,

Telefoner og dårlig opførsel

Telefoner og dårlig opførsel

Gammeldags værdier

Telefoner og dårlig opførsel

Jeg faldt over billedet nederst, og det fik mig til at tænke på følgende:

Forleden gik jeg en tur med en ung mand, der er cirka halvt så gammel som mig. Han bliver snart 32 år, og jeg bliver 60 år om lidt. Vi gik rundt om Damhussøen og -engen. Der var smukt. Jeg gav en kop kaffe ved “Damhuskanten”. Det var hyggeligt.

En ting irriterede mig til døde, uden at jeg dog sagde noget om det: Han “passede” sin telefon. Det vil sige, han besvarede opkald og SMS’er. Imens måtte jeg jo så vente, til han igen fik tid til at “passe mig” og den samtale, vi var i gang med. Min egen telefon forblev i tasken.

Den slags opfatter jeg som virkelig dårlig opførsel. Jeg er klar over, at det nok er mig, der har nogle temmelig gammeldags værdier, men jeg synes, det er uhøfligt. Det skyldes muligvis, at jeg kommer til at føle mig mindre vigtig end “de andre”. Selvfølgelig kan vi alle vente et vigtigt opkald, men mange vigtige opkald kan man næppe modtage på et par timer. Det samme gælder beskederne. Det må da kunne vente.

Det er selvfølgelig skønt, at telefoner ikke længere er nogle, der hænger fast i væggen med en ledning. Det er dejligt, at vi kan tage dem med os. Det er dejligt, de kan så meget, nogle af os alligevel ikke har ret stort behov for. Det er problematisk, at man virkelig er på r…., hvis man mister den.

På mange måder har de mobile enheder revolutioneret vores liv og vores færden. Det peger primært i den positive retning, men der er også ulemper.

Tænketanken Kraka har lavet en interessant analyse:

Du finder hele analysen her.

En tredjedel af de unge længes efter at se deres venner fysisk frem for digitalt

“Skærmtid og sociale medier har bidt sig fast i de unges fritid, og to tredjedele af alle unge mellem 12 og 30 år mødes i dag maksimalt én gang om ugen med venner i deres fritid, viser en ny Small Great Nation-undersøgelse. De unge længes efter det fysiske samvær, og en tredjedel af de unge siger selv, at de ville foretrække, at deres vennegruppe brugte mindre tid online og mødtes mere fysisk.”

“En tredjedel af de unge siger selv, at de ville foretrække, at deres vennegruppe brugte mindre tid online og mødtes mere fysisk, og andelen er størst for de unge, der er online i seks til otte timer hver dag”

Derfor sagde jeg ikke noget

Måske burde jeg have åbnet kæften? Men jeg gjorde det ikke, fordi jeg regnede med, at jeg derved ville stemple mig selv som det mosefund, jeg muligvis er. Jeg bed derfor irritationen i mig.

Hele livet har jeg båret de gammeldags værdier med mig, jeg lærte af min far, inden hans alt for tidlige død, da jeg var otte år og en måned gammel. Og det har jeg gjort, fordi jeg finder dem rigtige. Det bragte en del bøvl med “min mor”, fordi hun fjernede sig fra disse værdier. Afstanden mellem os blev derfor større og større, og det er meget sandsynligt, at hun så mig som en slags “dommer”, når jeg holdt fast i hans værdier, har psykologen forklaret. Jeg synes, det lyder rigtigt og logisk.

Telefoner og dårlig opførsel


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Turisterne kunne hjælpe

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Gennem flere uger har TV Avisen 18:30 været fyldt med beretninger om det ekstreme vejr, der får Sydeuropa til at stå i flammer. Græske brandfolk kæmper en brav kamp mod ilden. Havet øst for Florida ligger over 35 °C. Nu står også Nordafrika i brand.

