Julebrev “From All of Us to All of You”
Glædelig jul!
Indholdsfortegnelse
Julebrev “From All of Us to All of You”
Risalamanden er klar. Jeg ved godt, hvem der får mandlen. Jeg har købt en Kvik Jul hos Aarstiderne, så menuen er traditionel med and, de to typer kartofler, den gode sovs og rødkål.
Jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg, at julen er børnenes fest. Jeg har hørt om et barnebarn på tre år, der har syntes, at det var så spændende, at nissen boede ude på trappen og skulle have grøden, der blev stillet frem. Nu venter hun på julemanden, der helt sikkert kommer forbi. Sådan skal det også være.
Da jeg var barn, og mens min far levede, var det største faktisk Walt Disneys Juleshow, og jeg elskede Chip og Chap. Min morfar kom med lyntoget fra Odense, og sammen tændte vi for fjernsynet kl. 16:00. Det var hyggeligt.
Nu har jeg det lidt svært med alt det, der er så koncentreret i december. Folk skal nå det hele på den halve tid, og alt det, der er bygget op til, er overstået kl. 23:00.
Jeg har aldrig brudt mig om hverken pakkeleg eller julefrokoster, men jeg var nødt til at deltage, mens jeg var på arbejdsmarkedet, for eller var jeg for sær. Og de år jeg var chef, kunne jeg slet ikke undlade at deltage.
Jeg har talt med flere voksne, der i virkeligheden ikke rigtig orker juleaften. Da jeg gik mine daglige 5.500 skridt i dag, mødte jeg flere, der gik afsted med de blå ikea-poser fyldt med gaver. Det var svært at se, om de nød det.
Selvfølgelig ville jeg lyve, hvis jeg ikke synes, det er lidt svært, og at jeg føler mig en smule marginaliseret. Jeg er vant til at være alene og er glad for det, men den 24/12 kan føles lidt ensom, men jeg ved, det går over, og i morgen er det helt sikkert ovre. Det værste er den særlige julestilhed mellem 16:00 og 18:00. Men det overstås også.
Det er en fin aftes til at gøre status – hvorfor vente til den 31.?
Det har været et godt år.
Særligt har jeg glædet mig over mine mange trofaste læseres mange kommentarer til artiklerne her på siden. Det er en vældig god måde at være i kontakt med omverdenen på. Og det er et godt fællesskab om min særinteresse “Slægtsforskning”. Jørgen prøver tålmodigt at lære mig om magien ved lægdsrullerne og en eller anden dag, lykkes det mig vel at gennemskue metoden. Jeg kan godt lide læreprocessen, og jeg har i mange år været næsten flov over ikke at have gennemskuet dem. Nu skal det altså være.
En af mine mest trofaste læsere og kommentatorer (med 597 kommentarer) gennem 10 år, Henny Stewart, gik bort i september 2024. Især da jeg var syg, skrev Henny mange indsigtsfulde og til tider opmuntrende kommentarer. Tak for dem alle Henny!
I 2024 har jeg udgivet 260 artikler, hvis ellers koden vist til højre er rigtig, så det har også været et produktivt år. Hver artikel tager typisk et par timer alt inklusive herunder at finde illustrationer og give dem en passende størrelse plus to gange korrekturlæsning, og alligevel overser jeg altid noget.
Det svarer faktisk til 23,8 pct. af en fuldtidsstilling 🙂 Jeg nyder skriveprocessen og synes, emnerne står i kø. Jeg har altid noget at skrive om, og jeg nyder det. Når man øver sig, bliver man typisk også lidt bedre til det.
Jeg har fået lov at skrive et par artikler til bladet “Slægtsforskeren”, der udgives af Danske Slægtsforskere, og hvor vores redaktør Kathrine Tobiasen er meget inspirerende, og det er tydeligt, at hun gennemgår tilsendte udkast grundigt. Hun forholder sig virkelig til det, man skriver og foreslår ofte udvidelser, der kan gøre artiklen mere læseværdi. I næste nummer vil du finde en artikel om at bruge interviews som led i slægtsforskningen.
Jeg fik fem frieksemplarer af nr 4/2024, så hvis du (endnu) ikke er medlem, men gerne vil læse bladet, kan jeg sende et eksemplar til dig. Du skal selv betale portoen.
Oprydningen i slægtsdatabasen går godt. I år har jeg haft fat i 583 personer, for der er så mange muligheder nu. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan livet som slægtsforsker tog sig ud for 20 år siden.
Jeg har lavet et regneark, der hjælper mig med at holde styr på, hvem jeg har haft fat i. Det er faktisk ret velfungerende. Et udsnit af arket er vist næstnederst. Den vigtigste kolonne er ‘Stikord om “nyt”‘, som viser noget af alt det, man nu kan sidde hjemme ved skrivebordet og tilføje. De gule er aner.
Regnearket har også en rulleliste med de “lovlige” stikord, for ellers ville der ikke være konsistens. Jeg kan kun indsætte de stikord, listen viser. Udsnit af rullelisten er vist nederst.
Og så fik jeg malet! Det var virkelig tiltrængt efter 17 år uden, men det var en hård tid uden mine daglige sysler. Jeg var glad, da det var overstået, og jeg kunne vende tilbage til mit eget liv.
Endnu en gang: Glædelig jul!
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Hanne B. Stegemüller 
Hanne B. Stegemüller 
Nu har jeg kigget nøje på informationerne om Jens Jensen. Ved Frederikkes vielse med Laurits, ses det at hun er enke efter første ægteskab og det fremgår hvilken dato Jens er død. Det må vi tro på er sådan. Derved lukker vi den anden Jens Jensen ude (ham du har set i lægdsrullen for 1890 2. udskrivningskreds opslag 46).
