Indlæg

/6 Kommentarer/i /af

Julebrev “From All of Us to All of You”

Julebrev "From All of Us to All of You"

Glædelig jul!

Julebrev “From All of Us to All of You”

Risalamanden er klar. Jeg ved godt, hvem der får mandlen. Jeg har købt en Kvik Jul hos Aarstiderne, så menuen er traditionel med and, de to typer kartofler, den gode sovs og rødkål.

Jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg, at julen er børnenes fest. Jeg har hørt om et barnebarn på tre år, der har syntes, at det var så spændende, at nissen boede ude på trappen og skulle have grøden, der blev stillet frem. Nu venter hun på julemanden, der helt sikkert kommer forbi. Sådan skal det også være.

Julebrev "From All of Us to All of You"Da jeg var barn, og mens min far levede, var det største faktisk Walt Disneys Juleshow, og jeg elskede Chip og Chap. Min morfar kom med lyntoget fra Odense, og sammen tændte vi for fjernsynet kl. 16:00. Det var hyggeligt.

Nu har jeg det lidt svært med alt det, der er så koncentreret i december. Folk skal nå det hele på den halve tid, og alt det, der er bygget op til, er overstået kl. 23:00.

Jeg har aldrig brudt mig om hverken pakkeleg eller julefrokoster, men jeg var nødt til at deltage, mens jeg var på arbejdsmarkedet, for eller var jeg for sær. Og de år jeg var chef, kunne jeg slet ikke undlade at deltage.

Jeg har talt med flere voksne, der i virkeligheden ikke rigtig orker juleaften. Da jeg gik mine daglige 5.500 skridt i dag, mødte jeg flere, der gik afsted med de blå ikea-poser fyldt med gaver. Det var svært at se, om de nød det.

Selvfølgelig ville jeg lyve, hvis jeg ikke synes, det er lidt svært, og at jeg føler mig en smule marginaliseret. Jeg er vant til at være alene og er glad for det, men den 24/12 kan føles lidt ensom, men jeg ved, det går over, og i morgen er det helt sikkert ovre. Det værste er den særlige julestilhed mellem 16:00 og 18:00. Men det overstås også.

Det er en fin aftes til at gøre status – hvorfor vente til den 31.?

Det har været et godt år.

Særligt har jeg glædet mig over mine mange trofaste læseres mange kommentarer til artiklerne her på siden. Det er en vældig god måde at være i kontakt med omverdenen på. Og det er et godt fællesskab om min særinteresse “Slægtsforskning”. Jørgen prøver tålmodigt at lære mig om magien ved lægdsrullerne og en eller anden dag, lykkes det mig vel at gennemskue metoden. Jeg kan godt lide læreprocessen, og jeg har i mange år været næsten flov over ikke at have gennemskuet dem. Nu skal det altså være.

En af mine mest trofaste læsere og kommentatorer (med 597 kommentarer) gennem 10 år, Henny Stewart, gik bort i september 2024. Især da jeg var syg, skrev Henny mange indsigtsfulde og til tider opmuntrende kommentarer. Tak for dem alle Henny!

Julebrev "From All of Us to All of You"I 2024 har jeg udgivet 260 artikler, hvis ellers koden vist til højre er rigtig, så det har også været et produktivt år. Hver artikel tager typisk et par timer alt inklusive herunder at finde illustrationer og give dem en passende størrelse plus to gange korrekturlæsning, og alligevel overser jeg altid noget.

Det svarer faktisk til 23,8 pct. af en fuldtidsstilling 🙂 Jeg nyder skriveprocessen og synes, emnerne står i kø. Jeg har altid noget at skrive om, og jeg nyder det. Når man øver sig, bliver man typisk også lidt bedre til det.

Jeg har fået lov at skrive et par artikler til bladet “Slægtsforskeren”, der udgives af Danske Slægtsforskere, og hvor vores redaktør Kathrine Tobiasen er meget inspirerende, og det er tydeligt, at hun gennemgår tilsendte udkast grundigt. Hun forholder sig virkelig til det, man skriver og foreslår ofte udvidelser, der kan gøre artiklen mere læseværdi. I næste nummer vil du finde en artikel om at bruge interviews som led i slægtsforskningen.

