Atomkraft er snart comme il faut
Hvad skal væk? Barsebäck!
Atomkraft er snart comme il faut
Hennys “Atomkraft, nej tak?” fik mig ud af starthullerne. Jeg har længe tænkt, at jeg ville skrive en artikel om atomkraft. Det skyldes, at flere og flere berømmer det og mener, at det er helt ufarligt og meget bedre for vores klima end alt andet.
Jeg er 59 år, og jeg husker ganske udmærket, hvad jeg lavede, da nyheden om ulykken i reaktor fire lørdag den 26. april 1986 på Tjernobylværket nåede mig.
Det var en fin forårsdag med solskin. Jeg sad ude i gård 80 på Amagerkollegiet og læste til eksamen på anden årsprøve. En af de andre kollegianere kom ud og sagde “Tjernobyl er sprængt i luften”. Det var vist Henrik. Jeg blev bange og tænkte, om mit liv skulle slutte nu kun 22 år efter, det var begyndt. Resten af dagen og den halve nat sad vi mange sammen og så de nyheder, Sovjetstyret tillod slippe ud (udslip) og hvad CNN m.fl. kunne opsnappe.
P.t. kan man se en udsendelsesrække med Anders Lund Madsen på DR 1 om atomkraft. Jeg ser den ikke, for jeg holder fast i de gamle dogmer, uanset de måtte vise sig at være forvrøvlede her 36 år efter. Jeg holder mig i bevidst uvidenhed om forskning og udvikling, selvom jeg er klar over, det måske er forkert. Jeg er nemlig stadig bange for skidtet.
Jeg havde en ven, der er ingeniør. Han forklarede en masse om noget salt, der nu til dags gør atomkraft vældig sikkert. Det gjorde, at jeg fik en voldsom ringen for begge ører og ikke kunne høre noget.
Det er tænkeligt, at 36 års forskning og udvikling har gjort, at atomkraft nu er åh så sikkert. Det vil jeg ikke afvise. Jeg kan bare ikke lade være at tænke på, at et atomkraftværk, i et eller omfang, drives af mennesker – og mennesker laver af og til fejl. Det er netop menneskeligt. Alle processer vil selvfølgelig nu om dage været computerstyrede, men det er mennesker, der styrer computerne. Og de kan også lave fejl.
Jeg hænger mig i, at der vil gå 100.000 år, inden det igen er sikkert at bo i Tjernobyl (som nu ligger i Ukraine).
Og jeg hænger mig også i, at man for kort tid siden brugte mange ressourcer i Australien på at finde en tændstikæske-stor beholder med radioaktivt materiale. Det siger mig, at affaldsproblemet ikke er løst på tilfredsstillende vis.
Dette link fører til, hvad jeg tror, er valid information om ulykken i Tjernobyl.
De gamle paroler: Hvad skal ind? Sol og vind!
København ligger kun ca. 20 km. fra Barsebäck, så det var naturligt, at vi tænkte og sagde “Hvad skal væk? Barsebäck. Hvad skal ind? Sol og vind”. Ved nærmere eftertanke er det nu nok helt ligegyldigt, om der er 20 km. eller 500 km. Svæver paddehatteskyen først afsted, når den sikkert også Vendsyssel og omliggende egne.
Danmark har masser af sol og masser af vind. Når vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer og af gas fra fremmede magter, skal vi være bedre til at lagre energien, der kommer fra sol og vind. Eller måske rettere: Vi skal i højere grad acceptere at se en vindmøllepark og et solcelleanlæg (hedder de store sorte plader vist?).
Når folk argumenterer for atomkraft, siger de ofte “ville du have det i din baghave?”. Hvis jeg havde en baghave, ville jeg svare “ja tak“, for det er en myte, at vindmøllerne stadig larmer. De kan stadig bringes til at støje mindre; fint, så må vi arbejde på det.
Når jeg kommer forbi en vindmøllepark, bliver jeg glad og tænker på, at det er noget af det, der er nogle danskere, der en knalddygtige til og som vi eksporterer til hele verden.
Når jeg kigger ud af vinduerne i kontoret, ser jeg over på nabohusene. For et par år siden plastrede ejerforeningen tagene til med solcellepaneler. Dem vil jeg også gerne se på.
Og jeg vil under ingen omstændigheder se på et atomkraftværk.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.






Det er gået op for mig, at der faktisk er mange midaldrende, der falder for phishing, 