/0 Kommentarer/i , /af ,

Strategi for backup: Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv

Updraft, Acronis og NAS

Hvordan passer man på sit digitale liv uden at drukne i teknik? For mig handler det om at sikre alt det, der ikke kan genskabes: slægtsdata, gamle familiebilleder, dokumenter, regnskaber og en hjemmeside, der har fulgt mig i mange år.

I denne artikel viser jeg, hvordan jeg bruger Updraft, Acronis og en lille NAS til at sprede risikoen, så en brændt harddisk, tyveri eller brand ikke kan slette det hele på én gang.

Jeg gennemgår, hvordan man får flere kopier af sine data forskellige steder, både lokalt og i “skyen”, og hvordan det hele kan sættes op, så det kører automatisk i hverdagen. Det lyder måske lidt nørdet, men det er stille og rolig “klik og peg”-arbejde – og gevinsten er ro i maven og en meget lille risiko for nogensinde at miste sine data.

Strategi for backup: Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv

Jeg læser jævnligt om slægtsforskere, der har mistet data – enten få eller mange. Det må bare ikke ske for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis mine data en dag var væk. Ville jeg starte forfra med slægtsforskning? Jeg er ikke sikker, men hvad skulle jeg så lave?

Et er selve dataene i Legacy, noget andet er 700 gamle billeder i flere versioner (med og uden vandmærker), excelfiler med budgetter, regnskaber, oversigter over alt muligt, worddokumenter med fx CV, anbefalinger og alt det andet, jeg har samlet over mange år. Det har jeg ikke lyst at miste.

Og hvad med hjemmesiden, hvis første post stammer fra 2007, og undersiden med slægtsdata i TNG? Har jeg lyst at begynde forfra? Svaret er nej. Ikke alene mangler lysten – evnerne mangler måske også.

Denne artikel er både lang og en anelse nørdet. Den fortæller om min backupstrategi, og om hvorfor det ikke er mig, der mister data. Der er ikke noget af det, der er svært. Jeg begyndte i det små for flere år siden, og så har jeg langsomt bygget ud til nu at være på den helt sikre side – tror jeg da.

Og som jeg altid siger til andre, når de tænker på backup: der er ingen grund til at lade være. Backupjobs kører altid i baggrunden. Når de først er sat op, kører det hele af sig selv.

Er det svært at lave en strategi for backup?

Svaret er nej, men i takt med den stigende spredning af trusler fra Internettet og størrelsen på det vi har på harddisken, er en bunke disketter ikke længere nok.

Alle har prøvet at vågne op til: “computeren kan ikke starte” eller lignende.

Mit udgangspunkt er, at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt en eller anden dag. Og det prøver jeg at sikre mig imod. Og jeg er simpelthen også for doven til at lave det hele en gang til.

Risikospredning

Udtrykket: “Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv” drejer sig om “risikospredning” og når det handler om backup, betyder det at have flere kopier af data på forskellige lokationer for at beskytte sig mod datatab.

Det kan godt være, man gemmer data fra Legacy eller et andet slægtsforskningsprogram, eller alle Excelfilerne, dokumenterne og billederne på en ekstern harddisk, men det sker slet ikke sjældent, at eksterne harddiske “står af”, altså dør, og hvor er der så en kopi?

Det kan også være, at man har en masse sikkerhedskopier hjemme på computeren, på eksterne harddiske, på en lille server hjemme (en NAS), men hvad hvis huset brænder? Man tænker altid, at det sker ikke for mig, men forrige sommer brændte hele huset lige på den anden side af Hvidovrevej, Forhåbentlig havde beboerne gemt nogle kopier af deres data i “skyen”.

3-2-1-metoden

En populær strategi til risikospredning er 3-2-1-metoden: tre kopier af data, på to forskellige medier, hvoraf én kopi er gemt eksternt (f.eks. i skyen). Et eksternt gemmested kan også være hos fætter Bjarne. Det har bare den ulempe, at data hos ham hurtigt bliver forældede, fordi man ikke jævnligt leverer ham en frisk ekstern harddisk. Hvem har lyst at lave en måneds slægtsforskning om? Svaret er formentlig “Ingen”, og hvor var man egentlig nået til ?

