, ,

Lykke er

Lykke er

Lykke erAt finde sine filer

Til backup bruger jeg Onlime og Kaspersky. Hvis den ene af en eller anden grund ikke virker, gør den anden vel?

Kaspersky

Lige nu kan jeg ikke se Kasperskys status af to årsager

* Jeg kan selvfølgelig ikke tilgå den eksterne harddisk, da jeg “kun” har een computer. Faktisk bliver jeg tit spurgt, om jeg ikke kan teste noget på en anden computer? Jeg vil hellere have én super end to halve.

* Programmet er fuldstændig ustabilt og tager stort set aldrig backup af dokumenter, billeder osv. Det går fint med mails. Supporten knokler for at få det til at lykkes, og de sender ting videre til Moskva, som programmet kommer fra. Selv har jeg også brugt uendelige mængder af tid på at levere det, de skal arbejde med. Licensen bliver ikke fornyet! Så må jeg bare finde noget andet til sikkerhedsdelen af programmet.

Onlime

Programmet gemmer kontinuerligt i skyen. Det er slut med at sidde og uploade ting og sager manuelt. Det skal man selvfølgelig heller ikke med fx Dropbox; med Onlime får man bare uendeligt med plads. Fx uploadede jeg forleden dag hele mine hjemmeside, der bl.a. rummer 18.000 billeder af gravsten. Det tog lidt tid 🙂

Jeg loggede ind med krible krable i maven: var det der nu virkelig, eller havde jeg gjort et eller andet tåbeligt forkert? Men nej alting er, hvor det skal være, nu skal det “bare” downloades.

Hvad ville jeg være mest ked af at miste? Billedet af min far og mig (det eneste fra min barndom), alle de gamle billeder som tiden med slægtsforskning bragte med sig – ca. 2.000; de er uerstattelige, kodeordsdatabasen, dokumenter i mappen “Diverse psykiatri” med bl.a. artikler, medicinreminder, og i det hele taget alt mit arbejde gennem de seneste 10 – 15 år. Det er historikken, der betyder noget.

Og så er der også lige alle guides og billeder til letsupport.dk…

Nå men alt dette er så slet ikke noget problem!

Lykke er også, at dyret er på vej

Labtech har lige ringet. De er stort set færdige med arbejdet, nu er det min tur til at arbejde. De har været hurtige. De fik den gamle i torsdags, og nu er det lørdag.

Det bliver sikkert både fantastisk og lidt frustrerende. Sådan er sådan noget jo, men jeg glæder mig helt vildt. Nu venter jeg faktisk bare på taxaen…

 

 

4 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Tillykke med det nye gear. Så du er måske allerede “flyttet ind” i den nye maskine? Så har du alle tiders chance for at bestemme, hvordan dit filsystem skal være indrettet. Ikke at Microsofts default-forslag er helt ude i hampen, men der kan være andre muligheder, som er mere praktiske, afhængigt af hvilke opgaver, man normalt løser på maskinen, og – ikke mindst – hvilke data man absolut vil gemme på. I sidste tilfælde er det vældig praktisk, hvis man har indrettet sig, så man kan finde filer uden at skulle søge på dem først.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg er i fuld gang med at flytte ind på mit fantastiske nye grej. Det bliver fedt, når jeg også kan bruge den… 🙂 Og så bare den lille detalje, at den ikke siger noget. Så dejligt.

      Jo ældre jeg bliver, jo mere sværger jeg til standarderne, for alting bliver så meget lettere på den måde. Jeg har ret godt styr på mapper og undermapper, og jeg behøver faktisk aldrig søge. Jeg bruger mange mapper, så der skulle backuppen bare gendannes. Jeg tror, det er OK sådan.

      Jeg har forladt Thunderbird, som jeg ellers har været glad for siden 2006. Der var simpelthen så meget besvær til sidst, at det ikke var til at bære, selvom Mozillafolket ydede en uvurderlig hjælp. Så nu er det blevet Outlook, hvor jeg jo alligevel har et 365-abonnement. Det er gået fint; men jeg har mistet kontakterne – altså de kan ikke importeres. Jeg har prøvet at konvertere til alle mulige formater, men intet lykkes.

      Jeg har også mistet kodeord dannet efter 18/7 2018, damn… men det er trods alt nådigt sluppet.

      Pludselig virker Kaspersky igen. Der må altså have været en del fejl på den gl. maskine, men det kan man jo ikke fortænke den i. Jeg har også købt den kæreste lille externe HD, så snurrer nu Kaspersky afsted med en test.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Enig. Jeg har hentet fantastisk udstyr. Så fedt, og stort set alle mine ting er med allerede. Jeg leder bare efter kodeordsdatabasen 🙁 Mails fra flere år er gendannet fra backuppen. Det er lige til at gå til.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.