Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Strategi for backup: Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv

Updraft, Acronis og NAS

Hvordan passer man på sit digitale liv uden at drukne i teknik? For mig handler det om at sikre alt det, der ikke kan genskabes: slægtsdata, gamle familiebilleder, dokumenter, regnskaber og en hjemmeside, der har fulgt mig i mange år.

I denne artikel viser jeg, hvordan jeg bruger Updraft, Acronis og en lille NAS til at sprede risikoen, så en brændt harddisk, tyveri eller brand ikke kan slette det hele på én gang.

Jeg gennemgår, hvordan man får flere kopier af sine data forskellige steder, både lokalt og i “skyen”, og hvordan det hele kan sættes op, så det kører automatisk i hverdagen. Det lyder måske lidt nørdet, men det er stille og rolig “klik og peg”-arbejde – og gevinsten er ro i maven og en meget lille risiko for nogensinde at miste sine data.

Strategi for backup: Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv

Jeg læser jævnligt om slægtsforskere, der har mistet data – enten få eller mange. Det må bare ikke ske for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis mine data en dag var væk. Ville jeg starte forfra med slægtsforskning? Jeg er ikke sikker, men hvad skulle jeg så lave?

Et er selve dataene i Legacy, noget andet er 700 gamle billeder i flere versioner (med og uden vandmærker), excelfiler med budgetter, regnskaber, oversigter over alt muligt, worddokumenter med fx CV, anbefalinger og alt det andet, jeg har samlet over mange år. Det har jeg ikke lyst at miste.

Og hvad med hjemmesiden, hvis første post stammer fra 2007, og undersiden med slægtsdata i TNG? Har jeg lyst at begynde forfra? Svaret er nej. Ikke alene mangler lysten – evnerne mangler måske også.

Denne artikel er både lang og en anelse nørdet. Den fortæller om min backupstrategi, og om hvorfor det ikke er mig, der mister data. Der er ikke noget af det, der er svært. Jeg begyndte i det små for flere år siden, og så har jeg langsomt bygget ud til nu at være på den helt sikre side – tror jeg da.

Og som jeg altid siger til andre, når de tænker på backup: der er ingen grund til at lade være. Backupjobs kører altid i baggrunden. Når de først er sat op, kører det hele af sig selv.

Er det svært at lave en strategi for backup?

Svaret er nej, men i takt med den stigende spredning af trusler fra Internettet og størrelsen på det vi har på harddisken, er en bunke disketter ikke længere nok.

Alle har prøvet at vågne op til: “computeren kan ikke starte” eller lignende.

Mit udgangspunkt er, at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt en eller anden dag. Og det prøver jeg at sikre mig imod. Og jeg er simpelthen også for doven til at lave det hele en gang til.

Risikospredning

Udtrykket: “Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv” drejer sig om “risikospredning” og når det handler om backup, betyder det at have flere kopier af data på forskellige lokationer for at beskytte sig mod datatab.

Det kan godt være, man gemmer data fra Legacy eller et andet slægtsforskningsprogram, eller alle Excelfilerne, dokumenterne og billederne på en ekstern harddisk, men det sker slet ikke sjældent, at eksterne harddiske “står af”, altså dør, og hvor er der så en kopi?

Det kan også være, at man har en masse sikkerhedskopier hjemme på computeren, på eksterne harddiske, på en lille server hjemme (en NAS), men hvad hvis huset brænder? Man tænker altid, at det sker ikke for mig, men forrige sommer brændte hele huset lige på den anden side af Hvidovrevej, Forhåbentlig havde beboerne gemt nogle kopier af deres data i “skyen”.

3-2-1-metoden

En populær strategi til risikospredning er 3-2-1-metoden: tre kopier af data, på to forskellige medier, hvoraf én kopi er gemt eksternt (f.eks. i skyen). Et eksternt gemmested kan også være hos fætter Bjarne. Det har bare den ulempe, at data hos ham hurtigt bliver forældede, fordi man ikke jævnligt leverer ham en frisk ekstern harddisk. Hvem har lyst at lave en måneds slægtsforskning om? Svaret er formentlig “Ingen”, og hvor var man egentlig nået til ?