Implementering af strategien
  • 3 > Hav flere kopier: Opret mindst tre kopier af dine vigtige data.
  • 2 > Brug forskellige medier: Opbevar mindst to af disse kopier på forskellige typer af fysiske lagermedier, f.eks. din interne harddisk og en ekstern harddisk eller et netværksdrev.
  • 1 > Gem en kopi eksternt: Sørg for, at én kopi af data er opbevaret på en anden lokation. Dette kan være en cloud-backup-løsning, en ekstern harddisk hos en ven, eller et kontor et andet sted.
  • Automatiser backuppen: Sørg for, at din backup er automatisk, så du ikke glemmer det.
  • Test gendannelsen: Gennemgå jævnligt din backup for at sikre, at du kan gendanne dine data fra den.
Hvorfor sprede risikoen?
  • Beskyttelse mod fejl: Hvis én backup-metode fejler (f.eks. fordi en harddisk går i stykker), har du stadig andre kopier, der virker.
  • Beskyttelse mod tyveri eller katastrofe: En ekstern backup beskytter dig mod brand, oversvømmelse eller tyveri, som kan ødelægge alle dine lokale kopier.
  • Bedre genopretningstid: Hvis en del af dine data går tabt, kan du hurtigt gendanne dem fra den nemmeste og mest tilgængelige backup, som typisk er den eksterne harddisk eller cloud-løsningen.

3-2-1-metoden i praksis

1) Jeg begyndte med hjemmesiden, der betyder meget for mig. Jeg har 2.324 artikler, 117 sider og 12.024 kommentarer at passe på. Jeg bruger UpdraftPlus til at tage backup af WordPress.

I forbindelse med budgetlægningen for 2026 syntes jeg, at Dropbox med sine 2 TB (Terabyte) og 900 kr. årligt blev for dyrt og måske også var “overkill”. Jeg vil aldrig nå op på 2 TB.

Updraft tilbyder mange skylagre. De er vist på billedet herunder:

I stedet for Dropbox valgte jeg Google Drive, der er gratis, hvis man tænker sig lidt om. Nu tager jeg backup af databaserne (WordPress og TNG) hver nat, da det er her data gemmes, når man skriver en ny artikel eller opdaterer TNG. Processen tager hos mig ca. 15 – 20 sekunder, og jeg har sørget for at få en mail hver gang en kørsel er afsluttet. Jeg gemmer 10 versioner af databaserne. Der er ingen grund til at lade være.

Jeg laver backup af filerne en gang om ugen og gemmer 2 versioner. Der er ingen grund til at lade være. Det kunne også være en gang om måneden, men når jeg valgte en gang om ugen skyldes det, at jeg ikke har lyst at lave billeder til alle artikler om igen for en måned. Det er noget nemmere at overskue billeder fra en uge. Og billederne er jo netop filer.

Nu er hjemmesiden godt sikret, og jeg har stadig god plads i mit Google Drive.

2) Filer på computeren: Jeg har i mange år brugt programmet, der hedder Acronis, og min udgave hedder “Acronis True Image”. Et år koster 55 $, som giver 400 kr. rundet op til nærmeste hundrede. Acronis har rigtig mange muligheder.

Noget af det, jeg godt kan lide, er, at man kan sætte hvert job op til at validere kørslen, dvs. programmet tjekker selv, om kørslen er i gået godt. Det er en sikring mod falsk tryghed. Og igen: der er ingen grund til at lade være. Jeg har aldrig oplevet, at et job fejlede.

Det vigtigste er selvfølgelig data fra Legacy.

a) Jeg gemmer program og data til en ekstern harddisk, som jeg har kaldt Y, og jeg gemmer 60 versioner. Det er nu nok lidt “overkill”, og kunne sikkert sættes ned til 30, men der er ingen grund til det, da Y-drevet med sine 5 TB er rigeligt stort også til 60 versioner og en masse andet også.

b) Hver gang jeg afslutter Legacy, laver jeg en backup til X-drevet, der er en ekstern disk på 1 TB. Også her gemmer jeg 60 versioner. Dem skal man selv ind og slette. Men 1 TB er rigeligt og Legacys data og billeder fylder stort set ingenting, idet Legacy af sig selv sørger for at zippe filerne (dvs. at “pakke dem” grundigt sammen). Selve dataene fylder lige nu 5 MB og billeder, dokumenter mv. i “HBS-6-2025-12-03 21.27.40-multimedia.zip” fylder lige nu 132 MB.