Jeg fik fem frieksemplarer af nr 4/2024, så hvis du (endnu) ikke er medlem, men gerne vil læse bladet, kan jeg sende et eksemplar til dig. Du skal selv betale portoen.

Oprydningen i slægtsdatabasen går godt. I år har jeg haft fat i 583 personer, for der er så mange muligheder nu. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan livet som slægtsforsker tog sig ud for 20 år siden.

Jeg har lavet et regneark, der hjælper mig med at holde styr på, hvem jeg har haft fat i. Det er faktisk ret velfungerende. Et udsnit af arket er vist næstnederst. Den vigtigste kolonne er ‘Stikord om “nyt”‘, som viser noget af alt det, man nu kan sidde hjemme ved skrivebordet og tilføje. De gule er aner.

Regnearket har også en rulleliste med de “lovlige” stikord, for ellers ville der ikke være konsistens. Jeg kan kun indsætte de stikord, listen viser. Udsnit af rullelisten er vist nederst.

Og så fik jeg malet! Det var virkelig tiltrængt efter 17 år uden, men det var en hård tid uden mine daglige sysler. Jeg var glad, da det var overstået, og jeg kunne vende tilbage til mit eget liv.

Endnu en gang: Glædelig jul!

Julebrev "From All of Us to All of You"

 

Julebrev "From All of Us to All of You"

 

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Jeg kan ikke holde alt det mad ud

Jeg kan ikke holde alt det mad ud

Julehygge er lig mad

Jeg kan ikke holde alt det mad ud

Vi skriver kun onsdag den 16. oktober, men alligevel er det længe siden, man skulle skynde sig at tilmelde sig diverse julemesser og -arrangementer, hvis man ville være sikker på at få en plads ved de riges veldækkede bord.

Jeg har intet imod julen eller det at samles og evt. det at samles i kirken. Det er en smuk tradition og fortælling, og netop i år har vi mennesker nok at bede for (Ukraine, Gaza, Libanon og Israel). Men jeg er holdt op med at holde jul, for jeg kan holde alt det mad ud. Jeg kan ikke holde ud, at fokus er på det, vi skal spise, når vi samles, også selvom menuen er den samme, som den har været de seneste 25 år. Der er intet nyt under solen.

For mig er mad, noget man spiser, når man er sulten. Er man flere sammen om måltidet, er det kun hyggeligt. Er køkkenet stort nok til det, er det også enormt hyggeligt at lave maden sammen. Det er ikke så længe siden, psykologen fortalte, at mange af hendes klienter med en eller anden form for autismespektrumforstyrrelse har et lidt atypisk spisemønster. Endnu en gang må jeg give hende ret. Vågner jeg fx kl. 02 og er sulten, står jeg da op og laver mad. Det er godt, jeg bor alene 🙂

Der er millioner af mennesker i verden, der sulter. Alene i Danmark er der masser af mennesker, der lever på fattigdomsgrænsen og er afhængige af julehjælpen, når de vil give deres børn julegaver, som er på niveau med klassekammeraternes. Og nu er jeg på forhånd klar over, at der vil være nogle, der tænker – eller måske endda skriver – at muslimer henter julehjælp, og det burde de ikke. Mit svar er ganske enkelt: »Vi hjælper, fordi vi er kristne«. Og længere er den ikke.

Herudover er der hele debatten om, hvor vi skal være i år, og hvem vi skal være sammen med, når vi nu var hos Egon sidste år og endda havde inviteret tante Magda og hendes nye kæreste med. Den slags finder jeg også ret anstrengende, og forhandlingerne om det begynder også allerede i oktober.

Alternativ jul

Af ovenstående grunde holder jeg alternativ jul, hvilket passer mig fint. Jeg kan ikke lige huske, hvad jeg lavede juleaften i 2023. I 2022 installerede jeg det lille vidunder af en Synology NAS juleaften. Det var simpelthen så hyggeligt. Der var ingen diskussioner om madlavningen, gåsen brændte ikke på, sovsen var perfekt, og jeg slap for Egon, tante Magda og hendes nye kæreste.

