Hitlers danske soldater

Indledning

Denne artikel er en fortælling baseret på originalt arkivmateriale om en temmelig nærtstående slægtning, en af min farfars brødre: Fritz Felix Stegemüller, der meldte sig til Waffen-SS.

En Østfront-frivillig i familien

Jeg ser uendeligt lidt TV, men i aftes faldt jeg over DR Dokumentaren “Hitlers danske soldater”.

Indledningen drejer sig om, at Martin Qvist Magnussen vil forsøge af finde frem til dokumenterne fra det store tyveri fra Rigsarkivet, som gjorde det besværligt for os ordentlige arkivbrugere at få adgang til arkivalier, men selvfølgelig måtte man sætte ind overfor gentagelsesfarerne. Martin er tidligere politibetjent og nu forfatter.

I oktober 2012 blev to mænd anholdt og sigtet for omfattende tyverier fra Rigsarkivet. De blev i maj 2013 dømt for – fra 2009 til 2012 – at have stjålet tusindvis af arkivalier tilhørende Rigsarkivet. De fleste var dokumenter med tilknytning til de mange danskere, der kæmpede for Hitler.

De Østfront-frivillige har altid interesseret mig, da en min en af min farfars brødre meldte sig til Waffen-SS. Jeg er så heldig, at jeg har sagen, men jeg har aldrig fået gennemgået den rigtigt og set, hvad jeg kan udlede af den. Fortællingen herunder er 1. del.

Da jeg var 21:53 minutter inde i udsendelsens sæson 1, episode 1, var der en klokke, der ringede. Jeg syntes, der var noget bekendt ved bynavnet Treskau.

Historikere fra RUC og Nationalmuseet fortæller

“Treskau i Polen. Den endelige militære uddannelse inden indsættelsen i kampen mod Sovjetunionen finder sted i Treskau. Man har fundet et billede af danskere fra Frikorpset, der er fotograferet, mens de deltager i, eller blot overværer, krigsforbrydelser. Billedet befinder sig på Rigsarkivet i Aabenraa, hvor tyvene endnu ikke var nået til. Billedet ligger i en fotomappe vedrørende en Gunnar Mortensen. Der lå en lille jødelejr 7 km. fra Treskau”

“De danske SS-frivillige er en søndag eftermiddag på en slags “horror-sightseeing” i lejren. De overværer her en mishandling af en jøde, og de besigtiger “Untermenschen”. Der blev dræbt 1 – 2 jøder ugentligt i denne lejr. Har man været dansk soldat i Treskau, kan man ikke have undgået at være vidende om disse ting.”

“Det danske straffesystem var overbebyrdet efter befrielsen, og det skal de frivillige være glade for. Man havde ikke ressourcerne til at efterforske sagerne, og man havde ikke den viden om krigsforbrydelserne, som vi har i dag. Langt hovedparten af de frivillige blev dømt for landsforræderi men ikke for krigsforbrydelser. De blev ikke straffet for de krigsforbrydelser, de begik. Havde man haft nutidens viden og ressourcerne til efterforskningen, havde dommene været langt mere alvorlige. Kun fem danskere blev dømt for krigsforbrydelser i tysk krigstjeneste, men ca. 6.500 meldte sig til Frikorpset/Waffen-SS.”

Overvejelser

Folkestemningen var i tiden efter kapitulationen naturligvis, at retsopgøret skulle gå stærkt. Hævntørsten efter de fem forbandede år var omfattende. Vi kender alle billederne af de frivillige, der stod på lastvogne og blev kørt til retten under tilråbene “Landsforræder”. Kender vi ikke også alle billederne af kvinder, der fik klippet håret af, mens man kaldte dem for “Feltmadras” eller “Tyskertøs”?

Man havde ikke hverken tid eller lyst at vente på en langvarig og dybdegående efterforskning. Eksempelvis er straffelovstillægget vedtaget i Folketinget den 1′ juni 1945, dvs. 26 dage efter befrielsen. Lovgivningen har selvfølgelig været forberedt længe inden befrielsen men alligevel …

De østfront-frivillige har altid slået på, at rent juridisk gjorde de ikke noget forkert ved at melde sig til Frikorpset/Waffen-SS. De har argumenteret med, at de efter kapitulationen blev straffet efter lovgivning med tilbagevirkende kraft, for da de meldte sig, var det ikke ulovligt. Og at lovgivning med tilbagevirkende kraft bruges ikke i en retsstat, og det har de naturligvis ret i. Samarbejdspolitikken var gældende indtil august 1943.

