skole (dengang man skød med bue og pil), havde vi jævnligt staveord i dansktimerne. Det var vist en gang om ugen. Jeg syntes, det var sjovt, for jeg konkurrerede med mig selv om, hvorvidt jeg kunne gøre det bedre end ugen før. Staveord var ikke bare en øvelse i korrekthed men også en lille intern kamp om forbedring. Når jeg i dag kigger Sprogdatabasen igennem, ser det ud som om, staveord for længst er afskaffet – eller i hvert fald ikke længere har den samme status.
På den ene side kan man mene, at staveord heller ikke længere er nødvendige, da vi i dag har så mange elektroniske hjælpemidler, der kan rette, foreslå og endda skrive for os. Det er nemt at tænke: “Jamen du ved jo, hvad der menes”, og lade det være godt nok. Måske er det også godt nok – nogle gange.
Men på den anden side er det som med en GPS: Du får ikke noget ud af den, hvis du ikke ved, hvor du er. Der skal være en grundlæggende forståelse for sproget, før teknologien bliver en hjælp og ikke en forvirring. Mange af eksemplerne fra marts måned viser netop det: at ord godt kan være stavet korrekt – de findes i ordbogen – men bruges helt forkert. Og så hjælper stavekontrollen ikke.
Et andet “sproghjælpemiddel”, jeg ofte bruger, er oversættelsesmaskiner. Jeg skriver meget på både engelsk og tysk, og da det er 42 år siden, jeg blev nysproglig student, er der meget, der er gået i glemmebogen. Derfor har jeg for længst skiftet Google Translate ud med DeepL.com, som leverer langt mere flydende og nuancerede oversættelser – og hvor jeg ovenikøbet kan finjustere resultatet. Men som dagens nummer 13 viser, så er det heller ikke nogen garanti for sproglig sikkerhed. Selv DeepL kan lave fejl, som kun et menneske kan opdage. Teknologien er et værktøj ikke en erstatning. Den tyske del af min slægtsside er dannet vha. DeepL, men jeg er ikke i stand til at gennemskue de fejl, der måtte være. Jeg må have fat i et menneske.
Og det har jeg fået. Et menneske der er født og opvokset i Tyskland. Vedkommende har løseligt kigget mine/DeepLs tyske tekster igennem inden den egentlige gennemgang. Vi var enige om, at DeepL.com faktisk har gjort et rigtig godt stykke arbejde.
Der vil altid være brug for mennesker. Uanset om vi arbejder med ord eller andre områder, hvor kunstig intelligens er blevet en fast følgesvend. Jeg er fx selv meget begejstret for ChatGPT, som jeg flittigt bruger, når jeg skal lære nye ting med et “teknisk” præg – det kan være funktioner i Excel, databaser eller fif til WordPress (programmet der danner hjemmesiden). Men når det kommer til holdninger, nuancer og den sproglige finmekanik, stoler jeg stadig mest på den menneskelige dømmekraft.
Italia terra est – Sicilia insula est
Jeg er som nævnt nysproglig student, og til det hørte faget latin på højeste niveau (dengang arbejdede man ganske vist ikke med niveauer), og hvor jeg dog elskede det fag.
Nu her mange år efter forstår jeg hvorfor. At analysere sætningerne og at lære remserne passer utrolig godt til min autistiske hjerne. Når jeg åbnede Kristian Mikkelsen, var det som om at “nu skal vi lege”.
Der er det herligste system og den skønneste struktur i latin (og det gælder også tysk), og så har jeg det jo nemt. Det svarer til glæden ved data i tabeller.
Selvfølgelig er langt det meste glemt, men faget har givet mig en grundlæggende forståelse for mange sprog, og jeg har stor glæde af det i forbindelse med min slægtsforskning, da mange præster langt op i 1800-tallet yndede at udtrykke sig på latin. Måske gjorde nogle af dem det for at føre sig lidt frem?
Andel Energi har mistet logikken
Her er ikke en sproglig problemstilling. Jeg fandt det bare morsomt, at firmaet sender mig en mail, hvor de spørger, om de har min e-mail-adresse.
