Forsøg på phishing
Phishing fra “GLS”
Forsøg på phishing
- Spørgsmål: Ved Gud og hver mand ikke, at GLS ikke sender mails med denne eller en lignende angivelse af afsender: “G.L.Ѕ А/Ѕ <burganovag@appsmail.us>”?
- Svar: Nej, for ellers fortsatte svindlerne ikke med at fiske oplysninger ud af folk.
Hvad er phishing (kort fortalt)?
Den Danske Ordbog fortæller, at vi har kendt ordet “Phishing” siden 2003, og at synonymet er “identitetstyveri”.
Phishing er et svindelnummer til at franarre folks penge og personlige oplysninger via falske hjemmesider, der for eksempel ligner et pengeinstituts hjemmeside til forveksling
Jeg venter faktisk en pakke
Jeg venter faktisk en pakke, men den er sendt fra United Bluff med UPS, så derfor var der ingen grund til at lege med formularen fra “G.L.Ѕ А/Ѕ <burganovag@appsmail.us>”; jeg kunne bare ikke lade være, og jeg har en god viden om, hvad man ikke skal gøre, når man leger.
Den første side var en formular, hvor man skulle indtaste navn, adresse, e-mailadresse osv. Jeg skrev naturligvis ikke de rigtige oplysninger men noget med “pladderballe” i alle felterne, telefonnummeret angav jeg som “+4512345678”, og det åd den uden videre, for det er slet ikke det, der interesser svindlerne.
Nu har de selvfølgelig min IP-adresse, men det kan der ikke ske noget ved, da den jo alligevel er offentligt tilgængelig, eftersom jeg har en hjemmeside. Her finder du alle de offentligt tilgængelige oplysninger.
Svindlernes interesse
Prøv at se hvad der skete på side to, der har næsten denne webadresse (URL): https://alive-ape-mino.instawp.xyz/dkk/.
Jeg har fjernet dele af URL’en, så ingen af vanvare tilgår siden og måske kommer til at udfylde felterne og måske trykker på knappen Bekræft.
Læg mærke til landekoden “xyz” efter punktummet, hvor vi typisk vil skrive “dk”, i URL’en. Den findes helt sikkert ikke i Wikipedias liste over landekoder. Jeg har tjekket.
Man skal bare lige være så venlig at indtaste alle informationerne fra sit kreditkort, så trækker de helt af sig selv 15,13 kr.
Næste gang er kommaet sikkert flyttet, og der er tilføjet et par nuller, så beløbet bliver 151.300,00 kr. Man hører jo af og til om mennesker, der kommer af med formuer, fordi de udfylder formularer som denne.
Ingen aldersfascisme
Når man læser advarsler om internettets farer, ser det ofte ud som om, det er meget gamle mennesker, der falder i fælderne.
Det er sikkert rigtigt, at de har en øget risiko. Hvis min fars ungdomskæreste, der er 97 år gammel, blev præsenteret for en side som denne, kunne det være, at hun udfyldte felterne trods det, at hun bestemt hverken er dum eller dement. Fra halsen og opad fejler hun intet. Men hun ville aldrig møde siden, for hendes børn hjælper med mails, netbank osv. Og det tror jeg gælder for mange meget gamle mennesker.
Jeg har selv været faldet i fælden med aldersfascismen; altså har jeg troet, at gamle mennesker var lidt dummere end gennemsnittet. Jeg undskylder og lader det ikke ske igen, for det er selvfølgelig ikke rigtigt!
De midaldrende kan også være med
Det er gået op for mig, at der faktisk er mange midaldrende, der falder for phishing, ransomware og hvad det nu ellers hedder alt sammen. Alt det der betyder, at man skal kæmpe med kode-helvedet, bekræftelse via e-mail, dobbelt indtastning, validering ved at genkende bjerge eller bakker i ni felter, NemID, MitID osv.
Jeg så i TV Avisen en midaldrende kvinde, der havde afgivet kreditkortoplysningerne, og nu sammen med politiet kæmpede for at få sine penge tilbage, da svindlerne havde trukket eksorbitante summer fra kontoen. Det var mere end 100.000. Det var bare begrænset, hvad dansk politi kunne gøre, da hun selv havde afgivet oplysningerne, og svindlerne befandt sig i xyz-land.
Min første tanke var “Hvor dum kan man være?”, men det er nok forkert at tænke sådan. Jeg undrer mig bare over, at de mange, mange advarsler – om aldrig at klikke på links i mails, før man har kigget på URL’en nede i venstre hjørne, aldrig at opgive udløbsdato og trecifret kode til kreditkortet osv. – ikke er prentet ind i alles hjerner.
Har du kommentarer?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Nyeste kommentarer