Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Tanker om den skrøbelige verden

Tanker om den skrøbelige verden

Trump og Putin smadrer min verden

Tanker om den skrøbelige verden

Jeg har aldrig tænkt over det tidligere, men det er gået op for mig, hvor skrøbelig verden og verdensfreden egentlig er. Lige p.t. er det tydeligt, at verdens ledere udtaler sig med stor forsigtighed for ikke at fornærme nogen. Og det har de måske altid gjort, jeg har bare aldrig tænkt over det.

Tidligere har jeg tænkt, at nu måtte Mette Frederiksen, Macron, Olaf Scholz m.fl. da træde i karakter og sige til Rusland og/eller USA, at de ikke ville finde sig i dette eller hint og ellers måtte samarbejdet få en anden drejning. Det er nu gået op for mig, at sådan fungerer verden(-sfreden) bare ikke.

Som bekendt er jeg ikke socialdemokrat, men jeg har stor respekt for Mette Frederiksens aktuelle linedans, som var meget tydelig i gårsdagens “21 Søndag”. Jeg kan godt lide programmet, for her er rum og plads til de længere indslag.

I programmet gik Mette Frederiksen så langt, hun overhovedet kunne overfor Trump, uden at dagens danske ambassade i USA afskæres mulighederne for samarbejde. Amerikanerne er fortsat vores allierede, men efter kun en måned på magten, har Trump smadret relationen og verden. Der er kun 47 måneder tilbage … Og jeg synes, det var ganske udmærket, at statsministeren bad Kåre Quist om lov til at tale ud, eftersom de spørgsmål, han stillede, ikke kunne besvares med “ja” eller “nej”. Hun blev afbrudt konstant. Selv ville jeg have slået ham i gulvet.

Krigen i Ukraine

I dag er det tre år siden, russerne invaderede Ukraine. Mon ikke vi altid vil huske datoen den 24. februar?

Danmark støtter og målt i pct. af BNP, er vi den største støtte. Vi støtter, fordi vi står bag Ukraine, men lur mig om der ikke også er en høj grad af egoisme i det? Gør vi det ikke også fordi, at så længe Putin er travlt optaget i Ukraine, rulles krigen i det mindste ikke ud i resten af Europa? Og der er jo egl. ikke så langt fra Moskva til København?

Vi har taget imod 37.000 ukrainske flygtninge, og 70 pct. af dem ønsker at blive her, når den midlertidige Lov nr. 324 af 16. marts 2022 “Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine” løber ud i marts 2026.

Den andel er vokset støt og roligt med et procentpoint år for år. Det skyldes, at færre og færre har en familie at vende hjem til i Ukraine, børnene går i skole, har kammerater og taler godt dansk og forældrene er i arbejde. Hvis jeg var flygtet fra Ukraine, ville jeg også foretrække at blive her.

Det tyske valgresultat: AfD har fået hver femte stemme

Tanker om den skrøbelige verdenDet højreekstremistiske “Alternative für Deutschland” har fået hver femte stemme, hvilket er uhyggeligt.

Man behøver ikke have læst sociologi for at forstå hvorfor: Merkels “Wir schaffen das” er for alvor død. Tyskland har enorme problemer med immigration og landets økonomi er i ruiner. De fleste af AfD’s stemmer kommer fra det tidligere Østtyskland. Den del af landet er her 35 år efter murens fald stadig ikke ordentligt assimilerede i det tyske samfund. De føler sig stadig som andenrangsborgere, og så er det naturligt at stemme på et protestparti.

Det skal blive interessant at følge regeringsdannelsen. Uanset hvad – fx at ingen vil samarbejde med AfD; det kaldes “Brandmuren” – har landet taget et stort skridt til højre. Og er det egl. rigtigt, at et parti, der har fået hver femte stemme, ikke får del i regeringsmagten? Det synes jeg faktisk ikke. Det er ikke videre demokratisk. Sten Nørskov mente dog, at de vil få stor indflydelse på udvalgsarbejderne.

Fællesskaber mod frygt

Jeg talte med en veninde, der havde et virkelig godt råd mod frygten, som ikke må tage over: søg ind i fællesskaber. Det kan være fællesskaber om hvad som helst. Kolonihaveforeningen, vinterbadeklubben, slægtsforskerne … Uanset hvad så handler det om at søge sammen og at stå sammen, fordi sammenhold gør stærk.