Jeg skal have planlagt en eller anden hyggelig ting til den 24. december i år og også noget til nytårsaften; sidstnævnte har jeg aldrig brudt mig om. Desværre mangler jeg ikke en ny server eller lignende. Men så finder jeg nok på noget andet. I hvert fald skal jeg ikke være en del af »juleræset«, som folk nedsættende kalder det, uagtet de selv medvirker til det. Det har jeg (heller) aldrig forstået.

Jeg kan ikke holde alt det mad ud

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Glædelig jul til læsere og brugere

Glædelig jul til mine læsere og brugere

Jul med Aspergers syndrom

Glædelig jul til læsere og brugere

Først og fremmest ønskes du en glædelig jul med dem, du (forhåbentlig) holder mest af at være sammen med. Forhåbentlig har forventningerne ikke været så store, at de kun kunne skuffes. Forhåbentlig kunne du lide gaverne og forhåbentlig fik du mandlen også i år. Tak for alle dine kommentarer og besøg på hjemmesiden i år. De betyder meget for mig.

Jeg er selvvalgt alene men ikke ensom. Der er stor forskel på de to begreber. Alle dage skal ikke være ens og flyde sammen i en grå masse – selv om jeg ligesom Dan Turell holder af hverdagen – så jeg har selvfølgelig også fortæret det meste af en and og temmelig meget risalamande. Der er også til i morgen. Jeg sluttede aftenen med midnatsmessen fra Peterskirken, som det sig hør og bør, og glædede mig over at høre Pave Frans lange ud efter Putin fra sin kørestol. Det er ikke tit, han er så politisk.

Jeg havde en dejlig invitation til at være sammen med ditto mennesker men valgte at takke nej, fordi samværet med mange mennesker er utrolig anstrengende for den autistiske hjerne. Den overloades og er i en form for konstant alarmberedskab. Det er sikkert vanskeligt for jer “normale” at forstå, men for mig og mange andre autister er det et livsvilkår.

Julen er traditioner og måske også minder. Man skal være sammen med familien, hvis man har en. Det holder de fleste af. Julen kan også være svær: børnene skal efter en skilsmisse være hos den tidligere ægtefælle, mor blev igen for fuld, anden var tør, der er måske sygdom og død i familien eller noget andet, der bevirker, at “juledrømmen” kan gå itu. Efter den store opbygning, der har varet to måneder, kan det være svært at leve op til “juledrømmen”. Nogle får ondt i maven fra slutningen af oktober ved tanken om, hvordan de får det hele arrangeret til alles bedste i år.

Mit liv er anderledes. Jeg er mere en huleboer, der skal tage mig sammen til at gå ud i verden, eftersom jeg helst vil være hjemme ved min PC og mine forskellige særinteresser. Ikke mange vil hygge sig juleaften med at sætte en server op.

Psykologen har flere med Aspergers syndrom i sin praksis. Hun fortalte, at det at gå ud i verden, for mange autister er noget, der helst skal overstås, inden man kan komme hjem i hulen igen. Selvfølgelig må man gøre det af og til, hvis man ikke vil ende med at være alt for sær, og jeg har ikke noget imod andre mennesker, jeg har bare ikke så meget brug for dem. Skriftlig kommunikation og telefonsamtaler er min foretrukne måde at holde de sociale forbindelseskanaler vedlige på.

Apropos telefonsamtaler

Jeg har kontaktet Ældresagen (i ét ord) med henblik på at blive “Telefonven”. Det går ud på, at jeg med jævne mellemrum skal ringe et menneske op. Jeg har fortalt foretagendet lidt om mine interesser og præferencer og er spændt på, om de kan finde et match inden for tre måneder. Den flinke kvinde, jeg talte med, lød tvivlende. Kan det ikke lade sig gøre, er det ærgerligt, men det er bedre at være ærlig med det samme end at kede mig efter fire samtaler, så give op og dermed måske skuffe et andet menneske. Det ville ikke være ordentligt, og en vis form for ordentlighed er en vigtig værdi for mig.

