Når man fortæller de svære historier
Mere om kilder og kildekritik
Indholdsfortegnelse
Når man fortæller de svære historier
Jeg fortæller mange af de svære – eller måske rettere “grimme” – historier. Det er jeg helt klar over. Nu er jeg jo ikke en “rigtig” forsker, men især mht. de grimme historier går jeg til opgaven, som om om jeg var. Der er ikke nogen, der skal tage mig i fusk og sjusk.
Der skal være valide kilder på, ellers tier jeg stille. Hvis det er “grimt”, udbreder jeg mig kun om noget, jeg er fuldkommen sikker på, og som jeg kan dokumentere. Resten må hvile, for der er måske en familie at tage hensyn til. Jeg har nu aldrig hørt noget fra nogen, så det er vel i orden?
Men kan jeg dokumentere det, holder jeg mig ikke tilbage for at grave dybt. Sandheden skal frem, og jeg er træt af alle forsøgene på at gøre historien bedre, end den var.
Senest har jeg fortalt om både en Waffen SS-mand ved navn Fritz Felix STEGEMÜLLER (1911-1974) og en vandrehistorie om Kai PEDERSEN (1906-1945), der ikke blev skudt på åben gade af tyskerne men skød sig selv i tindingen, fordi det ikke lykkedes ham at røve en lotterikollektion. Begge dele er jo egentlig ganske forfærdelige.
Og der var jo også den om mormor, der kaldte den omrejsende musikant for “kapelmester”. Hans Petersen JØRGENSEN var ham, der var far til hendes ‘uægte’ barn nummer to. Vi troede virkelig, at han var “kapelmester”, der jo er af en noget anden kaliber end en omrejsende musikant.
Og forud for ham var der jo faderen til ‘uægte’ barn nr. 1, som hun kendte i en periode på ca. 1½ år jfr. politirapporten, og ja jævnligt havde samleje med. Det er jo meget naturligt. Det interessante er her, at da Anna Grethe Margith CHRISTENSEN (1928-2006) døde i Asnæs Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, anede hendes familie ikke, at hun ikke var en Nielsen men en Christensen.
Hendes forældre var hendes plejeforældre. De hed Johannes Aksel NIELSEN og Maren Marthine JENSEN. Jeg har haft kontakt med en af Margiths slægtninge, der har fortalt dette.
At hun hed Christensen fremgår også af Statstidende ved hendes død:
Født: 1928-06-19
Død: 2006-02-08
Sidst kendte navn: Anna Grethe Margit Christensen
Sidst kendte adresse: Rådhusvej 8, 4550 Asnæs
Statstidende udgave: Statstidende_2006_062
Statstidende sagsnummer S28032006-4423
Jytte Baunsgaard Kristensen (Margiths halvsøster) fortæller:
Margith kom i pleje og havde i mange år ikke kontakt med sin mor Mary Christensen (min mormor). De fik dog forbindelse med hinanden, inden Mary døde. Det var Mary meget glad for.
Fra min kusine fik jeg for mange år siden fortalt, at mormor løb grædende efter bilen, der kørte væk med lille Margith. Hvor gammel Margith var på det tidspunkt, er jeg ikke klar over, men det var formentlig i hendes første leveår.
Det var da synd for mormor, der vist livet igennem ikke havde det alt for let men alligevel formåede at være en forholdsvis god mormor for mig. Kun “forholdsvis” fordi hun ikke agerede på sin viden om mine forhold.
Roder det også i din familie?
Gad vide om det kun er mig, der har sådan nogle rodede familieforhold? Jeg tror det ikke. Og de rodede forhold bevirker jo, at der er mange historier at fortælle og bekræfter endnu en gang, at slægtsforskning ikke kun er datoer.
Jeg har ledt ihærdigt efter en bestemt konfirmation, der skulle føre til et specifikt drengehjem. Og jeg har rodet Danske Slægtsforskeres Forum ind i det. Mit indlæg er i skrivende stund læst 442 gange. Heller ikke de kan finde på noget, nu hvor vi samlet set har været gennem 102 sogne.
Når de heller ikke kan, er vores konklusion efterhånden, at enten er vedkommende slet ikke konfirmeret, eller også er han “borgerligt konfirmeret”, hvilket man kunne blive fra 1915. Hjælperne i Forum er ellers skrappe, og man får altid en hurtig replik fra dem. I meget gamle dage var konfirmation en forudsætning for at kunne blive gift, men hvornår den bestemmelse faldt bort, er jeg ikke klar over.
