Indlæg

,

Man kan hverken skynde sig at transskribere eller podcaste

Langsommelige processer

Man kan hverken skynde sig at transskribere eller podcaste

Transskribering og podcastproduktion har én ting til fælles: Man kan ikke forcere processen. Kvalitet opstår først, når man giver dig tid til at læse, lytte, rette – og begynde forfra.

Forleden talte jeg med en meget dygtig slægtsforsker, der sagde:

Man kan ikke skynde sig at transskribere. Det tager den tid det tager.

Det havde han fuldkommen ret i. Det tager den tid, det tager, og gør det ikke, så bliver det noget juks. Det er lige så afstressende at transskribere som at bladre i kirkebøger. Jeg kommer i flow og i en næsten tranceagtig tilstand, hvor jeg glemmer tid og sted og kun har øje for at læse eller bladre. Timerne går, og jeg opdager, at jeg da for resten ikke har fået noget mad i dag.

Jeg er længe om at transskribere, for jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg har de klassiske problemer med h, f og det lange s. Det er rigtig godt, for nu ved jeg, hvor jeg skal være på vagt. Altså må jeg prøve mig lidt frem med ordene, hvis det ikke uden videre fremgår af konteksten, hvad der skal stå.

Lige nu sidder jeg med Højesterets voteringsprotokol i sagen mod Christian Westermann, og selv om vi er højt oppe i hierarkiet, så følger de altså ikke de regler, der fremgår af hverken Kathrine Tobiasens “Håndskrifter  for slægtsforskere” eller Mette Fløjborgs “Gotisk – lær at læse og skrive gotisk”. Eksempelvis ligner a nærmest en slags g – og der står fx “Forhørerne”. Det er her, jeg ikke kan skynde mig.

FastStone Image Viewer

Af og til har jeg set andre slægtsforskere sætte en markering over ord eller linjer, men jeg har ikke været klar over, hvordan de bar sig ad. Nu har jeg endelig fundet det gratis og geniale program “FastStone Image Viewer”.

Har man en meget bred skærm og et dokument med meget lange linjer, kan det være vanskeligt for øjet at fokusere og holde fast i næste linje.

Det klares nemt med programmet, der dog forudsætter, at man først laver billeder af skærmbilledets kildematerialer og så åbner billederne med programmet. Når man har prøvet det et par gange, tager det ingen tid.

Når billedet er åbnet, taster man bare “d” og så får man et dashboard/betjeningspanel til venstre (vist her til højre).

Her har jeg valgt rektanglet og “malet” hele linjen med det. Når man når til enden af linjen af billedet, trækkes rektanglet ned til den nye linje. Det er utrolig smart.

At knække “den gotiske knude” er som at podcaste

Jeg elsker at transskribere. Der er altså noget over det med at begynde at se på et ord eller en sætning og tænke “Det får jeg aldrig nogensinde mening i” og så alligevel pludselig at knække “den gotiske knude” (tak til Mike Lyng for udtrykket).

Ved længere dokumenter har jeg fundet en metode, der virker godt for mig: jeg læser først hele kilden med alle mine mange fejl, mangler og spørgsmålstegn, men alligevel giver det noget mening om sagen. Jeg læser kun og skriver ikke.

Derefter begynder jeg forfra, og her skriver og læser jeg bogstav for bogstav og ord for ord, samtidig med at jeg skriver teksten i det gratis Notepad++.

En af de utallige fordele ved Notepad++ er, at programmet husker dokumentets ord. Det gør det uhyre nemt gang på gang at skrive fx “Høiesteret”, “Christian” og Westermann”.

Sammenhængen til at podcaste

Jeg har mit manuskript, som jeg har gennemlæst flere gange. Den første optagelse kører jeg bare igennem fra punkt 1 til fx 20. Så lytter jeg til den første optagelse og retter i manus, hvor lydfilen afslører fejl og mangler; det kan fx være et “ikke”, der sluges og bliver til “ikk”, et “at”, der bliver til “or” eller pauser, der mangler. Lytterne skal jo kunne forstå, hvad der foregår og også kunne følge tankegangen, idet episoderne er relativt videnstunge. Jeg skriver simpelthen ordet “pause” i manus. De slugte eller forvanskede ord markerer jeg med gult, så jeg ved, at her er en fælde, jeg ikke skal falde i.

