Jeg har taget fat på Nittebjergslægten
Jeg nedstammer fra Nittebjergerne
Jeg har taget fat på Nittebjergslægten
Nittebjergslægten begynder med Lars LARSEN (1621 – 1698) og Karen JENSDATTER (Beregnet 1630 – 1710). Parret er min 7 * tipoldefar og -mor, og slægten er selvfølgelig velbeskrevet, formentlig fordi de relevante kirkebøger, der eksisterer, er nogenlunde læselige; endda i 1600-tallet.
Hvis der er tale om aner, sender jeg det manglende til tydning i forum.
Jeg vil prøve, om jeg kan:
- opdatere mine gamle henvisninger, der stammer fra omkring 2007,
- selv læse det, som andre dengang forærede mig, og
- følge dem til nutiden.
I givet fald vil jeg være beskæftiget minimum de kommende tre måneder 🙂
Jeg bander mig selv lang væk over mine manglende kildehenvisninger, og at jeg smed meget slægtslitteratur ud, da jeg blev syg og troede, slægtsforskning var passé. Det må have været omkring 2013 – 2014. Jeg har præcise sidehenvisninger til bøger, jeg ikke kan finde. Det drejer sig fx om genoptrykket af E. Carstensens “Hjørlunde Sogns Historie”. Jeg har faktisk originaludgaven fra 1878, men jeg kan kun dårligt læse den.
Jeg har omtaler af gårde, som måske er rigtige, men hvor stammer de fra? Jeg har dåb og begravelser på personer, hvor kirkebogen ikke findes (fx fra Veksø Sogn) – hvor stammer de så fra?
For at det kan blive ædrueligt, tror jeg, at jeg sletter alt det, jeg ikke kan verificere. Der ryger sikkert for meget, men det er bare ærgerligt. Jeg gider ikke have en masse, jeg ikke ved hvor stammer fra.
De hedder alle Lars Larsen
Den første søn af det nævnte par hedder også Lars LARSEN og kaldes “Gamle Lars Larsen”, hvilket er ulogisk. Når faderen også hedder Lars Larsen, ville jeg selv kalde ham for “Unge Lars Larsen”, men det skyldes, at der kommer en Lars LARSEN 1701 – 1782 (han er nu døbt Lauritz). Det er ikke ret nemt at finde rundt i.
Gamle Lars LARSEN (1664 – 1739) gifter sig i november 1690 med Anna RASMUSDATTER (1663 – 1703). Parret er mine 6 * tipoldeforældre. Jeg fik hjælp i forum til denne indførsel:
1690. Den 26. Octobris, [planettegnet for søndag] 19 a Trinit bleff holt en Sømmelig troloffvelse imellom Laurids Lauridsen Ungkarl, en Boemand udi Spærridstrup, [og] Ane Rasmusd. Rasmus Svendsens datter ibid., och at intet imod Loven findis udi dette Christelige Verf vidner vi Underskreffne, Datum Hiørlund Præstegaard ut supra. Laurids LLS Lauridsen Fæstemandens Fader [og] Rasmus Svends[en] egen haand.
Venstre margin: Copulerede Adventus Die 30. Nov.
Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1645-1799, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 90 af 142 opslag
Småbidder fra forskellige kirkebøger
Jørlunde kirkebog er fyldt med meget præcise aldersangivelser ved død, men de er helt sikkert forkerte.
Eksempelvis er min 6 * tipoldefar Gamle Lars Larsen “74 aar 5. Maaned 3 ug” ved sin død. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 90 af 194 opslag. Og hvor skulle man dog vide det fra i 1739 et par hundrede år før Den Nye Kirkebog og CPR? Hvis det nu var rigtigt, skulle han være født i januar 1664. Så lang tid mellem fødsel og dåben i december 1664 ville være højst usædvanligt.
For ret præcist 200 år siden begravedes i Slangerup en Ubekjendt gammelagtig omvandrende betler i Fattigjorden. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1824-1836, KM, Døde mænd – opslag: 5 af 42 opslag, nr. 29. Jeg er ikke helt sikker på anmærkningerne, men jeg får dem til: “Efter Anseelse en omvandrende Betler, ___ og döde strax efter Middag hos Garver Møllers Enke i Slangerup”. Åh, det stakkels menneske.
Og mere fra Slangerups Fattigjord: Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1816-1824, KM, Døde mænd – opslag: 12 af 22 opslag, nr 79. Det drejer sig om den 54-årige Enkemand og Murersvend Svend Olsen hjemme hos sin Stifsön Snedker Lange. Han var i arbejde hos Kjøbmand Krog i Slangerup.
