/0 Kommentarer/i , /af ,

Skovbrandene i Sydeuropa. Folk flygter med deres kæledyr

140.000 er evakueret

Skovbrandene i Sydeuropa. Folk flygter med deres kæledyr

Når skovbrandene tvinger tusindvis af mennesker på flugt, handler det ikke kun om huse og ejendele. Det handler også om de dyr, der er en del af familien – og om frygten for ikke at kunne få dem alle med.

Det rører mig altid at se mennesker flygte med deres kæledyr; det være sige katte, hunde, kaniner, kanariefugle etc. Man ser det også ofte efter russiske angreb mod Ukraine. Det må virkelig være frygteligt. Tænk hvis det ikke lykkedes at få kæledyret med ud, eller tænk hvis man havde to katte men kun fik den ene med ud, fordi den anden tilfældigvis ikke var hjemme, da evakueringsordren kom?

Tallet på 140.000 er det antal mennesker, der lige nu er evakueret i området omkring Bordeaux. Fik de deres kæledyr med ud? Havde de to katte, men kun den ene var hjemme og kunne reddes? Jeg har det med dyrene, som andre har det med børnene. Det drejer sig nok om forestillingsevne.

Klimaforandringerne

Der findes mange mennesker, der ikke “tror på” klimaforandringerne; det gælder eksempelvis den farlige, orange mand ovre vestpå og en stor del af højrefløjs-debattørerne på Facebook. Det er dem, der heller ikke bryder sig om vindkraft, økologi eller overholdelse af dyrevelfærdsloven. Det er segment med afmagt som strategi.

Nu er klimaforandringer altså ikke en trossag. De er noget temmelig konkrete for dem, der tager katten under armen og flygter fra deres hjem, som typisk er bygget op over en lang årrække og som er stedet, hvor man har sin tryghed. Kunne jeg selv tage kattene under armen og forlade alt? Tjah, jeg kunne blive nødt til det.

Der er heldigvis langt fra Hvidovre til Bordeaux.

dr.dk skriver til morgen

Normalt er det mangel på nedbør, der driver brandene. Men i år drives det især af de ekstreme dage med hedebølger, store dele af Europa har været ramt af. Og som vi ifølge forskerne får flere af på grund af klimaforandringerne.

DR’s klimakorrespondent, Maria Andersen, er lige nu i det sydlige Frankrig.

I det område, hvor hun befinder sig, er 44.000 hektar brændt, mens flere end 12.000 mennesker er blevet evakueret.

Forleden undersøgte jeg, hvor meget en hektar er. Det allestedsnærværende AI forklarede: “En hektar jord er et areal på 10.000 kvadratmeter, hvilket svarer til et kvadrat på 100 gange 100 meter, eller omtrent 1,8 tønder land og knap halvanden fodboldbane.

Det med fodboldbaner kan jeg forholde mig til. 1,5 * 44.000 = 66.000. Altså er ca. 66.000 fodboldbaner brændt. Det kan jeg til gengæld ikke forholde mig til. Det er fuldkommen vanvittigt.

Hvor mange kæledyr har mistet livet?

Måske er det netop derfor, billederne af mennesker med en kattekurv, en hund i snor eller et bur med en kanariefugl gør så stort indtryk på mig. Midt i kaosset er det et lille bevis på, at medfølelse og ansvar ikke forsvinder, selv når flammerne kommer alt for tæt på.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Danmark delt i to

Når afmagt er en strategi

Danmark delt i to

De politiske uenigheder i Danmark er ikke blevet mindre, men tonen er blevet markant hårdere. På a-sociale medier bliver diskussioner ofte afsporet af skældsord, fordomme og emneskift, mens afmagt og frustration vokser. Hvordan er vi endt her – og vigtigere: Hvordan finder vi tilbage til en samtale, hvor vi faktisk lytter til hinanden?

Når jeg læser de såkaldte “argumenter” på de a-sociale medier (for mit vedkommende kun Facebook) er det slående, at Danmark af mange årsager er delt i to. Begge fløje kommer med de argumenter, de plejer at komme med.