Herefter begynder jeg forfra og optager fx fire eller fem sektioner ad gangen, så jeg ender med fx fem stumper lyd. Det har den fordel, at når der er en fejl, kan jeg bare nøjes med at lave netop den stump om i stedet for at begynde helt forfra (og måske lave nye fejl).

Næste trin er at klippe stumperne sammen – gerne i den rigtige rækkefølge – med det gratis program “Audacity”. Introen skal klippes ind som det første, og hver episode skal slutte med outtroen.

Når alt er mixet til én lang lydfil, lytter jeg igennem igen og prøver at fange og rette alle fejl. Det indebærer typisk at ændre pausernes længde. Herefter er der et trin med normalisering, så tonehøjden er nogenlunde ens hele vejen igennem.

Til sidst skal episoden eksporteres til mp3, hvorefter selv lyddelen er færdig. Så mangler jeg kun episodebeskrivelsen.

Klikker du på billedet herunder, kommer du til Danske Slægtsforskeres podcast:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Der er noget skønt over en ‘Clean install’

TNG 15.0.4

Der er noget skønt over en ‘Clean install’

En opdatering af TNG fra version 15.0.3 til 15.0.4 endte med at blive anledning til et grundigt serviceeftersyn. Efter småirriterende fejl, mods der ikke ville lege med, og en installation der var blevet for avanceret, valgte jeg den radikale – men befriende – løsning: en clean install. Resultatet blev en mere enkel, stabil og gennemskuelig TNG-installation, hvor både mods og kort nu opfører sig, som de skal.

“The Next Generation af Genealogy Software (TNG)” er et simpelt program, man installerer på sin hjemmeside for at vise sin slægtsforskning frem for alverden. Det er altid spændende om andre kan kan tilføje noget til ens egne fund.

TNG kom med en ny version, så vi kan komme fra 15.0.3 til 15.0.4.

Jeg opdaterede forleden dag, og jeg fulgte installationsguiden nøje, men alligevel fik Mod’et “Collapse Notes” noget galt i halsen, for mine noter kunne ikke længere klappes sammen.

Der var også andre ting, jeg ikke var helt tilfreds med:

  • Fx vistes kortene ikke pænt i OSM-udgaven. De små markører var for store og landede for nemt ude i vandet. Og de fulgte ikke med, når man zoomede ind og ud. Der er nogle ting, Google er bedre til.
  • Jeg havde måske stolet lidt for meget på min ven ChatGPT, da jeg ville holde udenforstående helt ude fra min side.
  • Det var alt sammen blevet meget avanceret, men det skulle være simpelt.

Ergo besluttede jeg mig for en ‘Clean install’. Efter at have taget backup af alt, slettede jeg alt rub og stub.

Herefter spurgte jeg min ven ChatGPT, hvordan jeg sikrest og mest konservativt kunne komme igennem en ‘Clean install’. Jeg må sige, at robotten har gjort et godt stykke arbejde. Den har været med mig hele vejen igennem, og jeg har hele tiden været tryg.

Vi har taget et skridt ad gangen, så jeg nu nærmest begyndte helt forfra, uden at miste det mindste lille stykke data. Jeg er meget tilfreds. Alt er blevet forklaret, så jeg hele tiden var klar over, hvorfor noget skulle gøres på en bestemt måde.

MODS

Mods er små programmer, der bevirker, at man kan få TNG til at opføre sige lige, som man helst vil have det. Mod står formentlig for “Modification”. Da jeg senest tjekkede, var der i alt 308 af dem. Når man læser ned over listen, kan man få lyst til at prøve dem alle.