Jamen hvis de ikke havde den, kunne de jo ikke sende mig en mail …
- Du har som altid den samlede database her.
- Husk den nye, nemme mulighed for selv at bidrage til Sprogdatabasen. Bidrag med billeddokumentation foretrækkes. En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.
Pr. 31. marts 2025 rummer Sprogdatabasen 1.346 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov.
Stavning eller kaos – afsnit 133
1) Facebook den 2/3: “Han lod sig lukke i en fælde”.
2) dr.dk den 3/3. Indsendt af PTC, der anser denne som en klassiker, og det er jeg helt enig i, idet der ikke skulle have stået “opførelsen” men “opførslen”, fordi opførsel betyder ‘optræden’ eller ‘adfærd’, og det er netop det (eller mangel på samme!), der er tale om her. “Han blev løsladt efter 2½ år på grund af god opførsel”. Forklaringen har jeg stjålet på Sprogbrevet nr. 61 på sproget.dk. Bygninger og den slags opføres.
“Når kommentarerne får lov til at stå med sproglige angreb, legitimerer de opførelsen”.
3) Her er et “r”, der er kommet på afveje: “Hvad var dine største hobbyer og fritidsinteresse r i din barndom?”. Billedet stammer fra FamilySearch.
4) Facebook den 6/3. Helt udenfor kategori: “Hold øge med vores hjemme side. De kommer lønne”.
5) dr.dk den 6/3. Men det kan åbenbart ikke lade sig føre at læse korrektur: “Hvis du vil sende et brev til næste år, kan det stadig lade sig føre med PostNord”.
6) Facebook den 6/3. Udenfor kategori: “Hvis nogen tilfældigvis har set noget mistænksomt”.
7) nyheder.tv2.dk den 7/3. Indsendt af PTC. Her er en skøn formulering om soldaterlønninger: “Midt i debatten om fremtiden forsvar har danske soldater fået aflyst en lønstigning, de ellers var steget i udsigt”.
8) Facebook den 8/3. Indsendt af PTC, der skriver: “Disse kasser antræffes mange steder i landet, og det er ofte hjemsendte værnepligtige, der står på dem. De burde egentlig vide bedre.” Og det har han jo ret i.
Alle de øvrige fejl i den lille tekst går vi let henover: “Så er det 50År siden vi mødtes på Høvelte Kasserne hilsen”.
9) dr.dk den 8/3. Her kunne stavekontrollen have gjort god gavn, idet det hedder “cyberspace” med “b” og herudover hedder det vel egentlig “til lands” helt analogt med “til vands”; der er ingen grund til at gøre forskel på de to: “Pengene skal gå til at opruste Europa i både rummet, cyperspace, på lands, til vands og i luften …”.
10) dr.dk den 8/3 – samme artikel som ovenfor: “Prisien per styk …”
11) dr.dk 8/3 – samme artikel som ovenfor. Det ser mærkeligt ud, og jeg bliver i tvivl, om hvorvidt det er en fast vending eller en flytype, jeg bare ikke kender. Jeg kan ikke finde eksempler i Den Danske Ordbog (DDO): “… som USA har i frøers mængde …”
12) DRs tekst-tv den 8/3. Indsendt af PTC. “Kronprisen havde besøg på kasernen”.
13) Den 9/3. Af og til forsøger jeg at lære lidt GIMP, der er et potent, gratis alternativ til Photoshop, men det går ikke særlig godt. Jeg er simpelthen ikke klog nok til GIMP.
I dag ville jeg forsøge at tegne en streg under nogle ord, og jeg begyndte naturligvis med det allestedsnærværende Google, hvorefter jeg stødte ind i denne hjemmeside, der tydeligvis er maskinoversat.
Det er et herligt eksempel på, hvor galt det kan gå, når man bruger maskiner til at oversætte. Adresselinjen afslører, at det er ordet “strokes”, der skulle have været “streg” men blev til “slagtilfælde”: “add-strokes-to-shapes-in-gimp”. “Tegn dit slagtilfælde”.