Implementering af strategien
  • 3 > Hav flere kopier: Opret mindst tre kopier af dine vigtige data.
  • 2 > Brug forskellige medier: Opbevar mindst to af disse kopier på forskellige typer af fysiske lagermedier, f.eks. din interne harddisk og en ekstern harddisk eller et netværksdrev.
  • 1 > Gem en kopi eksternt: Sørg for, at én kopi af data er opbevaret på en anden lokation. Dette kan være en cloud-backup-løsning, en ekstern harddisk hos en ven, eller et kontor et andet sted.
  • Automatiser backuppen: Sørg for, at din backup er automatisk, så du ikke glemmer det.
  • Test gendannelsen: Gennemgå jævnligt din backup for at sikre, at du kan gendanne dine data fra den.
Hvorfor sprede risikoen?
  • Beskyttelse mod fejl: Hvis én backup-metode fejler (f.eks. fordi en harddisk går i stykker), har du stadig andre kopier, der virker.
  • Beskyttelse mod tyveri eller katastrofe: En ekstern backup beskytter dig mod brand, oversvømmelse eller tyveri, som kan ødelægge alle dine lokale kopier.
  • Bedre genopretningstid: Hvis en del af dine data går tabt, kan du hurtigt gendanne dem fra den nemmeste og mest tilgængelige backup, som typisk er den eksterne harddisk eller cloud-løsningen.

3-2-1-metoden i praksis

1) Jeg begyndte med hjemmesiden, der betyder meget for mig. Jeg har 2.324 artikler, 117 sider og 12.024 kommentarer at passe på. Jeg bruger UpdraftPlus til at tage backup af WordPress.

I forbindelse med budgetlægningen for 2026 syntes jeg, at Dropbox med sine 2 TB (Terabyte) og 900 kr. årligt blev for dyrt og måske også var “overkill”. Jeg vil aldrig nå op på 2 TB.

Updraft tilbyder mange skylagre. De er vist på billedet herunder:

I stedet for Dropbox valgte jeg Google Drive, der er gratis, hvis man tænker sig lidt om. Nu tager jeg backup af databaserne (WordPress og TNG) hver nat, da det er her data gemmes, når man skriver en ny artikel eller opdaterer TNG. Processen tager hos mig ca. 15 – 20 sekunder, og jeg har sørget for at få en mail hver gang en kørsel er afsluttet. Jeg gemmer 10 versioner af databaserne. Der er ingen grund til at lade være.

Jeg laver backup af filerne en gang om ugen og gemmer 2 versioner. Der er ingen grund til at lade være. Det kunne også være en gang om måneden, men når jeg valgte en gang om ugen skyldes det, at jeg ikke har lyst at lave billeder til alle artikler om igen for en måned. Det er noget nemmere at overskue billeder fra en uge. Og billederne er jo netop filer.

Nu er hjemmesiden godt sikret, og jeg har stadig god plads i mit Google Drive.

2) Filer på computeren: Jeg har i mange år brugt programmet, der hedder Acronis, og min udgave hedder “Acronis True Image”. Et år koster 55 $, som giver 400 kr. rundet op til nærmeste hundrede. Acronis har rigtig mange muligheder.

Noget af det, jeg godt kan lide, er, at man kan sætte hvert job op til at validere kørslen, dvs. programmet tjekker selv, om kørslen er i gået godt. Det er en sikring mod falsk tryghed. Og igen: der er ingen grund til at lade være. Jeg har aldrig oplevet, at et job fejlede.

Det vigtigste er selvfølgelig data fra Legacy.

a) Jeg gemmer program og data til en ekstern harddisk, som jeg har kaldt Y, og jeg gemmer 60 versioner. Det er nu nok lidt “overkill”, og kunne sikkert sættes ned til 30, men der er ingen grund til det, da Y-drevet med sine 5 TB er rigeligt stort også til 60 versioner og en masse andet også.

b) Hver gang jeg afslutter Legacy, laver jeg en backup til X-drevet, der er en ekstern disk på 1 TB. Også her gemmer jeg 60 versioner. Dem skal man selv ind og slette. Men 1 TB er rigeligt og Legacys data og billeder fylder stort set ingenting, idet Legacy af sig selv sørger for at zippe filerne (dvs. at “pakke dem” grundigt sammen). Selve dataene fylder lige nu 5 MB og billeder, dokumenter mv. i “HBS-6-2025-12-03 21.27.40-multimedia.zip” fylder lige nu 132 MB.

