,

Hacket

Hacket

Så har jeg prøvet det med

Jeg stod op og ville kigge til min(e) testsider, hvor jeg p.t. laver en del arbejde. For ikke at miste arbejdet, laver jeg kopi af udviklingssiden, men pludselig var det ikke muligt at tilgå administrationssiden på kopien. Den lakoniske meddelelse var: ‘du har desværre ikke tilladelse til at få adgang til denne side’. Det lugtede langt væk af et hackerangreb, hvad et par Googlesøgninger da også kunne bekræfte.

Da det bare er en kopi, var der jo ingen reel fare på færde, men selvfølgelig skulle det løses. Et sted at starte problemløsning på et WordPresssted er altid wpbeginner.com. De har alt, hvad der er værd at vide om WordPress forklaret på en måde, så alle kan være med. Denne gang dog ikke lige om mit problem men om noget, der lignede.

Jeg har altid troet, at hackere gik efter filerne og fandt databasen uinteressant, men hos mig viste det sig at være omvendt. Jeg kopierede databasen fra udviklingssiden til kopien og voila, jeg havde adgang til mine egne ting igen. Nåh men så gik der da en time med det. Jeg undrer mig over, at det kan lykkes for dem, når jeg har virkelig gode koder, og jeg undrer mig over interesseren i en side, der primært handler om noget så fredeligt som slægtsforskning og så en blog.

Dialog med en læser

Jeg fik en mail fra ‘Anders’, der åbenbart har læst med på bloggen i flere år uden at have givet sig til kende. Essensen af det, han skrev var, at

  1. det nye layout er smart og moderne, men at dueblå på grålig slet ikke er til at læse
  2. man skal scrolle/rulle alt for meget for at komme ned ad siden.

Jeg har skrevet og sagt tak og indledt en dialog!

  1. Jeg skriver for at blive læst, og jeg ved, jeg har mange ældre læsere, fordi mange af dem stammer fra den tid, hvor jeg slægtsforskede, og slægtsforskere er pr. definition ældre mennesker, da det er en tidskrævende hobby.
  2. Hvis jeg ikke skrev for at blive læst, kunne jeg have en dagbog hjemme på natbordet.
  3. Når det skrevne findes på hjemmesiden, skal den også være læsbar både sprogligt og visuelt.

Selve bloggen vil ikke ændre karakter, og den vil fortsat være om alt muligt. Det er skallen omkring den, der vil ændre sig. Jeg vil så gerne, at artiklerne om psykiatri træder tydeligere frem, og slægtsforskningen skal også mere frem i lyset.

Jeg er lidt træt af bloglayoutet med en en sidebar og vil gerne noget, der er mindre ‘in your face’, altså at man får det smasket lige i synet, som man gør på min nuværende side, der tillige har den stærke terrakottafarve. Brillerne var heldigvis hurtige at farve om med GMP.

Samtidig har jeg jo selv i årevis skrevet om læsbarhed og webdesign. ‘Tingene’ skal være til at se.  Og det må Michael Storm og jeg se på i det nye år. Vi må finde en balance, så alt tilgodeses. Det ser jeg frem til.

Og så: Glædelig jul til dig og dine!

, , ,

Fleksjob: Som at komme hjem

Fleksjob: Som at komme hjem

Mange mennesker har det svært med deres kommunale sagsbehandler(e). Det har jeg slet ikke. Min faste fleksjobrådgiver (eller konsulent eller hvad det nu hedder) er jeg kommet meget fint på talefod med, og når jeg har for meget fart på, siger han,

, ,

Lykke er

Lykke er

Lykke erAt finde sine filer

Til backup bruger jeg Onlime og Kaspersky. Hvis den ene af en eller anden grund ikke virker, gør den anden vel?

Kaspersky

Lige nu kan jeg ikke se Kasperskys status af to årsager

* Jeg kan selvfølgelig ikke tilgå den eksterne harddisk, da jeg “kun” har een computer. Faktisk bliver jeg tit spurgt, om jeg ikke kan teste noget på en anden computer? Jeg vil hellere have én super end to halve.

* Programmet er fuldstændig ustabilt og tager stort set aldrig backup af dokumenter, billeder osv. Det går fint med mails. Supporten knokler for at få det til at lykkes, og de sender ting videre til Moskva, som programmet kommer fra. Selv har jeg også brugt uendelige mængder af tid på at levere det, de skal arbejde med. Licensen bliver ikke fornyet! Så må jeg bare finde noget andet til sikkerhedsdelen af programmet.

