Holbæk – Ods – Odden: 1872 Liget af en Sømand fundet ved Kysten
Druknede sømænd ved Odden i Odsherred
Indholdsfortegnelse
Holbæk – Ods – Odden: 1872 Liget af en Sømand fundet ved Kysten
Her har du lidt makaber læsning til eftermiddagskaffen. Jeg skulle bruge Aftægtsmanden ovenover, som er mine 4*tipoldeforældres barnebarn, da jeg fandt denne indførsel, hvor liget må have ligget længe i vandet, når “Ansigtshuden ganske var gleden af”.
Holbæk Amt, Ods, Odden, 1860-1891, KM, Døde mænd – opslag: 4 af 14 opslag
“1872 nr. 3.
N.N. Liget af en Sømand fundet ved Kysten 23 April.
Liget i meget stærk opløst Tilstand. Synedes af Retten og Distriktslægen, hvis Attester afgives for virkelig Død og ingen Hindring for Jordfæstelsen. Klædedragt: Oliefrakke, do Benklæder, blaa ulden Trøie,- ___ uld Benklæder – blaa ulden Skjorte – Sømandsstøvler – tydede paa en Matros ( ingen Skipper eller Styrmand ) Intet opdagedes der kunde lede til Oplysn om Paagjældendes Navn m.v. Da Ansigtshuden ganske var gleden af, var der paa Pandebenet over det høire Øie at se, et Hul af en Nøds Størrelse. Det antages at være fremkommet ved en Ka___ ved Skibets Forlis.”
Når man gennemgår Odden kirkebog, finder man mange ilanddrevne sømænd. Alene på siden, jeg linker til, er der tre, men det gælder for flere af sognene i Ods Herred, da mange grænser op til vandet.
Det er i øvrigt en dejlig kirkebog at arbejde med, da indførslerne – selv de tidlige – er ret let læselige. Den eneste ulempe er, at præstegården brændte i 1731 og med den også kirkebogen. Det er ærgerligt, da jeg har mange aner i Odden Sogn fra min mormors mors slægt.
Lidt sjovt er det, at jeg selv er døbt i Odden Kirke, og jeg har fået fortalt, at mine forældre havde en del bøvl med dåben, idet jeg var lige knapt tre år og selv løb rundt i kirken, hvorved de havde svært ved at fange mig.
Man hedder det, man er døbt
Måske er det for “firkantet”, men jeg tager altid udgangspunkt i, at man hedder det, man er døbt, med mindre man er adopteret eller har taget navneforandring. Selv skulle jeg formentlig have heddet NIELSEN – muligvis JØRGENSEN, men jeg foretrækker selvfølgelig STEGEMÜLLER.
Også kvinder hedder det, de er født. Jeg kunne aldrig finde på at bruge kvinders giftenavne. En af årsagerne er naturligvis, at man ikke skal ret langt bagud i tid, før det vil være fuldkommen forkert. Og man kan ikke bruge en metode i vor tid og en anden metode i fortiden. Man må beslutte sig.
Når det måske er for “firkantet”, er fx at en Sidse LARSDATTER fra Odden egl. er døbt Cidse, men det er der jo aldrig nogen – inkl. mig selv – der vil søge på. Og alle andre steder end ved dåben kaldes hun Sidse. Jeg har en “Charl FREDERIKSEN”, som selvfølgelig hedder Carl. “Charl” er nærmest lydskrift. I disse tilfælde fraviger jeg min hjemmestrikkede regel.
For ikke så længe siden lærte jeg af en mere erfaren slægtsforsker, at det primært var adlen, der gik op i stavemåder. Jeg har ingen adelige i databasen, så fin er jeg ikke; faktisk var jeg bare tilfreds, da jeg i går fandt en “halvgårdsmand”. De resterende er inderster og husmænd.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
I min egen database kombinerer jeg i nogle tilfælde dåbsnavn som stavet i kirkebog og nutidig stavemåde. Cidse Larsdatter skriver jeg Sidse (Cidse) Larsdatter, så det både er nemt at søge og samtidig have den originale stavemåde.
Sådan har det ikke altid været. Da jeg startede ændrede jeg næsten altid navnene. Nu synes jeg, det er interessant, hvordan kirkebogsføreren skrev.
En anden ting jeg har ændret fra de første år med slægtsforskningen er navne i hovedministerialbog og kontraministerialbogen. Dengang tog jeg navnene fra kontraministerialbogen, fordi scanningen af hovedministerialbogen i nogle af mine sogne var ulæselig. Siden er der kommet bedre scanninger og jeg tilretter navne til stavemåden i hovedministerialbogen. Der er ofte en forskel.
