Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Lidt om TNG

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Inspireret af Charlottes gode spørgsmål til min seneste post kommer her lidt forklaring med menneskeord på, hvordan TNG virker. Det kan nemlig være lidt forvirrende at gå til min TNG-side og gennemskue funktionerne, når man hverken kender programmet eller personerne.

Det forstår jeg virkelig godt.

TNG er dynamisk

TNG er et databaseprogram.

At TNG er et databaseprogram betyder, at alle personerne i mit slægtstræ har en plads i databasen. Topbilledet søger at illustrere betydningen af en database: alle data “hældes i en spand” og kan derefter trækkes ud til forskellige visninger.

Når jeg importerer en ny GEDCOM-fil*, fordi jeg har fundet nye informationer, så lægges disse nye informationer ind på personerne på deres plads i “spanden”. Det kan også være, der er tale om en helt ny person; så oprettes vedkommende automatisk i databasen, og han eller hun får også sin egen plads i databasen. På den måde er TNG dynamisk.

* GEDCOM er den filtype, man får, når man eksporterer data ud af sit slægtsforskningsprogram.

I “gamle” dage (og måske stadig?) fandtes programmer, som var baseret på statiske html-sider, dvs. sider der kan vises på nettet. Her fik hver person en side. Så hvis man havde fx. 5.000 personer, så havde man også 5.000 statiske internet-sider. Sådanne hjemmesider kan være vanskelige at navigere på, hvis der fx er 40.000 personer.

Når man har en person fra min TNG-side fremme på skærmen, er det fordi, vedkommende er hentet nede i databasen. Her er det fx min far, der er hentet frem.

Vedkommende vises med en top-menu. Topmenuen er en del af programmet (kan være designet på et utal af måder, det kommer an på skabelonen), ikke en del af en person. Topmenuen vises og så hentes personen ind herunder. Det er en del af det smarte ved en dynamisk TNG-side, hvor data findes i en database.

Alle funktionerne i top-menuen relaterer sig til netop denne person. Så det er altså denne persons aner, efterkommere osv. Det er ikke mine aner, efterkommere osv.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Sådan kan slægtskaber vises

Hvis man står på en person og ønsker at vide, hvordan vedkommende er relateret til mig er der flere muligheder:

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)1) Man kan klikke på den lille pil ved Slægtskab, som findes i 2. række og så se, at fx denne person er min far. At det er en mulighed skyldes, at jeg har installeret en udvidelse til TNG (de kaldes “mods”), der hedder “Relate”.

Jeg synes, det er en ret smart funktion, blandt andet fordi man så til højre kan vælge at gøre denne person til sit udgangspunkt, når man vil søge efter andre personer. Dvs. man så vil kunne se, hvordan fx min far er relateret til andre.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

2) En anden mulighed er, at man klikker på Slægtskab i topmenuen. Også her vil beregningen tage udgangspunkt i den person, man stod på. Det vil være Person 1. Igen ses det, at TNG er dynamisk.

Person 2 skal man selv vælge. Man søger en person frem ved at klikke på Find. Det kan også være, man har været lidt rundt på siden og derfor kender en persons ID-nummer. Så taster man det i feltet.

Mit ID-nummer er selvfølgelig 1, da jeg er probanden og i sin tid startede med mig selv, så derfor kan man skrive i1 i feltet (det første er “i”). Databasen er ligeglad med, om man bruger store eller små bogstaver.

Herefter trykker man på Beregn og i mit eksempel. vil jeg få dette resultat, men fordi det er personer, der hentes i en database, kan man udføre beregningen på hvem som helst i databasen.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Et andet lidt sjovere eksempel med en grafisk fremstilling finder du her, hvor jeg har søgt min relation til N. F. S. Grundtvig frem. Det er “lidt” langt ude, men det var sjovt at lave det 🙂

Sådan kan aner vises

I eksemplet ovenfor har jeg ganske vist også vist aner, men det er et tilfælde.

Man kan tage udgangspunkt i enhver person, der findes i databasen, og så fx klikke på Aner i topmenuen, så fås netop denne persons aner i fire generationer. TNG kan indstilles til at vise et andet antal aner, men standarden er fire, og den har jeg bevaret for at bevare overblikket, og fordi jeg synes, det ser pænt ud.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)På min side har jeg øverst til højre udnyttet min skabelons muligheder for, at man kan gå direkte til min fars og mors side, til FAQ’en eller nogle historier om de nærmeste. Sidstnævnte er ikke en del af TNG; jeg linker bare til en side på min hovedside.