Onlime

Programmet gemmer kontinuerligt i skyen. Det er slut med at sidde og uploade ting og sager manuelt. Det skal man selvfølgelig heller ikke med fx Dropbox; med Onlime får man bare uendeligt med plads. Fx uploadede jeg forleden dag hele mine hjemmeside, der bl.a. rummer 18.000 billeder af gravsten. Det tog lidt tid 🙂

Jeg loggede ind med krible krable i maven: var det der nu virkelig, eller havde jeg gjort et eller andet tåbeligt forkert? Men nej alting er, hvor det skal være, nu skal det “bare” downloades.

Hvad ville jeg være mest ked af at miste? Billedet af min far og mig (det eneste fra min barndom), alle de gamle billeder som tiden med slægtsforskning bragte med sig – ca. 2.000; de er uerstattelige, kodeordsdatabasen, dokumenter i mappen “Diverse psykiatri” med bl.a. artikler, medicinreminder, og i det hele taget alt mit arbejde gennem de seneste 10 – 15 år. Det er historikken, der betyder noget.

Og så er der også lige alle guides og billeder til letsupport.dk…

Nå men alt dette er så slet ikke noget problem!

Lykke er også, at dyret er på vej

Labtech har lige ringet. De er stort set færdige med arbejdet, nu er det min tur til at arbejde. De har været hurtige. De fik den gamle i torsdags, og nu er det lørdag.

Det bliver sikkert både fantastisk og lidt frustrerende. Sådan er sådan noget jo, men jeg glæder mig helt vildt. Nu venter jeg faktisk bare på taxaen…

 

 

,

Backup – hvad nytter det?

Against all odds

Fokus på sikkerhed

Jeg har altid haft fokus på sikkerhed. Jeg har altid tænkt, at sådan kunne jeg beskytte mig mod nedbrud, hackere, ransomware og alskens uvæsen.

  • Jeg kopierer hjemmesiderne til et andet domæne hver måned, så der altid er en fall back mulighed, jeg tager backup af siderne hver nat.
  • Jeg tager backup af mails og dokumenter hver eftermiddag, billeder en gang om ugen, musik en gang om måneden ovs. osv.

Lidt som “Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu” Citat A. P. Møller – 1946.

Hvad nytter det?

Til alt det, der foregår på min PC, bruger jeg Kaspersky, der er både et sikkerhedsprogram og og et backupprogram. Det er ret dyrt, men jeg vil jo gerne beholde mine data så øh…

For så vidt angår sikkerheden har jeg efterhånden slået det meste fra, for hvis det er slået til, kan jeg næsten ikke bruge maskinen pga. Kasperskys hysteri.

Da jeg var i gang med at reetablere min maskine, var jeg meget bekymret for, om jeg kunne finde den krypterede database og nøglen til mine kodeord, som jeg, i parentes bemærket, har 228 af. Men OK den ville jo være i mine backupfiler på et eksternt drev, så det ville jo bare være at gå nogle dage/uger tilbage og gendanne. Sådan var det bare ikke, for alt, før maskinen crashede, var væk! Gudskelov gemmer jeg ikke dokumenter, billeder, videoer mv. på C:. De ligger trygt på F:. Som ved en forudanelse havde jeg nogle dage forinden også flyttet mailprogram og data til F: Og i dag vil jeg flytte min browser.

I går konstaterede jeg, at min musik også er væk. Det drejer sig om ca. 300 overspillede Cd’er.

På overarbejde

Kaspersky Lab gør virkelig, hvad de kan for at løse dette mærkværdige problem. Der er sendt mindst 40 mails frem og tilbage, og jeg er tæt på at give op.

Enten forstår jeg ikke, hvad de mener, når jeg skal gøre noget, og jeg er ellers blevet nogenlunde til at forstå “IT-engelsk”, eller også foreslår de noget, jeg bliver lidt fornærmet over. I dag foreslog de fx, at den sindssyge afviklingstid på et par timer for dokumenter skyldes, at jeg havde flere jobs i gang samtidig. Det har jeg selvfølgelig ikke. Men jeg kan dog godt se, at det ikke er nemt at være dem!

De har været allerede været remote på min maskine en gang, og tilbyder at komme igen i morgen. De er velkomne De foreslog en forudgående analyse af mine drev. Deres metode viste ikke noget og tog kun 30 sekunder. Jeg kunne så en metode, der var bedre (chkdsk), og det var de enige i, og hjalp mig med at præcisere. Fint samarbejde. Jobbet vil vel være færdigt engang i nat. På en times tid er “vi” nået til fire pct.

Hvis de ikke finder mine data, vil jeg se mig om efter et andet program.

Backup – hvad nytter det?