Indlæg

/11 Kommentarer/i /af

Kilder til slægtsforskning: Jeg vil se det selv

Noget om kilder

Kilder til slægtsforskning: Jeg vil se det selv

Slægtsforskning er ved at udvikle sig til en disciplin, hvor kvantitet trumfer kvalitet, og hvor ukritisk kopiering forklædes som research. På platforme som MyHeritage kan man på få minutter importere tusindvis af personer og kalde det et familietræ – uden nogensinde at have åbnet en kirkebog eller set en anden original kilde.

Resultatet er ikke historie, men en selvforstærkende konstruktion af fejl, hvor den samme forkerte “Maren Jensdatter” kopieres i det uendelige, blot fordi så mange nok ikke kan tage fejl på én gang.

Efter 3½ års oprydning i min egen database har jeg valgt en anden tilgang: Jeg accepterer ikke oplysninger, jeg ikke selv har kontrolleret. Sandheden er enkel, men åbenbart upopulær: Primære kilder er bevis. Sekundære kilder er rygter. Og uden beviser er slægtsforskning ikke forskning – det er fiktion.

Nu har jeg snart brugt 3½ år af mit resterende liv til at rydde op i min database. ChatGPT regner med, at projektet er tilendebragt den 16. juni, og det er fint, for nu gider jeg heller ikke mere.

Måske vil jeg derefter begynde på DNA-slægtsforskning. Men da jeg både er adopteret og slægtsforsker med følelserne, siger det mig måske ikke så meget? Jeg synes jo, jeg hører til i adoptivfamilien.

P.t. har jeg 3.236 personer i min database (Legacy), og når man tænker på, at jeg begyndte at slægtsforske i 2003, er det jo ingenting, men jeg er tilhænger af “lidt men (forhåbentlig) godt”.

Billedet herunder er en opsummering af, hvad jeg egl. har foretaget mig i de 3½ år. Der er tale om minimumstal:

Sammenlignet med at man på MyHeritage nemt finder profiler med over 100.000 poster, er det ikke mange, men jeg håber og tror, det er godt. I hvert fald kan jeg selv lide det meste, og resten må komme lidt henad vejen.

Som absolut hovedregel har MyHeritage intet med slægtsforskning at gøre. Det er primært en pengemaskine på israelske hænder. Se bare deres officielle holdning til kildeangivelser, hvor kilder kun er for “familietræ entusiaster”:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Selvfølgelig kan man nogle gange finde noget brugbart på MyHeritage. Af og til støder jeg på sider, hvor jeg “kender” en af ejerne, fordi han hjalp mig i gang med Frederiksborg Amt for mange år siden. Så bliver jeg glad, for her er noget at komme efter. Men det hører til sjældenhederne.

For det meste består de 37 milliarder optegnelser af, hvad folk kopierer fra hinanden uden nogensinde at gå til de originale kilder. Man finder Maren Jensdatter, og der er mange andre, der også har hende født i Thyregod, og så er det jo nok hende.

Den dag, der oprettes et slægtsforskningspoliti, søger jeg stillingen som politimester.

Der er forskel på kilder

I Danske Slægtsforskeres podcast kan du i episode 6, der udkommer den 21. maj kl. 00:01 (for nu at være helt præcis), høre om robuste arkivhenvisninger, som de fleste af os nok kalder kilder. Rigsarkivet kalder det dog for arkivhenvisninger, så det er nok det rigtigste ord.

De sekundære kilder er spor. De primære kilder er bevis.

Primære kilder giver ny viden.

Det er de originale kilder. Det er de kilder, der først omtaler en begivenhed eller registrerer noget.

Det kan fx være:

  • kirkebøger
  • folketællinger
  • skifter
  • dødsattester
  • osv.

Det er dem, der dokumenterer en begivenhed.

Sekundære kilder fortæller om de primære kilder

Sekundære kilder giver overblik og henviser videre. Det er kilder, som fortæller om de primære kilder.

Det kan fx være:

  • bøger
  • artikler
  • hjemmesider
  • slægtstavler på nettet
  • databaser lavet af andre
  • lokalhistoriske oversigter
  • osv

De er gode til at finde spor 😊 Men de er ikke bevis. Som eksempel er “Mediestream” ikke en kilde. Mediestream er en fantastisk søgemaskine, som gør, at man kan søge i Det Kongelige Biblioteks mediesamlinger, men det er selve avisen, der er kilden.