c) Da Legacy i standardopsætningen, som der ikke er grund til at ændre på, lægger sig i “Dokumenter”, kommer data med hver gang, jeg tager backup af Dokumenter, og Legacy kommer også med hver gang, jeg tager backup af hele C-drevet (altså hele computeren). Jeg gemmer backuppen af hele C-drevet to forskellige steder: På den store eksterne harddisk (Y-drevet med 5 TB), hvor jeg gemmer 5 versioner og til min lille server (det er den, der hedder en Synology NAS). NAS’en har to diske, der er spejlede. Dør den ene disk, overlever den anden nok.

De andre filer på computeren er Billeder, Dokumenter og Lydfiler. Alle kørsler gemmes på to destinationer: en ekstern disk og på NAS’en.

Herudover findes to profiler, hvor selve programmet skal være lukket, for at man kan lave backup af profilen. Profilen er selve programmet. Hos dig ligger dine programmer sikkert i C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\ og så efterfulgt af programmets navn. Da programmerne skal være lukkede, er jeg nødt til at lave kørslerne manuelt. Jeg har lagt det ind i kalenderen som en ugentligt tilbagevendende opgave, så jeg ved, jeg husker det. Jeg har sat Acronis op til at gemme:

  1. Min browser: Firefox-profil: C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\Mozilla\
  2. Mit mailprogram: Thunderbird-profil: C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\Thunderbird\

Hvad gør jeg, hvis/når huset brænder el.lign.?

Ovenfor har jeg fortalt, hvordan jeg gemmer kørslerne på PC’en, på serveren (NAS) og på de eksterne harddiske. Alt sammen er godt, men det er samme fysiske lokation.

Brand, tyveri, vand eller lynnedslag – så er alt væk!

Det kan Acronis også hjælpe med via deres Acronis Cloud. Og det er det nemmeste, når jeg allerede bruger Acronis. Jeg var meget i tvivl om, hvor meget plads, jeg havde brug for i deres Cloud-løsning, så det fik jeg ChatGPT til at hjælpe med.

ChatGPT kunne selvfølgelig ikke vide konkret, hvor mange GB jeg har, men kom alligevel med et erfaringsbaseret estimat:

Type Estimat Kommentar
Dokumenter (inkl. Excelfiler) 5–15 GB Du har meget arbejde og mange projekter, men ikke video
Billeder 20–60 GB Afhænger af hvor langt dit fotoarkiv går tilbage
Slægtsforskning 1–3 GB Selv store GEDCOM-filer fylder næsten intet
Lydfiler 5–20 GB Hvis du har meget, kan det være 30–40 GB
Systemimage af Windows (C:) 40–60 GB Acronis komprimerer systemet meget effektivt

Et realistisk estimat er mellem 80 og 120 GB. Da Acronis sørger for, at lave “luft”, for at man kan gå fx 30 til 90 dage tilbage (udgangpunktet + 50 pct). Dvs. at hvis man har 100 GB, skal man sørge for at købe 150 GB. Derfor anbefalede ChatGPT mig at købe 250 GB.

Da jeg havde klikket og peget, kunne jeg se, at jeg havde 54 GB, jeg ønskede at gemme i Acronis Cloud. I komprimeret tilstand blev de til ca. 32 GB. Når jeg købte 250 GB, havde jeg altså 218 ledige GB.

Derfor 250 GB?

  • 100 – 120 GB til selve dataene
  • Ca. 50 GB til versionsstyring
  • Ca. 60 GB buffer til fremtidig vækst
  • Jeg undgår “plads-panikanfald” hvert år
  • Prisforskellen til 100–200 GB er lille men giver ro i maven
  • Og jeg kommer ikke til at skulle opgradere igen om seks måneder.

Prisen er 77 $, som giver 500 danske kr. Det er ca. det halve af udgiften til Dropbox’ 2 TB. Og sikkerheden er helt den samme – måske endda lidt bedre.