Jeg “sparer” dog lidt på dem og har kun disse, som jeg synes, gør min TNG-installation bedre:

1) Add person siblings row
2) Age at event
3) Age at marriage
4) Collapse Family Children
5) Collapse Notes
6) Count ancestors and descendants
7) Create sitemap
8) Group custom events
9) Hide google earth links
10) Relate

TNG var meget dygtig til at sørge for, at de ikke bare blev installeret, men også at de blev installeret i den rigtige rækkefølge; noget jeg aldrig selv har gået så højt op i. Men nu kan jeg se, at “5) Collapse Notes” skal installeres til sidst, og at det måske var det, der gik galt i den tidligere installation.

Sådan lærer man hele tiden noget.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Kan man få stikpiller på recept?

Alt gik galt

Kan man få stikpiller på recept?

Et kursus kan være minutiøst forberedt – og alligevel rammes af både tekniske stikpiller og influenza. En fortælling om, hvordan alt gik galt på én gang, og om den dér særlige blanding af skam, humor og erindringer, der nogle gange følger med, når virkeligheden ikke gider samarbejde.

Der var tænkt på alt ned i den mindste detalje. Jeg havde endda været hos frisøren for at få håret “sat”, jeg havde sørget for at købe en taske til reserve-computeren, det var de rigtige faneblade, der var åbne i min browser, listen over passwords var med, både TNG og Legacy var fuldt opdaterede, jeg havde taget både mus og musemåtte med, jeg havde printet materialer ud til alle deltagere, jeg havde medbragt 20 eksemplarer af mit visitkort – simpelthen alt.

Jeg kan ikke komme i tanke om noget, jeg kunne have glemt.

Jeg havde spurgt en eller anden, formentlig ChatGPT, om det stik, jeg har i reserve-computeren, er et HDMI-stik. Det mente robotten, det var.

Jeg stod imidlertid i Greve uden at kunne bruge min computer og hovedparten af alt det, jeg havde forberedt. Jeg manglede en adapter HDMI/VGA. Det, jeg har i min computer, er åbenbart forældet. Og jeg har absolut ingen forstand på det.

På tysk findes et udtryk, der hedder “Sich dum anstellen”, og det gjorde jeg så, hvorpå en af deltagerne beredvilligt lånte mig sin computer og en anden guidede mig frem til, at jeg kunne bruge en adapter som nedenstående

Puh ha, det var en grim fornemmelse, og det var synd for deltagerne, der måske var mere forvirrede, da de gik, end da de kom. Jeg har allerede planlagt, hvordan vi kommer videre næste gang. Jeg må begynde med at undskylde for sidst, og så ellers gå slavisk frem.

Ramt af influenza

Torsdag eftermiddag sad jeg ved computeren, rystede af kulde og var træt. Alle muskler var ømme, og jeg overvejede, om jeg overhovedet kunne gennemføre kurset.

Der var kun et at gøre: gå i seng. Så jeg lagde mig under min elskede kugledyne og sov stort set uafbrudt frem til søndag eftermiddag. Jeg overlevede af en gulerod pr. dag, for bare tanken om at skulle stå op og lave mad var ubærlig. Og jeg var heller ikke sulten.

Da jeg stod op mandag morgen, var jeg vel 70 pct. af mig selv.

Ergo alt der kan gå galt på et ellers velforberedt kursus gik galt. Jeg har meget at samle op på næste gang, vi skal mødes, hvis de ellers tør komme igen! Det håber jeg selvfølgelig inderligt, de gør.

Erindringer

Jeg ved såmænd ikke, om jeg har haft influenza tidligere i mit voksenliv. Men der var noget engang i Vanløse, hvor jeg også lå underdrejet i flere dage sammen med min lille kat – en chinchilla-perser. Hun synes, det var meget hyggeligere, når jeg var hjemme, end når jeg var på arbejde.