Sømanden fra Odden kan være drevet langt, inden han strander. Jeg tvivler på, han er lokal, når han ikke kan identificeres. Jeg har ledt efter skibsforlis i Skagerak og Kattegat 1871/72 men ikke fundet noget brugbart.
@ Mike
Det er da en rigtig god idé at skrive fx “Sidse (Cidse)”. Det vil jeg også begynde på.
Jeg sidder tit og ærgrer mig over, at jeg ikke havde min nuværende erfaring for 20 år siden. Der var meget, jeg ville have gjort anderledes. Noget af det får jeg rettet op på nu, men selvfølgelig fanger jeg ikke alt, men jeg fanger i hvert fald alle de husmænd, jeg gjorde til gårdmænd.
Du har ret i, at sømanden næppe kan være lokal.
PS: Jeg har i dag sendt brevet til dig som kvikbrev – så har du det nok næste år … Jeg spurgte den unge mand i føtex, om jeg kunne sende det som ekspresbrev. Det vidste han ikke, hvad var. Da jeg sagde, at det var, når det skulle gå hurtigt, så var han med.
Tak. Brevet er modtaget. Jeg har læst din artikel om Tyskland, det er rart at have den på tryk. Den giver mig lyst til at se nærmere på mine tyske aner fra 14-1600-tallet. Mit problem er, jeg ikke kan tysk og har svært ved at finde interessen for udenlandske aner, men din tysklandstur rykker lidt ved det.
Jeg kender det med at gøre tingene anderledes, men jeg ser det fra en anden vinkel. For mig er det positivt, fordi det viser, jeg både har lært noget af egen erfaring, fået læring og inspiration og sidst men ikke mindst, interessen er gået fra et ønske om at vide det mest basale til at finde grænsen for, hvad der er muligt.
Vi har begge været i gang ca. 20 år. Det ville være trist, hvis vi fra starten var perfekte. Det ville være 20 år uden udvikling.
@ Mike
Tænk at du allerede har fået brevet, det havde jeg ikke troet.
Jeg ville faktisk gerne hjælpe dig med det tyske, men jeg er ikke selv helt dygtig nok. Men de almindelige fraser kan jeg snildt hjælpe med. Du siger bare til. De er altså enormt søde og dygtige i Forum under DS. Tyske aner fra 1400-1600-tallet er nok noget af en opgave.
Du har da helt ret i det med udviklingen. Det er den positive måde at se det på. Det er også rigtigt det med at gå fra det basale til at undersøge grænserne for det mulige. Fsva. det basale sidder jeg fx og retter op på transskriptioner foretaget på arkivte, hvor jeg kun har skrevet “det nødvendige”. Ak ja, det var dengang man skulle nå det hele lørdag formiddag.
Godt nytår!
Ja de der gamle stavemåder er lige til at få problemer af; “min” Sidse staves på skift Zitze, Sidse, Siise, og Sitse. En datter Ingeborg skrives også Engebor – og hun er altså født i 1903, så man skal virkelig være opmærksom, når man læser kirkebøger og folketællinger.
Og hold da op, hvor læselig den gamle kirkebog er – jeg bliver helt ærgerlig over ikke at have familie på de kanter.
@ Charlotte
Jeg tænkte nu nærmere på noget som denne, som er gammel men alligevel er smuk: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=154396&side=95&height=1952 – men selvfølgeligelig må du meget gerne ærgre dig!
Åh, den er jo også fin … jeg får helt lyst til at linke en af mine rædselssider. Det ligner noget mine børn kunne have skrevet inden de startede i skole. Suk.
@ Charlotte
Ja af og til må man tage sig til hovedet. Jeg har fundet noget af forklaringen på, hvorfor præsterne til tider sparede meget på papiret: Ind til 1814 skulle de selv betale for kirkebøgerne (kilde “Find din slægt – og gør den levende” side 53).
At se den givne side i kirkebogen er læsning uden omsvøb og sarte fornemmelser. Det er skrevet, som det er. Det betyder i øvrigt, at man også kan blive emotionelt berørt af at læse i kirkebøger.
Det er rart, når kirkebøger er skrevet med en læsbar håndskrift, hvilket ikke altid er tilfældet, men ærgerligt er det, at præsterne ikke altid fik kirkebøgerne med ud af deres brændende præstegårde.
@ Jørgen
Du har fuldkommen ret i “uden omsvøb og sarte fornemmelser”. Det er nemlig skrevet, som det er. Historien rørte også mig, og det var grunden til, at jeg ville dele den med jer. Det er sjovt, at både lægen og “Retten” synede liget. Dommeren kan vel næppe have haft meget forstand på ansigter uden hud.
Ja, det er ærgerligt for mig, at Odden ikke går længere tilbage end 1731 – men 300 år er da også en sjat.