Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Udvandrerhistorier – Flere danskerkolonier i United States

Udvandring til USA

Udvandrerhistorier – Flere danskerkolonier i United States

(Topbilledet forestiller den berømte Brooklyn Bridge, fordi to af historiens hovedpersoner dør i Brooklyn.)

En enkelt manglende person i slægtstræet bliver indgangen til en større fortælling om udvandring, usynlige liv i København og et brat møde med Amerika. Historien bevæger sig fra Fødselsstiftelsen og politiets registerblade til Brooklyn og Californien – og ender med en 18-årig pige, der på få måneder mister begge sine forældre og må klare voksenlivet alene.

(Du kan læse de øvrige historier om udvandrerne i min familie, når du klikker på “Små slægtshistorier”).

Introduktion: Beatrice Camilla Minerva WILLIAMS (1926 – 1995) er grandniece af Hans Adolph Kjøge MALMQVIST (1870 – 1939), som er fætter til Emilie Rasmine Elisabeth SCHIØTT (1862 – 1923), som er oldemor til STEGEMÜLLER (1963 – ).

Jeg har meget glæde af mit enmåneds-abonnement på Ancestry.com. Det er virkelig godt.

Camilla Margrethe BECH var usynlig på nettet

Der var et af kurvemager BECHs børn, jeg simpelthen ikke havde kunnet finde, og det så heller ikke ud som om, andre havde haft heldet med sig, men Ancestry hjalp mig på vej, og herefter eksploderede det ganske enkelt.

Det drejede sig om Camilla Margrethe BECH (1869 – ).

Hun bliver mor til Ellen GUDMANDSEN (1894 – 1943) i 1894. Fødslen foregår på Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse. Det er tre år før, hun gifter sig med Hr. Postexpedient Søren Sofus Carl Eilstrup GUDMANDSEN (1872 – ) i Frederiks Kirke den 4. december 1897. Postexpedienten var fra Vejle på samme måde som hele kurvemager Henrich Gregersen BECHs (1842 – 1890) familie.

I Fødselsstiftelsens kirkebog, står der ikke noget om, at Camilla Margrethe er ugift, eller at datteren er uægte. Angivelsen af forældrene til Ellen ser ud til at være tilføjet senere end 1894. Både i 1892 og 1897 er hun “Tjenestepige hos Enkefru Olsen” i indre by.

Hele familien kan findes på et af Københavns Politis registerblade. Jeg har endnu ikke fundet forældrenes dødsfald. Og København er stor med sine lidt over 50 sogne, men jeg ejer en høj grad af stædighed, så det skal nok lykkes. (Teksten fortsætter under billedet.)

Af registerbladet fremgår, at de i 1905 bor i Classensgade, der hører til Frihavn Sogn på det tidspunkt.

På Ancestry kan man finde hende i folketællingen 1911 med disse stamdata om selve tællingen:

Folketællingsskema nr. 10,
Kvarterets Navn: Udenbys Klædebo
Rodens Navn: Aggersbo
Gade: Classensgade
Matrikel: 2889
Gade-Nr.: 51

Men adressen og folketællingsskemaet er ikke at finde i folketællingerne for 1911 på de danske sider. Folketællingsskema nr. 10 handler ganske enkel om nogle andre mennesker, når man kigger i Classensgade ulige numre. Og selvom man evt. synes, at der kan stå Gade-nr. 50, bliver man ikke klogere. Det er et helt andet sted. Jeg begriber det ikke.

Ellen GUDMANDSEN udvandrer også

Ellen rejser i november 1923 med SS “Frederik VIII” over til mostre og onkler. Hun er da 29 år. Først tænkte jeg, at der vel kunne være tale om et familiebesøg, men det var en fejl.

Hun gifter sig med George Henry WIILIAMS (1878 – 1943) på et ukendt tidspunkt. De er muligvis borgerligt ægteforenede “i København”, der som bekendt er et vidt begreb.

De er viede før 7. november 1928: Der foreligger en skibspassagerliste, hvor de ankommer til Ellis Island på den dato, og der kaldes Ellen og Beatrice begge for Williams. George Henry er ikke med på rejsen.

De findes ikke i disse registre over borgerligt viede på Københavns Rådhus – og hvem siger i øvrigt også, at de er viede på rådhuset?

