,

Atomkraft er snart comme il faut

Atomkraft er snart comme il faut

Hvad skal væk? Barsebäck!

Atomkraft er snart comme il faut

Hennys “Atomkraft, nej tak?” fik mig ud af starthullerne. Jeg har længe tænkt, at jeg ville skrive en artikel om atomkraft. Det skyldes, at flere og flere berømmer det og mener, at det er helt ufarligt og meget bedre for vores klima end alt andet.

Jeg er 59 år, og jeg husker ganske udmærket, hvad jeg lavede, da nyheden om ulykken i reaktor fire lørdag den 26. april 1986 på Tjernobylværket nåede mig.

Det var en fin forårsdag med solskin. Jeg sad ude i gård 80 på Amagerkollegiet og læste til eksamen på anden årsprøve. En af de andre kollegianere kom ud og sagde “Tjernobyl er sprængt i luften”. Det var vist Henrik. Jeg blev bange og tænkte, om mit liv skulle slutte nu kun 22 år efter, det var begyndt. Resten af dagen og den halve nat sad vi mange sammen og så de nyheder, Sovjetstyret tillod slippe ud (udslip) og hvad CNN m.fl. kunne opsnappe.

P.t. kan man se en udsendelsesrække med Anders Lund Madsen på DR 1 om atomkraft. Jeg ser den ikke, for jeg holder fast i de gamle dogmer, uanset de måtte vise sig at være forvrøvlede her 36 år efter. Jeg holder mig i bevidst uvidenhed om forskning og udvikling, selvom jeg er klar over, det måske er forkert. Jeg er nemlig stadig bange for skidtet.

Jeg havde en ven, der er ingeniør. Han forklarede en masse om noget salt, der nu til dags gør atomkraft vældig sikkert. Det gjorde, at jeg fik en voldsom ringen for begge ører og ikke kunne høre noget.

Det er tænkeligt, at 36 års forskning og udvikling har gjort, at atomkraft nu er åh så sikkert. Det vil jeg ikke afvise. Jeg kan bare ikke lade være at tænke på, at et atomkraftværk, i et eller omfang, drives af mennesker – og mennesker laver af og til fejl. Det er netop menneskeligt. Alle processer vil selvfølgelig nu om dage været computerstyrede, men det er mennesker, der styrer computerne. Og de kan også lave fejl.

Jeg hænger mig i, at der vil gå 100.000 år, inden det igen er sikkert at bo i Tjernobyl (som nu ligger i Ukraine).

Og jeg hænger mig også i, at man for kort tid siden brugte mange ressourcer i Australien på at finde en tændstikæske-stor beholder med radioaktivt materiale. Det siger mig, at affaldsproblemet ikke er løst på tilfredsstillende vis.

Dette link fører til, hvad jeg tror, er valid information om ulykken i Tjernobyl.

De gamle paroler: Hvad skal ind? Sol og vind!

København ligger kun ca. 20 km. fra Barsebäck, så det var naturligt, at vi tænkte og sagde “Hvad skal væk? Barsebäck. Hvad skal ind? Sol og vind”. Ved nærmere eftertanke er det nu nok helt ligegyldigt, om der er 20 km. eller 500 km. Svæver paddehatteskyen først afsted, når den sikkert også Vendsyssel og omliggende egne.

Danmark har masser af sol og masser af vind. Når vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer og af gas fra fremmede magter, skal vi være bedre til at lagre energien, der kommer fra sol og vind. Eller måske rettere: Vi skal i højere grad acceptere at se en vindmøllepark og et solcelleanlæg (hedder de store sorte plader vist?).

Når folk argumenterer for atomkraft, siger de ofte “ville du have det i din baghave?”. Hvis jeg havde en baghave, ville jeg svare “ja tak“, for det er en myte, at vindmøllerne stadig larmer. De kan stadig bringes til at støje mindre; fint, så må vi arbejde på det.

