Indlæg

/8 Kommentarer/i , /af ,

Corona-jul

Corona-jul

Hjemme

Corona-jul.

Jeg er endelig hjemme efter næsten to måneder på hospitalet. De har repareret mig for Parkinsonismen ved hjælp af 10 gange ECT (elektrochok), og det er jeg lykkelig for. Nu kan jeg gå rundt uden at falde og uden at fryse fast til gulvet. Jeg ryster ikke mere, og jeg behøver ikke at have nødkaldet om halsen længere. Det er fantastisk. Jeg kan holde på en kop, og jeg kan læse, hvad jeg selv skriver igen.

Jeg skal gå til vedligeholdelses-ECT hver tredje uge startende den 4. januar 2021. Jeg er meget spændt på, hvordan jeg klarer mig selv de dage: Hvordan kommer jeg ind ad dørene og evt. i min seng, når jeg nu ikke husker noget som helst fra ECT-dagene? Men måske kører den slags på rutinen?

Jul

Og så er der jo den allesteds nærværende jul. Min er blevet aflyst på grund af Corona. Vi skulle have været hos en ældre dame, der er lungesyg, så det tør vi ikke, da vi ikke indgår i hinandens sociale bobler i det daglige, og har derfor aflyst i sidste øjeblik. Så jeg skal ingenting, og det, synes jeg, er svært. Sædvanligvis findes der ting, man kan melde sig til, så man ikke skal sidde alene, fx Røde Kors’ “Julevenner”, men hvem tør invitere fremmede indenfor i år? Og jeg har først fået kigget på det i dag, så det er også for sent.

Hvad så? Ja så ingenting. Der er længe til 4. januar, hvor samfundet liver op igen. Heldigvis har jeg fået en aftale i distriktspsykiatrien den 29. december, så sker der da lidt mellem jul og nytår.

Tomrum

Jeg synes, jeg står med et stort tomrum, der varer 14 dage, og som jeg ikke ved, hvad jeg skal fylde i. Det får mig til at tænke over, om det nu også er den rette beslutning at søge førtidspension? Hvis jeg ikke engang kan fylde noget i 14 dage, hvordan fylder jeg så noget i resten af livet? På den anden side set kan jeg heller ikke forestille mig at skulle smøge ærmerne op og tage hul på det syvende fleksjob, for det går altid galt, når jeg bliver presset. Så er det, jeg ender på psykiatrisk afdeling igen. (Efterskrift i oktober 2021: jeg kan sagtens udfylde mine dage.  Jeg elsker at være blevet pensionist med virkning fra 1. maj 2021.)

Herudover vil jeg ikke kunne klare et job med den hukommelse, jeg render rundt med. I går sad jeg ved min elskede computer og skulle give FTP-adgang til slægtssiderne til Darrin Lythgoe ovre i USA, så han kunne lave en opdatering for mig. Om jeg kunne huske navnet på det program, man bruger til det, så jeg kunne aflæse adgangskoden? Jeg måtte op og ned ad listen i Windows adskillige gange, før jeg kom i tanke om, at programmet altså hedder ‘FileZilla’. I parentes bemærket har jeg brugt programmet i alle de år, jeg har haft hjemmesiden, og det er mange, faktisk siden 2005.

Der er ting, jeg kunne gøre, men jeg får dem ikke gjort. En af dem er at vaske, men det er nu også så umanerlig kedeligt.

Du og dine ønskes under alle omstændigheder en glædelig fjerde søndag i advent!

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/2 Kommentarer/i /af

Hvem skal jeg støtte?

Hvem skal jeg støtte?

Der er så mange muligheder

I december går det helt amok på Facebook – jeg mener amok med forskellige former for indsamlinger til nogle, der har det værre end mig, og som jeg derfor kunne støtte, da jeg ikke skal købe julegaver. Jeg kunne tage beløbet, jeg ellers ville have købt gaver for, og så  dele det ud på forskellige godgørende formål.

Der er så mange potentielle modtagere: Læger uden grænser, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, Kirkens Korshær, Børnehjælpsdagen, Børnetelefonen, Børns vilkår, Betalingshjælpen kun for piger, Psykiatrifonden, Sind osv.

Indtil videre har jeg syet pengene ind i madrassen ligesom Katrine Larsen i Matador, og der bliver de, selvom jeg godt kunne give en skilling her og der og føler, at jeg burde gøre det, når jeg har mere end dem, der mangler – både her i landet og i udlandet.

Betalingshjælpen kun for piger

Dette er navnet på en ‘lånegruppe’ på Facebook, hvor jeg af og til har udlånt mindre beløb og altid fået dem igen til aftalt tid helt uden problemer. Det har været i størrelsesordenen 1-200 kr. og aldrig mere end jeg tænkte, jeg kunne klare at miste.

På et tidspunkt lånte jeg så 400 kr. ud – men det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg så dem ikke igen. Låntager var helt umulig at komme i kontakt med og blokerede mig på telefonen. Beløbet var inden for en ramme, jeg tænkte, jeg kunne klare at miste, men alligevel var jeg sur, og er det stadig.

Jeg besluttede, at jeg aldrig ville låne så meget som 50 øre ud til nogen i den gruppe igen, så nu sidder jeg som en anden heks og følger med i, hvem der søger hvor meget til hvad. Jeg burde jo melde mig ud af gruppen og glemme alt om det, men det er altså en af mine usympatiske sider.