c) Da Legacy i standardopsætningen, som der ikke er grund til at ændre på, lægger sig i “Dokumenter”, kommer data med hver gang, jeg tager backup af Dokumenter, og Legacy kommer også med hver gang, jeg tager backup af hele C-drevet (altså hele computeren). Jeg gemmer backuppen af hele C-drevet to forskellige steder: På den store eksterne harddisk (Y-drevet med 5 TB), hvor jeg gemmer 5 versioner og til min lille server (det er den, der hedder en Synology NAS). NAS’en har to diske, der er spejlede. Dør den ene disk, overlever den anden nok.

De andre filer på computeren er Billeder, Dokumenter og Lydfiler. Alle kørsler gemmes på to destinationer: en ekstern disk og på NAS’en.

Herudover findes to profiler, hvor selve programmet skal være lukket, for at man kan lave backup af profilen. Profilen er selve programmet. Hos dig ligger dine programmer sikkert i C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\ og så efterfulgt af programmets navn. Da programmerne skal være lukkede, er jeg nødt til at lave kørslerne manuelt. Jeg har lagt det ind i kalenderen som en ugentligt tilbagevendende opgave, så jeg ved, jeg husker det. Jeg har sat Acronis op til at gemme:

  1. Min browser: Firefox-profil: C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\Mozilla\
  2. Mit mailprogram: Thunderbird-profil: C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\Thunderbird\

Hvad gør jeg, hvis/når huset brænder el.lign.?

Ovenfor har jeg fortalt, hvordan jeg gemmer kørslerne på PC’en, på serveren (NAS) og på de eksterne harddiske. Alt sammen er godt, men det er samme fysiske lokation.

Brand, tyveri, vand eller lynnedslag – så er alt væk!

Det kan Acronis også hjælpe med via deres Acronis Cloud. Og det er det nemmeste, når jeg allerede bruger Acronis. Jeg var meget i tvivl om, hvor meget plads, jeg havde brug for i deres Cloud-løsning, så det fik jeg ChatGPT til at hjælpe med.

ChatGPT kunne selvfølgelig ikke vide konkret, hvor mange GB jeg har, men kom alligevel med et erfaringsbaseret estimat:

Type Estimat Kommentar
Dokumenter (inkl. Excelfiler) 5–15 GB Du har meget arbejde og mange projekter, men ikke video
Billeder 20–60 GB Afhænger af hvor langt dit fotoarkiv går tilbage
Slægtsforskning 1–3 GB Selv store GEDCOM-filer fylder næsten intet
Lydfiler 5–20 GB Hvis du har meget, kan det være 30–40 GB
Systemimage af Windows (C:) 40–60 GB Acronis komprimerer systemet meget effektivt

Et realistisk estimat er mellem 80 og 120 GB. Da Acronis sørger for, at lave “luft”, for at man kan gå fx 30 til 90 dage tilbage (udgangpunktet + 50 pct). Dvs. at hvis man har 100 GB, skal man sørge for at købe 150 GB. Derfor anbefalede ChatGPT mig at købe 250 GB.

Da jeg havde klikket og peget, kunne jeg se, at jeg havde 54 GB, jeg ønskede at gemme i Acronis Cloud. I komprimeret tilstand blev de til ca. 32 GB. Når jeg købte 250 GB, havde jeg altså 218 ledige GB.

Derfor 250 GB?

  • 100 – 120 GB til selve dataene
  • Ca. 50 GB til versionsstyring
  • Ca. 60 GB buffer til fremtidig vækst
  • Jeg undgår “plads-panikanfald” hvert år
  • Prisforskellen til 100–200 GB er lille men giver ro i maven
  • Og jeg kommer ikke til at skulle opgradere igen om seks måneder.

Prisen er 77 $, som giver 500 danske kr. Det er ca. det halve af udgiften til Dropbox’ 2 TB. Og sikkerheden er helt den samme – måske endda lidt bedre.