De sekundære kilder bør altid krediteres, for det hører med til ordentlighed, at man på denne måde sender en lille tak til fx ophavsmanden/-kvinden til en stor database.

Jeg stoler kun på mig selv

Som led i oprydningen har jeg indtil nu opdateret mere end 700 kildeangivelser. Det er ikke spændende arbejde, men det er nødvendigt, hvis både eftertiden og jeg selv skal kunne bruge mine data.

Jeg vil se det selv, for så er fejlene mine egne. Altid tjekke, altid kontrollere.

Har jeg fundet noget i en sekundær kilde, går jeg altid til den originale kilde for at se, om det nu også kan have sin rigtighed. Dog må jeg tilstå at mht. data fra folketællingerne, stoler jeg på de flittige indtastere.

Har man 100.000 personer i sin database på MyHeritage, er der selvfølgelig ikke noget at sige til, at man ikke har haft tid til at føre sandhedsbevis.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , , /af , ,

MyHeritages officielle holdning til kilder

MyHeritage: købere ikke slægtsforskere

MyHeritages officielle holdning til kilder

Til morgen sad jeg og fjernede mest muligt fra min “profil” på MyHeritage. I den forbindelse fandt jeg følgende på deres side:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Det er ærlig talt rystende, at et firma, der påstår at være en side for slægtsforskere, har en fuldkommen officiel holdning om, at det kun er “entusiaster”, der dokumenterer deres fund vha. kilder.

Hvordan i al verden kan det ske!

Hvordan kan de bilde deres købere af de “36,1 mia historiske optegnelser” ind, at det har noget med slægtsforskning at gøre? Jeg begriber det ikke.

Sandheden er nok, at det netop drejer sig om “købere” og ikke om slægtsforskere. Jeg opmærker derfor denne artikel med tagget “Fup og svindel”.

Baggrundsviden

Lige p.t. har jeg spildt lidt penge på et abonnement på MyHeritage. Jeg har fundet et par småting, jeg kunne tjekke og som var korrekte, men ellers er det det velkendte billede: Evindelig repetition af andres data, gentagelse af fejl og ingen kilder.

Jeg har fx søgt efter personer med navnet “Bauer”, fordi min tiptipoldemors søster Charlotta Elisabeth WESTERMANN (1800 – 1853) i 1822 gifter sig med Georg Wilhelm BAUER (1801 – 1851), som jeg er nået til i min oprydning i databasen.

Jeg skylder at sige, at jeg faktisk fandt nogle brugbare informationer om nogle af børnene, men:

  • det var interessant, at nogle af disse folk, der døde i midten af 1800-tallet, havde nutidige billeder indlejret.
  • det var også interessant, at tre af døtrene var registreret med samme døds- og begravelsesdatoer. Det er nok ikke helt rigtigt.
  • Julie Beathe Jensen gifter sig i 1843 i Vor Frue Kirke i København med Hendrik Georg Vilhelm BAUER (1822 – 1906). Hele MyHeritage er enige om, at hun dør den 18. marts 1918 i “København” og “gravlagt på Assistents” 🙂 . Da jeg gerne vil registrere det rigtige sogn, har jeg gennemset 48 københavnske sogne uden at finde hendes død. Selvfølgelig kan jeg nemt have overset noget, når jeg bare tjekkede den dato og bladrede lidt frem og tilbage, men jeg fandt hende altså ikke død.

Kilderne og oprydningen

Jeg er selvfølgelig klar over, at det primært er mig selv, der har en næsten hysterisk holdning til kildeangivelse. Det er nærmest OCD-lignende.

Noget af det skyldes bare, at jeg er evindeligt træt af at lede efter, hvor jeg selv har diverse oplysninger fra. Jeg rydder op og forsøger – så godt jeg kan – at perfektionere data og rydde op i alle mine gamle fejl – og der er mange. Temmelig tit sidder jeg og tænker “Jamen hvor stammer det fra?”