Igen er jeg ikke sikker på anmærkningerne, og denne gang er det værre, og så kan I more jer, men jeg får dem til: “Døde ___ og Hastig(?), som han gik ud i Gaarden” Det giver simpelthen ingen mening. “Hastig” kan måske også være “Hæftig”, som jeg har set i andre dødsårsager på egnen. Hvem kan?
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg har lige fundet den gamle bog fra 1878 på Danskernes Historie Online. Måske vil det være lettere at læse den på nettet ved at gøre siderne større. https://slaegtsbibliotek.dk/909239.pdf
Prøv i øvrigt at søge Hjørlunde sogns historie på nettet – der er måske andet du kan bruge.
Den gamle betler “sad og døde”.
Den sidste, der døde, døde brat (brad) i betydningen pludseligt, vil jeg mene der er tale om.
@ Jørgen
Jeg har også fundet 1878-udgaven på nettet, men det er ingen hjælp at have den elektronisk. Problemet er, at den gode Carstensen bruger nogle mærkværdige forkortelser for navnene.
“Sad og døde” åh ja, selvfølgelig da. Tak skal du have. Den stakkels mand.
Mia har en løsning på “Brad” inkl. en henvisning til Kalkar. Prøv at se hendes kommentar. Jeg tror bestemt, hun har ret.
Hans Reckweg havde en stor side med Nittebjergerne. Måske du har oplysninger derfra. Jeg har ledt efter den på Wayback Machine – Internet Archive, men kan ikke finde noget brugbart.
Når kirkebøgerne ikke findes, kan man være heldig i fæsterne. Der kan stå forrige fæster er afdød, og i nogle tilfælde den nye fæster har ægtet enken. Her får man ikke præcis dødsdato, men et sandsynligt år for dødsfald.
Fæster finder jeg både i fæsteprotokoller og jordebøger.
I jordebøgerne har jeg også i visse tilfælde fundet dåbsdato i sogne, hvor kirkebøgerne er gået tabt. Det er normalt i forbindelse med lejermålsbøder, hvor den lokale præst har skrevet en erklæring.
Det kan altså ikke udelukkes en dato kan findes, hvis kirkebogen er gået tabt. Man skal bare være heldig at støde på oplysningen andetsteds.
@ Mike
Navnet “Hans Reckweg” ringer en klokke her i den gamle hjerne. Jeg kan se, at jeg også visse steder har fået hjælp fra Erik Pedersen (som du omtalte på et tidspunkt) og et meget venligt og dygtigt menneske ved navn Bent Jørgensen, Greve. Men hvor sidstnævnte har sine informationer fra, er jeg ikke klar over. Det er sikkert alt sammen rigtigt, men jeg bryder mig ikke om det.
På Danskernes Historie Online findes to meget store maskinskrevne filer om Nittebjergerne, og de ser fine ud, og er en stor støtte (jeg er nu kun nået til side 2). Vedkommende, der har lavet arbejdet, må have brugt årevis, når man tænker på de muligheder, der var. Han (jeg tror, det var en mand) må have boet på arkivet i flere år. Jeg er imponeret. Han anfører gårdene, og de står ikke i de kirkebøger, jeg hidtil har åbnet.
Jeg må udvide mine horisonter til fæsteprotokoller og jordebøger. Det er måske pinligt, men jeg har aldrig åbnet sådanne. Du må ikke sige det til nogen.
Jeg glemte lægdsrullerne til at finde fødsel/dåb, hvor kirkebøgerne er gået tabt.
Lægdsrullerne starter normalt ca. 1791. Ofte står drengenes fødsels- eller dåbsdato ved første optagelse i lægdsrullen, hvis de er født indenfor de seneste 12 måneder.
@ Mike
Du har helt – og du peger på “smertensbarnet”.
Efter Anseelse en omvandrende Betler, ___ og döde strax efter Middag hos Garver Møllers Enke i Slangerup” … jeg læste “sad” og tvivler på Brad … hans R’er er ret entydige ellers.
Åh, undskyld … det var den nederste. Der er jeg helt enig. Jeg var for brad 😉
@ Charlotte
Sådan kan det gå.
Mon ikke han døde af et pludseligt hjertestop eller hjerneblødning på sin vej i gården?
Se denne fra Kalkars ordbog: https://kalkarsordbog.dk/ordbog?query=brad
@ Mia
Aha – det er da et usædvanlig godt bud. Jeg tror, du har fuldkommen ret. Tak for dit input.
Jeg var slet ikke sikker på, om der stod “brad”; jeg tænkte, at jeg læste det forkert, eftersom jeg aldrig havde set ordet før.