Københavns Amt, Sokkelund, Københavns Kommune, Register til ægteskabsbog 1927-1928 (G og W)
Københavns Amt, Sokkelund, Københavns Kommune, Register til ægteskabsbog 1925-1926 (G og W)

Kendt er det imidlertid, at hun dør i marts 1943 i Brooklyn, Kings, New York, hvor hun kun er 48 år.

Under anden verdenskrig (1942) er der udfyldt et “World War II Draft Registration Card”, for George H. Williams, der har korrekt alder, fødested og erhverv. Det kan næppe have drejet sig om en indkaldelse, eftersom han er 63 år gammel. (Teksten fortsætter under billedet, som ChatGPT har forbedret.)

Jeg har en eller anden sær fornemmelse af, at han har været gift før, for i en pasansøgning fra april 1922, og altså før Ellen immigrerer, findes der et billede af ham og en kvinde, han ser ud til at være ret tæt på, og hans forældre er det jo nok ikke. Men der må være en kant. Jeg forfølger det ikke. Men det er helt sikkert ham på billedet, som jeg har tilladt mig at lade ChatGPT forbedre, da originalen var ret dårlig. (Teksten fortsætter under billedet.)

Også George Henry dør, så datteren Beatrice bliver forældreløs

Allerede i december 1943 dør også George Henry som 65-årig i Brooklyn, Kings, New York. Dødsannoncen stammer fra avisen “Brooklyn Eagle” den 14. december 1943. ChatGPT har forbedret billedet, og artiklen fortsætter under billedet.

At begge forældre dør i 1943 bevirker, at datteren Beatrice Camilla Minerva WILLIAMS (1926 – 1995) bliver forældreløs som kun 18-årig. Ancestry kan meget, men kan trods alt ikke fortælle, hvordan hun klarer at blive voksen med et slag. Alligevel er der en indikation, fordi man kan se, at der to måneder efter faderens død er noget korrespondance vedrørende et “socialt program”, der desværre ikke er yderligere beskrevet.

Navn: Beatrice Camilla Williams
Alias: Beatrice Cam Danild
Køn: Female
Fødselsdato: 16 Jan 1926
Fødested: Union City, New Jersey, United States
Social Program Application Date: Jan 1944
Bopælssted: Oakland, Alameda, California, United States
Dødsdato: 28 Mar 1995
Race: White
Fars navn: George H Williams
Fars køn: Male
Mors navn: Ellen Gudmanson
Mors køn: Female
Begivenhedstype: Social Program Correspondence”

Kilde: “United States, Social Security Numerical Identification Files (NUMIDENT), 1936-2007”, FamilySearch (https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:6KMP-S6YJ : Fri Apr 25 23:31:52 UTC 2025), Entry for Beatrice Cam Danild and George H Williams.

Beatrice WILLIAMS gifter sig med et medlem af “Holger Danske”

Beatrice gifter sig med i maj 1951 på Manhattan med Knud DANILD (1925 – 2006), der var født i Åbyhøj ved Aarhus, men døbt i Søllerød Kirke to måneder senere.

Han var medlem af modstandsgruppen “Holger Danske”., og selvfølgelig var han gruppens yngste medlem.

I Modstandsdatabasen kan man finde følgende om ham:

Knud Danild
Dæknavn: Nille
Født 07.03.1925
Død 10.12.2006
Region VI (København)

Organisationstilknytning: Holger Danske
Modstandsaktivitet: Almen illegal aktivitet, Militærgruppe, Sabotage

Kildehenvisninger:
Frihedsmuseet, Modstandsdatabasen, Peter Birkelunds fortegnelse over Holger Danske
Rigsarkivet, 0990, Reviderede regnskaber, 8H (pk. 201-202)

Han gør tjeneste i den amerikansk hær fra september 1950 til september 1952. Derefter er han registreret som tømrerlærling.

Billedet viser hans nekrolog, som ChatGPT har forbedret, da den originale scanning var ret dårlig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

En danskerkoloni i Chicago i slutningen af 1890-erne

Kurvemager BECHs efterkommere

En danskerkoloni i Chicago i slutningen af 1890-erne

En kurvemagers børn fra Vejle, en skrædders enke fra Skælskør – og en overraskende koncentration af danskere i Chicago omkring år 1900. Med udgangspunkt i Julie BECH og hendes søskende folder der sig et næsten systematisk udvandringsmønster ud, som ligner det, vi i dag ville kalde familiesammenføring. Amerikanske folketællinger, passagerlister og kirkebøger viser ikke bare, hvem der rejste, men også hvordan de levede, arbejdede og blev amerikanere – uden helt at slippe Danmark.