Vedkommendes farfar (hvor han boede en periode) fik fattighjælp.
I Fattigvæsenets hovedregistrant, Digitaludgave 2017, 1934-1940, side 1093 ses følgende hos Københavns Stadsarkiv: (B 9 V 11/36).
B betyder “Referatprotokol B 1881-1933”. V og 11/36 er ikke helt klart, men det kunne måske betyde vinterhjælp tildelt i november 1936? Og hvordan kan der i referatprotokollen 1881-1933 stå noget om 1936? Der er noget, der ikke stemmer.
Det er lidt mærkeligt pludselig at have 30’ernes fattigdom så tæt på.
Alle med bare den ringeste viden om historie ved, at arbejdsløsheden var enorm i 1930’erne. Så vidt jeg husker, var hver tredie arbejdsløs, og så er det klart, at man må ansøge om fattighjælp.
Til tider overvejer jeg da, om jeg bare er et væmmeligt menneske, der vasker det snavsede vasketøj for åbne gardiner (eller hvad er det nu, det hedder?). Tjoh måske, men de er jo alle døde, så det kan ikke genere nogen. Og skulle der være familiemedlemmer, der bliver kede af det, må de jo rette henvendelse til mig. Så finder vi nok en løsning.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Blandt mine aner har jeg ikke fundet meget, hvor de har begået sig negativt i forhold til samtidens opfattelse af god opførsel.
En mand er rømt fra familien ca. 1801. De er da husfolk i Ganløse. Konen begærer skifte efter ham, da han ikke forventes at vende tilbage. Han har en stor gæld til en handlende i København. Jeg ved, han har været matros, derfor tror jeg, han er stukket til søs.
Der er også præstesønnen, der gjorde en datter fra en herregård gravid. Det er eneste fundne barn blandt anerne født udenfor ægteskab, Barnet er døbt 1. januar 1752, mere end 6 måneder efter faderen døde.
En udskrift af min aneliste vil af mange blive opfattet som rod p.g.a. mange anesammenfald.
Senest fandt jeg endnu et anesammenfald i går, så den ældste generation i den gren optræder 8 gange i slægtstræet. I en anden gren har jeg også en ane, der optræder 8 gange. Rekorden har en gårdmand død ca. 1700, der snupper 9 pladser.
Et par er forældre til 4 af mine aner. Et af disse 4 børn er så far til 2 af mine aner.
En kvinde er mor til 2 af mine aner. Børnene er født i 2 forskellige ægteskaber.
Min mor og far er beslægtet. Indtil videre har jeg fundet 4 tilfælde.
Det kan være lidt kedeligt med en så regelret slægt. Der er mange arkivalier, jeg aldrig lærer at kende.
Til gengæld får jeg et stort kendskab til få sogne, fordi gårdmændenes slægt blev indenfor et begrænset område. Min mors direkte mødrene slægt har fra fra sidste halvdel af 1600-tallet til hendes fødsel 1936 bevæget sig har Harløse til Lille Lyngby Sogn, en afstand på ca. 5 km. Dog med en afstikker til Nejede ved Alsønderup, som er en lille omvej.
@ Mike
Sikke en interessant kommentar, der af en eller anden grund gik i mit spam-filter.
Lige nu er jeg i Tyskland og kan ikke svare så fyldestgørende. Det må vente, til jeg atter er hjemme.
Gad vide om vi har fælles “bekendte”, når nu du skriver om Ganløse, Alsønderup mv.? Det kan du evt. forvisse dig om ved besøg på min TNG-side. I de sogne er jeg ikke færdig med “den store oprydning”, så det kan være, du finder rod og sjusk der, men du kan da se ad.
Ja, vi har Jens Hansen 1658 – død 1720, Hørup, Slangerup.
Din ane Niels Mortensen, Græse, var i sit 2. ægteskab gift med en søster til min ane, sognefoged Lars Larsen, Harløse. Vi har ikke fælles aner her, fordi din forbindelse er via Niels Mortensens 1. ægteskab.
Jeg tror, der er mulighed for mere. Desværre ligge min database på en pc. der er gået i sort og jeg skal have professionel hjælp til at genskabe data.
Du ved det ikke, men jeg har fulgt lidt med på dine hjemmesider i mange år. Nok ca. 20 år.
M.v.h.
Mike
@ Mike
Det var pokkers … du er så hjertens velkommen, og det har du selvfølgelig været i alle 20 år. Der er løbet meget vand i stranden i de år, men det er du så selvfølgelig klar over.