Jeg synes, hun har ret.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Slægtsforskning er min særinteresse

For at høre til i diagnosekassen F84.5 , hvilket vil sige, at man har en “Gennemgribende udviklingsforstyrrelse” nærmere betegnet Aspergers syndrom, skal man have en eller flere særinteresser. Bogen “De psykiatriske diagnoser” fra Psykiatrifondens Forlag skriver blandt andet

Aspergers syndrom (F84.5)

Her ses ikke forstyrret sprogudvikling, men afvigende socialt samspil og indsnævret stereotyp adfærd eller usædvanlige og intense særinteresser.

Jeg kan huske, at den søde og dygtige psykiater Pia Bohn Christiansen, der udredte mig i 2019, var meget interesseret i arbejdet med at fotografere gravsten og i min slægtsforskning. Hun stillede mange spørgsmål til begge dele, og jeg var kun glad for at indvie hende i svarene.

Hvorom alting er, så befinder jeg mig særdeles godt i 84.5. Jeg har aldrig haft det så godt, som efter jeg har accepteret diagnosen og viet mit liv til min særinteresse.

Mennesker med Aspergers syndrom har typisk et skarpt blik for detaljer, og det er en nyttig kompetence som slægtsforsker, for hele puslespillet skal passe sammen. Begravelsen skal helst ligge efter dødsfaldet, og vaccinationsdatoen ved vielsen skal være den samme som ved konfirmationen. Sådan noget opdager jeg for det meste.

Jeg har også opgaver med korrekturlæsning, og jeg er ikke hurtig, men jeg finder de fleste fejl.

Jeg har en klassisk Systemizer-profil, da jeg får 137 point, dvs. næsten det dobbelte af det “nødvendige”. Du kan se mine testresultater her.

Personer med en klassisk Systemizer profil får 70+ point
At være klassisk Systemizer betyder, at man har en større evne eller lyst til at løse faglige arbejdsopgaver og en væsentlig mindre evne eller lyst til at tilpasse sig socialt, end de fleste mennesker i befolkningen.

Fra testresultatet, der passer godt til slægtsforskning

Du er meget opmærksom på alle detaljer omkring dig og har en ekstra høj standard i forhold til at informationer skal være korrekte og at ting skal være i orden. I bestemte sammenhænge, hvor der ikke er så meget fokus på detaljen, skal du bruge ekstra mange kræfter på at holde på dig selv, for ikke at kommentere alt hvad du lægger mærke til. Du bliver høj af energi, når alle detaljer er på plads og alle ting er i orden. Du gør, hvad der skal til, for at detaljerne kommer på plads, selvom det kræver en ekstra indsats fra din side.

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Da jeg begyndte at slægtsforske, troede jeg (selvfølgelig), at det lige drejede sig om at udarbejde min anetavle, og at det kunne jeg nok hurtigt blive færdig med. Men med tiden jeg blev klogere.

En dag meddelte Rigsarkivet, at der ikke var forbindelse til billedoplysninger. Jeg var helt handicappet men tænk en gang: for bare nogle få år siden eksisterede billedoplysningerne slet ikke. Vi lever altså i en god tid.

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Jeg begyndte i stedet på denne artikel.

Det er også læreprocesser

Det første, jeg vil nævne, er læreprocesserne. Jeg synes, jeg lærer noget nyt hver eneste dag. Aldrig har jeg vidst så meget om Danmarks historie. Det ville selvfølgelig være rart, hvis det lærte blev siddende, men når det ikke gør, er det blevet nemt at slå det op igen. På et eller andet tidspunkt bliver det vel hængende.

Det er skønt at kunne finde informationer online, men af og til tyer jeg til opslagsbøger, fordi jeg har brug for det visuelle overblik. Et eksempel er: Jeg slår Højby Sogn op på krabsen.dk og får at vide, at det ligger i Ods Herred, Holbæk Amt (det vidste jeg godt på forhånd). krabsen.dk fortæller selvfølgelig ikke om nabosogne.