Det begyndte alt sammen med med tipoldefars søster Thora Nielsine Johanne Caroline SCHIØTT (1838 – 1896). Hun var gift med skrædder Thomas MALMQUIST, der døde i Skælskør i 1872 og var født i Skåne i 1828. Sidstnævnte er (endnu) ikke bekræftet.

Thora og sønnen Hans Adolph Kjøge MALMQUIST (1870 – 1939) rejste til Chicago i 1894 med S.S. Hekla på et tidspunkt, hvor det tog 20 dage at nå til New York. Af den originale passagerliste, der er vist længere nede, fremgår, at hun og sønnen rejste på anden klasse. Jeg har tidligere skrevet om MALMQUIST her.

Hans Adolph Kjøge MALMQUIST giftede sig 7. august 1901 med Julie BECH (1881 – 1965). Julie var datter af kurvemager i Vejle Henrich Gregersen BECH (1842 – 1890) og hustru Anne Cathrine RASMUSSEN (1843 – 1894). De fik i alt ti børn.

Og så kunne jeg ikke lade være at forfølge alle de andre børn af kurvemageren dvs. Julies søskende. To var døde. Det viste sig, at seks af de resterende otte børn udvandrede til Chicago og giftede sig med andre udvandrede danskere, der typisk også kom fra Vejle og var døbt og konfirmeret i Sankt Nicolai. Et barn (Ejnar BECH (1887 – 1964)) meldte sig ind i baptistkirken i Vejle og blev gift og døde som baptist. Ejnar blev adopteret af maskinarbejder Jens Kristian Haase efter sin fars død.

Jeg har sporet samtlige danskere med dåb og de første folketællinger i Danmark, og der er ingen tvivl. Det ligner næsten det, vi i dag vil kalde familiesammenføring. Der er tale om en sand danskerkoloni i Chicago på USA’s vestkyst. Arbejdet har givet mig 23 nye personer.

En måneds adgang til Ancestry

Jeg har købt en måneds adgang til Ancestry, hvor jeg så har adgang til blandt andet de amerikanske folketællinger, der er uhyre meddelsomme. Folketællinger i USA er formentlig foregået ligesom i Danmark ved, at man sendte en tællingskommisionær rundt fra hus til hus eller også har folk selv indberettet. Ancestry har kilder på alt. Det er 295 kr. værd.

På Ancestry ligger der også adskillige scanninger af originale dokumenter, så man kan sidde og fordybe sig i passagerlister og dokumenter vedrørende statsborgerskab. Billedet herunder er den originale passagerliste fra S.S. Hekla, hvor Thora og Hans Adolph Kjøge rejste på anden klasse. Det øverste navn “Køster” er også lidt interessant. En dåb og en “faddderanalyse” viste nemlig følgende:

Congregational Records, Gethsemane > Chicago > Illinois:

“Emil Kjøge Malmquist, Søn af Adolph Malmquist og Hustru Julie (født Bech), født den 25de Juni 1902 i Chicago, blev døbt i den treenige Guds Navn den 21de Juni 1903. Faddere, John Christensen, Aage Bech, Emilie Christensen, Emilie Køster.”

John Christensen = Johannes Kristensen
Aage Bech = moderens bror
Emilie Christensen = moderens søster gift med Johannes Kristensen/John Christensen
Emilie Køster = ? men i hvert fald er hun gift med gartner Viggo B. Køster

Indledningsvist troede jeg, at deres mor Anne Cathrine RASMUSSEN (1843 – 1894) tog med til Amerika, men det gjorde hun ikke. Hun døde i Vejle – Sankt Nikolaj Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, hvor alt resten er foregået.

Det er ikke altid enentydigt, hvornår udvandringen har fundet sted. Det kan variere med et, to eller tre år men foregår typisk i slutningen af 1890’erne eller lige i begyndelsen af 1900-tallet. Nogle af dem er meget unge (ned til 15 år), da de udvandrer. Igen får jeg fornemmelsen af, at nogen har skrevet hjem til Danmark og fortalt om de gode muligheder, der er i USA, og så har de begivet sig på vej.