Jeg kommer til at tænke på engang ca. 1969/70, hvor begge mine forældre var overmandede af influenza. Jeg har været ca. seks år, og jeg syntes simpelthen, det var så hyggeligt, at de lå der side om side og skiftedes til at læse historier for mig. De har nu nok ment, at fornøjelsen var mest på min side.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Strategi for backup: Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv

Updraft, Acronis og NAS

Hvordan passer man på sit digitale liv uden at drukne i teknik? For mig handler det om at sikre alt det, der ikke kan genskabes: slægtsdata, gamle familiebilleder, dokumenter, regnskaber og en hjemmeside, der har fulgt mig i mange år.

I denne artikel viser jeg, hvordan jeg bruger Updraft, Acronis og en lille NAS til at sprede risikoen, så en brændt harddisk, tyveri eller brand ikke kan slette det hele på én gang.

Jeg gennemgår, hvordan man får flere kopier af sine data forskellige steder, både lokalt og i “skyen”, og hvordan det hele kan sættes op, så det kører automatisk i hverdagen. Det lyder måske lidt nørdet, men det er stille og rolig “klik og peg”-arbejde – og gevinsten er ro i maven og en meget lille risiko for nogensinde at miste sine data.

Strategi for backup: Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv

Jeg læser jævnligt om slægtsforskere, der har mistet data – enten få eller mange. Det bare ikke ske for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis mine data en dag var væk. Ville jeg starte forfra med slægtsforskning? Jeg er ikke sikker, men hvad skulle jeg så lave?

Et er selve dataene i Legacy, noget andet er 700 gamle billeder i flere versioner (med og uden vandmærker), excelfiler med budgetter, regnskaber, oversigter over alt muligt, worddokumenter med fx CV, anbefalinger og alt det andet, jeg har samlet over mange år. Det har jeg ikke lyst at miste.

Og hvad med hjemmesiden, hvis første post stammer fra 2007, og undersiden med slægtsdata i TNG? Har jeg lyst at begynde forfra? Svaret er nej. Ikke alene mangler lysten – evnerne mangler måske også.

Denne artikel er både lang og en anelse nørdet. Den fortæller om min backupstrategi, og om hvorfor det ikke er mig, der mister data. Der er ikke noget af det, der er svært. Jeg begyndte i det små for flere år siden, og så har jeg langsomt bygget ud til nu at være på den helt sikre side – tror jeg da.

Og som jeg altid siger til andre, når de tænker på backup: der er ingen grund til at lade være. Backupjobs kører altid i baggrunden. Når de først er sat op, kører det hele af sig selv.

Er det svært at lave en strategi for backup?

Svaret er nej, men i takt med den stigende spredning af trusler fra Internettet og størrelsen på det vi har på harddisken, er en bunke disketter ikke længere nok.

Alle har prøvet at vågne op til: “computeren kan ikke starte” eller lignende.

Mit udgangspunkt er, at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt en eller anden dag. Og det prøver jeg at sikre mig imod. Og jeg er simpelthen også for doven til at lave det hele en gang til.

Risikospredning

Udtrykket: “Man skal ikke lægge alle æg i samme kurv” drejer sig om “risikospredning” og når det handler om backup, betyder det at have flere kopier af data på forskellige lokationer for at beskytte sig mod datatab.

Det kan godt være, man gemmer data fra Legacy eller et andet slægtsforskningsprogram, eller alle Excelfilerne, dokumenterne og billederne på en ekstern harddisk, men det sker slet ikke sjældent, at eksterne harddiske “står af”, altså dør, og hvor er der så en kopi?

Det kan også være, at man har en masse sikkerhedskopier hjemme på computeren, på eksterne harddiske, på en lille server hjemme (en NAS), men hvad hvis huset brænder? Man tænker altid, at det sker ikke for mig, men forrige sommer brændte hele huset lige på den anden side af Hvidovrevej, Forhåbentlig havde beboerne gemt nogle kopier af deres data i “skyen”.