14) Officiel nyhedsmail fra Hvidovre Kommune den 10/3. De kan heller ikke finde ud af det med mellem rum: “Det er et VI, hvor vi arbejder helheds orienteret til gavn for borgere, foreninger og erhvervsliv”.
15) TV Syds hjemmeside den 11/3. Indsendt af PTC. Hvis dette ikke var fra en journalist, ville det fint havne i præsens participium/lang tillægsform: “Begrundelsen er, at det er færdselsloven, der gælder på strandende …”.
16) Fra https://viborg-folkeblad.dk den 11/3. Indsendt af PTC. Det er kun kort tid siden, vi har haft en lignende med sådan udvidet anatomilærdom og -viden: “Mand stak sig selv flere gange med kniv i midtbyen”.
17) Fra https://viborg-folkeblad.dk den 11/3. Indsendt af PTC. Anders Agger hviskede heldigvis ikke; jeg har også selv fulgt udsendelserne: “… grænsen mellem fængsel og sygehus synes at være hvisket væk …”.
18) Facebook den 13/3. Mange mennesker er utrolig glade for at bruge præsens participium/lang tillægsform, hvor det ikke er meningen: “En af grundende til, vi netop ikke har nær så markante problemer …”.
19) Facebook den 4/3. Jeg troede ikke, vi var så begejstrede for blandede ægteskaber her i landet; men det var et billigt bryllup: “Mus og rotte gift”. Det er et godt eksempel på, hvor stor betydning bindestreger og mellem rum har.
20) TV Avisen kl. 12:00 den 17/3. Jeg tror, det skal gå rigtig stærkt, når de skal skrive deres tekster, så det manglende “at” her er en undskyldelig petitesse: “F-35 meldes klar til afvise fjendtlige fly”.
21) Annonce på Viborg Stifts Folkeblads hjemmeside den 17/3. Indsendt af PTC, der skriver, at denne annonce må have sneget sig uden om både korrektur og stavekontrol, og det har han helt ret i: “Som abbonent af avisen får du en særlig fordelspris”.
Jeg må tilstå, at lige netop “abonnent” er et af de ord, jeg altid kommer i tvivl om og derfor slår op. Det vigtigste er dog ofte at komme i tvivl.
Herudover abonnerer man “på” en avis – ikke “af”.
22) Indsendt af PTC. Kilden er Viborg Nyt den 19/3. Denne hører bare til blandt de sjove misforståelser, når vi nu partout vil misforstå. 🙂 PTC skriver: “En meget lille stalinistisk celle i Bjerringbro? Jeg ville nok have skrevet “Foredrag i Gudenåhuset om stalinismen”. Gudenåhuset er Bjerringbros kulturhus.”
“Foredrag om stalinismen i Gudenåhuset”.
23 Indsendt af PTC. Kilden er Viborg Stifts Folkeblad den 20/3, bagsiden. Så heller ikke længere: “… i længden var for vild til Karup i det lange løb”. En herlig pleonasme:
24) dr.dk – jeg fik desværre ikke noteret datoen; jeg stjal den bare. Stakkels fyrværker: “To sigtet for affyring af fyrværker mod fængsel”.
25) Gengivet på Facebook af en bruger – jeg fik desværre ikke noteret datoen; jeg stjal også bare denne. Det er en god idé med et forbud, når nogen kører stangberusede rundt på Storebæltsbroen: “Kraftig blæser udløser forbud på Storebæltsbroen”.
26) Fra skat.dk. Men efter 1. maj kan årsopgørelsen åbenbart være forkert. Heldigvis ejer jeg ikke fast ejendom, for det er der, de har såkaldte “udfordringer”, som jeg nok ville kalde for problemer. Jeg vil skynde mig at få mit tilgodehavende inden 1. maj.
Her burde nærmere have stået: Frem til 1. maj kan du tjekke, om den er korrekt: “Din årsopgørelse er klar. Du kan tjekke, om den er korrekt frem til 1. maj”.
