Julen har englelyd eller har den?
Folk har julestress
Julen har englelyd eller har den?
Julen vækker noget forskelligt i os alle. For nogle er den fyldt med glæde, traditioner og fællesskab, mens den for andre kan være en tid, der mest handler om at navigere forventninger, tomme stole og de mange sociale fortællinger om, hvordan en “rigtig jul” bør se ud. Jeg oplever hvert år, hvordan december sætter tempoet op omkring mig, samtidig med at jeg selv søger ro, enkelhed og plads til eftertanke. Denne artikel er et lille blik ind i den særlige blanding af tradition, travlhed og personlig fred, som julen kan være – alt efter hvor man står i livet.
Jeg holder meget af Grundtvigs “Julen har Englelyd”, der findes her i en fin version med Vor Frue Kirkes Drengekor. Min far og hans søster kunne godt lide den, og så blev jeg indoktrineret. Både melodien og teksten er smuk. Og jeg kan begge dele udenad.
Jeg har slet ikke noget imod julen, men jeg har det lidt svært med den, da jeg ikke har nogen at holde den med. Jul er for familier, og når man ikke har familie, mangler “automat-samværet”. Men sådan er det. Jeg hverken vil eller skal begrædes. Den familie, jeg muligvis er i besiddelse af, er vist ikke lige noget for mig.
- Jeg kunne tilslutte mig et af de mange arrangementer for “juleløse”, men jeg har ikke lyst, da jeg ville føle mig stigmatiseret.
- Jeg kunne være frivillig ved et af disse arrangementer, men næh det er heller ikke lige noget.
- Faktisk foretrækker jeg at være mig selv og læse nogle 300 år gamle kirkebøger på min drøm af en ny skærm, og det er alt sammen gået over den 24. kl. 23:59.
Når jeg taler med folk, kan jeg mærke, de er stressede. De skal nå så meget. Der er så mange forventninger, der skal indfries på kortest mulig tid. December fungerer næsten som et kollektivt piskeris: Der er kun 24 dage, og dem skal man åbenbart bruge effektivt – også når det gælder hygge. Hygge må ikke være spontan i december, den skal planlægges, koordineres, fordobles og helst fotograferes.
Hyggen er trængt sammen. Man skal nå at hygge sig maksimalt i december. Har man venner, skal man se dem alle i løbet af julemåneden. Det virker næsten som om, folk er bange for, at relationerne forsvinder, hvis ikke de bliver plejet intensivt lige netop i denne måned. Det bliver et projekt i sig selv. Jeg har bekendte, der synes, jeg skal puttes ind i deres decembertravle kalender, selvom vi ikke har talt sammen i månedsvis. Det kan de godt glemme. Vi ses i februar …
Man skal være sammen med familien, selvom man måske ikke bryder sig om den. Man skal spise ufattelige mængder af mad, selvom man måske ikke er sulten. Jeg kender mennesker, der allerede nu glæder sig til gåsen, de brunede kartofler og den brune sovs. Den slags mad hører jo traditionen til, og derfor kan man ikke springe over – heller ikke selvom kroppen råber “stop”.
Børnene afleverer ikke ønskelister men “bestillingslister”. Budgetterne sprænges. Gavekulturen er accelereret i en grad, så selv voksne taler om ønskelister, som var de kontrakter. Det er som om, december er økonomiens værste måned forklædt som årets hyggeligste.
NGO’erne fortæller hvert år, at antallet af mennesker, der søger julehjælp, er større end året før. De sædvanlige diskussioner om, hvorvidt det er i orden, at også muslimer henter en julekurv vil blusse op helt som sidste år og forrige år og året før. Jeg kendte engang en præst, der sagde noget klogt: “Vi hjælper, fordi vi er kristne”. Det kaldes næstekærlighed.
Jeg var hos frisøren forleden. Han var helt anderledes, end han plejede. Det var utrolig dejligt, at han ikke snakkede en vis herre et øre af, men forskellen var bare markant. Min vinhandler og jeg plejer at slå en sludder af, men han havde ikke tid, for juletravlheden havde indfundet sig.
Flere, jeg møder, beskriver en følelse af, at december skal “overstås”. Det er egentlig tankevækkende, at en måned, der markedsføres som varm, lys og traditionsrig – helt som “Peters Jul” – for mange ender med at være udmattende. Måske burde man i stedet spørge sig selv: Hvem har egentlig besluttet, at julen skal være sådan? Og hvad ville der ske, hvis man bare gjorde den til sin egen?
Jeg glæder mig allerede, til det bliver januar, og verden bliver normal igen. Januar har et dårligt ry, men for mig er det en måned uden forventningspres. En måned, hvor tempoet falder, og hvor man må finde tilbage til det almindelige – med plads til pauser, spontane tanker og måske en lille smule stilhed.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Ja, jeg må sige, at jeg er taknemmelig for ikke at have skolebørn længere. Vi nåede lige at få en prøve på det hektiske liv med nissevenner, drillegaver og så videre, før de heldigvis gik ud af skolen.