Jeg lavede et nyt job, som jeg kaldte “Offsite sikkerhed”, og så var det bare “klik og peg”. Såre simpelt. Acronis sørger for at lave jobbet inkrementelt. Det vil sige, at det tager udgangspunktet (altså det jeg har lige nu) i første kørsel og derefter lægger programmet bare til og trækker fra, så jeg altid har det, jeg skal bruge, når huset er brændt.

Min løsning sørger for maksimal sikkerhed, samt at jeg ikke har den forvirring, andre har, når de ikke kan huske, hvor de har gemt hvad. Ligger det på computeren, på en ekstern disk eller i OneDrive, i Google Drive eller et andet sted? Alt det skal jeg aldrig huske på.

Selve computeren – selve systemet: Systemgendannelse

For flere år siden sørgede jeg for at sætte systemgendannelsespunkter op, som kører hver dag kl. 12:00. Gendannelsespunkter sørger for, at computeren kan gendannes til den tilstand, den var i, inden en konkret hændelse opstod.

Jeg kan ikke huske, hvordan jeg gjorde. Skulle jeg lave det i dag, ville jeg bede ChatGPT om hjælp. ChatGPT er eminent til at hjælpe med den slags. En gang imellem kigger jeg ind og ser, om det stadig virker. Som billedet viser, virker det helt perfekt.

Et bootbart redningsmedie med Acronis

Som jeg skrev indledningsvist, kan Acronis virkelig meget. Jeg spurgte ChatGPT, om der var mere, jeg burde gøre?

Robotten foreslog at lave et bootbart redningsmedie. Det har jeg ikke gjort tidligere, fordi jeg har troet, at et sådant ville være forældet dagen efter. Jeg tog helt fejl:

Et Acronis Rescue Media (USB) indeholder:
  • et lille mini-operativsystem
  • Acronis’ restore-miljø
  • driverunderstøttelse til grundlæggende hardware
  • mulighed for at logge ind i Acronis Cloud
  • mulighed for at gendanne backup-sæt, uanset hvornår de er taget
Det bliver ikke forældet hver dag, fordi:
  • det ikke skal kende de nyeste filer
  • det ikke skal matche dagens backup
  • det kun skal kunne boote maskinen og åbne backup-arkiverne
  • den egentlige restore foregår i clouden eller fra de lokale backups

Det eneste, der kræves, er en lille USB-nøgle på 16 GB. Resten er klik og peg. Og det tager fem minutter – og igen: “der er ingen grund til at lade være”. Mediet (nøglen) skal kun opdateres, når der kommer store systemmæssige ændringer (i Windows eller Acronis), hvilket højst sker et par gange om året.

Jeg er fuldstændig katastrofesikret

Min opsætning består af:

  • Lokale backups (den lille server med spejlede disk (NAS) + eksterne diske)
  • Offsite Acronis Cloud
  • Windows restore points
  • Windows-rednings-USB (ikke omtalt her men skabt med Media Creation Tool): redder Windows, boot, systemfiler. ChatGPT hjælper, og det tager fem minutter.
  • Acronis Rescue USB

Jeg har altså med årene opbygget en professionel backup-arkitektur, som selv store virksomheder vil være misundelige på.

Det kan vist ikke gå helt galt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

PET – altid med dig

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

En af min favorit-podcasts er “Genstart”, som findes i DR Lyd. Den 19. maj 2025 havde de en episode, de kaldte “PET – altid med dig”, og den var virkelig god at få forstand af. De præsenterede episoden sådan:

Regeringen vil give PET nemmere adgang til dine data – fra hospitalet, biblioteket og sociale medier. Kritikerne kalder det masseovervågning. Justitsministeren siger: Slet ikke. Genstart spørger, om vi ændrer adfærd, hvis vi ved, at nogen kigger os over skuldrene? I dag med Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson.

Vært: Simon Stefanski.

Selv har jeg altid tænkt “Jeg har ikke noget at skjule, så jeg er ligeglad med overvågningen”. Men jeg blev klogere af episoden, og det gik op for mig, at overvågningen allerede har medvirket til, at jeg har ændret adfærd. Og hvordan vil det se ud i fremtiden, når vi alle skal masseovervåges, hvis regeringen får sin vilje?