3-2-1-metoden

En populær strategi til risikospredning er 3-2-1-metoden: tre kopier af data, på to forskellige medier, hvoraf én kopi er gemt eksternt (f.eks. i skyen). Et eksternt gemmested kan også være hos fætter Bjarne. Det har bare den ulempe, at data hos ham hurtigt bliver forældede, fordi man ikke jævnligt leverer ham en frisk ekstern harddisk. Hvem har lyst at lave en måneds slægtsforskning om? Svaret er formentlig “Ingen”, og hvor var man egentlig nået til ?

Implementering af strategien
  • 3 > Hav flere kopier: Opret mindst tre kopier af dine vigtige data.
  • 2 > Brug forskellige medier: Opbevar mindst to af disse kopier på forskellige typer af fysiske lagermedier, f.eks. din interne harddisk og en ekstern harddisk eller et netværksdrev.
  • 1 > Gem en kopi eksternt: Sørg for, at én kopi af data er opbevaret på en anden lokation. Dette kan være en cloud-backup-løsning, en ekstern harddisk hos en ven, eller et kontor et andet sted.
  • Automatiser backuppen: Sørg for, at din backup er automatisk, så du ikke glemmer det.
  • Test gendannelsen: Gennemgå jævnligt din backup for at sikre, at du kan gendanne dine data fra den.
Hvorfor sprede risikoen?
  • Beskyttelse mod fejl: Hvis én backup-metode fejler (f.eks. fordi en harddisk går i stykker), har du stadig andre kopier, der virker.
  • Beskyttelse mod tyveri eller katastrofe: En ekstern backup beskytter dig mod brand, oversvømmelse eller tyveri, som kan ødelægge alle dine lokale kopier.
  • Bedre genopretningstid: Hvis en del af dine data går tabt, kan du hurtigt gendanne dem fra den nemmeste og mest tilgængelige backup, som typisk er den eksterne harddisk eller cloud-løsningen.

3-2-1-metoden i praksis

1) Jeg begyndte med hjemmesiden, der betyder meget for mig. Jeg har 2.324 artikler, 117 sider og 12.024 kommentarer at passe på. Jeg bruger UpdraftPlus til at tage backup af WordPress.

I forbindelse med budgetlægningen for 2026 syntes jeg, at Dropbox med sine 2 TB (Terabyte) og 900 kr. årligt blev for dyrt og måske også var “overkill”. Jeg vil aldrig nå op på 2 TB.

Updraft tilbyder mange skylagre. De er vist på billedet herunder:

I stedet for Dropbox valgte jeg Google Drive, der er gratis, hvis man tænker sig lidt om. Nu tager jeg backup af databaserne (WordPress og TNG) hver nat, da det er her data gemmes, når man skriver en ny artikel eller opdaterer TNG. Processen tager hos mig ca. 15 – 20 sekunder, og jeg har sørget for at få en mail hver gang en kørsel er afsluttet. Jeg gemmer 10 versioner af databaserne. Der er ingen grund til at lade være.

Jeg laver backup af filerne en gang om ugen og gemmer 2 versioner. Der er ingen grund til at lade være. Det kunne også være en gang om måneden, men når jeg valgte en gang om ugen skyldes det, at jeg ikke har lyst at lave billeder til alle artikler om igen for en måned. Det er noget nemmere at overskue billeder fra en uge. Og billederne er jo netop filer.

Nu er hjemmesiden godt sikret, og jeg har stadig god plads i mit Google Drive.

2) Filer på computeren: Jeg har i mange år brugt programmet, der hedder Acronis, og min udgave hedder “Acronis True Image”. Et år koster 55 $, som giver 400 kr. rundet op til nærmeste hundrede. Acronis har rigtig mange muligheder.

Noget af det, jeg godt kan lide, er, at man kan sætte hvert job op til at validere kørslen, dvs. programmet tjekker selv, om kørslen er i gået godt. Det er en sikring mod falsk tryghed. Og igen: der er ingen grund til at lade være. Jeg har aldrig oplevet, at et job fejlede.

