En meget meddelsom præst i Sakskøbing
En interessant kirkebog
En meget meddelsom præst i Sakskøbing
For tiden roder jeg nede på Lolland efter mine biologiske rødder, og jeg støder ind i den ene blindgyde efter den anden. I går ledte jeg således uden held efter en 3 * tipoldefar ved navn Rasmus Rasmussen i Sakskøbing. Mennesker, der burde være nemme at finde, er simpelthen gået under jorden. Jeg forstår det ikke.
Men af og til, når man ikke finder noget, så finder man noget andet.
Præsten i Sakskøbing er meget meddelsom og kirkebogen er uhyre let at læse.
En alt for tidlig fødsel i 1809
Indførslen herunder fortæller om et barn, der kun levede i seks timer. Den er interessant, fordi den er så lang og så beskrivende. Men den er også interessant, fordi en fødsel 14 dage for tidligt i 1809 beskrives som “alt for tidlig”. Det ville vi vist ikke gøre i dag, så den fortæller om en helt anden tid for 200 år siden.
Jeg er godt klar over, at der vist mentes “hjemmedøbt” ved det første spørgsmålstegn og vist “Bækkenet” ved det andet spørgsmålstegn, men alligevel undrer jeg mig over det skrevne. Kilden har I her.
Søndagen d fjerde Advent blev Indsidderens Peder Nielsens
i Reersöe og Kones Barbara Hansd. hiemm Deth.(?) Dorthe Marie
begraven, som blev födt og döde d 17de Dec. og
lagt paa den söndre Side af Kirkegaarden. Dette
Barn, hvis alt for tidlige Födsel var Aarsag
til dets Död, blev födt i Midten af Svangerska-
bets ottende Maaned, og Moderen angav som
Aarsag for hendes for tidlige Nedkomst, at have
fölt stærk Kulde i Begenet(?) faa Dage förend
Födselen, som ellers var let og naturlig. Der
var Liv i Fosteret, men Giordemoderen, Kirstine
Heide paa Reersöe Mark, brugte intet Middel
for at holde Liv i det, da Barnet var meget svagt,
formedelst dets alt for tidlige Födsel. Moderen
har ellers ei födt noget dödfödt Barn. Peder Kyl-
lings Kone, Marie Hansd., og Hans Kyllings Kone, Dorte,
vare overværende ved Barnets Födsel, som levede i 6 Timer.
Kilde: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 237 af 262 opslag.
Selvmorder begravet om natten
Når man begik selvmord, fik man ikke en gang et nummer i kirkebogen. Det er jo faktisk dybt tragisk. Kilden er her.
Døde og Begravede 1812
Löverdagen den 8 Aug.
Jacob Rasmussen, uden No. da han var Selvmorder.
Hængte sig i Saxkiöbings Arrest og blev i al
Stilhed om Natten begravet i det sydøstlige Hiørne af den
nye Kirkegaard. Han var 32 Aar gammel
og opholdt sig paa Nielstrup da han blev arresteret
for Tyverie.
Kilde: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 250 af 262 opslag.
De deltes om graven
Jeg tror ikke, jeg er stødt på det før: nemlig at to mennesker begraves i den samme grav.
Peder Ruberg og Peder Nagelstie må både dele graven og nummeret. Det er som om, at det, der optælles, ikke er mennesker men grave.
Samme kilde som ovenfor: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 250 af 262 opslag.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Hanne B. Stegemüller 
Hvor trist en historie stakkel Barbara. Desværre er historien om Barbara ikke enestående, jeg har selv aner, som var ude for det samme. De to af dem boede på landet, og den anden inde i København. Min tiptipoldemor fra København vare mere heldig, der var lige som mere hjælp at hente på en eller anden måde, når det gik galt.
Heldigvis for tiptip gik det godt, ellers sad jeg ikke her i dag og skrev.
@ Helle
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Ja, du har ret i, at det er en trist historie med Barbaras barn. Det, man skal vide, er, at der næsten ikke var nogen læger på det tidspunkt, og da slet ikke på landet. De der var, boede i kongens København – men det skriver du jo også selv om.
Det er en sjov tanke, at uden mange af vores aner, sad vi i dag ikke her og skrev til hinanden. Vi skylder dem meget.