Til det brug synes jeg bogen “Sogn Herred Amt” er uundværlig. Jeg har typisk bogen liggende på skrivebordet og kan hurtigt se, hvilke sogne, der grænser op til Højby. Trap Danmark fortæller også om det, men her er intet billede. Her får man dog at vide, at Højby både er herredets og landets største sogn. Det er som om, jeg husker det lærte bedre, hvis jeg slår op i en fysisk bog end online.

Så dum kan man være: For kort tid siden flyttede en anes efterkommere stort set alle til Vig Sogn, hvorefter de forsvandt for mig. Jeg jagtede dødsdatoer i det temmelig store sogn uden resultat, men de kunne jo ikke alle sammen være døde efter 1969 eller flytte. Et eller andet gjorde jeg altså forkert. Trap Danmark kunne fortælle, at annekssognet var det lille Nørre Asmindrup Sogn. Var jeg begyndt med at slå op her, kunne jeg have sparet mange timers bladren.

Der var ganske vist ikke gevinst i Nørre Asmindrup, men jeg havde lært noget, og nu har jeg simpelthen skrevet følgende på Holbæk amts side i “Sogn Herred Amt”

Hvis “forsvinder” fra Vig > Husk annekssognet Nørre Asmindrup.

Det er også hjælp

Slægtsforskere er ualmindeligt hjælpsomme mennesker. Det bedste eksempel er for mig Danske Slægtsforskeres Forum. Når jeg ikke kan læse kilderne, spørger jeg de kloge mennesker i “Hjælp til tydning af tekster m.v.”. De sover vist aldrig, for der er altid lynhurtigt svar (selv om natten), og de er vildt dygtige.

Da jeg i foråret forsøgte at finde mine tyske aner, havde jeg også meget glæde af forum og af siden om Tyskland, idet den offentlige forvaltning er meget forskellige fra den danske. Siden trænger dog til lidt opdatering, da den senest er opdateret for fem år siden (december 2019). Som eksempel går udviklingen på Archion – de tyske originale kirkebøger – stærkt.

Siden kunne måske også med fordel rumme en henvisning til Birgit Flemming Larsens fremragende – men også informationstunge og lidt svære – artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2, 2004? Artiklen kan hentes i Danskernes Historie Online.

DIS Wiki har en meget fin tysk ordliste, som jeg havde meget glæde af. Især forkortelserne drillede mig. Vi er så vant til m.f.P, s.f.B, sst., Bmd., Hmd. osv. Men hvad skrev de i Tyskland?

Det er også samarbejde

Jeg har en meget dygtig slægtsforskerkollega, og i fællesskab vil vi opbygge en database, der danner overblik over de centrale søgemuligheder, der nu findes. Hvor leder man bedst efter hvad?

Selv sidder jeg nemlig ofte og glemmer, hvor jeg også kan søge information, fordi mulighederne nu er mangfoldige. Databasen vil begynde helt banalt med at spørge “Hvad leder du efter?” Det kan fx være dødsfald, aftægtskontrakt, skifte, adoption, plejeforhold, lovgivning osv.

Ved du fx hvad “4/4-55” handler om? August Roesens bog “Dansk Kirkeret” fra 1975 leverede svaret. Det drejer sig om sognebåndsløsere altså mennesker, der foretrak en anden præst end ham i deres bopælssogn. Det er en uundværlig bog, der fortæller alt om ministerialbøgernes førelse. Jeg købte mit eksemplar antikvarisk til en billig penge.

Ud for hvert emne lister vi simpelthen svarene, som er de kilder, vi selv bruger. Hvis jeg kan finde ud af det, vil du få mulighed for at indsende egne bidrag. Målet er at skabe overblik, så vi medtager ikke “alt”, for så er vi ikke nået videre. Når vi en gang om et års tid er “færdige”, forærer vi databasen til Danske Slægtsforskere, hvis de vil have den, og ellers forbliver den bare på min egen hjemmeside, hvilket vil betyde, at den lever og dør med mig. Hvis den bliver brugbar for andre end os selv, er det måske ærgerligt? Problemet med den slags er selvfølgelig, at det konstant skal ajourføres, hvis det skal have værdi. Men det findes der nok en løsning på.