Tabellen med de ti rækker herunder er udtryk for det, jeg lige kunne komme i tanke om. Jeg behøvede ikke engang kontrollere, om begge fløje mener det, de plejer at mene, for det gør de – jeg selv inklusive.

Engang var Facebook et sted, man kunne udveksle synspunkter på en ordentlig måde. De tider er forbi. Selv er jeg nået dertil, at jeg kun sjældent orker at diskutere politik der, for niveauet er for lavt. Har man en anden mening, anklages man forholdsvis hurtigt for at være kommunist, landsforræder eller noget andet ubehageligt.

Det er endvidere slående, at mange har meget vanskeligt ved at holde sig til emnet.

Som eksempel havde Zenia Stampe i dag denne overskrift “Nej, Danmark skal ikke betale musikere fra USA, så længe USA nægter at betale danske musikere”.

  • En person skrev i tråden “Zenia håber du har samme mening vedr. personer der kommer til Danmark! Hvis ikke så er de ikke velkommen! .” Jeg kom altså til at svare, at “Det hører næppe under KUMs ressort.” Herved fik vedkommende sikkert alle sine værste fordomme bekræftet, men jeg kunne ikke lade være.
  • Og så var der ham den kvikke, der svarede Zenia “Brug den samme energi på at stoppe pedohenriks tidlig pension”. Jeg må indrømme, at også han fik det med ressortet fra mig.

Den ene fløj har gjort afmagten til sin strategi. Afmagten, når man ikke kan få enderne til at mødes, når man er dårligt uddannet, når man måske ikke har et job, når børnene mistrives, når helbredet halter, når man stå i Ribers etc.

Det har for alvor delt Danmark i to, og det er alvorligt.

Hvordan når vi hinanden igen?

Den ene fløj
Den anden fløj
Alle muslimer er kriminelle og skal sendes hjem Hvis det skete, ville vi mangle mange medarbejdere – blandt andet i sundhedssektoren. Og hvor er “hjem” i øvrigt?
Der er alt for meget bureaukrati Hvilke offentlige ydelser vil du gerne undvære?
Det blæser ikke nok, og solen skinner ikke nok. Vi må have atomkraft Ingen har nogensinde peget på en løsning på affaldsproblemerne
Det var ikke en hedebølge Der var også varmt i 1970’erne og i 1947 Varmen og skovbrandene i Sydeuropa er resultat af klimaforandringerne
DJØF’ere laver kun regneark, vi ikke har brug for. Jurister genererer bare opgaver til sig selv. De har aldrig haft et rigtig arbejde Du har vist aldrig knoklet røven ud af bukserne i centraladministrationen
En fængselsdom er som et hotelophold. Vi må have strengere straffe Ingen statistikker eller forskning har nogensinde vist, at strengere straffe fører til mindre kriminalitet
Grisene har det fint, og videoerne fra staldene er lavet af kriminelle aktivister Vi eksporterer 90 pct. af de svin, vi producerer. Der dør 25.000 pattegrise hver dag grundet ulovlige forhold
Hvis man ikke kuperede grisehalerne, ville de bare komme op at slås Halkuperinger er en overtrædelse af lovgivningen om dyrevelfærd
Israel begår ikke folkedrab. Og det var Hamas, der begyndte den 7. oktober. Israel har ret til at forsvare sig Netanyahu står bag drabene på minimum 60.000 palæstinensere. Det er både ICJ og adskillige professorer enige om
Økologi er noget pjat. Det er kun for de rige i de københavnske saloner, mens de spiser deres speltboller Vi er nødt til at spise mere plantebaseret. Det bør være økologisk af hensyn til biodiversiteten og og reduktionen af CO2-udledningen. Ellers når vi aldrig klimamålene i 2030.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

6 år efter eller 25 år efter? Balladen om Pia Olsen Dyhrs rådgiver

Folkedomstolen og gabestokken

6 år efter eller 25 år efter? Balladen om Pia Olsen Dyhrs rådgiver

Kan et menneske få lov at komme videre efter alvorlige krænkelser, eller varer dommen resten af livet? Sagen om Pia Olsen Dyhrs særlige rådgiver har fået mig til at tænke over forskellen på retssamfundet og folkedomstolen. Seks år kan føles som et øjeblik for den, der ser udefra, men som et helt liv for den, der har oplevet overgreb og krænkelser.