Når man nærlæser domsakterne (Læg 2, fil: 35.tif) kan man se, at Fritz delte denne opfattelse: “Anholdte erkendte overensstemmende med sin Forklaring til Rpt. A. de faktiske Omstændigheder ved Sigtelsen, men mente ikke at have gjort sig skyldig i noget ulovligt.”

Langt hovedparten af de danskere, der melder sig frivilligt, kommer i kamp på Østfronten. De kæmper mod den røde hær, og det er den hårdeste af alle fronterne i anden verdenskrig. Det har været en rædselsfuld tid for alle, der deltog.

Jeg hader gætterier, og jeg forsøger af al magt at knytte originale kilder til al min slægtsforskning. Man må forholde sig til de kilder, der er, og det de fortæller. Og man må da slet ikke inkriminere mennesker for så alvorlige forhold som krigsforbrydelser.

Alligevel gør det indtryk på mig, at to historikere siger, at man næppe kan have været i Treskau uden i det mindste at kende til de krigsforbrydelser, der fandt sted. Det er også svært at forestille sig, at man alene kører med lastvogn og på motorcykel på Østfronten. Men det er det, dommen over min slægtning herunder lyder på.

Min slægtning var en voksen mand på 29 år og 9 måneder, da han i juli 1941 rejste med det første hold frivillige til Tyskland. Man kan altså ikke sige, at det var et udslag af ungdommeligt letsind, som man kunne have forventet hos en fx 18-årig. Når man er næsten 30 år, må man vide, hvad man foretager sig.

Generalia Rapport

Af Generalia Rapport dateret den 26. august 1946 fremgår: “Kasseret paa Session i København 1931 – 1932” og blandt andet følgende:

Dommen over Fritz Felix Stegemüller

DOM:

Under nærværende Sag, der er behandlet under Medvirken af Domsmænd, tiltales ifølge Statsadvokatens Anklageskrift af 2’ Oktober 1946 Arrestanten

Fritz Felix Stegemüller

til Straf efter Straffelovstillæget af 1’ Juni 1945 § 10 Stk. 1, jfr. Lov Nr. 356 af 29’ Juni 1946 ved i Juni 1941 i København at have meldt sig til Frikorps ”Danmark” og ved derefter at have gjort Tjeneste under Waffen SS i Tiden 19’ Juli 1941 til Kapitulationen i Tyskland og paa Østfronten.

Arrestanten har erkendt sig skyldig og nærmere forklaret, at han, der i 1939 havde meldt sig som frivillig til Kampen i Finland, uden dog at komme afsted, i Sommeren 1940 tog til Tyskland som Jord- og Betonarbejder, men efter 8 Dages Forløb vendte han hjem igen og genoptog sit arbejde paa Skodsborg Hattefabrik.

I 1941 meldte Arrestanten sig ind i DNASP og tegnede Abonnement paa Fædrelandet, og kort efter meldte han sig i Rosenørnsalle til Frikorps Danmark for Krigstid. Arrestantens Fader var Tysker, men dansk naturaliseret. Arrestanten afregste med det først Hold den 19’ Juli 1941 og blev uniformeret og uddannet i Langenhorn og Treschau og blev sat til at køre med Lastmotorvogn og som Ordonants paa Motorcykle paa Østfronten.

Da Frikorpset omdannedes til Regiment Danmark, søgte Arrestanten forgæves at blive fritaget for Tjeneste. Han har fire Gange været hjemme paa Orlov, sidste Gang med Pistol fra Slutningen af December 1944 – Midten af Januar 1945.

Ved Kapitulationen overgav han sig til Amerikanerne og har siden været i Krigsfangenskab til 3’ August 1946. Arrestanten har været fængslet siden den 5’ August 1946.

Efter alt det foreliggende findes det godtgjort, at Arrestanten har gjort sig skyldig i det ham paasigtede Forhold, hvorfor han for Overtrædelse af Straffelovstillæget af 1’ Juni 1945 § 10 Stk. 1, jfr. Lov Nr. 356 af 29’ Juni 1946 vil være at anse med en Straf, der passende findes at kunne ansættes til Fængsel i 1 Aar og 6 Maaneder, hvoraf 90 Dage anses for udstaaet.

