Mange detaljer bringes i orden

Når Genforeningen rykker tæt på

Mange detaljer bringes i orden

Min morfar havde tre søstre, hvor faster Johanne giftede sig anden gang i 1955 med Broder BRODERSEN, efter “Onkel Thorvald” var død i 1941. Broder Brodersen havde også været gift før. Det er Johannes datter Bertha Emilie Marie ANDREASSEN, der fortæller, at de blev gift i Ribe i 1955. Det er måske rigtigt, men jeg kan ikke finde det i de relevante kirkebøger, men der kan være tale om en borgerlig vielse? De borgerlige vielser er irriterende, da de jo ikke står i kirkebøgerne. Ved Broder Brodersens død står dog, han er gift, så datteren har nok ret.

Broder Brodersen var fra Bredebro, Brede Sogn, Tønder, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, der ligger syd for den daværende grænse. Pludselig rykker Genforeningen tættere på. Prøv at se kirkebogen fra Brede Sogn på billedet. Billedet stammer fra et “Beerdigungsregister” (Begravelsesregister) august 1920. Næsten øverst står en bemærkning om, at “Fra nu af indføres der paa Dansk”. Så rykker Genforeningen pludselig tættere på. 10 juli 1920 red Christian den X over grænsen på sin berømte hvide hest.

Jeg rodede i den kirkebog for muligvis at finde hans første kone Johanne Marie SIMONSEN død. Det lykkedes godt nok ikke, og ægteskabet kan jo også være opløst ved skilsmisse. Jeg fandt ikke dødsfaldet, men jeg fandt Genforeningen. Det er også sjovt.

En u-dokumenteret side på nettet omtaler, at Broder Brodersen på et tidspunkt er smed i Ferup, der ligger i Lejrskov Sogn, Anst Herred, Ribe Amt. Beskæftigelsen “Smed” er rigtig, så hun kan selvfølgelig være død der. Det har jeg ikke kunnet finde, så måske er de bare blevet skilt? Nogle præster er så venlige at skrive det ved næste ægteskabs indgåelse, men i dette tilfælde står der ikke noget.

“Kildedrabene”

Min morfar var med til at betale en slægtsbog, og den har jeg en kopi af. Da jeg startede med at slægtsforske i 2003, troede jeg på, at alt der stod i den var sandt, når den nu var udarbejdet af professionelle, og derfor skrev jeg kritikløst af.

Nu til dags kan man verificere rigtig meget hjemmefra ved hjælp af Statens Arkivers scannede arkivalier, der ligger på deres hjemmeside. Dengang måtte man prioritere tiden lørdage på landsarkivet på Jagtvej, hvor man kunne finde begivenheder fra Sjællandske arkivalier. Det er som om, det er for en menneskealder siden – internettet var jo dårligt opfundet.

Ville man vide noget fra jyske arkivalier, måtte turen gå til landsarkivet i Viborg, hvor jeg har været mange, mange gange. Det var et dejligt sted. Jeg har virkelig meget slægt i den jyske muld, så mange data er ikke verificerede. Faktisk har jeg 372 personer med en eller flere begivenheder, hvor data stammer fra slægtsbogen. Jeg har taget fat på at dræbe flest muligt af de angivelser og erstatte dem med egne fund i primære kilder. Jeg stoler mest på mig selv, og det jeg har konstateret ved selvsyn. Er der herefter fejl, er det i hvert fald mine egne, som jeg gerne vedstår og kan rette. På den måde bringes mange detaljer i orden.

Sikke en masse sludder i slægtsbogen

Der står altså meget sludder i den omtalte slægtsbog, der er fra 1977.

1. For det første er der overhovedet ingen kildeangivelser,
2. for det andet er stedsangivelserne upræcise (fx født “i København”; javel ja – men det er jo et ret vidt begreb),
3. for det tredje er det er ikke angivet, om vielser var kirkelige eller borgerlige,
4. for det fjerde besmykkes folk typisk med finere titler end dem, der fremgår af kilderne. Titlen “Gravemester” dækker ofte over “Arbejdsmand”. Og den omtalte Broder Brodersen var i følge de primære kilder, jeg indtil videre har fundet ham i, smedesvend og senere smed. Slægtsbogen (og datteren) gør ham til “Smedemester”, og
5. for det femte er nogle vidner frit opfundne.  Det gælder fx vielsen i juli 1719 mellem Mette Bertelsdatter og Hans Henrik med efternavnet Schütte (eller Schiøt eller lignende). Her anfører slægtsbogen et par “fine” vidner, men i kirkebogen står ikke en lyd om vidner. De er faktisk viede “i Huuset”, hvilket vel vil sige derhjemme. For at det kan ske, skal der foreligge en tilladelse fra Danske Kancelli. Jeg er ikke klar over, hvordan man finder sådan en.

Gennemgangen af de 372 personer tager sin tid, da det griber om sig. Jeg tager fat i dem på listen, men hvis de nu er “for nye” (der er ikke scannet længere end til 1. januar 1960, dødsfald til 31. december 1969), så kan det hjælpe at tage fat i forældrene. Og disses data er typisk også fra slægtsbogen, så de skal ud/ad H…. til/verificeres. Derfor er jeg kun nået til person nummer 68, som er en af min morfars søstres utallige (faktisk ni!) børn. Tænk at få så mange børn, når man lever i så stor fattigdom, at man cykler rundt på gårdene for at sælge sæbe lavet på oksetalg og i sæsonen må tage roer og kartofler op.

U-dokumenterede oplysninger på nettet

Det er ufatteligt let at lave en hjemmeside med information fra slægtsforskningen. Derfor er der masser af slægtsdata på nettet. 99 pct. af oplysningerne er u-dokumenterede. Det forstår jeg ikke en lyd af, da det gør siden mindre brugbar og da det er så nemt at medtage kilderne, der vel har eksisteret på et eller andet tidspunkt? Eller er det bare fri fantasi?

Til det u-dokumenterede hører også det, der er blot og bar afskrift af andres hjemmesider. Der findes en side, der har hundredvis af mine personer. Jeg er ikke angivet som kilde, og han har helt sikkert ikke selv kigget i de primære kilder. Det kan man ikke naturligvis heller ikke nå, når man skal have 103.882 personer i databasen

Jeg sender ham snart min gedcomfil (datafilen). Så behøver han for det første ikke sidde og skrive af og for det andet vil informationerne blive korrekte og opdaterede – eller i hvert fald inkludere mine egne fejl. Det er da bedre.