Sikke en ballade om Pia Olsen Dyhrs særlige rådgiver.

Oprindeligt var det min holdning, at hvis man udstået en fængselsdom på seks år, har man ved løsladelsen afsonet sin straf og sin “gæld” til samfundet. Man kan vende tilbage til samfundet med helt de samme pligter og rettigheder, man havde før dommen og indsættelsen. Og den særlige rådgiver var ikke en gang dømt ved en domstol. Han var “bare” bortvist fra partiet SF. Anledningen var en række meget alvorlige krænkelser. Der end ikke var politianmeldt.

Så måtte han selvfølgelig uden problemer kunne ansættes som særlig rådgiver for partiformand Pia Olsen Dyhr i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Nu er han dømt af en afskyelig folkedomstol, hvor der kun mangler gabestokken på torvet med forudgående kagstrygning. Hetzen er forfærdelig, og det samme er rådmanden på Frederiksberg. Hun har åbenbart ikke forstået hvilken skade, hun kan anrette på partiet. Eller ønsker hun i virkeligheden, at partiet tager en anden retning under en anden formand? Har hun en skjult dagsorden?

Ved nærmere eftertanke …

Jeg var til min “mors” bisættelse i Højby Kapel i Odsherred i december 2006. Paradoksalt nok kom jeg til at stå overfor hendes fraskilte ægtefælle – psykopaten – ved kisten.

Det var da 25 år siden, jeg sidst havde set ham. Det var rigtig ubehageligt, og selvfølgelig væltede de seks år i helvede fra 1974 – 1980 op. Der var dengang tale om daglige krænkelser, der begyndte i det små og siden udviklede sig til vanvid dag for dag.

Men jeg var naturligvis forberedt på, at jeg formentlig ville møde både ham og deres fællesbarn dvs. min halvbror, og jeg havde taget mine mentale forholdsregler:

  • Jeg gør min pligt med dertil hørende “ordentlighed”
  • Gravkaffen er uden mig
  • Mig kan de ikke kyse

Når jeg ser et fornavn som psykopatens i en kirkebog, må jeg skynde mig at rulle forbi, og der gik rigtig mange år, før jeg kunne sige hans navn højt – selv til psykologen. Der var vist tale om syv eller otte år.

Jeg kan stadig heller ikke udholde mænd med fuldskæg. De vækker fortiden til live.

Så måske forstår jeg Lotte Roed bedre. Men hun burde opsøge hjælp hos en dygtig psykolog til at bearbejde sin fortid.

Folkedomstolen

Seks år er ikke lang tid set i et livsperspektiv, når man har oplevet noget frygteligt. De dybe sår og ar forbliver.

Men jeg afskyr stadig folkedomstolen og den hetz, den krænkede part har sat i gang. Jeg synes, det er forkert, og at hun burde tage konflikten med sin partiformand i et lukket rum fremfor på de a-sociale medier og ved folkemødet på Bornholm. Men måske har hun en helt anden dagsorden?

Den mand, det hele drejer sig om, ville faktisk stå bedre, hvis han havde været meldt til politiet, var dømt ved en domstol og havde afsonet sin straf i et lukket/åbent fængsel. Der ville han være sikker på retssikkerhed og behandling efter bestemmelserne i retsplejeloven. Lige nu har han ingen retsgarantier.

Pøbelvældet har travlt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Morgensang med Philip Faber

Minder om Corona-tiden

Morgensang med Philip Faber

Seks år efter nedlukningen dukker små glimt fra Corona-tiden alligevel op i hukommelsen: morgensang med Philip Faber, albuehilsner, mundbind og det historiske pressemøde 11. marts 2020. Minderne er både varme, mærkelige og urovækkende – og måske er det slet ikke så dårligt, at noget af tiden allerede føles fjern.

Egentlig husker jeg intet fra Corona-tiden, og jeg undrer mig, når andre siger, at det var en streng tid at komme igennem. Det lagde jeg nu ikke mærke til. Hvis jeg husker noget, så er det, at det var rart, at det uudtalte pres om at være social for en tid var væk. Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien har fortalt, at det hører hun fra mange med en eller anden form for Autisme.