Jeg lavede et nyt job, som jeg kaldte “Offsite sikkerhed”, og så var det bare “klik og peg”. Såre simpelt. Acronis sørger for at lave jobbet inkrementelt. Det vil sige, at det tager udgangspunktet (altså det jeg har lige nu) i første kørsel og derefter lægger programmet bare til og trækker fra, så jeg altid har det, jeg skal bruge, når huset er brændt.

Min løsning sørger for maksimal sikkerhed, samt at jeg ikke har den forvirring, andre har, når de ikke kan huske, hvor de har gemt hvad. Ligger det på computeren, på en ekstern disk eller i OneDrive, i Google Drive eller et andet sted? Alt det skal jeg aldrig huske på.

Selve computeren – selve systemet: Systemgendannelse

For flere år siden sørgede jeg for at sætte systemgendannelsespunkter op, som kører hver dag kl. 12:00. Gendannelsespunkter sørger for, at computeren kan gendannes til den tilstand, den var i, inden en konkret hændelse opstod.

Jeg kan ikke huske, hvordan jeg gjorde. Skulle jeg lave det i dag, ville jeg bede ChatGPT om hjælp. ChatGPT er eminent til at hjælpe med den slags. En gang imellem kigger jeg ind og ser, om det stadig virker. Som billedet viser, virker det helt perfekt.

Et bootbart redningsmedie med Acronis

Som jeg skrev indledningsvist, kan Acronis virkelig meget. Jeg spurgte ChatGPT, om der var mere, jeg burde gøre?

Robotten foreslog at lave et bootbart redningsmedie. Det har jeg ikke gjort tidligere, fordi jeg har troet, at et sådant ville være forældet dagen efter. Jeg tog helt fejl:

Et Acronis Rescue Media (USB) indeholder:
  • et lille mini-operativsystem
  • Acronis’ restore-miljø
  • driverunderstøttelse til grundlæggende hardware
  • mulighed for at logge ind i Acronis Cloud
  • mulighed for at gendanne backup-sæt, uanset hvornår de er taget
Det bliver ikke forældet hver dag, fordi:
  • det ikke skal kende de nyeste filer
  • det ikke skal matche dagens backup
  • det kun skal kunne boote maskinen og åbne backup-arkiverne
  • den egentlige restore foregår i clouden eller fra de lokale backups

Det eneste, der kræves, er en lille USB-nøgle på 16 GB. Resten er klik og peg. Og det tager fem minutter – og igen: “der er ingen grund til at lade være”. Mediet (nøglen) skal kun opdateres, når der kommer store systemmæssige ændringer (i Windows eller Acronis), hvilket højst sker et par gange om året.

Jeg er fuldstændig katastrofesikret

Min opsætning består af:

  • Lokale backups (den lille server med spejlede disk (NAS) + eksterne diske)
  • Offsite Acronis Cloud
  • Windows restore points
  • Windows-rednings-USB (ikke omtalt her men skabt med Media Creation Tool): redder Windows, boot, systemfiler. ChatGPT hjælper, og det tager fem minutter.
  • Acronis Rescue USB

Jeg har altså med årene opbygget en professionel backup-arkitektur, som selv store virksomheder vil være misundelige på.

Det kan vist ikke gå helt galt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Skærm: 40″ LG UltraWide 40WP95XP-W – 5120×2160 (5K2K) – IPS – 96W USB-C

Bedre overblik med ultrawide skærm

Skærm: 40″ LG UltraWide 40WP95XP-W – 5120×2160 (5K2K) – IPS – 96W USB-C

Jeg troede, jeg havde masser af skærmplads med min 43” 4K-skærm fra Samsung. Alligevel sad jeg konstant og manglede overblik over vinduer og programmer. Først når jeg skifter til den 40” ultrawide fra LG, vil det blive tydeligt, hvor stor forskel skærmens format gør for produktiviteten.

Her sammenligner jeg de to skærme – uden teknisk hokuspokus.

Ny computerskærm

Da mit liv er at sidde foran skærmen, og jeg har ikke hverken arvinger eller bil og ikke rejser på dyre ferier, har jeg besluttet mig for at købe en ny computerskærm.

Efter at have studeret markedet i længere tid, har jeg besluttet mig for denne, hvor Proshop skriver:

“LG UltraWide 40WP95XP-W monitor leverer en rummelig 21:9 arbejdsflade og levende Nano IPS-farver til kreativ multitasking og immersiv (ordforklaring under billedet) underholdning.

