Gårdmænd og landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911)
Den sociale arv i slægterne
Gårdmænd og landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911)
Når jeg bladrer i kirkebøger, er jeg vant til at skulle springe over gårdmændene. Jeg har nemlig primært husmænd og indsiddere i databasen, og det gælder både adoptivslægten og den biologiske fars slægt på Lolland.
Pludselig er jeg – som led i oprydningen – stødt ind i generationer af gårdmænd i Oppe Sundby Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt.
Gårdmandssønner gifter sig med gårdmandsdøtre i generationer. Og ikke alene det så gifter en af sønnerne sig med datteren af landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911):
“1879 nr. 1. Ungkarl Hans Christensen, Søn af Gaardejer Christen Mogensen og Hustru Ane Margrethe Olsdatter, født i Oppesundby 22 Febr. 1850, døbt 2 April s.A., vaksineret 25 August ligl. s.A. og konfirmeret første Søndag efter Paaske 1864. Pige Karen Kristine Pedersen, Datter af Gaardejer, Landsthingsmand Peder Pedersen og Hustru Birthe Jensdatter, er født i Sigerslevvester 14 Maj 1856, døbt 20 Juni s.A., vaksineret 1 August 1857 af Bunde og konfirmeret i Græse Kirke 1870. Forlovere: Gaardejer Christen Mogensen af Oppesundby og Gaardejer, Landsthingsmand Peder Pedersen af Sigerslevvester. 6te Jan. 1879. Indskreven den 7de December.”
Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Sigerslevvester, 1865-1891, KM, Viede – opslag: 8 af 15 opslag.
Så fine folk er jeg ikke vant til. Ungkarlen Hans Christensen (1850 – 1931) er mine 5 * tipoldeforældres tipoldebarn. Når jeg går baglæns, støder jeg ind i mennesker fra Sperrestrup, og Legacy viser et plustegn efter slægtsbetegnelsen. Jeg ved faktisk ikke, hvad det betyder, og kan ikke finde svaret i manualen. Men det må vel være noget med flere slægtskaber? Ved du det?
Er det fordomme, eller er der noget om snakken?
Det er data om mennesker, jeg ikke har set på siden 2007, hvor jeg samlede revl og krat, fordi det alt sammen var så nyt og spændende. I dag ville jeg – muligvis – ikke samle så meget efterslægt. Men når de nu er her, og der er en relation til mig, sletter jeg dem selvfølgelig ikke. Men der er mange detaljer, jeg sletter, fordi fjolset her ikke har tilføjet kilder. Hvor oplysninger om navne på gårdene, sognerådsformænd osv. stammer fra, ved jeg ikke. Tænk om jeg for 18 år siden havde lyttet til de erfarne og noteret kilder på alt.
Om det er sandt ved jeg ikke, måske er det bare fordomme, men det er som om, de får færre børn. Her til formiddag har jeg siddet med Niels OLSEN (1810 – 1896) og Ane MOGENSDATTER (1813 – 1890), hvor jeg har tjekket samtlige folketællinger fra 1840 til 1880: de får kun ét barn. Jeg skal selvfølgelig kontrollere, om der er “mellemdøde” børn eller dødfødte børn, for det virker mærkeligt.
De børn, gårdmændene får, dør ikke som små. Der er heller ikke så mange unge kvinder, der føder børn udenfor ægteskab. Der er heller ingen selvmord. Det ville være spændende at lave et datastudie og sammenligne de sociale klasser i min slægtsfil, men jeg er ikke klar over, om Legacy kan levere de nødvendige data. Måske ved ChatGPT, hvordan det kan gøres?
Der er mange (mænd selvfølgelig), der på deres gamle dage benævnes “Partikulier”, som er en person, der lever af sin formue. Og de lever længere.
Status for oprydningen
Det går egl. ganske godt med mit vilde projekt “Oprydning”. Jeg har en tro på, at jeg en dag bliver færdig. Og data bliver i hvert fald bedre, end de var.
Legacy hjælper med at holde styr på, hvem jeg mangler at se på.
- Jeg bruger “tags” til det. Helt banalt har jeg oprettet et tag kaldet “Oprydning”, og når jeg vil have en ny liste over, hvem jeg endnu ikke har haft fat i, eller måske har glemt at tagge, søger jeg de personer, der ikke har dette tag.
- Næste trin er “Udskriv” til en kommasepareret fil.