Det vigtigste er selvfølgelig data fra Legacy.

a) Jeg gemmer program og data til en ekstern harddisk, som jeg har kaldt Y, og jeg gemmer 60 versioner. Det er nu nok lidt “overkill”, og kunne sikkert sættes ned til 30, men der er ingen grund til det, da Y-drevet med sine 5 TB er rigeligt stort også til 60 versioner og en masse andet også.

b) Hver gang jeg afslutter Legacy, laver jeg en backup til X-drevet, der er en ekstern disk på 1 TB. Også her gemmer jeg 60 versioner. Dem skal man selv ind og slette. Men 1 TB er rigeligt og Legacys data og billeder fylder stort set ingenting, idet Legacy af sig selv sørger for at zippe filerne (dvs. at “pakke dem” grundigt sammen). Selve dataene fylder lige nu 5 MB og billeder, dokumenter mv. i “HBS-6-2025-12-03 21.27.40-multimedia.zip” fylder lige nu 132 MB.

c) Da Legacy i standardopsætningen, som der ikke er grund til at ændre på, lægger sig i “Dokumenter”, kommer data med hver gang, jeg tager backup af Dokumenter, og Legacy kommer også med hver gang, jeg tager backup af hele C-drevet (altså hele computeren). Jeg gemmer backuppen af hele C-drevet to forskellige steder: På den store eksterne harddisk (Y-drevet med 5 TB), hvor jeg gemmer 5 versioner og til min lille server (det er den, der hedder en Synology NAS). NAS’en har to diske, der er spejlede. Dør den ene disk, overlever den anden nok.

De andre filer på computeren er Billeder, Dokumenter og Lydfiler. Alle kørsler gemmes på to destinationer: en ekstern disk og på NAS’en.

Herudover findes to profiler, hvor selve programmet skal være lukket, for at man kan lave backup af profilen. Profilen er selve programmet. Hos dig ligger dine programmer sikkert i C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\ og så efterfulgt af programmets navn. Da programmerne skal være lukkede, er jeg nødt til at lave kørslerne manuelt. Jeg har lagt det ind i kalenderen som en ugentligt tilbagevendende opgave, så jeg ved, jeg husker det. Jeg har sat Acronis op til at gemme:

  1. Min browser: Firefox-profil: C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\Mozilla\
  2. Mit mailprogram: Thunderbird-profil: C:\Users\Ejer\AppData\Roaming\Thunderbird\

Hvad gør jeg, hvis/når huset brænder el.lign.?

Ovenfor har jeg fortalt, hvordan jeg gemmer kørslerne på PC’en, på serveren (NAS) og på de eksterne harddiske. Alt sammen er godt, men det er samme fysiske lokation.

Brand, tyveri, vand eller lynnedslag – så er alt væk!

Det kan Acronis også hjælpe med via deres Acronis Cloud. Og det er det nemmeste, når jeg allerede bruger Acronis. Jeg var meget i tvivl om, hvor meget plads, jeg havde brug for i deres Cloud-løsning, så det fik jeg ChatGPT til at hjælpe med.

ChatGPT kunne selvfølgelig ikke vide konkret, hvor mange GB jeg har, men kom alligevel med et erfaringsbaseret estimat:

Type Estimat Kommentar
Dokumenter (inkl. Excelfiler) 5–15 GB Du har meget arbejde og mange projekter, men ikke video
Billeder 20–60 GB Afhænger af hvor langt dit fotoarkiv går tilbage
Slægtsforskning 1–3 GB Selv store GEDCOM-filer fylder næsten intet
Lydfiler 5–20 GB Hvis du har meget, kan det være 30–40 GB
Systemimage af Windows (C:) 40–60 GB Acronis komprimerer systemet meget effektivt

Et realistisk estimat er mellem 80 og 120 GB. Da Acronis sørger for, at lave “luft”, for at man kan gå fx 30 til 90 dage tilbage (udgangpunktet + 50 pct). Dvs. at hvis man har 100 GB, skal man sørge for at købe 150 GB. Derfor anbefalede ChatGPT mig at købe 250 GB.