Da jeg begyndte at slægtsforske, sagde de erfarne til mig: “Notér altid hvor du har dine informationer fra”, men der var ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere.

Nu sidder jeg mere end 20 år senere og undrer mig over, om jeg har hevet det ned fra himlen eller lignende (muligvis) rare steder. Jeg er temmelig rå og sletter ofte alt det, jeg ikke kan dokumentere, for jeg gider ikke sidde om 20 nye år (hvis jeg holder så længe) og atter overveje “Jamen hvor stammer det fra?”

Status for oprydningen

Det går fremad, men det går uendeligt langsomt, for jeg bliver ved at finde noget, jeg burde gøre bedre. Sådan er det at være perfektionist. Af og til må jeg minde mig selv om, at det jo ikke er et arbejde.

Personer, jeg egl. er færdig med et review af, dukker op igen, og der mangler kilder, jeg kan måske tilføje noget, jeg har måske fundet et billede, det går op for mig, at mit stedregister ikke er, som det skal være, dokumentstrukturen er forkert eller dokumenternes navne er måske tåbelige eller lignende. Så det er en oprydning på mange niveauer. Hvis jeg en gang bliver færdig, bliver det sikkert godt!

Et eksempel er hele hattetyverisagen, der har bragt adskilligt nyt, selvom jeg egl. var færdig med de implicerede. Og der er jo også Walther, som jeg må ind på Rigsarkivet og kigge efter snarest muligt. Hvorfor er han fængslet, da han skal afgive vidneforklaring i Nordre Birk i 1934 i sagen mod hovedmanden i tyverisagen?

Den 8. august i år havde jeg gennemgået 812 personer i 2025. Dags dato har jeg gennemgået 926 personer i år. Så jow der er fremdrift trods alt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Forsøg på phishing

Forsøg på phishing

Phishing fra “GLS”

Forsøg på phishing

  • Spørgsmål: Ved Gud og hver mand ikke, at GLS ikke sender mails med denne eller en lignende angivelse af afsender: “G.L.Ѕ А/Ѕ <burganovag@appsmail.us>”?
  • Svar: Nej, for ellers fortsatte svindlerne ikke med at fiske oplysninger ud af folk.

Hvad er phishing (kort fortalt)?

Den Danske Ordbog fortæller, at vi har kendt ordet “Phishing” siden 2003, og at synonymet er “identitetstyveri”.

Phishing er et svindelnummer til at franarre folks penge og personlige oplysninger via falske hjemmesider, der for eksempel ligner et pengeinstituts hjemmeside til forveksling

Jeg venter faktisk en pakke

Jeg venter faktisk en pakke, men den er sendt fra United Bluff med UPS, så derfor var der ingen grund til at lege med formularen fra “G.L.Ѕ А/Ѕ <burganovag@appsmail.us>”; jeg kunne bare ikke lade være, og jeg har en god viden om, hvad man ikke skal gøre, når man leger.

Den første side var en formular, hvor man skulle indtaste navn, adresse, e-mailadresse osv. Jeg skrev naturligvis ikke de rigtige oplysninger men noget med “pladderballe” i alle felterne, telefonnummeret angav jeg som “+4512345678”, og det åd den uden videre, for det er slet ikke det, der interesser svindlerne.

Nu har de selvfølgelig min IP-adresse, men det kan der ikke ske noget ved, da den jo alligevel er offentligt tilgængelig, eftersom jeg har en hjemmeside. Her finder du alle de offentligt tilgængelige oplysninger.

Svindlernes interesse

Prøv at se hvad der skete på side to, der har næsten denne webadresse (URL): https://alive-ape-mino.instawp.xyz/dkk/.

Jeg har fjernet dele af URL’en, så ingen af vanvare tilgår siden og måske kommer til at udfylde felterne og måske trykker på knappen Bekræft.

Læg mærke til landekoden “xyz” efter punktummet, hvor vi typisk vil skrive “dk”, i URL’en. Den findes helt sikkert ikke i Wikipedias liste over landekoder. Jeg har tjekket.

Forsøg på phishing

Man skal bare lige være så venlig at indtaste alle informationerne fra sit kreditkort, så trækker de helt af sig selv 15,13 kr.