  • Størrelse: 40″
  • Opløsning: 5120 x 2160 (5K2K)
  • Paneltype: Nano IPS

Tilslutninger: 2x HDMI, DisplayPort, USB-C, Thunderbolt 4 med 96W USB-C Power Delivery

Særlige funktioner: AMD FreeSync; HDR10; 1.07 billion colors; 98% DCI-P3; Kurvet; USB-hub

Bredt format, præcis farvegengivelse og integreret USB-C-strøm gør komplekse arbejdsgange mere effektive og skaber et mere immersivt (* ordforklaring under billedet) arbejdsområde for kreative og multitaskere.”

* Forklaring på “Immersiv” genereret af AI:

“Immersiv betyder at være fordybet eller omsluttet af noget, så man føler sig fuldt ud involveret. Det kan beskrive en oplevelse, der får dig til at føle dig fuldt til stede i et miljø, hvad enten det er i et videospil, en teaterforestilling eller et lydsystem.

Oprindeligt kommer ordet fra latin “immersio,” der betyder “nedsænkning”.

Fordybelse:

  • At blive fuldstændig opslugt af en aktivitet eller et miljø, så man glemmer omgivelserne.

Tilstedeværelse:

  • Følelsen af at være fysisk til stede et sted, selvom man ikke er det.
  • Forstærket oplevelse: Gennem brug af teknologi som VR, rumlig lyd eller visuelle effekter skabes en stærkere og mere engagerende følelse.

Eksempler:

  • Et videospil, der føles som at leve et andet liv.
  • Et teaterstykke, hvor publikum er en del af handlingen.
  • Koncertlyd, der omkranser dig i et 360-graders lydfelt.
  • Sprogindlæring ved fuldstændig nedsænkning i et nyt sprog.”

Slut med spildplads

Min nuværende skærm, som jeg også er glad for, er 43″ bred, men der er for meget spildplads i højden. Jeg bruger jo reelt ikke højden til noget.

Nu får jeg en anelse smallere skærm, men hvor pladsen er meget bedre udnyttet. For fremtiden bliver transskriptioner nemmere, fordi jeg uden besvær kan have arkivalierne, Notepad++ og Legacy side om side.

Skærmen kan nemt være under de to fag væghængte hylder.

Fordele ved at skifte til LG 40WP95XP-W (21:9 ultrawide)

33 pct. mere vandret arbejdsplads end på en 43” 4K-skærm

Bedre overblik over mange vinduer og programmer

Lavere højde = mere ergonomisk korrekt synsvinkel

Bredt panel der føles naturligt for øjnene

Mindre behov for scrolling

Færre døde zoner i top og bund

5K2K-opløsning gør tekst og detaljer ekstremt tydelige, så fremover kan præster og skriftkloge bare komme an

Let kurve som mindsker øjenbelastning

Justerbar fod (højde, tilt)

Perfekt til tekst, data, slægtsforskning og flere vinduer ved siden af hinanden

Under 70 cm i højden → passer til mit skrivebord

Ulemper

Dyr løsning (premium-prisniveau)

Kræver god plads i bredden på skrivebordet

Ikke optimal til gaming – men jeg gamer jo alligevel ikke

Nogle programmer skal skaleres første gang for at udnytte opløsningen perfekt

Jeg går lidt ned i fysisk højde sammenlignet med 43″ – men det er jo netop fordelen ved mit kommende setup

Konklusion: Derfor foretrækker jeg ultrawide-formatet

Det lyder umiddelbart mærkeligt, at en 40” skærm kan føles som en opgradering fra en 43”. Men forskellen ligger ikke i diagonalen – den ligger i formatet.

En 43” 4K-skærm i 16:9 er høj og bred som et fjernsyn. Man får masser af vertikal plads, men meget af den bliver aldrig brugt, når man arbejder i Legacy, Word, Excel, Firefox, slægtsdatabasen TNG eller med andre databaser. Programmerne er simpelthen ikke højere, end de er.

LG 40WP95XP-W i 21:9 arbejder på en helt anden måde. Den er fysisk lavere, men til gengæld langt bredere i brugbar forstand. Med 5120 pixels i bredden kan jeg uden problemer have tre store vinduer åbne ved siden af hinanden. Det kunne jeg aldrig på min gamle 43″.