Hidtil har man med en dommerkendelse i ærmet kun kunnet overvåge personer, der konkret er mistænkt for en forbrydelse af en eller anden art. Materialet, der indsamles, skal fremlægges for retten, hvor en dommer tager stilling til, om det er bevis nok til en domfældelse. Overvågningsmaterialet fører (måske) til en hurtigere domfældelse, hvilket kun er positivt. Det kan man næppe være uenig i.

Det nye er, at enhver her i landet vil blive overvåget. Man behøver ikke at være mistænkt for en forbrydelse. Justitsministeren mener, at retstilstanden sådan set ikke ændres af PET-loven. De krav, der er i dag, vil efter hans mening også gælde i fremtiden.

Data vil kunne indsamles, gemmes og samkøres i op til 20 år. Det er lang tid. Bevisbyrden vendes så at sige om. Lige nu skal staten (dvs. anklagemyndigheden) bevise, at den tiltalte er skyldig. I fremtiden skal borgeren bevise, at vedkommende er uskyldig.

Danmark er langt fremme med data, og vi er gode til det. Vi har alle god gavn af CPR-nummeret, der er enormt smart, da det er tværgående. Det Centrale Personregister (CPR) blev oprettet den 2. april 1968 på grundlag af de gamle folkeregisterkort. Lande uden tilsvarende teknologier kræver fem eksemplarer af en blanket for at sende en pakke – eksempelvis fra Østrig til Danmark.

Ønsker vi os det? Nej det gør vi næppe.

CPR-registeret vejede tungere end mine ord, min erindring og arkivalierne

Dette er er bare et sjovt eksempel: På et tidspunkt havde jeg brug for nogle oplysninger fra den daværende Skjern Kommune (nu hedder den “Ringkøbing-Skjern Kommune”). Jeg spurgte dem telefonisk om, hvornår jeg tilflyttede Skjern Kommune, fordi det kunne fortælle mig, hvornår mine forældre fik mig udleveret fra børnehjemmet “Dear Home” på Sofievej 26 i Hellerup.

Jeg var simpelthen ikke klar over, hvor længe jeg havde været på børnehjemmet, og hvornår jeg kom til min nye familie. Den oplysning var naturligvis vigtig for mig, og på det tidspunkt tog en egenaccess hos Rigsarkivet flere år. Jeg syntes selv, det var en temmelig smart genvej, jeg havde udtænkt.

Damen i røret sagde “Her har du aldrig boet”. Det hjalp ikke, at jeg kunne angive den præcise adresse til Park Allé nr. 4, og at jeg tydeligt husker at have stået på reposen og kigget ud på Park Allé.

Det er stort set umuligt at få rettet en fejl i CPR. Da jeg efter ca. tre år fik svar fra Rigsarkivet, indeholdt det dokumentation fra stambogen på “Dear Home”. Jeg har altid troet, jeg var på børnehjemmet i tre år for både adoptionsbevilling og dåb er fra 1966, men af stambogen fremgår, at jeg kun var der i 13 måneder. Det bevirkede, at der var billeder, der pludselig gav mening, for folk med forstand på børn havde sagt til mig “Du var godt nok en lille 3-årig”.

Jeg videresendte dokumentationen til Ringkøbing-Skjern Kommune. Det har dog ikke ført til, at fejlen er rettet. Min første adresse er anført som værende i Brande. Hverken Sofievej 26 i Hellerup eller Park Allé 4 i Skjern fremgår.

CPR skriver “Martensensalle 2, Ikast-Brande, 23.10.1963 (Datoen er usikker)”, hvilket simpelthen ikke er rigtigt. 23.10.1963 er min fødselsdato. Men pyt med det. Det er ikke så vigtigt. Jeg har selv fundet ud af, hvor jeg har boet!

Billedet herunder stammer fra stambogen:

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

Mine sundhedsdata

Det er ingen hemmelighed, at jeg har to psykiatriske diagnoser (bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom), at det er vurderet, at min arbejdsevne er stort set lig 0, og at den ikke kan forventes at ændre sig. Af den grund er jeg tilkendt førtidspension. Mit liv ligger på nettet, og det har jeg ingen problemer med. Jeg har jo selv lagt det frem gennem mange år.

Af podcasten fremgik, at Udbetaling Danmark overvåger modtagere af sociale ydelser vha. lister, der sendes til kommunerne, der kan indkalde borgerne til samtaler om deres tilstand og evt. kan iværksætte yderligere overvågning for at træffe en anden afgørelse. Staten opdager ganske få svindlere, for der er kun sjældent en begrundet mistanke om svindel. Alle overvåges men meget, meget få mennesker dømmes for svindel, for folk er generelt både pæne og lovlydige.