Du ved det sikkert også, men jeg har meget gode forbindelser til virksomheden GladTeknik i Hvidovre, der blandt andet genopliver døde harddiske i noget, der vist hedder “saferooms” (eller lign.). Du kan evt. tage et kig på deres hjemmeside, hvor de skriver om det, eller tage en snak med dem. Jeg synes selv, de er meget dygtige. Og du har da brug for de bedste til at løse dit problem.
De bedste hilsner
Hanne
Jeg tror ikke at dit familie-roderi er exceptionelt. De bliver bare meget tydelige, fordi du har en blog og skriver om det.
Jeg har utallige eksempler i min familie. Jeg skriver ikke om det, men fortæller glad og gerne, når jeg møder andre slægtsforskere.
Der er jo også det ved sagen, at personerne med roderi i bagagen ofte er mere interessante end de familiemedlemmer, der gifter sig og først får børn min. 9 måneder efter vielsen, har et arbejde, opdrager børnene, bliver pensioneret og dør. Det er naturligvis spændende at følge familien, men det er lidt mere spændende, når nogle træder lidt ved siden af.
@ Mia
Næh, det kan du selvfølgelig have helt ret i. Det er lidt som teorien om den selektive opfattelsesevne. Jeg mødes sjældent “live” med andre slægtsforskere, og så har jeg jo glæden ved at skrive, hvor jeg også tænker, at hvis jeg kan inspirere nogen med mine historier, så gør jeg gerne det. Når jeg er sammen med min nærmeste ven prøver jeg at holde lidt igen. Hun skulle jo nødig have opfattelsen af, at jeg “ikke kan tale om andet” – og det kan jeg måske heller ikke 🙂 Jeg synes, vores verden er så fantastisk spændende, udfordrende, udviklende, lærerig og alt muligt andet.
Ja, dem med roderiet er meget mere interessante end de regelrette. Kom bare til mig, hvis du vil træffe nogle, der træder ved siden af … Jeg vader i dem.
Jeg prøvede at kigge lidt i de her protokoller – deres vejledninger lader meget tilbage at ønske … Jeg tror nok at dit 11/33 betyder, at du skal kigge i protokollen for 1911 løbenummer 33 … men jeg er langtfra sikker. Selv fandt jeg et ikke-eksisterende løbenummer – Suk.
Jeg synes, det er OK at fortælle de her historier, jeg ville gerne læse dem, hvis det var mine forfædre i hvert fald.
PS. jeg har ikke så meget rod i min familie … mere problemer med folk, der pludselig forsvinder. Men det skyldes min emanglende evner. En gang bad jeg om hjælp, og fik de “forsvundne” personer opklaret på et kvarter.
@ Charlotte
Næh, der er vist heller ikke mange, der har så meget rod, som jeg har i min familie. Det er da helt exceptionelt.
Ja, de er skarpe og helt fantastiske i Forum. De kan virkelig det vi andre ikke kan. Og du har helt ret i, at det sker på ingen tid. Gad nok vide hvor de har lært det? Hvor er det skønt at have sådan et sted at spørge, når man selv er kørt fast.
@ Charlotte
Åh ja, sådan kan 11/36 selvfølgelig også læses, det har du da ret i. Jeg synes, mulighederne er legio. Der er vist ikke andet at gøre end at tage ind at spørge dem en dag.
Ja, hvis man ikke fortæller historierne, vil historien for evigt henligge i mørke, og det er næppe meningen. Men nogle kunne selvfølgelig mene, det er unødig snagen og vaske det beskidt vasketøj for åbent (et eller andet, jeg ikke kan huske).
Du starter galt, for ordsproget lyder: “Hænge sit beskidte vasketøj offentligt til tørre” Jeg gøtter på at det er derfor du ikke kommer i mål.
… og som jeg siger, vejledningen på de der sider om fattigforsorgen er virkelig dårlige. Så vi må gætte og hjælpes ad.
@ Charlotte
Åh ja, det er sådan, det hedder. Jeg kunne bare huske, der var noget med noget snavsetøj (og det har jeg såmænd søgt på i DDO uden at blive klogere).
Jeg tager simpelthen på Stadsarkivet en dag. Så må de guide mig. For jeg giver ikke op så let (efter 104 sogne kan man vel heller ikke sige, at vi/jeg stikker op for bollemælk – endnu et skønt idiom).