Græske erhvervsdrivende ser deres livsværk gå op i røg. De lever af turismen. De kan ikke bare rejse et andet sted hen. Men hvad bekymrer de danske feriegæster sig om? Om hvorvidt TUI m.fl. kan ekspedere dem sikkert hjem til Kastrup. De rejste ellers “ned til varmen”, og det kom de. De kunne få en helt ekstraordinær ferieoplevelse, hvis de hjalp brandfolkene i stedet for at bekymre sig om egen magelighed.

Det ekstreme vejr syd for os hænger uløseligt sammen med de klimaforandringer, nogle ikke “tror på”. Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet (SDU) og en af de danske hovedforfattere bag forårets klimarapport fra FN, fortalte her til aften, at vi p.t. kan måle temperaturstigninger på mere end to grader. Tidligere målte man temperaturstigningerne i halve grader eller mindre.

Klimaforandringerne er ikke et trosanliggende. De er nu med sikkerhed målbare.

At se årsagssammenhænge

For få evner at se sammenhængen mellem flyveturen, klimaforandringerne og skovbrandene overalt i verden. I TV Avisen 18:30 i aftes sagde en gymnasieelev “Vi er med ud fra den tanke, at flyet jo ville flyve, selvom vi ikke var med”. Han burde have sine skolepenge tilbage.

Når man har den indstilling, kan ingenting nogensinde ændres. Hvis vi eksempelvis ikke var en god del tosser, der i årevis har købt økologi, havde butikkerne fortsat kun bugnet af konventionelle varer. Der er behov for “hverdagsaktivisme”, læste jeg hos forfatteren og klimaaktivisten Signe Wenneberg, der blandt andet har dette slogan: “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”. Det er jeg helt enig med hende i. Vi må starte med os selv. Alle må yde et bidrag.

Brundtland-rapporten kom for 36 … år siden

Da Brundtland-rapporten udkom i 1987, gik jeg stadig på universitetet og boede på kollegium. Det er mærkeligt at tænke på. Noget af det mærkelige er, at vi som samfund ikke er blevet ret meget klogere. Noget har vi selvfølgelig lært – men ikke nær nok.

Rapporten advarede blandt andet om, at kortsigtede beslutninger og handlinger kan have alvorlige langsigtede konsekvenser for miljøet og menneskers velfærd. Det var nødvendigt at tænke på lang sigt og tage hensyn til fremtidige generationers behov.

Arktis smelter nu. Jeg er ikke klar over, om det allerede var i gang i 1987, men det er et godt eksempel på de kortsigtede beslutninger med alvorlige langsigtede konsekvenser.

Konsekvenserne, af at Arktis smelter, er alvorlige og har globale konsekvenser. Når isen smelter, øges vandstanden, og det truer kystområder over hele kloden. Det påvirker også det arktiske økosystem inklusive levestederne for fx isbjørne, sæler og søfugle. Jeg bliver tung om hjertet ved tanken om, at isbjørnene snart ikke længere har et sted at være. Og det har alvorlige konsekvenser for lokalsamfund, som er afhængige af isen.

Måske tager jeg toget, næste gang jeg begiver mig udenlands?


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Atomkraft er snart comme il faut

Atomkraft er snart comme il faut

Hvad skal væk? Barsebäck!

Atomkraft er snart comme il faut

Hennys “Atomkraft, nej tak?” fik mig ud af starthullerne. Jeg har længe tænkt, at jeg ville skrive en artikel om atomkraft. Det skyldes, at flere og flere berømmer det og mener, at det er helt ufarligt og meget bedre for vores klima end alt andet.

Jeg er 59 år, og jeg husker ganske udmærket, hvad jeg lavede, da nyheden om ulykken i reaktor fire lørdag den 26. april 1986 på Tjernobylværket nåede mig.

Det var en fin forårsdag med solskin. Jeg sad ude i gård 80 på Amagerkollegiet og læste til eksamen på anden årsprøve. En af de andre kollegianere kom ud og sagde “Tjernobyl er sprængt i luften”. Det var vist Henrik. Jeg blev bange og tænkte, om mit liv skulle slutte nu kun 22 år efter, det var begyndt. Resten af dagen og den halve nat sad vi mange sammen og så de nyheder, Sovjetstyret tillod slippe ud (udslip) og hvad CNN m.fl. kunne opsnappe.