Næste gang er kommaet sikkert flyttet, og der er tilføjet et par nuller, så beløbet bliver 151.300,00 kr. Man hører jo af og til om mennesker, der kommer af med formuer, fordi de udfylder formularer som denne.

Ingen aldersfascisme

Når man læser advarsler om internettets farer, ser det ofte ud som om, det er meget gamle mennesker, der falder i fælderne.

Det er sikkert rigtigt, at de har en øget risiko. Hvis min fars ungdomskæreste, der er 97 år gammel, blev præsenteret for en side som denne, kunne det være, at hun udfyldte felterne trods det, at hun bestemt hverken er dum eller dement. Fra halsen og opad fejler hun intet. Men hun ville aldrig møde siden, for hendes børn hjælper med mails, netbank osv. Og det tror jeg gælder for mange meget gamle mennesker.

Jeg har selv været faldet i fælden med aldersfascismen; altså har jeg troet, at gamle mennesker var lidt dummere end gennemsnittet. Jeg undskylder og lader det ikke ske igen, for det er selvfølgelig ikke rigtigt!

De midaldrende kan også være med

Forsøg på phishingDet er gået op for mig, at der faktisk er mange midaldrende, der falder for phishing, ransomware og hvad det nu ellers hedder alt sammen. Alt det der betyder, at man skal kæmpe med kode-helvedet, bekræftelse via e-mail, dobbelt indtastning, validering ved at genkende bjerge eller bakker i ni felter, NemID, MitID osv.

Jeg så i TV Avisen en midaldrende kvinde, der havde afgivet kreditkortoplysningerne, og nu sammen med politiet kæmpede for at få sine penge tilbage, da svindlerne havde trukket eksorbitante summer fra kontoen. Det var mere end 100.000. Det var bare begrænset, hvad dansk politi kunne gøre, da hun selv havde afgivet oplysningerne, og svindlerne befandt sig i xyz-land.

Min første tanke var “Hvor dum kan man være?”, men det er nok forkert at tænke sådan. Jeg undrer mig bare over, at de mange, mange advarsler – om aldrig at klikke på links i mails, før man har kigget på URL’en nede i venstre hjørne, aldrig at opgive udløbsdato og trecifret kode til kreditkortet osv. – ikke er prentet ind i alles hjerner.

Har du kommentarer?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

/2 Kommentarer/i /af

Microsoft Technical Department

Microsoft Technical Department

From Microsoft Technical Department

Jeg har igen, igen haft et af de sjove indiske opkald fra Microsoft Technical Department fra et tysk nummer. De IT-kriminelle fortalte, at de kunne se, at gennem de seneste dage var der kommet fejlmeddelelser fra min computer, som genererer disse meddelelser, når jeg surfer rundt på nettet. Det var fejlmeddelelser, der var meget vigtige at agere på, fordi de var farlige.

Sich dum anstellen

Jeg stiller mig altid ekstra dumt an, når de IT-kriminelle ringer, for det morer mig at spilde deres tid.

For det første fortæller jeg dem, at jeg er på en Mac men alligevel bruger Firefox, for så er de forvirrede. Herefter bilder jeg dem nærmest ind, at jeg er analfabet, når de vil have mig til at skrive “Anydesk” i søgefeltet, eller måske rettere at jeg er døv, når de læser bogstaverne højt for mig efter devisen alfa, bravo, charlie osv.

Når vi er nået til, at jeg skal installere “Anydesk” siger jeg til dem, at det tør jeg ikke, da det vil give dem samme adgang til min computer, som jeg selv har. Og dette er jo en helt ærlig udmelding. Så vil de i stedet have mig til at gå på Microsofts servere, men det vil jeg heller ikke.

Nu udvikler truslen sig til, at jeg vil “loose your computer”. Jeg fortæller fjolset, at det siger de jo altid, og jeg har da ikke mistet min computer endnu. Og så smider han på. Jeg er ikke værd at ofre flere penge på.

Svindlerne kan ikke tjene noget på mig. Jeg tænker på, hvor mange der hopper på den slags scam og hvor mange der klarer skærene. Det er mit indtryk, at langt de fleste er klar over, at de skal være på vagt ved den  type opkald, så svindlernes underskudsforretning må være enorm. Det fryder mig.