De er hele tiden i beskæftigelse enten på fabrik eller også som små selvstændige erhvervsdrivende i form af fx mekanikere. Kvinderne er syersker eller broderer. De er aldrig arbejdsløse. De første år bor de til leje, men senere ejer de deres eget hus.

De opnår alle statsborgerskab efter at have været i USA ca. 10 år. Billedet herunder er Hans Adolph Kjøge MALMQUISTs statsborgerskabsbevis, hvor han har været i USA de ti år.

 

Hans Adolph Kjøge MALMQUIST og Julie BECH får et ukendt antal børn. Tre af dem har jeg styr på, selv om deres navne “amerikaniseres” og mellemnavnene kun er vist med et bogstav og et punktum. På fx William Beck MALMQUIST (1911 – 1983) ligger der både en original kirkebog fra dåben, der er ført på dansk, så det må være den danske kirke, og en original dødsattest, hvor man også får hans efterlevende hustru Janet DODSON (1911 – 2000) oplyst. Det er helt vildt.

Sammenhængen til Danmarks største slavehandler

Når dette interesserer mig så meget, skyldes det, at navnet “Adolph Kjøge” med stor sandsynlighed nedstammer fra Jens Adolph KIØGE ((1746 – 1789), der var Danmarks største slavehandler. Det påstår i hvert fald forfatteren Thorkild Hansen i bogen “Slavernes kyst” (Gyldendal, 1967).

Det er mange år siden, jeg kortlagde, at han er min tip-4-oldemors bror. Det kunne jo være sjovt, hvis jeg kunne fortælle amerikanerne det. Mon ikke de ville være interesserede?

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Endnu en udvandrer til Amerika

Johan Rubring MALMQUIST

Endnu en udvandrer til Amerika

Endnu en brik falder på plads i MALMQUIST-puslespillet. Johan Rubring MALMQUIST rejste allerede i 1887 til Hudson i Wisconsin – syv år før mor og lillebror fulgte efter. Dermed tavsheden i de danske kilder. Fundene er gjort hjemme ved skrivebordet, i originale arkivalier, og viser igen, hvordan systematisk slægtsforskning kan forvandle formodninger til dokumenteret viden.

  • Nu ved jeg, hvorfor mor og søn rejste til Amerika i 1894: Johan Rubring rejste syv år tidligere i forvejen til Hudson i Wisconsin med et af Thingvalla linjens skibe.
    • Topbilledet forestiller linjens “SS Norge”.
  • Så nu ved jeg, hvorfor jeg ikke har kunnet finde noget om dem i Danmark: de immigrerede simpelthen.
  • Alt er fundet hjemme ved skrivebordet i de originale kilder.

Jeg mangler at finde: David Theodor Samuel (født 8 Jul. 1861) og Emilie Rasmine Christine Constance (født 5 Feb. 1867) – begge i Skælskør. Gad nok vide om de også rejste til det forjættede land, og det er derfor, jeg ikke kan finde spor af dem her i landet?

Professor Jørn Brøndal har en meget interessant artikel på lex.dk om danskerne, der rejste til USA. Han har så mange statistiske oplysninger, så man kan se, at udvandringen fra Danmark var helt enorm. Man søgte bedre livsomstændigheder – på et tidspunkt er lønningerne i USA ca. tre gange så høje som i Danmark. Det kunne selvfølgelig få enhver til at tage afsted.

Proces

Projekt: Lægdsruller – register over tilflyttere til København.

Arkivskaber: 1. udskrivningskreds.
Arkivserie: Landrulle, Register til tilgangslister- 1. lægd.
Indhold: 1885 J

Johan Rubring er vist med nr. 4059:

MyHeritage havde i deres originale dokumenter noget de kaldte “Danmark, Københavns udvandringsfortegnelse, 1869-1908”.

Herefter prøvede jeg Rigsarkivets hjælpeside om udvandring. Den er virkelig god.

Jeg landede lige lukt i “Københavns Politi, 3. Politiinspektorat. Register over udvandrere 1885 – 1887. Direkte“. Registeret er let læseligt og ordnet alfabetisk. Johan Rubring er at finde på opslag 157 af 260 opslag. Ham måtte jeg bladre mig frem til, men jeg havde allerede en henvisning, der dog var udokumenteret, om at hans forevisningsdato formentlig var engang i 1887.