P.t. kan man se en udsendelsesrække med Anders Lund Madsen på DR 1 om atomkraft. Jeg ser den ikke, for jeg holder fast i de gamle dogmer, uanset de måtte vise sig at være forvrøvlede her 36 år efter. Jeg holder mig i bevidst uvidenhed om forskning og udvikling, selvom jeg er klar over, det måske er forkert. Jeg er nemlig stadig bange for skidtet.

Jeg havde en ven, der er ingeniør. Han forklarede en masse om noget salt, der nu til dags gør atomkraft vældig sikkert. Det gjorde, at jeg fik en voldsom ringen for begge ører og ikke kunne høre noget.

Det er tænkeligt, at 36 års forskning og udvikling har gjort, at atomkraft nu er åh så sikkert. Det vil jeg ikke afvise. Jeg kan bare ikke lade være at tænke på, at et atomkraftværk, i et eller omfang, drives af mennesker – og mennesker laver af og til fejl. Det er netop menneskeligt. Alle processer vil selvfølgelig nu om dage været computerstyrede, men det er mennesker, der styrer computerne. Og de kan også lave fejl.

Jeg hænger mig i, at der vil gå 100.000 år, inden det igen er sikkert at bo i Tjernobyl (som nu ligger i Ukraine).

Og jeg hænger mig også i, at man for kort tid siden brugte mange ressourcer i Australien på at finde en tændstikæske-stor beholder med radioaktivt materiale. Det siger mig, at affaldsproblemet ikke er løst på tilfredsstillende vis.

Dette link fører til, hvad jeg tror, er valid information om ulykken i Tjernobyl.

De gamle paroler: Hvad skal ind? Sol og vind!

København ligger kun ca. 20 km. fra Barsebäck, så det var naturligt, at vi tænkte og sagde “Hvad skal væk? Barsebäck. Hvad skal ind? Sol og vind”. Ved nærmere eftertanke er det nu nok helt ligegyldigt, om der er 20 km. eller 500 km. Svæver paddehatteskyen først afsted, når den sikkert også Vendsyssel og omliggende egne.

Danmark har masser af sol og masser af vind. Når vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer og af gas fra fremmede magter, skal vi være bedre til at lagre energien, der kommer fra sol og vind. Eller måske rettere: Vi skal i højere grad acceptere at se en vindmøllepark og et solcelleanlæg (hedder de store sorte plader vist?).

Når folk argumenterer for atomkraft, siger de ofte “ville du have det i din baghave?”. Hvis jeg havde en baghave, ville jeg svare “ja tak“, for det er en myte, at vindmøllerne stadig larmer. De kan stadig bringes til at støje mindre; fint, så må vi arbejde på det.

Når jeg kommer forbi en vindmøllepark, bliver jeg glad og tænker på, at det er noget af det, der er nogle danskere, der en knalddygtige til og som vi eksporterer til hele verden.

Når jeg kigger ud af vinduerne i kontoret, ser jeg over på nabohusene. For et par år siden plastrede ejerforeningen tagene til med solcellepaneler. Dem vil jeg også gerne se på.

Og jeg vil under ingen omstændigheder se på et atomkraftværk.

Atomkraft er snart comme il faut


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger

Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger

Jordskælvene i Tyrkiet

Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger

Sent mandag eftermiddag ca. kl. 17 lagde jeg det ret ligegyldige topbillede op i Facebookgruppen “Bevar Irma” med følgende ret ligegyldige tekst. Opslaget har lige nu 378 “likes”.

Jeg GIK AMOK I IRMA – Gl. Kongevej 64

Jeg trængte til tulipaner

I får lige et billede af en brøkdel af dagens indkøb.

Jeg måtte spørge efter to ting: rugbrødet og den særlige mælk fra Thise – “Ad Libitum” – som jeg ikke kendte på forhånd. Og selvfølgelig vidste selv den meget unge medarbejder, hvor det var.