De i Lovbekendtgørelse Nr. 368 af 6/7 1946 § 6 nævnte Rettigheder vil være at frakende Arrestanten for et Tidsrum af 5 Aar.

Sagens Omkostninger vil være at udrede som nærmere nedenfor bestemt.

Thi kendes for Ret:

Arrestanten Fritz Felix Stegemüller bør straffes med Fængsel i 1 Aar og 6 Maaneder, hvoraf 90 Dage anses som udstaaet.

De i Lovbekendtgørelse Nr. 368 af 6/7 1946 § 6 nævnte Rettigheder vil være at frakende Arrestanten for et Tidsrum af 5 Aar.

Vederlaget til Anklageren, Landsretssagfører Holten, 75 Kr. udredes af det Offentlige, medens Sagens øvrige Omkostninger, herunder i Vederlag til Forsvareren, Landsretssagfører Leidesdorff, 10 Kr., udredes af Arrestanten.

At efterkomme under Adfærd efter Loven.
JANTZEN.

Udskriftens Rigtighed bekræftes,
KRIMINALDOMMEREN I KØBENHAVNS AMTS NORDRE BIRK, den 8-11-46

(stavefejl mv. forefindes i originalen).

Straffelovstillægget § 10, stk. 1

Straffelovstillægget § 10 stk. 1 lyder:

“Den, der har hvervet eller ladet sig hverve til tysk Krigstjeneste, straffes med Fængsel. Hvor særlige Hensyn gør sig gældende, kan der finde Strafnedsættelse Sted, og under ganske særlige Omstændigheder kan Tiltale undlades.”

Hele straffelovstillæget kan findes her på Retsinformation.

Selv så mange år efter er det betændt

Jeg har haft kendskab til sagen i mange år og i flere omgange. Dokumenter om personlige forhold er beskyttet af en tilgængelighedsfrist på 75 år, og den tid er nu gået, hvorfor jeg har lov at fortælle historien.

Det er adskillige år siden, jeg blev klar over, at Fritz meldte sig ind i DNSAP. Jeg havde dengang kontakt med nogle af hans børnebørn, og jeg udtrykte mig uklogt. Jeg sagde, at han var nazist, og det blev de vrede over eller kede af, hvilket er fuldt forståeligt.

I dag ville jeg have udtrykt mig anderledes. Jeg ville blot have nævnt faktum: indmeldelsen i DNSAP, og så kunne de selv drage deres konklusioner.

Min oplevelse svarer fuldkommen til det, der fortælles i DR Dokumentaren: Der er selv her 75 – 80 år efter så meget skam knyttet til landsforræderne, at man ikke vil tale om, at man har en sådan i familien.

I 2008 fik jeg adgang til nogle dokumenter og skrev til et andet barnebarn om dem. Jeg ved simpelthen ikke, hvor dokumenterne er blevet af, for jeg sletter da ikke den slags, men jeg har kun Worddokumentet til dette barnebarn, som i 2022 gav mig fuldmagt til at søge Rigsarkivet om yderligere materiale. På det tidspunkt havde jeg haft kontakt til Martin Qvist Magnussen, der forklarede mig, hvordan jeg skulle bære mig ad, blandt andet at jeg skulle starte med at søge om tilladelse til CK-kortet.

Et CK-kort er et kort, der findes i det Centralregister, som modstandsbevægelsen oprettede og førte over folk, man skulle have fat i efter befrielsen.

I maj 2022 skrev jeg følgende til Rigsarkivet:

“Kære RA

Jeg ved præcis, hvad jeg skal bruge, men kan ikke finde ud af, hvordan jeg bruger Daisy til det. Vil I være søde at hjælpe mig?

1) Jeg har brug for CK-kort vedr. Fritz Felix Stegemüller, der meldte sig til Frikorps Danmark. Formål: Slægtsforskning. Han var født: 6/10-1911 Brede, Kongens Lyngby, Sokkelund, København. Han døde 6/10-1974.