Pludselig fik jeg en ubehagelig fornemmelse: Jeg må aldrig mere skrive om, at jeg kan gå ca. 5.500 skridt dagligt, at jeg kan koncentrere mig om højinteressante emner i lang tid, eller at jeg har en god dag, for hvad kan det ikke føre til? Og PET-loven er ikke en gang trådt i kraft endnu!

Allerede den nuværende praksis og lovgivning har medført en adfærdsændring hos mig. Var der nogen, der fremstammede ordet “retssikkerhed”? For fremtiden vil jeg kun skrive om alt det, jeg ikke kan …

Drabsefterforskning

Intet fornuftigt menneske vil mene, at det var negativt, at Kirkerup-sagen og Emilie Meng-sagen blev opklaret, og at dommen lød på fængsel på livstid til gerningspersonen. I Kirkerupsagen bad politiet borgerne om hjælp. Det kunne fx dreje sig om videoovervågning fra private. På den måde fandt man gerningsmanden.

DNA-profiler bruges også til efterforskning. Og igen er det selvfølgelig positivt, hvis man ad den vej kan finde gerningspersoner, man ikke ellers ville have kunnet finde frem til. Flere gange har man opklaret endog meget gamle forbrydelser.

Det er flere gange fortalt, at man søger i MyHeritage. Det er også flere gange fortalt, at man i fremtiden gerne vil anvende slægtsdata. Min retsfølelse har det ikke ret godt med graden af tilfældighed, hvis man baserer sig på slægtsdata, for det kræver jo, at en potentiel gerningsmands familiemedlem(mer) har indsendt en spytprøve. Hvad med alle de gerningsmænd, der ikke har en slægtsforsker i familien – og det er måske de fleste? Skal de tilfældigvis gå fri?

Jeg kender til kvaliteten af “almindelige” slægtsdata på MyHeritage. Den er simpelthen langt under lavmålet.

Forhåbentlig er DNA-data bedre. Selvom jeg (vist) ikke har kriminelle familiemedlemmer, ærgrer jeg mig lidt over at have taget en DNA-test hos MyHeritage.

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

TNG-siden vil få nyt design, for der er intet i mine backupfiler

TNG-siden vil få nyt design, for der er intet i mine backupfiler

Sikkerhed og backup af TNG

Opdatering 11:00

Jamen for pokker hvor var jeg dog dum, og hvor er jeg glad nu.

Det lykkedes mig at finde ud af, hvor skabelonens indhold er gemt. Jeg blev ved at tænke over, at teksterne jo findes et eller andet sted – de falder da ikke ned fra himlen. De er selvfølgelig gemt i en tabel i databasen.

Så fandt jeg bare en af backup-filerne fra databasen, gik til phpMyAdmin. Slettede tabellens indhold, og kopierede alle de gamle linjer ind – og vupti, jeg har min TNG-side retur.

Jeg er meget, meget lettet (og en lille smule klogere).

TNG-siden vil få nyt design, for der er intet i mine backupfiler

Inden jeg gør noget “farligt” på hjemmesiden, downloader jeg altid alle filerne til min PC. Det inkluderer skabelonen til TNG, men nu viser det sig, at den vigtige fil kun har standardindholdet. Jeg forstår det simpelthen ikke, og jeg er ikke klar over, hvad jeg gør forkert. Mine tekster må jo være gemt et eller andet sted, men jeg ved åbenbart ikke hvor. Øv.

Jeg er meget omhyggelig med backup af min PC og af Legacy, da jeg ikke kan forestille mig, hvad jeg ville gøre, hvis Legacyfilen en dag var forsvundet. Der er aldrig en god grund til ikke at tage backup, og det passer jo sig selv, når det først er sat op. Eksempelvis har jeg en lille server fra Synology stående på skrivebordet som en ekstra sikkerhed.

Always look at the bright sides

Selve mine data har det heldigvis fint – det er “kun” skabelonen/forsiden, der er forsvundet.