Selv hjælper jeg folk i gang med TNG, der er en slægtsdatabase, du lægger på din hjemmeside. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Jeg laver ikke arbejdet for dig, for så kunne jeg få nok at gøre, men jeg lærer dig, hvordan du selv gør.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/12 Kommentarer/i /af

Er du skræmt væk? Kan du lide artiklen i “Slægtsforskeren” 4/2024?

Er du skræmt væk? Kan du lide artiklen i "Slægtsforskeren" 4/2024?

Slægtsforskning i Tyskland

Er du skræmt væk? Kan du lide artiklen i “Slægtsforskeren” 4/2024?

Jeg håber ikke, jeg har skræmt dig væk – for det var ikke meningen.

Jeg undrer mig over, at jeg ikke har fået en eneste kommentar efter den 8. december, hvor jeg skrev om kontortid som værn mod de digitale afbrydelser. Det er på ingen måde fordi, jeg ikke vil have kommentarer, for det vil jeg mægtig gerne. Jeg skrev faktisk også:

Jeg vil gerne besvare 25 henvendelser, jeg vil bare prøve at gør det en bloc.

Men der kan selvfølgelig være “gået jul i den” hos mine faste læsere/kommentatorer, hvilket er naturligt på denne tid af året. Men giv mig lige et praj. Selv holder jeg stort set ikke jul, og det har jeg det fint med. Jeg laver lidt god mad og drikker et glas vin, altimens jeg fortsætter gennemgangen af diverse kirkebøger i Holbæk Amt.

Slægtsforskning i Tyskland

Jeg har en artikel i det nye nummer af “Slægtsforskeren” med titlen “Slægtsforskning i Tyskland”.

  • Har du evt. læst den?
  • Hvad synes du om den?

Med stor hjælp fra Danske Slægtsforskeres “Hjælp til tydning af tekster m.v.” kom jeg ganske langt – og i hvert fald meget længere med min tyske slægt, end jeg havde troet. Men det jeg kom efter, nemlig mit efternavn, blev jeg ikke meget klogere på. Jeg strandede ved Christoph Heinrich STEGMÜLLER, der døde før januar 1800 i Kaunas, der er den største by i Litauen. Han blev gift sammesteds 3. oktober 1746. Jeg brugte en del tid på at finde hans dåb i Kulmbach, Bayern, men også det var resultatløst.

Men nu er det forsøgt, og jeg har gjort, hvad jeg kunne. Det kunne nu ellers have været rart … Jeg håber, der en dag er efterkommere, der finder min slægtsforskningsdatabase og kontakter mig. Sikke en fest vi kan få.

Under alle omstændigheder må jeg give Birgit Flemming Larsen ret, når hun skriver: “… det er vanskeligere at søge sine rødder i Tyskland end i noget andet land”. Det er ærgerligt, for utrolig mange danskere har rødder i Tyskland. Måske hjælper min artikel lidt på vej?

Jeg rydder op i Odsherred

Mit projekt oprydning går rigtig godt. Jeg begyndte den 4. august 2022 og har gennemgået 1.677 personer. Min database rummer under 5.000 personer, så måske bliver jeg “færdig” en dag. På den anden side set bliver der jo til stadighed lagt nye arkivalier på nettet, så der bliver til stadighed nye detaljer at tilføje. Det er bare herligt

Det er mange år siden, jeg fandt de første forbindelser til Odsherred, hvor min mormor Mary CHRISTENSEN (1910-1994) var fra. Og nu er jeg begyndt at rydde op i Odsherred 🙂

Hvis man hedder CARLSEN eller JOHANSEN og stammer fra Odsherred (især Højby, Vig eller Fårevejle), er vi nok i familie. Det er bare lige med hvordan …

Jeg begyndte med Mette Marie JOHANSDATTER og hendes efterkommere, som vist er nogenlunde på plads nu. Jeg har suppleret med mange detaljer og rettet gamle fejl. Endnu en gang glæder jeg mig over den udvikling, der er sket de seneste 21 år.

Der er også personer, jeg sletter fra databasen, fordi de stammer fra en tid, hvor der ikke var ret mange andre muligheder online end folketællingerne på DDD.DDA.DK. Når jeg kom hjem fra arkivet, var det stadig sjovt at slægtsforske, men der var kun folketællingerne at gå om bord i, så jeg tilføjede en del personer, der ikke rigtig har noget med mig at gøre. Har jeg de dyrebare dødsdatoer, får de dog lov at leve.