Når jeg kommer forbi en vindmøllepark, bliver jeg glad og tænker på, at det er noget af det, der er nogle danskere, der en knalddygtige til og som vi eksporterer til hele verden.

Når jeg kigger ud af vinduerne i kontoret, ser jeg over på nabohusene. For et par år siden plastrede ejerforeningen tagene til med solcellepaneler. Dem vil jeg også gerne se på.

Og jeg vil under ingen omstændigheder se på et atomkraftværk.

Atomkraft er snart comme il faut


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Af og til skal man ikke rydde op

Af og til skal man ikke rydde op

Hurra for backup

Af og til skal man ikke rydde op

Det er skønt at rydde op på computeren. Det er min computer ikke Microsofts. Men der er altså noget, man skal holde fingrene fra.

  1. Som hovedregel tænker jeg “Generer det nogen, at dette findes på min computer?” Og som hovedregel er svaret “Nej!”
  2. Næste spørgsmål: “Kender jeg konsekvenserne af at slette dette program?” Hvis svaret er “Nej”, så hold fingrene væk.

I går var jeg så smart at slette følgende, selvom jeg på forhånd var klar over, at jeg nok burde lade være: De generer ingen og jeg er ikke helt klar over, hvad de gør:

  • Microsoft Visual C++ 2015-2019 redistributable x64
  • Visual C++ 2010 x64 Redistributable
  • Microsoft Visual C++ 2010 Service Pack 1 Redistributable Package MFC Security Update
  • Microsoft Visual C++ 2015-2019 redistributable x64
  • Microsoft Visual C 2010 x86 Redistributable – 10.0.40219

Det eneste, jeg efter sletning kunne konstatere, var, at jeg havde alle mine data rundt omkring (regneark, slægtsforskning mv.), men jeg kunne ikke komme til at se dem, med mindre jeg kørte det enkelte program som administrator. Tingene fungerede simpelthen bare ikke som de skulle. Øv.

Jeg prøvede forskellige af de ting, jeg kunne finde med den kære søgemaskine kaldet Google; problemet var bare, at problemet intet havde med selve Windows at gøre; det startede så fint, som det skulle (fx gav “sfc /SCANNOW” intet resultat) problemet var mere Windows’ måde at behandle de underliggende programmer på. Og det kunne jeg ikke finde ud af at søge efter med Google. Hvad ville det/de rette søgeord være?

Det var tydeligt, at jeg havde været så tåbelig at slette noget, jeg ikke skulle have slettet.

Reddet af Acronis

Jeg har abonneret på “Acronis Cyber Protect Home Office” i årevis og laver backup af alt på C-drevet hver evig eneste dag kl. 6:00 PM, men jeg har aldrig været klar over, hvordan jeg kunne gendanne data. Jeg har af og til tjekket, at der fandtes nye data, men jeg har ikke været klar over, hvordan jeg kunne bruge dem.

Nu er jeg lettet over at kunne fortælle, at det bare drejer sig om lidt højreklik hist og pist, så er man der. Selve gendannelsen af hele drevet tager ca. 10 min for et 2 TB-drev.

Indledningsvist troede jeg, man skulle ind i nogle af de mere avancerede menupunkter med gendannelse af partitioner osv., men jeg har – med skam at melde – ikke styr på det med partitioner. Det viste sig heldigvis, at programmet er idiotsikret: Man udpeger den relevante backup, lidt højreklik et par steder og så klarer programmet resten selv. Det var en vældig lettelse – og hermed også en varm anbefaling af Acronis, som enhver idiot, inkl. mig, kan finde ud af.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Forsøg på phishing

Forsøg på phishing

Phishing fra “GLS”

Forsøg på phishing

  • Spørgsmål: Ved Gud og hver mand ikke, at GLS ikke sender mails med denne eller en lignende angivelse af afsender: “G.L.Ѕ А/Ѕ <burganovag@appsmail.us>”?
  • Svar: Nej, for ellers fortsatte svindlerne ikke med at fiske oplysninger ud af folk.

Hvad er phishing (kort fortalt)?

