Når man fortæller de svære historier
Mere om kilder og kildekritik
Når man fortæller de svære historier
Jeg fortæller mange af de svære – eller måske rettere “grimme” – historier. Det er jeg helt klar over. Nu er jeg jo ikke en “rigtig” forsker, men især mht. de grimme historier går jeg til opgaven, som om om jeg var. Der er ikke nogen, der skal tage mig i fusk og sjusk.
Der skal være valide kilder på, ellers tier jeg stille. Hvis det er “grimt”, udbreder jeg mig kun om noget, jeg er fuldkommen sikker på, og som jeg kan dokumentere. Resten må hvile, for der er måske en familie at tage hensyn til. Jeg har nu aldrig hørt noget fra nogen, så det er vel i orden?
Men kan jeg dokumentere det, holder jeg mig ikke tilbage for at grave dybt. Sandheden skal frem, og jeg er træt af alle forsøgene på at gøre historien bedre, end den var.
Senest har jeg fortalt om både en Waffen SS-mand ved navn Fritz Felix STEGEMÜLLER (1911-1974) og en vandrehistorie om Kai PEDERSEN (1906-1945), der ikke blev skudt på åben gade af tyskerne men skød sig selv i tindingen, fordi det ikke lykkedes ham at røve en lotterikollektion. Begge dele er jo egentlig ganske forfærdelige.
Og der var jo også den om mormor, der kaldte den omrejsende musikant for “kapelmester”. Hans Petersen JØRGENSEN var ham, der var far til hendes ‘uægte’ barn nummer to. Vi troede virkelig, at han var “kapelmester”, der jo er af en noget anden kaliber end en omrejsende musikant.
Og forud for ham var der jo faderen til ‘uægte’ barn nr. 1, som hun kendte i en periode på ca. 1½ år jfr. politirapporten, og ja jævnligt havde samleje med. Det er jo meget naturligt. Det interessante er her, at da Anna Grethe Margith CHRISTENSEN (1928-2006) døde i Asnæs Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, anede hendes familie ikke, at hun ikke var en Nielsen men en Christensen.
Hendes forældre var hendes plejeforældre. De hed Johannes Aksel NIELSEN og Maren Marthine JENSEN. Jeg har haft kontakt med en af Margiths slægtninge, der har fortalt dette.
At hun hed Christensen fremgår også af Statstidende ved hendes død:
Født: 1928-06-19
Død: 2006-02-08
Sidst kendte navn: Anna Grethe Margit Christensen
Sidst kendte adresse: Rådhusvej 8, 4550 Asnæs
Statstidende udgave: Statstidende_2006_062
Statstidende sagsnummer S28032006-4423
Jytte Baunsgaard Kristensen (Margiths halvsøster) fortæller:
Margith kom i pleje og havde i mange år ikke kontakt med sin mor Mary Christensen (min mormor). De fik dog forbindelse med hinanden, inden Mary døde. Det var Mary meget glad for.
Fra min kusine fik jeg for mange år siden fortalt, at mormor løb grædende efter bilen, der kørte væk med lille Margith. Hvor gammel Margith var på det tidspunkt, er jeg ikke klar over, men det var formentlig i hendes første leveår.
Det var da synd for mormor, der vist livet igennem ikke havde det alt for let men alligevel formåede at være en forholdsvis god mormor for mig. Kun “forholdsvis” fordi hun ikke agerede på sin viden om mine forhold.
Roder det også i din familie?
Gad vide om det kun er mig, der har sådan nogle rodede familieforhold? Jeg tror det ikke. Og de rodede forhold bevirker jo, at der er mange historier at fortælle og bekræfter endnu en gang, at slægtsforskning ikke kun er datoer.
Jeg har ledt ihærdigt efter en bestemt konfirmation, der skulle føre til et specifikt drengehjem. Og jeg har rodet Danske Slægtsforskeres Forum ind i det. Mit indlæg er i skrivende stund læst 442 gange. Heller ikke de kan finde på noget, nu hvor vi samlet set har været gennem 102 sogne.
Når de heller ikke kan, er vores konklusion efterhånden, at enten er vedkommende slet ikke konfirmeret, eller også er han “borgerligt konfirmeret”, hvilket man kunne blive fra 1915. Hjælperne i Forum er ellers skrappe, og man får altid en hurtig replik fra dem. I meget gamle dage var konfirmation en forudsætning for at kunne blive gift, men hvornår den bestemmelse faldt bort, er jeg ikke klar over.
Vedkommendes farfar (hvor han boede en periode) fik fattighjælp.
I Fattigvæsenets hovedregistrant, Digitaludgave 2017, 1934-1940, side 1093 ses følgende hos Københavns Stadsarkiv: (B 9 V 11/36).
B betyder “Referatprotokol B 1881-1933”. V og 11/36 er ikke helt klart, men det kunne måske betyde vinterhjælp tildelt i november 1936? Og hvordan kan der i referatprotokollen 1881-1933 stå noget om 1936? Der er noget, der ikke stemmer.
Det er lidt mærkeligt pludselig at have 30’ernes fattigdom så tæt på.
Alle med bare den ringeste viden om historie ved, at arbejdsløsheden var enorm i 1930’erne. Så vidt jeg husker, var hver tredie arbejdsløs, og så er det klart, at man må ansøge om fattighjælp.
Til tider overvejer jeg da, om jeg bare er et væmmeligt menneske, der vasker det snavsede vasketøj for åbne gardiner (eller hvad er det nu, det hedder?). Tjoh måske, men de er jo alle døde, så det kan ikke genere nogen. Og skulle der være familiemedlemmer, der bliver kede af det, må de jo rette henvendelse til mig. Så finder vi nok en løsning.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.