,

Den lille racisme

racisme

Man ser den overalt

Man ser den lille racisme overalt. Den er ikke til at komme udenom, men jeg bliver en lille smule trist hver gang, jeg bemærker den. I dag så jeg den i en Facebookgruppe og forleden hørte jeg den endnu engang fra en i ejendommen.

I Facebookgruppen

I en Facebookgruppe, der handler om kontanthjælpsmodtagere, blev det diskuteret om en konkret person mon ville kunne søge og opnå kontanthjælp. En person skrev, at det ikke var alle, der kunne få (10.000 kr. grænsen, ægtefællens indtægt osv.). En anden person svarede “Jo du skal bare tage tørklæde på, så kan du”.

Den slags bemærkninger er altså en torn i øjet på mig. Jeg kan slet ikke have det, og jeg sendte en sur smiley 🙁 men nogle havde sendt et hjerte, der betyder “elsker” på smileysprog.

En i ejendommen

En i min ejendom har tidligere boet i Korsør, hvor der var et “ghettoområde” og derfor var hun “nødt til” at melde sig ind i Dansk Folkeparti, fortalte hun mig den dag, jeg havde inviteret hende ind til den første og sidste kop kaffe. Jeg havde tænkt, jeg gerne ville byde hende velkommen i ejendommen.

Nu har hun så lige haft brækket hoften, så selvfølgelig har jeg handlet lidt for hende, hvis jeg alligevel skulle i Kvickly. Hun brokkede sig vældigt over rengøringen på hospitalet og kædede den manglende hygiejne sammen med personalets etnicitet… Chaufførerne hos Flextrafik taler heller ikke dansk, og der er så meget i vejen. Men de kan godt få lov at køre hende frem og tilbage til de behandlinger, hun får gratis i sundhedsvæsenet.

Den kurdiske grillrestaurant

Jeg var lige nede at spise på ‘min’ kurdiske grillrestaurant, hvor man kan få en cheeseburger med fine kartoffelbåde og en Pepsi for 90,00 kr. Ejeren kom ud og satte sig sammen med mig. Jeg nævnte de to eksempler for ham og spurgte, om de nogensinde var udsat for racisme. Det var de heldigvis ikke, men da de boede i Tyrkiet var de, fordi de er kurdere.

Han nævnte, at racismen sikkert findes i hele verden. Jeg synes bare ikke, det gør det meget bedre. Den lille racisme vil altid gøre mig lidt trist. Den store vil gøre mig rasende.

 

,

22 uger – så stærkt kan det gå

Ved min lokale Kvickly

Ved min lokale Kvickly står der stort set altid en hus forbi-sælger. Det plejer at være Bent, men i dag var det en kvinde på ca. min alder og højde, måske var hun endda en del år yngre. Jeg købte som altid bladet, og vi fik en sludder. Jeg lagde mærke til, at hun havde pæne tænder. Altså kunne hun ikke have været hjemløs så længe.

Hun fortalte, at hun havde være hjemløs siden maj 2018, hvor hun røg på kontanthjælp, men slet ikke kunne betale de faste udgifter. Forud var gået, at hun var blevet påkørt, mens hun sad i sin bil (på arbejde) og der så var sket noget med hendes bækkenbund, som jeg ikke helt forstod.

Som reglerne er udformet nu til dags, har man 22 uger til at blive frisk og arbejdsduelig igen. Det nåede hun ikke; i stedet fik hun en depression. Når sygedagpengene løber ud, er der kun kontanthjælpen, og den kan smadre enhver tilværelse.

Denne kvinde gav op. Solgte hvad kun kunne sælge, lod venner sørge for opmagasinering af resten og tog toget til storbyen fra Kolding og står nu her nede om hjørnet og sælger ‘hus forbi’. Hun er så glad for, at hun kan delen hall’en dernede med Bent. De har tag over hovedet, men dørene ud til +1° C og tøsne står pivåbne. Det må være koldt.

Der ligger et kvindeherberg ikke så langt herfra, hvor hun har plads om natten. Der er rent og pænt, og de kvinder, der kommer der, er søde, fortalte hun.

Det sociale sikkerhedsnet har næsten ingen masker længere. Tænk at der skal så lidt til. Det kan ramme os alle.

, ,

Sundhedsreform

Jeg orker det ikke

Jeg orker ikke flere reformer. Kan vi nu ikke bare holde fast på det, vi har og så gerne optimere det. Helt lavpraktisk sidder jeg og tænker på, at samtalerne i Distriktspsykiatrien (DPC) vel ikke er svære, og så siger Løkke, at det, der ikke er svært, skal være nært. Kan jeg så risikere at skulle gå ned på det lokale sundhedscenter og tale med en ergoterapeut? Min kontaktperson har 20 års erfaring i psykiatrien og har en overbygning med et eller andet speciale. Hun kan fange mig, når jeg er på vej til at tippe enten den ene eller den anden vej. Det vil kommunal ergoterapeut ikke kunne. Hvis det bliver sådan, så klarer jeg mig selv!

Centralisering

Jeg har ikke helt forstået alle dele af reformen endnu, men i hvert fald nedlægges de folkevalgte regioner og store dele af magten (IT, økonomi mv.) lægges som en styrelse under Sundhedsministeriet.

Der er ikke behov for centralisering, der er behov for decentralisering. Det er meget tænkeligt, at regionerne skal vises lidt til rette, men patienterne er altså ude i regionerne ikke inde på Christiansborg.

Medarbejdernes reform

Medarbejderne har ikke behov for endnu en reform. Nu har de lige fået Sundhedsplatformen (SP) til at køre. Kunne vi så ikke give dem lidt arbejdsro? Et lille eksempel angående SP: Jeg har gået længe i Glostrup, men i starten var det meget besværligt for personalet at bestille blodprøver, fordi jeg egl. hører til i Hvidovre. Men de fik det lært 🙂

Morten Østergaard brugte en dag mellem jul og nytår på Hvidovre Hospital og fulgte alle personalegrupper, patienter og pårørende. Det helt overordnede indtryk var, at personalet løb rundt for at finde plads til de medicinske patienter, fordi Venstre har dikteret mere eller mindre straksbehandling af kræftpatienter, hvilket selvfølgelig er enormt positivt, men hvad med de – sikkert ældre – medicinske patienter? Hvem tager hånd om dem?