27) dr.dk den 25/3. Manglende konsekvens. Enten hedder det ‘gentagende’, eller også hedder det ‘gentagne’, og her burde det i begge tilfælde hedde “gentagne”, da de er ens: hvilket man kan læse om på sproget.dk: “… ligesom senator Tommy Tuberville, gentagende gange siger ting, som er ‘direkte forkerte’ …”
28) Indsendt af PTC. Kilden er https://nyheder.tv2.dk den 26/3. PTC skriver, at det nærmer sig respektløshed overfor vores kongehus, når en ellers velestimeret journalist laver den samme fejl to gange: “… kongeriet …”.
Lotte Mejlhede er muligvis en smule undskyldt, for eksempelvis reagerer min stavekontrol i WordPress (programmet der danner hjemmesiden) ikke, men den reagerer altså i Word.
Jeg kan tilføje, at kongeriget ikke skal med stort, selvom det evt. udtrykker en vis form for underdanighed!
29) Indsendt af PTC. Kilden er https://nyheder.tv2.dk den 30/3. Jamen Jesper altså … Har du aldrig lært reglen om, at “lægge tager genstandsled”? Selv kommer jeg til at tænke på ikke at lægge gaverne under juletræet: “Men de ønsker ikke at lægge under …”
30) dr.dk den 25/3. Det var godt J. D. Vance og hans kone fik lavet et tilbagetog fra det der hund-eslædeløb. En så fjollet orddeling stammer sikkert fra kunstig intelligens (AI), hvor der ikke har været et menneske inde over: “… besøg ved hund-eslædeløb er aflyst”.
31) Facebook den 31/3. Her er en af dem, der næsten kan give mig højt hår og som lander i kategorien “Udenfor kategori”: “Priserne er lidt billigere”. Nej en pris er ikke billig, den er lav. Det finder man nemt ud af ved at tænke over, hvad man siger om en pris i den modsatte ende af skalaen. Her siger man ikke, at prisen er dyr, den er høj; derfor er en pris lav.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Stegemüller 
Det var en pæn samling denne gang. Så er spørgsmålet om det kan blive ved – for morskabens skyld i det mindste. Sproget skulle jo helst blive bedre.
Omtalen af fru Vances “deltagelse” i hundeslædeløbet udløste en hovsa-oplevelse hos mig. Jeg havde nemlig glemt et klip, vistnok fra tv2.dk, hvor “hundeslædeløbet” var blevet til “hundesløbeløbet”. Jeg sprang det over i første omgang, fordi det er så tåbeligt, at jeg ikke kunne finde en passende kommentar til det.
Jeg griner altid lidt i den smule overskæg jeg har, når jeg læser overskriften “Stavning eller kaos”. Genialt fundet på! Gad vide hvor mange danskere, der nu om dage forbinder dette slogan med den gamle statsminister og med plakaten fra valget i 1935 ?
@ PTC
Ak ja, det kan vi hygge os med helt til årtusindskiftet, for det hjælper ikke dem, det burde hjælpe.
Det er fornuftigt, at du sprang “hundesløbeløbet” over. Jeg havde heller ikke kunnet finde på en kommentar.
Ad “Stavning eller kaos”: blind høne finder som bekendt også et korn (eller fem). Jeg vil gætte på, at de, der læser vores poster, er “boomere”, og de kender den gamle statsminister. Herudover vil historieinteresserede forstå overskriften, men det er selvfølgelig spørgsmålet, om de lægger vejen her forbi.
Sikke da en masse sjove denne gang.
Jeg er også gået over til DeepL – den har bare ikke helt så mange sprog endnu, men det kommer nok.
Den der med at: “Jamen, du kan jo godt forstå, hvad jeg mener …” Den er jeg godt træt af. Jo det kan jeg (for det meste), men jeg er også en gammel sprognørd. Jeg kender mange, der ikke kan, eller rettere som tror de kan, men i virkeligheden ikke forstår eller totalt misforstår …
“Frøers mængde” er en let obskur henvisning til Ægyptens ti plager – meget amerikansk og nok bare ordret oversat uden storhjerne ind over 🙂
Jeg læste et vers om det som lille … tror nok det stod i “Hanebogen”, hvor jeg også lærte gotisk skrift: “Vand til blod og frøers mængde. // Myg dernæst Ægypten trængte …”
@ Charlotte
Det glæder mig, at du kunne lide månedens tilvækst. Der er et par stykker, jeg selv er ret vild med fx “Mus og rotte gift” og så selvfølgelig den med slagtilfældet.