Tit spiser jeg bare en salat dryppet med en ordentlig olivenolie – så nu glæder jeg mig helt vildt til at prøve den viste.

Kaffedåsen og de små køleskabsmagneter har jeg haft i årevis.

Mandag aften så jeg TV Avisen 18:30 og erfarede om jordskælvene i Tyrkiet. Det skrev jeg i går “Tyrkiet og Syrien i kapløb mod tiden” om. Som altid lagde jeg et link til artiklen på Facebook. Nu – 20 timer senere – har opslaget to “likes” og en kommentar.

Det kalder jeg proportionsforvrængninger ad libitum. Godt nok er kampen for Irma vigtig, men den må ikke på nogen måde overskygge rædslerne i Tyrkiet og ikke mindst Syrien. WHO anslår, at samlet i de to lande vil 23 millioner mennesker, herunder 1,4 millioner børn, være påvirkede af jordskælvet og dets konsekvenser. 

Dødstallet har lige nu (onsdag formiddag) oversteget 8.000 mennesker.

Syrien er efter 12 års borgerkrig slet ikke rustet til at lave ordentligt redningsarbejde. Civile graver i murbrokkerne med de bare næver. Der er flyveforbud ind i landet, så nødhjælpsorganisationerne kan ikke flyve hjælp ind. I forvejen var fire millioner mennesker hjemløse.

Tåber findes overalt

I går så jeg en kommentar til til jordskælvene. Desværre tog jeg hverken et billede af den eller kopierede den. Essensen var uden tvivl:

Hvorfor skal vi hjælpe dem, de tror jo på Allah og bryder sig ikke om vestens værdier?

Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke tog et billede af det, for nogle vil måske tro, at det er noget, jeg digter. Men det er det ikke. Jeg begriber ikke, at der finde sådanne mennesker.

Opdatering onsdag eftermiddag: Jeg fandt idioten. Du kan også se billedet her.

Irma, jordskælv og proportionsforvrængningerPrøv min dreng at grave dine egne børn ud under en sammenstyrtet bygning eller holde din døde, indeklemte datters hånd hele natten i frost og sne, mens du deklamerer, at du ikke flytter dig, før liget er gravet ud. Se billedet og teksten nederst. Så kan det være, dit billede af verden ændrer sig lidt, og du bliver bare en smule mere oplyst. For det trænger du i sandhed til.

Mange mennesker kan ikke forlige sig med, at muslimer kan få julehjælp, når de ikke holder jul. Min præst og jeg er ofte blevet enige om, at vi hjælper, fordi vi er kristne. Tag den!

Er vi blevet “billedmennesker”?

Historien om topbilledet bekræfter mine bange anelser om, at de fleste er blevet “billedmennesker”. De forstår billeder (herunder emojis og andre figurer), de trykker på en tast og så regner de med, at de har gjort deres holdning klar.

Det er umådeligt trist, for det bevirker, at nuancer bliver glemt, at man kun ser den halve sandhed (eller måske slet ingen?), og at dialogen, der kan gøre klogere, forsvinder.

Selv er og forbliver jeg primært “ordmenneske”, der bruger billeder til at understrege pointer og følelser. Jeg kommunikerer ikke ved hjælp af figurer.

Özlem Cekics billede

Billeder eller ej, så se på billedet herunder, hvor man tydeligt ser både faderens og datterens hånd. Özlem Cekic postede billedet sammen med denne tekst:

Jeg vil gerne dele historien om dette billede. Faderen holder sin 15-årige datters hånd. Datteren er død, men han har siddet hos hende hele natten og siger, at han vil ikke give slip, før hun er gravet ud.

Der er mange frygtelige historier og billeder – også fra Syrien. Men der er ingen, der kan tage billeder af deres smerte. Dem må vi heller ikke glemme.

Ord er bare så fattige i øjeblikket …

Irma, jordskælv og proportionsforvrængninger


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.