Det er så fint Hanne og selvfølgelig skal der tages hensyn til spam.
Jeg tænkte først, at dem på landet var meget bedre stillede. De kendte jo alt til, når køerne kælvede mm. Men nej jeg blev klogere. Til gengæld klarede de sig bedre på landet i andre situationer, fattigdommen var på en lidt anderledes måde i forhold til de almindelige arbejdere i København.
Så sandt, vi skylder alle vore aner en stor tak. Vi sidder her i dag, selv om det ikke har været let for dem.
@ Helle
Fattigdommen på landet har været udbredt og de fattige har været forhadte. Da fattigforordningen kom i 1803 “Reglement for fattigvæsenets provisoriske indretning og bestyrelse i Danmark” gjorde ethvert sogn og enhver bonde sig de allerstørste anstrengelser for at blive af med de fattige.
Forordningen medførte bl.a., at en fattig skulle forsørges i sit fødesogn – så et sogn kunne risikere, at der pludselig dukkede vildt fremmede op, som de så havde forsørgerpligten over for. Men præsterne (der ofte var formænd for fattigkommissionen) og andre indflydelsesrige personer læste loven meget bogstaveligt og sendte de fattige fra sted til sted, for det kneb for dem at se, hvordan de ellers skulle få råd til deres “egne” fattige. Det var gårdmændene og kirken, der betalte til fattigkassen.
Måske er ovenstående ikke 100 pct. korrekt, men det er sådan, jeg husker det, jeg har nået at læse af en fantastisk bog “Forsørget og forfulgt – Om offentlig forsorg på landet i første del af 1800-tallet” af Anna Rasmussen. Hvis du en dag kan få fingre i den, er det fantastisk læsning. Virkelig velskrevet, spændende og giver et fantastisk billede af, hvordan livet på landet så ud for mange af vores aner (i hvert fald mine).
Der findes en hel del om det på nettet Hanne. Jeg gik i gang med at læse, da nogle af mine aner kom på fattiggårde/fattighjem. Jeg vil se, om jeg kan finde bogen, du anbefaler. Det er en sørgelig del af livet, er sikker på vi er mange, som kan få ondt i maven, når vi slægter vores aner.
@ Helle
Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg har det bare sådan, at det er dejligt af og til at at sidde med en rigtig bog, idet jeg lærer og husker bedst på den måde. Herudover er/var Anna Rasmussen en virkelig kapacitet, og bogen er udgivet af “Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland”, som vidner om validiteten. Man kan finde alt på nettet – og det er dejligt – men jeg synes af og til, det kan være svært at afgøre, om det er en god eller dårlig kilde (du ved nok, det med kilderne …).
Jeg har købt mit eksemplar antikvarisk. Bogen er udgivet i 1996, så det kan nok være svært/umuligt at finde den fra ny. Jeg opdagede lige, at den sørme findes på Danskerne Historie Online: https://slaegtsbibliotek.dk/911590.pdf
Husk at at folkepensionen først kom i 1956 … når man ikke længere kunne arbejde, afhang ens forsørgelse ofte af familien, selv langt op i det 20. århundrede.
De to soldater i samme grav er usædvanligt. Tanken strejfer mig, at det netop kan skyldes, at de er soldater og formentlig ikke egentlig hjemmehørende i Sakskøbing. Måske har deres regiment haft ophold i Sakskøbing eller i nærheden?
@ Mia
Ja er det ikke bare sært? De er jo fra hver deres regiment …
Men du har selvfølgelig ret i, at de nok begge er “udensogns” og egl. ikke er hjemmehørende i Sakskøbing, og at det måske er grunden (det havde jeg ikke lige tænkt på).
Sikke nogle historier, du graver op. Ja en tre ugers tid for tidligt er jo ikke slemt i vore dage, men det har det åbenbart været ved vintertid i 1809.
Jeg læser “Legemet” ikke “Bækkenet”
@ Charlotte
Ja – hvis man leder længe nok, ender man med at finde et eller andet, også selv om det ikke var det, man ledte efter …
Når det nu er midt i ottende måned er det vel egl. kun to uger for tidligt? (Jeg ved intet om fødsler).
Åh ja, du har ret, “Legemet” er bedre, og så passer det også med g’et ca. midt i ordet.