Jeg er glad for diagnosen

Med diagnosen følger nemlig en blåstempling af det at være meget anderledes og noget sær (set fra manges synspunkt). Endelig kan jeg blive den, jeg altid har været.

De fleste autister er utrolig styrede af deres hjerne. “Normale” mennesker mærker måske som eksempel en forelskelse som et gryende begær, som de handler på og som Francesco Alberoni skrev allerede i 2002 i “Forelskelse og kærlighed” er det en momentan form for sindssyge. Og det er da også charmerende.

Nu er det temmelig mange år siden, jeg har været forelsket, men så vidt jeg husker 🙂 (Nej jeg ved det – det var et spagfærdigt forsøg på humor) startede det hele med en utrolig fascination af hendes intellekt og viden. Resten dukkede først op senere. Først hjerne, derpå sansning. Det er virkeligheden for mange autister, og det har ikke meget med sindssyge at gøre.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Glædelig jul!

Glædelig jul!

Glædelig jul

DR1’s Julegudstjeneste fra Risskov kører i baggrunden, stearinlysene er tændt, risengrøden blev kogt i går, og andebrystet ligger klar i køleskabet. Jeg har besluttet at gøre lidt ud af det trods alt. Der er meget, der kunne have været bedre i denne Corona-jul, men jeg ved, jeg ikke er alene om selv at skulle finde på noget meningsfyldt i år.

Jeg har lavet en hyggelig aftale med min ven René oppe på Mors: Vi skal mødes på FaceTime kl. 20:00, høre noget julemusik og snakke en times tid. Herefter er der sikkert et eller andet i TV, der kan bruges til at slå tiden ihjel. Og så er det overstået. Jeg skal bare frem til den 27. for at være igennem det.

Et mærkeligt år

Det har i sandhed været et mærkeligt år. Coronaen har fyldt det hele. Der er for mange mennesker, det har været for farligt at se – ikke for min skyld men for deres. Jeg har selv været relativt syg, men er nu blevet ‘repareret’, hvilket jeg er meget, meget glad for. For at holde Parkinsonismen væk skal jeg gå til ‘vedligeholdelses-ECT’ hver tredje uge startende den 4. januar 2021.

Det blev også året, hvor jeg indgav ansøgningen om førtidspension. Jeg har talt med min flinke sagsbehandler i kommunen, som fortæller, at de er ved at lægge sidste hånd på værket inden sagen kan forelægges for rehabiliteringsteamet.

De mangler at få udtalelsen fra egen læge, som jeg skal op til den 7. januar. Jeg havde en tid engang i november (var det vist), men jeg glemte at gå derop. Der er sat en time af, så vi kan nå at tale ordentligt sammen. Af hele mit hjerte håber jeg, at alle dem, der har udtalt sig, har indstillet mig til pension, for jeg kan ikke forestille mig at tage hul på det syvende fleksjob. Jeg er ikke en dovenkrop, og har aldrig været det, men det går ikke længere. De kognitive problemstillinger fylder for tiden vældig meget. Jeg kan ikke huske fra næse til mund, og så er det svært at passe et arbejde.

Gode telefonsamtaler

En god ting er der ved Coronatiden, og det er de mange telefonsamtaler, den kaster af sig. Jeg kan godt lide at tale i telefon og på den måde følge med i mine venners liv. Det er blevet så let at sende en SMS, en besked på Messenger, Facebook eller lignende. Men det er nu noget andet, når der er et levede menneske bag sammen med en klangfuld stemme. Nogle venner har jeg lært meget bedre at kende end før, fordi de også tør rulle sig ud.

Sammenhæng?

Du spørger måske dig selv, om ovenstående overhovedet hænger sammen? Det gør jeg sådan set også, men du har fået det, der trillede ud af ærmet.

Under alle omstændigheder ønsker jeg dig og dine en glædelig jul, hvordan den end ser ud – Corona eller ej.