Den Danske Ordbog fortæller, at vi har kendt ordet “Phishing” siden 2003, og at synonymet er “identitetstyveri”.

Phishing er et svindelnummer til at franarre folks penge og personlige oplysninger via falske hjemmesider, der for eksempel ligner et pengeinstituts hjemmeside til forveksling

Jeg venter faktisk en pakke

Jeg venter faktisk en pakke, men den er sendt fra United Bluff med UPS, så derfor var der ingen grund til at lege med formularen fra “G.L.Ѕ А/Ѕ <burganovag@appsmail.us>”; jeg kunne bare ikke lade være, og jeg har en god viden om, hvad man ikke skal gøre, når man leger.

Den første side var en formular, hvor man skulle indtaste navn, adresse, e-mailadresse osv. Jeg skrev naturligvis ikke de rigtige oplysninger men noget med “pladderballe” i alle felterne, telefonnummeret angav jeg som “+4512345678”, og det åd den uden videre, for det er slet ikke det, der interesser svindlerne.

Nu har de selvfølgelig min IP-adresse, men det kan der ikke ske noget ved, da den jo alligevel er offentligt tilgængelig, eftersom jeg har en hjemmeside. Her finder du alle de offentligt tilgængelige oplysninger.

Svindlernes interesse

Prøv at se hvad der skete på side to, der har næsten denne webadresse (URL): https://alive-ape-mino.instawp.xyz/dkk/.

Jeg har fjernet dele af URL’en, så ingen af vanvare tilgår siden og måske kommer til at udfylde felterne og måske trykker på knappen Bekræft.

Læg mærke til landekoden “xyz” efter punktummet, hvor vi typisk vil skrive “dk”, i URL’en. Den findes helt sikkert ikke i Wikipedias liste over landekoder. Jeg har tjekket.

Forsøg på phishing

Man skal bare lige være så venlig at indtaste alle informationerne fra sit kreditkort, så trækker de helt af sig selv 15,13 kr.

Næste gang er kommaet sikkert flyttet, og der er tilføjet et par nuller, så beløbet bliver 151.300,00 kr. Man hører jo af og til om mennesker, der kommer af med formuer, fordi de udfylder formularer som denne.

Ingen aldersfascisme

Når man læser advarsler om internettets farer, ser det ofte ud som om, det er meget gamle mennesker, der falder i fælderne.

Det er sikkert rigtigt, at de har en øget risiko. Hvis min fars ungdomskæreste, der er 97 år gammel, blev præsenteret for en side som denne, kunne det være, at hun udfyldte felterne trods det, at hun bestemt hverken er dum eller dement. Fra halsen og opad fejler hun intet. Men hun ville aldrig møde siden, for hendes børn hjælper med mails, netbank osv. Og det tror jeg gælder for mange meget gamle mennesker.

Jeg har selv været faldet i fælden med aldersfascismen; altså har jeg troet, at gamle mennesker var lidt dummere end gennemsnittet. Jeg undskylder og lader det ikke ske igen, for det er selvfølgelig ikke rigtigt!

De midaldrende kan også være med

Forsøg på phishingDet er gået op for mig, at der faktisk er mange midaldrende, der falder for phishing, ransomware og hvad det nu ellers hedder alt sammen. Alt det der betyder, at man skal kæmpe med kode-helvedet, bekræftelse via e-mail, dobbelt indtastning, validering ved at genkende bjerge eller bakker i ni felter, NemID, MitID osv.

Jeg så i TV Avisen en midaldrende kvinde, der havde afgivet kreditkortoplysningerne, og nu sammen med politiet kæmpede for at få sine penge tilbage, da svindlerne havde trukket eksorbitante summer fra kontoen. Det var mere end 100.000. Det var bare begrænset, hvad dansk politi kunne gøre, da hun selv havde afgivet oplysningerne, og svindlerne befandt sig i xyz-land.