Klikker man eksempelvis på “Fars side”, vil man få hans aner i fire generationer i en grafisk fremstilling. En sådan fremstilling kan man få for enhver person, man klikker på. Når man fx har en sådan grafik fremme på skærmen, kan man klikke på dem alle, og så gå til vedkommendes egen side – igen en funktion der findes, fordi TNG er et dynamisk databaseprogram.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Har du spørgsmål eller vil du gerne i gang med TNG?

Har du spørgsmål til min TNG-side, til TNG som sådan eller vil du gerne i gang med TNG?

Spørg bare løs så vil jeg svare efter bedste evne. Jeg har brugt TNG i årevis, så der er en chance for, at jeg kan svare. Hvis ikke kan jeg henvise dig til det engelsksprogede forum, hvor hjælperne er utrolig dygtige.

Hvis du gerne vil i gang med TNG, så hjælper jeg gerne som en slags “konsulent”. Med det mener jeg, at jeg ikke laver arbejdet for dig, men jeg vejleder dig gerne i, hvordan du kan/skal gøre. Det kan du læse om i FAQ til TNG, hvor du skal ned i nederste sektion og der vælge “Support til TNG”. 

For kort tid siden fik jeg et spørgsmål om hvorvidt, man kunne bruge TNG hjemme på PC’en. Jeg svarede, at det kan man godt, men at jeg ikke er klar over hvordan, for man skal jo fx have en database på sin computer.

Som jeg ser det, er TNG et program, man bruger til at vise sin slægtsforskning på nettet. Ergo skal man have en hjemmeside og et domæne. Jeg tror ikke, det egner sig helt godt som det primære slægtsforskningsprogram, men det er altså muligt, og jeg kan nemt tage fejl. Jeg kan ikke hjælpe med de indledende trin, men når TNG først er installeret, hjælper jeg gerne.

I øverste del af FAQ’en finder du en generel beskrivelse af, hvordan du som besøgende på siden bruger TNG. Den supplerer det, jeg har skrevet herover.

TNG’s egen beskrivelse af funktionerne

  • GEDCOM-import/eksport: Ingen grund til at skrive alt igen.
  • Søgning: Let opslag på navn eller avanceret søgning på datoer, steder og meget mere.
  • Dynamiske diagrammer: Stamtavle, efterkommere, relationer, tidslinje, familiegruppe osv.
  • Ren og nem at læse: En person pr. side, fornuftigt layout, klar navigation.
  • Lister med efternavne og fornavne: Vis hurtigt dine hovedlinjer alfabetisk og efter popularitet.
  • Kan tilpasses: Vælg mellem 21 gratis designskabeloner, eller køb en fra en tredjepart.
  • Sikkerhed: Opret brugere med forskellige rettigheder, beskyt levende/private data.
  • Medier: Upload og link fotos, historier, videoer, hvad som helst.
  • Administration: Administrer alt fra en central administratormenu.
  • Sikkerhedskopiering/genoprettelse: Beskyt dine data, genopret efter en katastrofe.
  • Flere træer: Vær vært for mere end én GEDCOM ad gangen.
  • Stærk support: Gør brug af et forum, en wiki, en Facebook-gruppe og to mailinglister … eller spørg forfatteren.
  • Meget mere: Google Maps, understøttelse af LDS-data, kirkegårde, datoer og mærkedage, »What’s New« osv. osv. Se en mere komplet liste over funktioner her.
Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

https://tngsitebuilding.com/

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Jeg er ikke teknologisk analfabet, men der er for mange muligheder

Jeg er ikke teknologisk analfabet, men der er for mange muligheder

Teknologiens overflod: Når mulighederne overvælder

Jeg er ikke teknologisk analfabet, men der er for mange muligheder

Min skønne 43″ skærm har ca. 200 filmkanaler, og kommer jeg til at røre ved fjernbetjeningen, kan jeg ikke finde tilbage til, at skærmen skal vise min PC. I stedet får jeg tegnefilm og film med høj musik, som jeg ikke kan skrue ned for. Så må jeg have fat i min søde nabo, der fikser det for mig, hvordan han så end bærer sig ad. Nu har jeg lagt fjernbetjeningen ind i et skab!

Jeg spurgte ham, om han ikke kunne slette alle de kanaler, jeg jo ikke bruger? Han har også en Samsung-skærm og kunne fortælle, at det kan man ikke.