Hvis det var blevet ved, havde jeg sagt fra, det var hverken sjovt eller hyggeligt.
Vi holder advent op til jul, med kun minimal pynt og en kalender, der går ud på at pynte vores store vindue med en ting om dagen. Selve juleaften kan ikke være andet end (lettere) hektisk med mange børn og endnu flere gæster nogle år, men det lærer man jo at tage i stiv arm.
Til gengæld holder vi så jul med slik, kager og da børnene var små en pakkekalender fra juleaften til helligtrekongers dag, hvor julen slutter.
Det er sært, at butikkerne har julevarer på tilbud allerede den 23. og som du siger, at julen og december skal bare overstås.
Der er på en eller anden måde en “sammensværgelse” der prøver at bilde os ind, at julen starter på et ubestemt tidspunkt omkring efterårsferien og ender, når klokken slår midnat den 24. december … hvor blev adventstiden og forventningens glæde af?
@ Charlotte
Du skal have en præmie: Dette er din kommentar nr. 100 med navnet “Charlotte (Uglemor)”.
Jeg holder også af “adventstiden”, og er glad for at kende de liturgiske farver, hvorfor jeg ved, at advent er lilla, og at advent betyder “ventetid” (venio = komme): https://slaegt.gnurk.dk/kursus/kalender.php? Den kalender tilbyder at slå de liturgiske farver til og fra, men du kender den sikkert allerede. Hvis ikke, så kan jeg fortælle, at den er supergod til at medtage de latinske navne og altså de liturgiske farver, hvis de interesserer dig.
Du har ret i, at selve juleaften er hektisk. Sidste år var jeg også bare mig selv (helt ok). Jeg havde bestilt julemiddag til 1 person hos Aarstiderne. Det tog en time at lave det, en time at vaske op, og 20 minutter at spise det. Så det gør jeg ikke igen.
Da jeg var barn (i urtiden) lave mine forældre pakkekalender, og der var også pakkekalender fra fars søster “Tante Kis” i Aarhus (som jo egl. var faster, men vi kaldte hende altså tante). Jeg kunne næsten ikke sove, for jeg var så spændt på morgendagens pakker. Det var små ting, og jeg var glad. Der var fx ofte “Matchbox-biler” til samlingen. Jeg havde et par millioner …
Selve juleaften er jeg for gammel til at huske – bortset fra en jul i Aarhus hos Tante Kis og Onkel Sigvard. Jeg har et meget tydeligt billede på nethinden af Sigvard på vej ned i kælderen med gåsen i bradepanden, for dernede stod den bedste og største ovn.
Ja – du har ret i, at julen starter omkring efterårsferien. Det kan jeg slet ikke med. Men selvfølgelig siger mange hvert eneste år: “Årh, det begynder tidligere og tidligere”, men det er en vandrehistorie. Det kan ikke blive tidligere end efterårsferien.
Tak for præmien 😉 Ja jeg kender og bruger https://slaegt.gnurk.dk/kursus/kalender.php? konstant Og jder er da flere af de latinske navne, jeg kan placere på kalenderen allerede.
Julevarerne ankommer i butikkerne mandag i uge 41 – ugen inden efterårsferien. Det har de gjort i årevis, så du har ret i at det ikke bliver tidligere og tidligere … det måtte altså gerne ske lidt senere!
@ Charlotte
Velbekomme!
Kommer man meget i kirken, og er man fx i et menighedsråd, hvilket jeg var fra 2008 til 2016, får man hele liturgien godt ind under huden, og det er også praktisk at kunne lidt latin. I en årrække deltog jeg også i konfirmandundervisningen, og jeg oplevede de utrolig søde (og usikre) unge, og dem lærte vi også om liturgien. Jeg tror faktisk, de tog det til sig.
Hrm … det er sørme tidligt men i det mindste ikke “tidligere og tidligere”. Jeg så et indslag i TV før den 1. december, hvor nogle mennesker fortalte, at nu var de færdige med at købe alle julegaverne. Jeg var overrasket. Selv ville jeg nok først ca. den 15. tænke på, at moster Oda da nok skulle have en gave eller to. Samtidig kan jeg godt se det praktiske i at få det på plads før den 1. december
Tak for en rigtig fin artikel, hvor du slår hovedet på sømmet.
Det kommercielle og SoMe har fået alt for stor indflydelse magt. Ligeledes lader vi os alt for nemt diktere af andres normer og regler, i bekymring for at passe ind eller gøre noget forkert….
Vi har netop gjort julen/december til vores egen, hvilket er vildt befriende.
Da børnene var små, var julen/december alt for hektisk med diverse aktiviteter og forventninger om, hvad man sig hør og bør i forhold til skole, fritidsaktiviteter, arbejde, venner og familie …
Nu fejre vi julen/december på hyggelig og fredelig vis …
Kære Ann Janet
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Tusind tak skal du have!
Det lyder som om, I og jeg fejrer julen på helt samme måde: nemlig som vi selv bedst kan lide den. Og så er julen jo faktisk rigtig fin, og der er mange fine traditioner, der kan holdes i hævd, hvis man har lyst.