Kirkens Korshær

Denne organisation har dog fået mig til at lette på foret i madrassen, fordi jeg synes, de laver et fantastisk stykke arbejde både for de hjemløse og for udsatte familier. Her rammes jeg af tekster som at fattige børn også ønsker sig juletræ, risengrød og gaver til jul. Ja selvfølgelig gør de det, og det vil jeg gerne bidrage til. De fik de 400  kr., som jeg ikke fik tilbage. Så går det lige op 🙂

Danmission

For kun 41 kr. kan man sørge for skoleuniform, kladdehæfter og penalhus ti et år til et barn i Tanzania, hvor selve skolegangen er gratis. Alle mennesker kan undvære 41 kr., men jeg gjorde det ikke, for jeg kan jo ikke bare sådan formøble ‘formuen’ væk.

Tiggeri

Når det hele sådan går amok i november/december, minder det mig om tiggeri, der er sat i system, fordi alle organisationerne ved, at pengene sidder lidt løsere i de to måneder og at det er så let at give naivister som mig den dårlige samvittighed, der skal til for at sprætte madrassen op igen.

 

/2 Kommentarer/i , /af ,

Diverse

Diverse

I Røde Kors mener vi, at ingen skal sidde uønsket alene juleaften. Julen handler om hygge og fællesskab, og med julevenner skaber vi kontakt mellem værter og gæster, der har lyst til at holde juleaften sammen. Gæster og værter mødes over en dejlig julemidd

Læs mere
/i , , /af , ,

Glædelig jul

Ret i en salig tid…

Ordene herover stammer selvfølgelig fra “Julen har englelyd“, som efter min opfattelse er vores smukkeste julesalme. Jeg tror ikke, den bliver brugt så meget, for den er måske lidt vanskelig at synge.

Om tiden ligefrem er salig ved jeg ikke, men den kan være rar med sit stille væsen, og måske minder om dette og hint. Uanset hvordan du holder jul, eller måske slet ikke holder jul, ønsker jeg dig en glædelig jul med god mad og samvær med mennesker, du holder af.

De 46.000 familier

Vers 1 i “Julen har englelyd” lyder:

Julen har englelyd,
vi med fryd
os barnlig på Gud Fader
forlader;
vi var i nød så længe,
dog hørte han vor bøn,
han ved, hvortil vi trænge,
vor frelser blev Guds Søn;
thi vil vi alle sjunge
med hjerte og med tunge
et: Ære være Gud
for sit julebud!

Brorson og Grundtvig tænkte næppe på vore dages fattige, men de findes i rigt tal, og de har været i nød så længe! I år har 46.000 familier søgt om julehjælp; det er en stigning på 500 i forhold til sidste år. Frelsens Hær, Røde Kors og Dansk Folkehjælp er de største “udbydere” af julehjælp, og Dansk Folkehjælp har i forbindelse med ansøgningen stillet ansøgerne forskellige spørgsmål. Nogle af resultaterne er:

“31 pct. af ansøgerne til julehjælp hos Dansk Folkehjælp angiver, at de har undladt at købe nødvendig medicin pga. økonomi. 47 pct. har undladt at købe fødselsdagsgaver eller konfirmationsgaver pga. økonomi. Hele 63 pct. angiver, at de undlader at købe nødvendigt tøj/fodtøj til sig selv og deres børn pga. økonomi. Og 64 pct. undlader at gå regelmæssigt til tandlæge af økonomiske årsager.”

På mit apotek har jeg flere gang overhørt, at folk har spurgt, om de kunne lave en afdragsordning, eller de er bare gået med uforrettet sag. Det burde ikke finde sted i et velfærdssamfund. Jeg spurgte “min” apoteker, om de tilbyder afdragsordninger. Det gør de ikke, for de har ikke det administrative “apparat”, der ville skulle til.

63 pct. undlader at købe tøj og sko. Hvad er det for et samfund?

Og så er der den med tandlægen: 64 pct. går ikke til tandlæge. Det kender jeg jo selv til, og det er fuldt forståeligt med de ublu priser, tandlægerne tager. Hvis man er på en eller anden form for overførselsindkomst, er der ganske enkelt ikke råd til en sådan luksus. Det er min opfattelse, at tandlægeregninger burde finansieres via skattesystemet, da det ellers i alvorlig grad vender den tunge ende nedad, og den samlede regning bliver i sidste ende meget større, og det hjælper kommunerne stort set ikke med. De hjælper med det allermest nødvendige, og kerer sig ikke om den livskvalitet, der ligger i at kunne smile.

Kontanthjælpsloftet rammer primært enlige med børn. Det er børnene, der må betale prisen for, at en forælder måske er syg, arbejdsløs eller lignende. Alle undersøgelser viser, at børn, der vokser op i fattigdom – og dem er der p.t. ca. 15.000 af – bærer fattigdommen med sig. Fx får de sjældent en uddannelse men bliver i systemet og kommer også selv på overførselsindkomst. Det ville altså være en god investering at hjælpe de enlige forældre og det ikke bare til jul.

Ovenstående facts stammer fra denne artikel hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.