Når jeg forsøger at læse sidste opholdssted, får jeg det nærmest til “Olsker”, men når han i februar 1885 bor sammen med mor og lillebror i Herluf Trollesgade i København, er Bornholm nok ikke så sandsynlig. Han er født i Skælskør, men det kan jeg ikke rigtig få det til. Københavns Politi har ikke anført de krævede oplysninger om både fødested og sidste opholdssted.

I folketællingen 1885 i København, er han snedkerlærling, hvilket passer perfekt til registerets oplysninger.

Stiller man registerets oplysninger op som en tabel, ser det sådan ud:

Udvandrerens fulde Navn: Malmquist, Johan
Stilling: Snedker
Fødested og sidste Opholdssted ?
Alder 22
Bestemmelsessted: Hudson, Wisc.
Kontraktens Nr. og Litra 516
Kontraktens ForevisningsDato 16/3 (1887)
Anmærkning Thingv

Det passer som fod i hose med, at han er registreret med nedenstående på Ellis Island:

Hvad jeg forestiller mig:

Da det er mine tip-tip-oldeforældres barnebarn og altså ret tæt på, er det sjovt at lade tankerne gå på rov: Johan Rubring har skrevet hjem til familien om, hvor dejligt der er i Amerika, så de skulle da tage at følge trop.

De kommer først syv år senere. Jeg forestiller mig, at det er den tid, det tager at spare sammen til billetten, når man er hhv. bogholderske og snedkerlærling.

Noget af tiden er sikkert også gået med i det hele taget at beslutte sig for rejsen. Johan Rubrings mor Thora er trods alt 56, da de rejser. I dag er 56 år ingen alder, men i 1894 ansås man måske for olding, når man var 56?

Det er ikke gætteri, at det er mennesker, man har kendt i min slægt, for min morfars søster Thora var opkaldt efter Johan Rubrings mor Thora, der igen var opkaldt efter et endnu ældre medlem af slægten.

FamilySearch

FamilySearch er et godt søgeredskab, for kvaliteten af oplysningerne er mindst 50 gange bedre end det sted, jeg elsker at hade, og så stilles det til rådighed kvit og frit. Der er ingen pengestærke israelsk bagmænd, der profiterer af min hobby.

Af FamilySearch ser det ud som om, også Johan Rubring gifter sig med en dansk kvinde, der vist er noget yngre end ham selv. Jeg vil gerne have det bekræfte, så jeg har lavet en forespørgsel i Danske Slægtsforskeres Forum, der har adgang til nogle betalingssider og blandt andet kan finde folketællingen 1910, som har mange fine oplysninger.

Jeg elsker at samle det puslespil, hvor alle brikkerne skal passe sammen – især når de gør det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Endelig nogen der tog rejsen til Amerika

Malmquist til Chicago

Endelig nogen der tog rejsen til Amerika

Når mennesker pludselig forsvinder i kilderne, er Amerika altid et sted at lede. En oprydning i mine data førte til familien Malmquist i Skælskør – næsten usynlige i Danmark, men pludselig meget tydelige på den anden side af Atlanten. Med hjælp fra udvandrerarkivet, registerblade og frivillige slægtsforskere falder brikkerne på plads: en enke på 56 år, en søn med mod på maskinværksteder og et nyt liv i Chicago.

Det er helt fantastisk, hvad man nu til dags kan sidde hjemme og finde. Og det er alt sammen fund, der kan dokumenteres.

Min rejse gennem databasen, hvis formål det er at rydde op i alle mine data og supplere med ægtefæller og evt. børn, har bragt mig til familien Malmquist i Skælskør, som slet ikke er uinteressant, fordi de stort set er umulige at finde. Man skulle tro, at navnet “Malmquist” var nemt, især når alle børnene har meget specielle navne fx “David Theodor Samuel” eller “Johan Rubring”, men de var som sunket i jorden, indtil i nat …

Præsentation af familien

Svenske Thomas MALMQUIST (1828 – 1872) giftede sig i 1858 med min tipoldefars søster Thora Nielsine Johanne Caroline SCHIØTT (1838 – 1896). Han drev skræddervirksomhed i Skælskør Købstad. Hun blev enke i 1872, idet han døde af lungesvindsot.

De fik i alt seks børn – tre af hvert køn, kun en dødfødsel.

Det Danske Udvandrerarkiv

Når folk er som sunket i jorden, skal man altid se efter, om de tog turen til USA. En søgning på “Malmq%” gav 456 forslag, men de var hurtigt kigget igennem, da de flestes sidste opholdssted før afrejsen var Sverige, og det var trods alt ikke relevant.