Min første tanke var “Hvor dum kan man være?”, men det er nok forkert at tænke sådan. Jeg undrer mig bare over, at de mange, mange advarsler – om aldrig at klikke på links i mails, før man har kigget på URL’en nede i venstre hjørne, aldrig at opgive udløbsdato og trecifret kode til kreditkortet osv. – ikke er prentet ind i alles hjerner.

Har du kommentarer?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

, ,

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tog fejl

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tog fejl

FE troede ikke, Kabul ville falde i år

Klokken er ikke bare fem minutter i 12. Den er et kvarter over 12. Der vil ikke blive evakueret flere mennesker ud af Kabul af danske fly. Forsvarsministeriet skriver 18:45 i en pressemeddelelse:

Forsvarsminister Trine Bramsen udtaler:

Jeg kan bekræfte, at Forsvarets Hercules-fly har gennemført sin sidste flyvning med evakuerede fra Afghanistan. Denne gang med cirka 90 personer fra de danske lister samt danske soldater og diplomater. Dermed er over 1.000 personer blevet evakueret fra Kabul af danske fly. Det er en imponerende faglig og menneskelig indsats som vores soldater og øvrige udsendte har ydet. Danmark var hurtigt på jorden i Kabul – og det har gjort, at vi både har kunnet hjælpe dem fra de danske lister – og har hjulpet allierede. Tak til alle der har medvirket.

Vi nærmer os den 31. august, hvorefter nødstedte mennesker og militært isenkram ikke længere kan slippe ud af landet. På det tidspunkt tager Taliban endeligt og fuldstændigt magten. Hvis fx amerikanerne skal have en rimelig chance for at få fløjet deres 6.000 mand ud, må de logisk nok begynde nogle dage før. Allerede i dag har de fløjet nogle ud. Både Polen og Danmark har gennemført sine sidste flyvninger i dag.

Allerede nu har Taliban gjort det så godt som umuligt at slippe ind på lufthavnsområdet i Kabul. Deres talsmand udtaler supplerende til Aljazeera, at de ikke vil tillade afghanere at rejse. Den udtalelse har været gengivet i TV Avisen 18:30 flere gange.

Ministeren skriver: “Danmark var hurtigt på jorden i Kabul”. Det stemmer umådelig dårligt med følgende pressemeddelelse på FEs hjemmeside fra kl. 11:52 (altså før ministerens udtalelse).

FE vurderede, at Kabul næppe ville falde i 2021

…Det var ikke en overraskelse, at Kabul faldt, men hastigheden, som det skete med, havde vi ikke anset som sandsynlig. Vi baserede vores vurderinger på det efterretningsgrundlag, vi havde til rådighed fra blandt andet egen indhentning, Forsvaret og internationale partnere, men det har vist sig, at vores vurdering simpelthen var for optimistisk.

FE vil inddrage erfaringerne i det interne kvalitetsarbejde…

Regeringens beslutningsgrundlag

Regeringen baserer naturligt nok sine beslutninger på informationer fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Danmark kom for sent i gang med evakueringerne, fordi FE tog alvorligt fejl og ikke troede, Kabul ville falde i år. Og udenrigsministeren havde også ferie. Jeg er ikke klar over, om forsvarsministeren også nød livet som landligger. Udenrigsministeren må dog have afbrudt sin ferie den 29. juli for at sige den snart berømte sætning “Vi lader ingen i stikken”. Jo, vi lader som minimum dem i stikken, vi kunne have nået at evakuere, hvis FE ikke havde taget fejl og vi derfor var kommet i gang noget tidligere. Det er sørme godt, FE vil inddrage erfaringerne i det interne kvalitetsarbejde, så det ikke går ud over flere…

Kan det koste to ministerposter?

Både støttepartierne og oppositionen er meget kritiske og forlanger, at der hurtigt “sker noget”. Nu, hvor der ikke evakueres flere, er det i orden at begynde at snakke og placere et eller flere ansvar. Når både oppositionen og støttepartierne er måske næsten rasende, er det ikke svært at forestille sig en udskiftning af de to ministre.