- Og så snyder jeg Legacy lidt og gemmer filen som txt, der bare er en simpel tekstfil.
- Denne simple fil åbner jeg med Notepad++ og for at få lidt overblik, markerer jeg alle rækkerne og sorterer dem efter ID’et (RIN) vha. Rediger > Linjehandlinger > Sorter linjer som heltal stigende.
- Så har jeg den nydeligste liste, hvor dem med det laveste ID, måske er de nemmeste at gå til, fordi de er fra mine tidligste år som slægtsforsker.
- Når det kun er “måske”, skyldes det, at jeg engang var så dum at vælge “Omnumerer RIN”. Det skal man holde sig fra, og der er virkelig ingen grund til at gøre det. Hvad skulle formålet være?
I år har jeg indtil videre haft fat i 1.037 personer. Tallet inkluderer både de personer, jeg havde i forvejen og de nye personer, jeg har tilføjet.
Jeg kan ikke helt få de forskellige tal til at passe sammen men pyt med det. Det er jo – trods alt – ingen videnskab.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
En lidt skæv kommentar, men min mormors familie, så langt tilbage, jeg er kommet, har været husmænd, indsiddere, og tyende som unge, det højeste, de kan svinge sig op til, er smede. Deres børnedødelighed er overraskende lav. På nær én hvor jeg mistænker rhesussyndrom (kun den første overlever, derefter fuldbårne, dødfødte, indtil mor også dør) har jeg fundet fire eller fem, der er døde under fem år og ingen dødfødsler. Og det er altså ikke fordi, de får få børn; flere af dem får 8 – 9 børn.
Dødfødsler: et meget løst overslag er, at det er omtrent 1 ud af 15 fødsler i de kirkebøger (Sydsjælland), jeg har haft fingrene i.
PS: og hos mig er det konerne, der lever længst som hovedregel.
@ Charlotte
Ja, sådan har det altid været. Også i dag lever kvinderne i gennemsnit og som hovedregel længst.
@ Charlotte
Også de skæve kommentarer er velkomne!
Det er altid spændende at betragte familierne på denne måde. Jeg fandt i Ugeskrift for Læger denne interessante artikel om børnedødelighed dengang og nu: https://ugeskriftet.dk/bfl/da-boernedoedeligheden-blev-sjaelden
Jeg mener, jeg på et tidspunkt fandt flere tal om børnedødelighed og også for tidligere tider, end Ugeskiftet kigger på, som er fra 1850 og fremad. Men nu kan jeg ikke huske, hvor det var.
Danmarks statistik har (havde) i hvert fald noget, jeg fandt engang.
Jeg lavede engang på min blog lidt hurtig statistik for et af “mine” sogne, og det var sjovt at se, hvor tæt på DS’s tal, jeg kom med de få data.
Du ved, den der med at folk på 35 var oldgamle, fordi det var middellevetiden, og at ingen blev over 50 i “gamle dage”. Begge dele passer – naturligvis – ikke (“Hulebjørnens klan” har virkelig et kæmpe ansvar her!) Jeg har sågar fundet en på over 90, men 80-årige er der altså pænt mange af også tilbage i 17- og 1800-tallet
@ Charlotte
Jeg er helt enig med dig i, at der er nogle myter, der skal begraves (meget apropos emnet) her. Men hvis du læser den gode artikel i “Ugevennen” om børnedødelighed, vil du blandt andet finde dette, der var med til at nedbringe middellevetiden:
“Før spædbarnsdødeligheden begyndte at dale, var der ikke nævneværdig social ulighed i dødeligheden, og nogle steder var det de mere velstilledes børn, der oplevede den største dødelighed. Gårdmandsbørnene overlevede ikke altid i større tal end landarbejderbørnene. Til gengæld var den geografiske ulighed massiv, og det var de københavnske forældre, der oftest måtte følge deres børn til graven. I hovedstaden døde næsten hvert fjerde barn før sin etårsdag. På landet var gennemsnittet hvert tiende, men med store forskelle. I Østjylland døde næsten lige så mange spædbørn som i København.”
Jeps, det der med den geografiske ulighed har jeg også set. Kontrasten mellem familier i Næstved by og så ude på landet er slående – men præsten og herremanden har det hverken værre eller bedre 😉 At der også var geografiske (landsdels)forskelle, vidste jeg ikke, og det skal jeg da lige have in mente, hvis jeg nogensinde går i krig med andre grene af familien end den sydsjællandske.