Moderen rejste med den yngste søn i juni 1894 med det gode skib “Hekla”. Det er nu meget friskt af en kvinde på 56 at beslutte sig for et nyt liv i det forjættede land.

Direkte “Hekla”, Malmqvist, Thora, Enke, Kbhvn., 56, Chicago, USA, 850, 6/6 1894
Direkte “Hekla”, Malmqvist, Hans Adolf, Mekaniker, Kbhvn., 24, Chicago, USA, 849, 6/6 1894

For at det kunne passe, skulle de have København som sidste opholdssted før af-/udrejsen. Jeg fandt moderen i politiets registerblade i 1892, hvor hun den 1/5-1892 bor på Nørrebrogade 51, 2. sal. Hun ernærer sig om “Bogholderske”.

I 1885 bor både moder og søn på Herluf Trollesgade nr. 16. Kilde: Københavns Amt, Københavns gader – H, Herluf Trollesgade, 1885 – opslag: 53 af 79 opslag

Hjælp fra Danske Slægtsforskeres Forum

En hjælper i Danske Slægtsforskeres Forum fandt en masse oplysninger, der alle ser ud til at passe. Jeg er lidt i tvivl, om de immigrerer i 1893 eller 1894, men der er ingen tvivl om, hvorvidt det er dem eller ej.

Sønnen gifter sig med en dansk kvinde, Julie Beck, der muligvis er født den 3. juli 1881. Hende har jeg endnu ikke fundet født i Danmark. Hun er muligvis død 21. nov. 1965 i Santa Clara, Santa Clara, Californien.

Sønnen Hans Adolph Kjøge MALMQUIST dør 8 Dec. 1939 i Bellingham, Whatcom, Washington, jfr. findagrave.com og moderen Thora Nielsine Johanne Caroline SCHIØTT dør 14 Jan. 1896 i Chicago, Cook, Illinois, og altså når hun kun at få et par år i USA.

Jeg har fået et meget fint billede af sønnens gravsten. Det er vist herunder: (Teksten fortsætter under billedet).

Den amerikanske folketælling for 1910 er uhyre oplysende:

Navn: Adolph K Malmquist
Alder i 1910: 39
Fødselsdato: 1871
Fødested: Danmark
Bopæl i 1910: Chicago Ward 28 (Chicago), Cook, Illinois, USA
Journalnummer: 2b
Gade: Mozart St
Ancestry: Hvid
Køn: Mand
Indvandringsår: 1893
Forhold til husstandens overhoved: Husstandens overhoved
Civilstand: Gift
Faders fødested: Danmark
Mors fødested: Danmark
Modersmål: Engelsk
Erhverv: Maskinarbejder
Branche: Maskinværksted
Arbejdsgiver, ansat eller andet: Lønmodtager
Bolig – ejet eller lejet: Lejet
Gård eller hus: Hus
Naturalisering: Naturalisering
Kan læse: Ja
Kan skrive: Ja
Folketællings distriktnummer: 1222
Gift i: 8
Antal fødte børn: 2
Antal levende børn: 2
Arbejdsløs: Nej
Antal uger som arbejdsløs: 0
Folketællingsår: 1910
Adolph K Malmquist: 39: Hoved (Familiens overhoved)
Julie Malmquist: 28, Kone
Emil K Malmquist, 7, Søn
Helen E Malmquist, 6, Datter

Frivilliges indsats

Uden en massiv indsats fra frivillige igennem mange, mange år, havde alt dette ikke været muligt. Jeg vil altid være fascineret af at sætte mange kilder sammen og på den måde danne menneskers hele livs-puslespil.

David Theodor Samuel

En anden af sønnerne – David Theodor Samuel MALMQUIST – havde jeg for mange år siden noteret som fadder i Thyregod ved en af slægtens sønners dåb i Thyregod. Nu fik jeg lige sat helt på plads, at det var i maj måned 1882, hvor han var ungkarl i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt. Han var da 20 år.

Nu udestår det at finde ud, hvad der blev af ham.

Der er jo den mulighed, at også de resterende børn rejser til det forjættede land.

Opdatering den 4. januar 2026: Det viser sig, at en ældre søn ved navn Johan Rubring MALMQUIST rejste i forvejen syv år før i 1887.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.