2) Herudover har jeg brug for: Horserød Statsfængsel, retsopgøret, Kasse 54, fange nr.: 281/1339. Dokumenterne er fundet hos tyvene i den store tyverisag. At det er netop dette, jeg har brug for, har jeg fået at vide af Martin Qvist Magnussen, der står bag dokumentaren “Hitlers danske soldater”. Jeg skrev simpelthen til Martin, der har været så sød at hjælpe mig videre.

3) Jeg har allerede selv dette og har noteret følgende i min database:
Fundet i Seddelregister til Rigsadvokatens P-journal på Rigsarkivet (Arkiv nummer 1349) under Stegemüller, Fritz Felix 6/10 1911 nr. 19.550

Af “Efterlysningsliste til brug for Feltpolitidetachementet” fremgår følgende:
“Stegemöller, Fritz, Skodsborg. Frikorpsmand.”
“tyske Militærpersoner uden særlig Tjeneste, uniformerede Danskere i tysk Tjeneste (Frikorps, Waffen-SS, Vagtkorps, HIPO, Schalburgkorpset, Sommerkorpset), alle “Zeitfreiwillige”, menige Medlemmer af SK.””

Et CK-kort fra sagen

Billedet herunder er et af de i alt 15 CK-kort, der ligger i sagen. Jeg er ikke klar over, hvordan man læser kortets detaljer.

Faarhuslejren, Blegdamsvejens Fængsel og Horserødlejren

Den dømte fortæller, at han overgav sig til amerikanerne. Efter besættelsen hed lejren Faarhuslejren, men det er den tidligere Frøslevlejr i Bov Kommune, hvor landssvigere og medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland, der havde samarbejdet med besættelsesmagten, blev indsat. Det fremgår tydeligt af akterne, at han arresteres i Bov Kommune.

En kort periode sidder han i Blegdamsvejens Fængsel og venter på, at der skal blive plads i Statsfængslet i Horserød, hvilket underbygger det voldsomme pres på straffesystemet efter kapitulationen.

Han indsættes i Statsfængslet i Horserød den 6/1 1947. Afsoningen regnes fra dommens dato den 6/11 1946. Løsladelse skal finde sted den 8/2 1948, og der er mulighed for prøveløsladelse den 8/8 1947. Forud for prøveløsladelsen skriver man til tvillingesøsteren Rigmor, om hun kan bekræfte hans oplysning om, at han kan bo hos hende efter løsladelsen. Det bekræfter hun.

Akterne fra Statsfængslet er noget rodede, og det er ikke helt klart, hvornår hvad finder sted, og hvem der skriver hvad, men der er disse noter fra afsoningen. ___ betyder, at jeg ikke er sikker på, hvad der står:

“Forhold ved Arbejdet; God. Fg er meget om___lig med sit Arbejde. Er Gangmand paa Invalideafdelingen. Fg. er blevet anbefalet hertil Afdelingen fra Barak 14.

Alm. Udtalelser, herunder Fangens Sindstilstand: god.

Forhold i Barakken: god. Fg. er høflig og ___.

Til Overbetjenten i Barak Nr. 13.

Forhold ved Arbejdet; God.

Alm. Udtalelser, herunder Fangens Sindstilstand: rolig og ligevægtig, passer sit Arbejde.”

Der er et fyldigt signalement i forbindelse med indsættelsen, højde, drøjde, blodtype mv. er beskrevet. Der er udførlige lister over de ejendele, han medbringer.

“Min mor” fortalte for mange år siden, at Fritz fik underlivet knust mellem pufferne på to togvogne i Tyskland, og at han havde fået en tatovering, hvorfor man aldrig så ham i skjorteærmer efter krigen. Begge dele kan verificeres, så for en gangs skyld huskede et familiemedlem rigtigt.

• “Har haft Bækkenpartiet knust (14/12-1943) og kom paa Hospital i 7 Maaneder. Ingen Mén”, så det er altså sandt nok.
• “Tatoveret : O under venstre Underarm”. Det er altså også sandt.
  • Kilde WikipediA: Formålet med tatoveringen var hurtigt at fastslå en såret soldats blodtype og yde ham hjælp efter kvæstelser. Selv om der var krav om tatoveringen, var det ikke alle fra Waffen-SS, der havde den. Særligt manglede flere højtsående officerer og en del menige den fra krigens sidste tid. Tatoveringen blev efter 2. verdenskrig brugt til at afsløre medlemmer af Waffen-SS.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.