@ Charlotte
Du må da ubetinget i krig med de andre grene …
Der er også mange konklusioner og overvejelser i den nævnte artikel fra “Ugevennen” https://ugeskriftet.dk/bfl/da-boernedoedeligheden-blev-sjaelden, som jeg aldrig har overvejet/kendt. Hendes artikel vender op og ned på nogle af de ting, jeg har haft overvejet. Nogle af mine overvejelser har været baseret på fordomme og antagelser, kan jeg nu se. Jeg beklager 🙂 Det er altid skønt at blive klogere på et statistisk grundlag.
Jeg har nu skrevet til artiklens forfatter og spurgt, om hun kender til data fra endnu tidligere tider. Det er spændende, om hun svarer!
Det med + efter slægtskab har netop at gøre med flere slægtskaber, der kan vises ved højreklik på slægtskabet og et klik på den rette af de 4 muligheder, jvf. teksten i hjælp: Hvis der er forskudte generationer i efterkommerlinjen, altså en beslægtet person er en generation yngre end probanden, vises der en asterisk * efter slægtskabsbetegnelsen.
Hvis probanden har mere end én slægtsrelation til en slægtning, vises et + efter slægtsbetegnelsen. For i dette tilfælde at se alle de beregnede slægtsrelationer, højreklikkes på slægtsbetegnelsen og vælges “Vis flere slægtskaber”. Slægtskabsberegner vises, her kan du se alle slægtsrelationerne mellem den pågældende person og startpersonen.
@ Jørgen
Mange tak for forklaringen. Det var jeg simpelthen ikke klar over. Dejligt!
Jeg undrer mig lidt over, at det ikke står i manualen (den man kunne købe via Anne Marie Holck). Men den har så mange andre fine oplysninger.
Jeg har fælles aner med Peder Pedersen i flere grene. Sjovt nok både i hans rene fædrene og den rene mødrene linje. Og et par slægtsgrene mere.
I min slægt har jeg mange gårdmænd. Der er stor forskel på børnedødeligheden blandt dem. Nogle er hårdt ramt, mens andre slipper helt.
Årsagen til det har jeg aldrig spekuleret over. At det skyldes, nogle var bedre stillede p.g.a. bopælssogn, tror jeg ikke, da disse gårdmænd boede i de samme sogne.
Jeg kan genkende, at der blandt gårdmændenes børn er færre, der får børn udenfor ægteskab – men nogle ægteskaber er sent indgået i forhold til førstefødte.
@ Mike
Jeg er måske også bare lige stødt ind i en af de “heldigere” familier – på alle parametre. Som skrevet kunne det være spændende at lave noget statistik på filen med udgangspunkt i de forskellige erhverv. Jeg har jo stort set ingen erfaring med gårdmænd, men det har du. Et sådant projekt må dog vente, til jeg er færdig med at “rydde op”.
Bare en strøtanke herfra.
Laver du statistik på erhverv og børnedødelighed, bør du overveje at medtage antal af tjenestefolk hos gårdmændene.
Det kan nok ikke bruges som en 100 % sikker rettesnor, men få tjenestefolk i sammenligning med gårde af samme størrelse kan være udtryk for dårligere økonomi.
@ Mike
Det er en god tanke – og det kunne være sjovt at prøve. Om jeg har kompetencerne ved jeg ikke; men det har ChatGPT måske?
Det kræver dog, at jeg har været “straight” med at importere samtlige folketællinger, og det er jeg ikke sikker på, jeg har. Pdas. er det først nu, jeg støder ind i gårdmænd, der har tjenestefolk – det har husmænd typisk ikke.
Hej Hanne.
Har du overvejet, om beboerne i Sigerslevvester bare var lidt bedre stillede end beboerne på Lolland? Hvis du ser på befolkningssammensætningen i dag, så vil det nok være tilfældet. Mon det started for 200 år siden?
Mange hilsner
Birgit
@ Birgit
Ja det har jeg da. Lolland har altid været et fattigt område – og hører stadig ikke til blandt de mest velstillede. Men det ændrer jo ikke på, at de gårdmænd, jeg har arbejder med, er gårdmænd, og lever længere, og får færre børn, og ofte ender som particulierer osv.
Tak for snakken forleden. Det var hyggeligt!
Mange hilsner
Hanne