Kan du huske, da man var glad, når man nåede tilbage til 1860, fordi det var den eneste fuldtastede folketælling?

Skrives vi ikke ved, må du have en glædelig jul.

Er du skræmt væk? Kan du lide artiklen i "Slægtsforskeren" 4/2024?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Jeg kan rejse, men jeg har ikke lyst

Jeg kan rejse, men jeg har ikke lyst

Satte det på plads med psykologen

Jeg kan rejse, men jeg har ikke lyst

Efter mange, mange samtaler med psykologen ved jeg, at jeg aldrig går forgæves! Jeg har 100 lydfiler med vores samtaler.

Jeg har simpelthen Danmarks dygtigste psykolog – og jeg er noget bekymret over, hvad jeg skal gøre, når hun bliver gammel nok til at gå på pension om vist fire år. Jeg finder jo ikke bare en anden.

Før Anette har jeg haft et utal af “hjælpere”, men hun er den første, der har mødt mig lige præcis der, hvor jeg nu en gang er. Hun accepterer, at jeg er et “hjernemenneske”, og at jeg hverken skal tegne, male eller stå på et ben … eller hvilke forslag, der nu kunne dukke op. Min tilgang til livet og verden er analytisk, og den følger hun. Hun har aldrig nogensinde forsøgt at lave om på mig. Hun har måske vænnet sig til mig … 🙂

Vi er der, hvor jeg ikke længere kommer med “store ting”, for dem er der ryddet grundigt ud i, men det var der så sandelig også behov for. Nu er det mest “justeringer” af dagligdags hændelser. Jeg er tryg ved, at jeg kan dukke op med både stort og småt. 

Det er indregnet i budgettet som en omkostning ved at være i live.

Konklusionen er:

Jeg kan rejse, men jeg har ikke lyst. Rejsen var ikke udelukkende en fiasko.

Vi vendte turen til Tyskland, og det var dejligt at få den sat endeligt på plads. Jeg havde gået rundt en lille uge og været lidt ved siden af mig selv og ikke kunnet få gang i hverdagen igen.

Jeg kom både frem og tilbage til Frankfurt (Oder), hvilket for bare et par år siden havde været helt utænkeligt. I 2017 kunne jeg fx dårligt tage med Folkekirkens Nødhjælp på seminar på Nyborg Strand. Et år eller to senere gik det ikke at tage på Borups Højskole inde ved Holmens Kanal i fem dage – på dag et tog jeg hjem med et angstanfald i bagagen. Havde jeg lyst til den slags udskejelser nu, tror jeg, det ville gå, men det har jeg ikke, for der er for mange deltagere til min smag. For mig er fem personer (for) mange.

Ubehaget, utrygheden og ængsteligheden fyldte for meget. Det var bare ikke fedt hele tiden at skulle navigere i ukendt farvand. Skulle udlængslen atter gribe mig, håber jeg, at jeg vil komme i tanke om dette. Jeg er ganske enkelt gladest herhjemme ved mine egengenerede projekter. Nogle kan mene, det er mærkeligt, men sådan er det.

Jeg hader forandringer, hvilket er et normalt autistisk træk. Det havde jeg bare glemt, fordi min autisme ikke fylder for mig. Måske mener nogle, at jeg er vældig autistisk, men det synes jeg ikke selv.

Og så er der vel også noget aldersbetinget ved det:

  • Før i tiden hoppede jeg på en bus og regnede med, at det var den rigtige retning. Og var det forkert, hoppede jeg bare af og kørte den modsatte vej. Den tid er ovre.
  • Nu vil jeg fx helst vide, hvad der står på toget, hvornår det kører, hvilket spor det kører fra, hvor mange stop der er undervejs, hvornår det ankommer og hvad det koster.
  • Og jeg vil gerne have en god tidsmæssig margin, så jeg ved, at jeg ikke kommer for sent. Jeg hader at komme for sent – eller rettere: Jeg tror ikke, jeg nogensinde er kommet for sent.

Jeg kan rejse, men jeg har ikke lyst

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.