Vi fik en lille snak om alle de muligheder, der findes, men som vi ikke har behov for – og han er endda ung (jeg vil tro, han er ca. 30 år). Konstant popper noget op, som vi bare skal få til at gå væk, så vi kan komme hen til det, vi egentlig kom for.

Noget af alt det jeg ikke bruger

Jeg er ikke teknologisk analfabet, men der er for mange muligheder

Microsofts “Copilot”

Senest har Microsoft udviklet noget kunstig intelligens (AI), de kalder Copilot, som egentlig er meget sjovt.

For at man kan bruge det, skal i hvert fald regnearket uploades til det OneDrive eller Sharepoint, som de så gerne vil tvinge mig til at bruge. Hvis det ikke findes i “skyen”, kan deres AI ikke “se” det. Problemet er, at det konstant forstyrrer i det, man er ved at lave.

Er man i Word, og markerer man fx et eller flere ord, dukker der en lille forstyrrende “assistent” op ude til venstre, der siger: “Omskriv med Copilot ALT + I”. Her kan man godt fx skrive en prompt uden at automatisk lagring er slået til. Jeg prøvede at bede den gøre teksten mere læsevenlig, og det lykkedes fint for Copilot

Også i Powerpoint kan Copilot foreslå rettelser og prompter, selvom filen er gemt på min PC.

Jeg er ikke teknologisk analfabet, men der er for mange muligheder

Er man i Excel og trykker på Copilot, får man at vide, at det ikke kan lade sig gøre, når man ikke har slået Automatisk lagring til – og Automatisk lagring er altså at gemme i skyen. Det er ikke gået op for mig, hvorfor der er denne forskel på programmerne, der nu til dags kaldes “apps”. Der må være noget, jeg ikke har forstået.

Jeg har intet imod AI. Jeg bruger fx ChatGPT meget, så meget at jeg, efter at være nået til grænsen for de gratis muligheder, har valgt at abonnere på tjenesten.

Jeg er ikke teknologisk analfabet, men der er for mange mulighederMin filstruktur (som jeg bruger)

Jeg bruger “skyen” i form af Dropbox, som jeg dagligt tager backup af hele min PC til.

Jeg gemmer fem versioner to forskellige steder, dels på min NAS (NAS er en lille server), dels i Dropbox, da man ikke skal lægge alle sine æg i én kurv, Så det kan ikke gå helt galt.

Microsoft skal ikke blande sig i min filstruktur, eller hvor jeg gemmer mine ting.

Hvis noget er i skyen, og noget er på min PC, mister jeg overblikket. Jeg har en fin filstruktur – synes jeg da selv – så jeg ved ganske udmærket, hvor mine ting er, og min tid er for dyrebar til at sidde og lede.

Når man ser på billedet dukker OneDrive op. Det er ikke noget, jeg bruger, men jeg kan ikke få det til at “gå væk”. Det minder lidt om mit køleskab, der har en fryser inkluderet. Den er vist til for udlejers og viceværtens skyld, for jeg bruger den ikke, da jeg kun vil have frisk mad.

Selvom jeg har valgt at vise “Dokumenter”, ses det på billedet, at der er adskillige ting, der ikke er mine dokumenter, men klog af skade flytter jeg dem ikke, for man ved aldrig, hvad der kan ske. Der er kun en ting at gøre: leve med det.

Følgende er jo ikke mine dokumenter:

  • Brugerdefinerede Office-skabeloner
  • Datakilder
  • Legacy Charts
  • Legacy Family Tree. Det har altid undret og irriteret mig, at det befinder sig under Dokumenter, når det er et program. Men man må leve med det. Jeg tør ikke flytte det, for det kan have katastrofale konsekvenser.
Microsofts Edge

Jeg er inkarneret Firefox-bruger, og det har jeg snart været i 20 år (siden 2006), så jeg bruger kun Edge i nødstilfælde, og når jeg bliver tvunget til det. Engang prøvede jeg at slette Edge fra min PC. Det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg kan ikke huske, hvad der gik galt, men det var alvorligt.

I går var jeg nødt til at downloade en frisk version, fordi Andel Energis side pludselig ikke kan vises i min Firefox. Når jeg forsøger at logge ind, sendes jeg bare tilbage til login-siden – det kører i ring. Og der så jeg alle de “fantastiske” ting, man kan med Edge, og som følger gratis med. Jamen jeg vil jo bare have en browser. Hold nu op. De øvrige ting – fx sikkerhed – har jeg selv løsninger på, og det skal Microsoft ikke blande sig i.