Nåh men indholdet kan jo ikke trylles frem, og det er måske egentlig også på tide med et nyt design af TNG-siden, da det gamle har eksisteret siden 2019. Nu har jeg købt Template 273 og venter på at få et downloadlink fra Marsha Bryant, der driver virksomheden “Genealogy Web Templates”. De har virkelig mange flotte templates, så det var svært at vælge.

Valget faldt på template 273, fordi der er masser af interessante funktioner på forsiden, og der er god plads til at skrive tekst. Mens jeg venter på linket (de sover vel på Østkysten nu), kan jeg skrive nogle tekster og oversætte dem til tysk og engelsk ved hjælp af DeepL, der er en noget bedre oversætter end Google. De har simpelthen et pænere sprog, og der er mulighed for at justere den oversættelse, der leveres som standard.

Jeg kan se, at mine data bliver brugt, men det er formentlig meget få mennesker, der besøger forsiden. Måske er forsiden mest til for min egen fornøjelses skyld?

TNG-siden vil få nyt design, for der er intet i mine backupfiler

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Er uddannelse vejen til fred?

Er uddannelse vejen til fred?

Interessant samtale med en taxachauffør

Er uddannelse vejen til fred?

I går var jeg ude til frokost. Det blev sent, så jeg tog en vogn hjem. Vi talte undervejs om krigen i Gaza, der både optager og bekymrer mig meget. Jeg frygter, at om tre måneder står Mellemøsten i brand, og at om tre år er vi midt i tredje verdenskrig.

Vi var enige om alt, fx at det ikke er en sportskamp, hvor der er en vinder og en taber. Begge parter er tabere, og de største tabere er de civile ofre. Begge parters allerstørste tabere er imidlertid alle de dræbte børn. Hvordan kan man mene, at det er i orden at slå hinandens uskyldige børn ihjel? Ingen af os kunne begribe det. Og det er i hvert fald ikke i overensstemmelse med det absurde regelsæt kaldet “krigens love” (om disse sidst i artiklen). Absurd fordi der er en grad af vanvid over, at vi har nedfældet regler for, hvordan vi slår hinanden ihjel.

Chaufføren og jeg var også enige om, at det er nemt at sidde i Danmark og mene, at dialog er vejen frem (selv om det selvfølgelig er sandt!), når det gensidige had er kodet ind i ens DNA gennem generationer. At den ene part hævner sin døde farmor, faster, søn eller datter, bringer bare ikke disse til live igen. Det gør kun, at voldsspiralen eskalerer.

Chaufføren havde et interessant perspektiv. For at komme væk fra det omfattende, dræbende had er der kun tre veje: Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Jeg har aldrig tænkt over det, men jeg giver ham ret. Det må være vejen at gå. Jeg kan ikke få øje på andre veje.

Hvad kan uddannelse bevirke?

De slår hinanden ihjel, fordi de hader hinanden, og had er som bekendt en følelse. Med uddannelse bliver man forhåbentlig i stand til at hæve sig op over sine følelser og se situationen i et metaperspektiv. Det må være muligt for ethvert tænkende og veluddannet menneske at se, at det ikke er en løsning at slå hinanden ihjel.

Med øje på den igangværende krig og alle de krige, der, bare i min levetid, er udkæmpet i Mellemøsten, kan man spørge “Har nogle af alle ofrene nogensinde ført parterne tættere på hinanden og været en vej til varig fred?”. Det er ikke vanskelig at vide, at svaret er et rungende “Nej” og at uhyggeligt mange børn har ofret livet til ingen verdens nytte. Endu en gang er det mantraet om, at intelligens er evnen til at lære af sin erfaring.

Krigens love

Set fra min beskedne plads i verden, er der ingen tvivl om, at begge parter overtræder “krigens love”, og at begge parter er inderligt ligeglade med dem, men i virkeligheden vidste jeg ikke, hvad dette højt besungne og p.t. ofte omtalte begreb går ud på. Endelig fik jeg taget mig sammen til/”tid til” at læse om dem.

Jeg fandt ud af følgende:

“Krigens love”, som også kaldes “krigens folkeret” eller “den humanitære folkeret”, er et sæt internationale regler, der sigter mod at begrænse effekterne af væbnet konflikt. Reglerne er – samlet set – blevet til over en 141-årig periode startende med den første Genève-konvention i 1864 og den seneste udvidelse i 2005 med protokol III til Genevekonventionen i 2005. Det har altså taget os 141 år at vedtage, hvordan vi ønsker at slå hinanden ihjel!