Du har helt ret i det, der kan gå galt for de, der tror, de kan forstå, hvad der menes. Selv synes jeg at man som den, der skriver en tekst – uanset hvor det er – har en forpligtelse til at gøre sig umage. Det er bare som om også sproglig umage er gå i “glemme bogen”.
Tak for forklaringen om “Frøers mængde”. Tænk det har jeg aldrig nogensinde hørt før; nåh, men en gang skal jo være den første. Artiklen på DR var også af forsvarskorrespondent Mads Korsager, og ham har jeg ellers også meget fidus til.
Italia terra est – jo, jeg husker også Kristian Mikkelsens Latinsk læsebog og holdt af faget af samme grund som du. Desværre valgte jeg forkert og blev matematiker, derfor måtte jeg nøjes med den lille latinprøve, som var lige netop nok til at man kunne begynde på lægestudiet.
En gang under 2. del havde vi et kursus i forordningslære, d.v.s. om hvordan man skriver recepter. Her kunne lidt mere latinkendskab godt have været ønskeligt. Dengang kunne man stadig skrive magistrelle recepter, d.v.s. recepter, som indeholdt en opskrift på det medikament, som man ønskede at apotekeren skulle fremstille. Det har jeg aldrig gjort, men min svigerfar, som var børnelæge, skrev en magistrel recept på en zinksalve, som på ingen tid kurerede min spæde datters røde numse. Enhver læge havde dengang sin egen bogtrykte receptblanket med navn o.s.v. foroven og så resten blankt til at skrive de sære tegn, som var en obligatorisk del af en recept, og som bl.a. betød “In nomine Deo recipe”, “I Guds navn tag”
Mange år senere under en ferie i Thy fik min søn et pludseligt anfald af allergi i luftvejene. Jeg havde ingen receptblanket ved hånden, men ihukom fra forordningslæren, at i nødsfald kunne selv et stykke toiletpapir gøre det ud for en recept. Så langt gik jeg nu ikke, men hev en side ud af en kvadreret blok, delte den i to og skrev en formfuldendt recept på et eller andet antihistaminikum på den ene halvdel. Apotekeren på Hurup Apotek ikke så meget som vibrerede med et øjenbryn, da han ekspederede recepten.
Nu er papirrecepter afskaffet, alt er blevet elektronisk og computerprogrammet fortæller én præcis hvad man skal skrive. Ingen underlige tegn og gerninger og ethvert kendskab til latin er ganske unødvendigt.
P.S. Om nogen talte og skrev latin for at føre sig frem?, Nej, man skal huske på, at i den videnskabelige verden var latin langt op i tiden det sprog, som man på verdensplan kommunikerede på. Først i begyndelsen af 1900-tallet blev denne sproglige funktion overtaget først af tysk og senere af engelsk.
@ PTC
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Åh, ja selvfølgelig skulle man have mindst den lille latinprøve, for at man kunne begynde på lægestudiet. Latin er bare så uendeligt praktisk!
Som vanligt er det interessant at læse om sproglig inkompetence og andet hastværkeri. Frit efter hukommelsen husker jeg, at en artikel i Berlingske omtalte fru Vances deltagelse i et hundeslædeløb. Jeg troede hun skulle være tilskuer.
I Roskilde i dag så jeg en café, der hed “restart”. Jeg gik længe og spekulerede på, hvilken rest-art der mon var tale om. Det gik op gik mig, at navnet muligvis var udenlandsk.
@ Jørgen
Tak for din kommentar.
Sjovt nok så har jeg også et eller andet sted bemærket det med Fru Vances deltagelse i hundeslædeløbet.
Ja, nu til dags skal man være forberedt på, at en stor del af vores sprog foregår på udenbysk.