Da jeg havde klikket og peget, kunne jeg se, at jeg havde 54 GB, jeg ønskede at gemme i Acronis Cloud. I komprimeret tilstand blev de til ca. 32 GB. Når jeg købte 250 GB, havde jeg altså 218 ledige GB.

Derfor 250 GB?

  • 100 – 120 GB til selve dataene
  • Ca. 50 GB til versionsstyring
  • Ca. 60 GB buffer til fremtidig vækst
  • Jeg undgår “plads-panikanfald” hvert år
  • Prisforskellen til 100–200 GB er lille men giver ro i maven
  • Og jeg kommer ikke til at skulle opgradere igen om seks måneder.

Prisen er 77 $, som giver 500 danske kr. Det er ca. det halve af udgiften til Dropbox’ 2 TB. Og sikkerheden er helt den samme – måske endda lidt bedre.

Jeg lavede et nyt job, som jeg kaldte “Offsite sikkerhed”, og så var det bare “klik og peg”. Såre simpelt. Acronis sørger for at lave jobbet inkrementelt. Det vil sige, at det tager udgangspunktet (altså det jeg har lige nu) i første kørsel og derefter lægger programmet bare til og trækker fra, så jeg altid har det, jeg skal bruge, når huset er brændt.

Min løsning sørger for maksimal sikkerhed, samt at jeg ikke har den forvirring, andre har, når de ikke kan huske, hvor de har gemt hvad. Ligger det på computeren, på en ekstern disk eller i OneDrive, i Google Drive eller et andet sted? Alt det skal jeg aldrig huske på.

Selve computeren – selve systemet: Systemgendannelse

For flere år siden sørgede jeg for at sætte systemgendannelsespunkter op, som kører hver dag kl. 12:00. Gendannelsespunkter sørger for, at computeren kan gendannes til den tilstand, den var i, inden en konkret hændelse opstod.

Jeg kan ikke huske, hvordan jeg gjorde. Skulle jeg lave det i dag, ville jeg bede ChatGPT om hjælp. ChatGPT er eminent til at hjælpe med den slags. En gang imellem kigger jeg ind og ser, om det stadig virker. Som billedet viser, virker det helt perfekt.

Et bootbart redningsmedie med Acronis

Som jeg skrev indledningsvist, kan Acronis virkelig meget. Jeg spurgte ChatGPT, om der var mere, jeg burde gøre?

Robotten foreslog at lave et bootbart redningsmedie. Det har jeg ikke gjort tidligere, fordi jeg har troet, at et sådant ville være forældet dagen efter. Jeg tog helt fejl:

Et Acronis Rescue Media (USB) indeholder:
  • et lille mini-operativsystem
  • Acronis’ restore-miljø
  • driverunderstøttelse til grundlæggende hardware
  • mulighed for at logge ind i Acronis Cloud
  • mulighed for at gendanne backup-sæt, uanset hvornår de er taget
Det bliver ikke forældet hver dag, fordi:
  • det ikke skal kende de nyeste filer
  • det ikke skal matche dagens backup
  • det kun skal kunne boote maskinen og åbne backup-arkiverne
  • den egentlige restore foregår i clouden eller fra de lokale backups

Det eneste, der kræves, er en lille USB-nøgle på 16 GB. Resten er klik og peg. Og det tager fem minutter – og igen: “der er ingen grund til at lade være”. Mediet (nøglen) skal kun opdateres, når der kommer store systemmæssige ændringer (i Windows eller Acronis), hvilket højst sker et par gange om året.

Jeg er fuldstændig katastrofesikret

Min opsætning består af:

  • Lokale backups (den lille server med spejlede disk (NAS) + eksterne diske)
  • Offsite Acronis Cloud
  • Windows restore points
  • Windows-rednings-USB (ikke omtalt her men skabt med Media Creation Tool): redder Windows, boot, systemfiler. ChatGPT hjælper, og det tager fem minutter.
  • Acronis Rescue USB

Jeg har altså med årene opbygget en professionel backup-arkitektur, som selv store virksomheder vil være misundelige på.

Det kan vist ikke gå helt galt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.