Hvis jeg tænker mig grundigt om, så husker jeg alligevel “Morgensang med Philip Faber”. Jeg lavede alle opvarmningsøvelserne og sad derefter i min seng og sang med og fik den sære følelse af at være sammen med alle jer, der også sang med. Jeg kan godt lide at synge, men hver gang jeg forsøger på det, husker jeg, at min “mor” altid sagde, at jeg var tonedøv. Det var ikke rart, for det udelukkede mig endnu en gang fra deres fællesskab.

På YouTube ligger mange af udsendelserne med Philip Faber, og når jeg ser dem igen, er det faktisk gode minder. Det er fine sange og salmer han tog med på opfordring fra lyttere og seere. Jeg har lige gensunget “Lysets engel går med glans” og “Du kom med alt det, der var dig” fra den 3. april 2020. Opvarmningsøvelserne sprang jeg dog over denne gang.

Noget af det rare ved at synge med Philip Faber er, at det er til at synge med, da det foregår i et toneleje for almindelige mennesker i modsætning til at synge i kirken, hvor det altid har undret mig, at det foregår i et toneleje, hvor jeg i hvert fald ikke kan være med. Men det er måske det, med det tonedøve …?

De to første linjer fra vers fem af “Du kom med alt det, der var dig” betyder noget i mit liv:

At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær

Restriktionerne

  • En ven fortalte om ensretningen rundt om søerne i København. Jeg fik et grineflip over det. Jeg kan visualisere, hvordan hundredvis af mennesker spadserede i samme retning. Men reelt var det ikke sjovt jfr. omtalen af pressemødet i næste afsnit.
  • I en TV-udsendelse fra 2021 så jeg, hvordan folk hilste ved at støde albuerne mod hinanden. Når jeg ser det, kan jeg selvfølgelig genkalde, at det var sådan det var.
  • Og man skulle åbne dørene i S-toget ved hjælp af albuen.
  • I mit klædeskab ligger stadig en pakke mundbind. Måske er jeg ikke den eneste, for man kan jo aldrig vide …

Pressemøde i Statsministeriet 11. marts 2020 om tiltag mod coronavirus

Pressemødet, hvor statsministeren lukkede landet, er vist så mange gange, at jeg ikke ved, om jeg husker originalen eller gentagelserne. Når man siger 11. marts 2020, ved mange, hvad den dato betyder. Umiddelbart siger den ikke mig noget.

Man kan genhøre det 59 minutter lange pressemøde her: Pressemøde i Statsministeriet 11. marts 2020 om tiltag mod coronavirus. Da jeg så det igen i dag, fik jeg ondt i maven. Det er mærkeligt at høre om hastelovgivning vedtaget fra den ene dag til den anden. Det siger alt om alvorsgraden.

Statsminister Mette Frederiksen så ægte bekymret ud i sin mere end 16 minutter lange indledning. Fra den ene dag var antallet af smittede steget med faktor 3,3 (fra 157 til 514). Gad vide hvordan det har været at være ansat i de statslige myndigheder, der skulle udtænke alle restriktionerne, at gennemgå alle de ting, vi pludselig ikke måtte for at stå sammen ved ikke at være sammen?  Medarbejderne har ligget vandret. Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke længere var ansat i centraladministrationen på det tidspunkt.

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyste dernæst: “… Danmark nu indtager pladsen som det land i Europa, hvor vi har set den mest dramatiske stigning i antallet af nye smittede” – sic. Fyh for f…..

Statsministeren og myndighederne gjorde derfor det eneste rigtige: de lukkede landet. En bevæggrund var at passe på de mest sårbare borgere. Jeg husker måske noget om frygten for dødsfald på en række plejehjem i Nordjylland. En anden bevæggrund var at holde antallet af smittede under det antal, hvor sundhedsvæsenet ikke ville kunne følge med.

Følgende kurve blev vist af sundhedsminister Magnus Heunicke på det berømte pressemøde:

Måske er det kun godt ikke at kunne huske Corona-tiden?

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.