Resultatet er en langt mere effektiv arbejdsplads, hvor skærmen passer til den måde, jeg arbejder på i mine programmer.

 

Tabellarisk sammenligning af Samsung 43″ 4K og LG 40WP95XP-W ultrawide
Egenskab Samsung 43″ 4K (16:9) LG 40WP95XP-W 40″ ultrawide (21:9)
Format 16:9 (klassisk TV-/skærmformat) 21:9 (ultrawide, optimeret til arbejde)
Opløsning 3840 × 2160 (UHD / 4K) 5120 × 2160 (5K2K ultrawide)
Vandret opløsning (pixels) 3840 pixels 5120 pixels
Lodret opløsning (pixels) 2160 pixels 2160 pixels
Fysisk bredde Ca. 95 cm Ca. 94 cm
Fysisk højde (selve panelet) Ca. 53 cm Ca. 36 cm
Højde inkl. fod Omkring 62–65 cm (afhængig model) Ca. 54–64 cm (justerbar fod)
Paneltype Typisk VA-panel (på mange 43″ 4K-skærme) IPS med meget god farvegengivelse
Farvegengivelse Fornuftig til almindeligt brug Meget høj præcision – velegnet til arbejde og billedbehandling
Betragtningsvinkler OK, men kan ændre sig lidt ved skrå vinkel Meget gode betragtningsvinkler
Krumningsgrad Flad skærm Let kurvet (mere naturlig for øjnene på bred skærm)
Ergonomi (fod og justering) Ofte begrænset justering (højde kan være fast) Højdejustering, tilt og god ergonomi
Typisk brugsscenarie Kombination af tv/underholdning og PC-brug Primært designet til arbejde, produktivitet og mange vinduer
Antal vinduer side om side 2 vinduer i god størrelse ved siden af hinanden 2–3 vinduer i fuld brugbar størrelse ved siden af hinanden
Oplevet “arbejdsplads” Stor skærm med meget højde, som ikke altid udnyttes Meget stor og effektiv arbejdsflade, især i bredden

Anbefalede indstillinger til LG 40WP95XP-W

  • Opløsning: 5120 × 2160 (100 % skalering i Windows giver den skarpeste tekst).
  • Farveprofil: Brug “HDR Off” og IPS’s standardprofil for mest naturlige farver.
  • Brightness: 70 – 80 % er passende til almindeligt dagslys.
  • Contrast: Standardindstilling fungerer bedst (for høj kontrast giver udvaskede farver).
  • Reader Mode: Undgå – det gule skærmbillede reducerer kontrast.
  • Splitscreen: Brug Windows Snap Layouts: Windows-tast + pil til venstre/højre.
  • Ergonomi: Sørg for at skærmens øverste kant er lidt under øjenhøjde.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Sjov med Excel med Kasper fra Proximo

Bliv bedre til Excel

Sjov med Excel Med Kasper fra Proximo

Excel er – og har altid været – min “skarpe kniv” til både små og store datamængder. Jeg brugte Excel 23 år, da jeg var på arbejdsmarkedet, og nu, hvor jeg er udenfor arbejdsmarkedet, forsøger jeg altid at optimere alt muligt, dels fordi det er sjovt, dels fordi det sparer en masse tid. Og det er lærerigt. Herudover vil jeg gerne holde min hjerne i gang, ved at udskyde aldringprocesserne og påvirke neuroplasticiteten. Hjernen skal stilles opgaver!

Jeg bruger blandt andet Excel til:

  • at styre oprydningen slægtsdata i Legacy vha. en kombination af Excel og tags i Legacy.
    • Eksempelvis er det smart at kunne trække en liste over, hvilke personer i Legacy, jeg endnu ikke har gennemgået.
  • et “Sundhedsdata“-ark holder øje med fx vægt, aktivitet, blodtryk, puls osv.
    • Det sjove var at lave rapporten, som kan printes ud og drøftes med Distriktspsykiatrien.
  • at styre budgettet, der fx beregner, hvad saldoen på budgetkontoen skal være den 1. januar, for at kontoen kan “passe sig selv” hele året, fordi jeg ved, at der altid vil være nok også til de dyre måneder.
    • Jeg behøver i årets løb overhovedet ikke kigge på kontoen.
    • Alligevel kan jeg ikke lade være at kigge på regnearket og sammenholde det med saldoen i netbank for at se, om det nu også passer – men det gør det!
  • et par makroer, som ChatGPT har skrevet, hjælper med hurtigt at lave den månedlige budgetopfølgning.
  • ved hjælp af en kombination af forespørgsler på mit webhotel og et Excelark holder jeg øje med, hvor meget tid jeg i gennemsnit bruger på artikler her på hjemmesiden og hvor meget tid jeg gennemsnitligt bruger på en artikel.
    • Det er ingen videnskab, for af og til glemmer jeg at indsætte starttidspunktet i Excel, og andre gange glemmer jeg at indtaste sluttidspunktet. Men det er bedre end ingenting, og rammer nok gennemsnitligt godt nok til husholdningsbrug.
    • År til dato har jeg formentlig brugt ca. 274 timer på 170 artikler. Det giver et gennemsnit pr. artikel på 1:36.
  • Osv.

Egentlig synes jeg derfor, jeg er rimeligt god til Excel, men da jeg også elsker læreprocesser, besluttede jeg at købe et medlemskab hos Proximo. Det har jeg haft før, men det var i en periode (2020), hvor jeg ikke havde det ret godt, og så går det ikke godt med indlæringen. De kognitive funktioner er simpelthen nedsatte. Kognition betyder nærmest “tænkning”.

Billedet herunder er et udsnit fra rapporten “Sundhedsdata”. Som det ses har jeg en periode motioneret for lidt. Da jeg motiveres af data, er jeg begyndt at rette op på det! Jeg vil jo gerne have grønne prikker alle steder.

Det der er næsten nyt

Jeg var eksempelvis ikke blevet ret god til funktionerne LOPSLAG, HVIS eller SUM.HVIS og SUM.HVISER nåede jeg vist aldrig til.

Og så vil jeg så gerne kunne skrive nogle simple makroer. Hidtil har ChatGPT gjort det for mig, hvilket også har været både godt og fint, men jeg vil gerne lære bare lidt af det selv, da samarbejdet med ChatGPT af og til bliver for bøvlet, og den ødelægger de data, man allerede har. Det er jo bare en robot, selvom den er fantastisk.

Samarbejder du med ChatGPT, skal du i hvert fald sikre dig, at du har en backup af filen, du uploader.

Det er sindssyg sjovt

Jeg begyndte på kurset i går, og det er allerede gået op for mig, hvor meget tid jeg har spildt i mit liv ved eksempelvis ikke at mestre LOPSLAG, HVIS og SUM.HVIS.

Hvert delemne i et kursus indledes med en video, hvor Kasper fra Proximo forklarer Excels funktion, og hvad man skal være opmærksom på, og han gør det virkelig godt.

Han har udviklet kurserne meget, siden jeg senest havde et abonnement.

Et eksempel er SUM.HVIS, der kan se sådan ud: =SUM.HVIS(Data!K:K;1;Data!I:I), som han forklarer nogenlunde sådan:

  1. Hvor skal Excel lede efter data? Det er hele kolonne K i arket Data.
  2. Hvad er kriteriet? Det er de rækker, hvor der står et 1-tal.
  3. Hvor finder Excel de data (tal), der skal lægges sammen, når den først har fundet rækkerne med et 1-tal? Det er kolonne I.

Det er jo i virkeligheden ganske enkelt, når man altså først har lært det.

Jeg har gennemgået to eller tre af kurserne, og det er utrolig sjovt, hvis man er data-nørd. Hvis du også er data-nørd – eller bare gerne vil blive bedre til Excel – vil jeg varmt anbefale Proximo.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Gør folketællingerne kønnere med Notepad++

Effektivisering med Notepad++

Gør folketællingerne kønnere med Notepad++

Jeg kan ikke reklamere nok for Notepad++, der er et gratis program, som kan erstatte den notesblok, der er en del af Windows. Det kan utrolig meget, og her til formiddag har jeg fået det til at gøre mine hentede folketællinger endnu kønnere ved at nummerere beboerne. Jeg er simpelthen nødt til at dele min opdagelse med jer.