Den Jens der blev gift med Frederikke må således være ham der er født 16. april 1867 og hvis far er Andreas. Han optræder kun en enkelt gang i lægdsrullen, nemlig i http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=19283&side=35&height=911 .
Her fremgår ikke at han er flyttet til andre lægd, og derfor kan han ikke findes nogen steder i andre ruller. Han er død inden tilgangsrullen omskrives og er derfor ikke i den. Det ses at han er på session i 1890 og at han stiller ved 1. artilleri bataljon 4. juni 1890. Det fremgår af gode grunde ikke hvornår han hjemsendes, idet han er død under tjenesten. Det fremgår at han er død i 1890, og det fremgår af https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=148865#148865,24604563 at han døde 12. juli af tuberkulose og meningitis i Citadel sogn. jvf. linket fra Mike i en tidligere kommentar. Det ses på denne måde at man ikke skifter lægd når man indkaldes til tjeneste.
Jeg skal beklage at have medvirket til forvirringen ved at mene at der kunne være tale om den anden Jens Jensen.
@ Jørgen
Jeg har allerede opdateret alle kendte informationer vedr. Jens Jensen herunder hans vielse, enkens vielse osv.
Så er vi helt enige om det hele. Og så forstår jeg meget bedre. Du skal ikke beklage. Jeg takker for hjælpen.
Nej, der er ingen grund til at vente med at gøre status, til året er helt omme. Der har da elles været gang i den i 2024.
Jeg takker hjerteligt for den venlige bemærkning om lægdsruller. Jeg skal lige om lidt, når jeg er færdig med denne kommentar, sende en mail med et par dokumenter, som kan bruges til at tydeliggøre, hvorledes lægdsrullerne fungerer. Jeg har bl.a. brugt dem til at finde sønner født før 1799, hvor kirkebogen brændte ( https://jcarlsen.dk/getperson.php?personID=I145&tree=jc1 ) og hvorledes en oldefar bevægede sig gennem nogle sogne ( https://jcarlsen.dk/getperson.php?personID=I116&tree=jc1 ). Det virker, gør det.
Det vigtigste råd, når man skal arbejde med lægdsruller, er at læse “Læs her” på Rigsarkivets hjemmeside. Den side skal man altid kunne vende tilbage til, hvis man ikke lige kan huske et eller andet, fx. hvornår var det nu man ikke længere skulle i lægdsrullerne fra fødslen.
@ @ Jørgen
Ja, det har været et godt år. Det er egl. lidt vildt at jeg har bruget næsten 24 pct. af et årsværk på at skrive artikler til hjemmesiden …
Jeg er ikke i tvivl om, at det med lægdsruller virker – når man ellers kan finde ud af hvordan. Tak for de tilsendte dokumenter, som jeg ikke har fået set på endnu. Men det vil jeg gøre. Der er også en meget fin beskrivelse i mit favoritopslagsværk “Find din slægt og gør den levende”. Kan du sige mig, hvordan jeg kan komme videre med den kære Jens Jensen? https://tng.stegemueller.dk/getperson.php?personID=I5321&tree=HBS
Jeg har dette, men jeg forstår ikke, hvad jeg egl. kan bruge informationerne til. På en eller anden måde kører det i ring/det bliver cirkulært forstået på den måde, at når jeg fx først ved, at han er født i Nykøbing, kan jeg finde ham i lægd 13, men når jeg ikke ved fra en kirkebog, hvor og hvornår han er død, kan jeg ikke finde ham i lægdsrullen, for jeg ved ikke hvor jeg skal lede, og det er jo jo dødsfaldet, jeg leder efter. Jeg håber, du forstår, hvad jeg forsøger at forklare.
2. Udskrivningskreds amt, J, 1885, Tilgangsrulle Lægd 1 – 178 – opslag: 13 af 461 opslag
Lægd 13: J 10 Jens Jensen. Fader: Hmd Andreas Jensen. Født Nykjøbing Sjælland 1867 d. 16/4. 1 Art Btl. Mødt 4/6 90. Vedtegninger: 1890 EK 4, B-821. Død
EK = Egentlig Krigstjeneste.
Ikke fundet:
2. Udskrivningskreds amt, M, 1888, Omskrevet 1899 Lægd 1 – 178
2. Udskrivningskreds amt, M, 1888, Tilgangsrulle Lægd 1 – 178
2. Udskrivningskreds amt, O, 1890, Tilgangsrulle Lægd 1 – 178
2. Udskrivningskreds amt, P, 1891, Hovedrulle, omskrevet 1902 Lægd 1 – 178
2. Udskrivningskreds amt, P, 1891, Tilgangsrulle Lægd 1 – 178
Apropos lægdsruller.
“Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver” af Jørgen Green er en god hjælp til at finde ud af, hvordan man finder rundt i militære arkivalier.
Min bog er fra 2009. 1. udgave og 1. oplag. Om der er kommet en nyere udgave ved jeg ikke, men den er stadig god som opslagsværk. Jeg har en fornemmelse af, du ofte foretrækker en fysisk bog.
Jeg har netop fundet den frem fra hylden fordi jeg roder med aner på Holmen i 1690´erne.
@ Mike
Du har helt ret i, at jeg ofte foretrækker en fysisk bog. Det skyldes, at jeg har det som om, jeg lærer det bedre, når der er tale om en fysisk bog.
Jeg vil lede efter bogen, du omtaler. Tak for omtalen!