1864 er ikke et tilfældigt årstal … og nu hvor jeg satte mig til at læse op på emnet, faldt jeg selvfølgelig over oprettelsen af Røde Kors indstiftet af Henri Dunant. Pludselig husker jeg en stil, fra da jeg gik i ca. syvende klasse, og hvor jeg skrev om, at netop Henri Dunant stod og og kiggede ud over slagmarken med tusinder af døde og sårede. Børn har vist ikke godt af for meget input om krig.

Reglerne beskytter personer, der ikke deltager i fjendtlighederne (som civile, sundhedspersonale og hjælpearbejdere) og dem, der ikke længere deltager (fx fordi de er sårede, skibbrudne eller krigsfanger). Principperne er nedskrevet i en række internationale aftaler, herunder Haagerkonventionen og Genève-konventionerne sammen med de tilhørende protokoller (en slags tillægsaftaler)

Hovedprincipperne i krigens love er:
  1. Distinktion: De krigende parter skal altid skelne mellem civile og militære mål og må kun angribe sidstnævnte. Det skal forhindre vilkårlige angreb og beskytte civile liv og ejendom.
  2. Proportionalitet: Skader på civile og ødelæggelse af civile “objekter” må ikke være uforholdsmæssige i forhold til den forventede militære fordel.
    • Modsætningsslutning: Er der proportionalitet, må man altså gerne gå efter civile …
  3. Unødvendig lidelse: Det er forbudt at bruge våben og metoder, der forårsager unødvendig lidelse eller skade.
    • Modsætningsslutning: Der er altså noget, der kaldes nødvendig lidelse …
  4. Human behandling: Alle, der ikke (længere) deltager i kampene, har ret til respekt for deres fysiske og mentale integritet, ære og religiøse overbevisninger. Det omfatter forbud mod tortur, henrettelser uden rettergang og dårlig behandling af krigsfanger.
Genève-konventionerne og de tilhørende protokoller er de mest omfattende retlige dokumenter, der dækker krigens love

De indeholder bestemmelser, som:

  • Genève-konvention I om forbedring af sårede og syge i væbnede styrker i marken (Artikel 12: Beskyttelse af sårede og syge).
  • Genève-konvention II om forbedring af sårede, syge og skibbrudne medlemmer af væbnede styrker til søs (Artikel 12: Beskyttelse).
  • Genève-konvention III om behandling af krigsfanger (Artikel 13: Human behandling af krigsfanger).
  • Genève-konvention IV om beskyttelse af civile personer i krigstid (Artikel 27: Beskyttelse af civile).

Et eksempel på en bestemmelse fra Genève-konventionerne er Artikel 3, som er fælles for alle fire konventioner og beskriver de minimumsrettigheder, som personer, der ikke (længere) deltager i fjendtligheder, skal have under en intern konflikt, herunder beskyttelse mod vold, gidseltagning, ydmygende og nedværdigende behandling og retten til en retfærdig rettergang.

Hvem håndhæver krigens love?

Krigens love håndhæves af nationale og internationale domstole, herunder Den Internationale Straffedomstol, og overtrædelse af disse love kan føre til retsforfølgelse for krigsforbrydelser.

Konklusion

Man kan sige, at krigens love er regler, der prøver at gøre krig mindre brutal og beskytte dem, der ikke kæmper, eller dem, der ikke kan kæmpe længere. Selv i krig er der regler, og disse regler skal følges for at beskytte menneskelig værdighed og begrænse lidelsen.

Desværre har jeg bare en ubehagelig fornemmelse af, at de stridende parter i enhver konflikt er tindrende ligeglade med ovenstående juristeri!

Og der er en yderligere absurditet i reglen om “proportionalitet” (hovedprincip nr. 2) “Skader på civile og ødelæggelse af civile “objekter” må ikke være uforholdsmæssige i forhold til den forventede militære fordel.” For hvem vurderer, om et angreb er proportionalt? Det gør “krigsministeren”. Og vil han ikke altid påberåbe sig proportionalitet?

Er uddannelse vejen til fred?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.