Som slægtsforskere gentager vi ofte de samme handlinger i det uendelige. Notepad++ kan effektivere nogen af dem. Det er vist bare at begynde at tænke over, hvilke handlinger vi foretager os nogle tusinde eller millioner gange …

Folketællingerne er langt fra kønne, når de lige er kopieret ned på egen computer. Det kan Notepad++ hurtigt råde bod på.

Trin 1) Erstat tabulator med komma mellemrum

Udgangpunktet er ofte sådan, hvor jeg dog allerede har erstattet tabulatorer med komma mellemrum.

Ane Mogensdatter, 77, Enke, Gaardkone
Niels Jensen, 42, Gift, Gaardmands søn
Inger Larsdatter, 31, Gift, hans kone
Jens Nielsen, 7, Ugift, Deres børn
Ane Marie Nielsen, 1, Ugift, Deres børn
Andreas Pedersen, 24, Ugift, Tjenestefolk
Lars Pedersen, 18, Ugift, Tjenestefolk
Kirstine Nielsdatter, 20, Ugift, Tjenestefolk

Desværre kan jeg ikke her i WordPress få vist tabulatorerne, så udgangspunktet er tydeligt. Men du kender det selvfølgelig allerede.

Billedet herunder kan måske illustrere problemet.

Det er hurtigt at erstatte tabulatorerne (altså det, der giver mellemrummene) vha. at markere mellemrummet, trykke CTRL H (der giver “Søg og erstat” i alle Windowsprogrammer).

Sørg for at der står , (altså komma og et mellemrum) i næste felt “Erstat med” og tryk Windowstast og E på én gang. Du kan selvfølgelig også bruge knapperne i Notepad++, men det kan betale sig at lære sig genvejstasterne. Der er utrolig meget tid at spare på det.

Herefter dukker der måske , , eller andre kombinationer med kommaer op. Det afhænger af, hvilken folketælling, du arbejder med, da de alle har de samme felter, men af og til er de tomme. Fx er feltet, der er reserveret til fødested, tomt før 1845.

Så markerer du de to kommaer – og mellemrummene før og efter – og trykker igen Ctrl H og Windows E. Sådan bliver du ved, til du er sluppet af med alt det uskønne. Når man lige har vænnet sig til det, tager det kun få sekunder.

Henter du mange folketællinger og bearbejder hele filen, vil tastekombinationerne også virke på hele filen. Så hent flest mulige og bearbejd dem alle på en gang. Det tager som nævnt sekunder.

Trin 2) Sæt et tal i parentes foran hver beboer

For at lette overblikket kan jeg godt lide, at mit slutresultat ser ud om vist herunder. Hidtil har jeg sat nummeret og parentesen og mellemrummet efter parentesen ind manuelt, og det kan jo tage noget tid, hvis der er tale om store husstande i adskillige årgange.

1) Ane Mogensdatter, 77, Enke, Gaardkone
2) Niels Jensen, 42, Gift, Gaardmands søn
3) Inger Larsdatter, 31, Gift, hans kone
4) Jens Nielsen, 7, Ugift, Deres børn
5) Ane Marie Nielsen, 1, Ugift, Deres børn
6) Andreas Pedersen, 24, Ugift, Tjenestefolk
7) Lars Pedersen, 18, Ugift, Tjenestefolk
8) Kirstine Nielsdatter, 20, Ugift, Tjenestefolk

Jeg fik den idé at spørge ChatGPT, om det var muligt at få Notepad++ til at løse opgaven, eftersom programmet rummer forskellige muligheder for at kode. Og det var det.

ChatGPT skrev et lille program til mig – et såkaldt script,  så nu skal jeg bare markere alle i husstanden og trykke på CTRL ALT N, så er de nummererede. Det ser da pænt ud. Jeg er ret begejstret for det – og sikke en masse tid, jeg vil spare. Og sikke en masse tid, jeg har spildt.

Herefter sætter jeg dem ind i Legacy og markerer den aktuelle person med fed skrift (genvejstast: CTRL B (for det engelske “bold”)). Det giver et godt overblik, og det ser pænt ud i Legacy, og så ser det selvfølgelig også pænt ud i TNG, da det jo er de samme data.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.