Jeg er ikke teknologisk analfabet, men der er for mange muligheder

Apples iPhone, iPad og Apple Watch

Jeg kan vældig godt lide mine Apple-enheder. De holder længe, designet er lækkert og sikkerheden er i top. Men der er for mange muligheder – og jeg bruger kun en brøkdel af dem. Når der så endelig er noget, jeg gerne vil bruge, kan jeg ikke finde ud af det.

Og det er her, det kommer ind, at jeg ikke anser mig selv for at være teknologisk analfabet. Jeg vil fx gerne have ur og telefon til at afgive noget lyd, når jeg bør gå i seng, fordi jeg ellers nemt kan overse det, hvis jeg er i gang med noget interessant. Uanset hvad jeg gør, kan jeg simpelthen ikke få Søvn-appen til at afgive lyd. Jeg synes jo, det burde virke, når det ser ud som billedet herunder, og jeg også har indstillet uret til at sige noget.

Det ender nok med, at jeg bare indstiller en alarm the old fashioned way.

Jeg er ikke teknologisk analfabet, men der er for mange muligheder

Hjemmesider med pop-op “ting”

Jeg hader hjemmesider, der fortæller mig “ting”, jeg foretrækker selv at finde ud af, hvis jeg skulle få brug for dem. Det sker typisk, når man er på vej til at forlade siden. Her vil sidens ejer så lige gerne fortælle, at jeg også kan få et nyhedsbrev, tale med robotten og z, y, z.

Et eksempel er Andel Energis hjemmeside, som nu har en robot, de kalder “Energitte”. Vil jeg tale med hende? Nej tak. Jeg orker ikke alle de tåbelige svar, jeg kan få på min “intelligente” spørgsmål. Når jeg kontakter Andel Energi, vil jeg tale med et levende menneske. Et sådant kan man komme frem til, når man har angivet, at man ikke vil tale med robotten,  at man ikke ønsker samtalen gemt til træningsformål osv. osv.

Bruger jeg bare min PC og øvrige enheder på gammeldags facon?

Ja, det kan godt være – men når min unge nabo heller ikke orker alle de “tilbud”, der dukker op alle vegne, så er jeg måske alligevel ikke helt håbløs?

Måske kunne jeg få mere ud af alt det, jeg har? Ja, det kan godt være, men det er vist ikke noget, jeg har brug for. Mine behov er fuldt ud dækkede. Og får jeg behov for noget nyt, skal jeg nok selv finde det!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

En nulstillet telefon er et mareridt

En nulstillet telefon er et mareridt

Når det virker, er det fedt

En nulstillet telefon er et mareridt

Jeg er sådan set vældig glad for min telefon – en iPhone XS Max – der har 4½ år på bagen, men som er velfungerende, idet jeg passer på den. Apples produkter er enormt dyre, men passer man på dem, kan man have dem i virkelig mange år. Den har et solidt cover (for boomere), og den har ekstra panserglas på fronten, så jeg forventer at have den meget længe.

Når telefonen virker, og alle indstillinger er, som de skal være, er det jo dejligt, men eftersom der er gået årevis, kan jeg ikke huske noget som helst af, hvordan det skal gøres.

Telefonen været nulstillet for at se, om det løste problemet med mine AirPods Pro, der er under 1 år gamle. Jeg har ikke kunnet besvare indkommende kald, hvis jeg havde mine AirPods i ørerne, når telefonen ringede.

  • Begge enheder har været hos GladTeknik, der ikke fandt fejl.
  • AirPods har via Apple været sendt et eller andet sted hen i udlandet, hvor de “reparerede” dem, men det løste ikke problemet.
  • Apple Support mente herefter, at det kunne være en fejl på selve telefonen, hvorfor både AirPods og telefon skulle nulstilles uden efterfølgende indlæsning af backup og apps for ikke bare at indlæse den evt. gamle fejl.

Ergo: forfra med alt!

En tidsrøver

Du milde hvor har jeg brugt meget tid på at få bare det mest basale til at fungere igen. Pyt med diverse apps; dem kan man jo bare hente igen, efterhånden som man opdager, at man har brug for dem, og det er slet ikke så tosset at få ryddet lidt op. Jeg er ikke teknologisk analfabet, men dette tidsspilde har jeg ganske enkelt ikke tålmodighed til. Og jeg kan ikke se alle de forbandet små bogstaver, man dels skal læse dels skal taste på.

MitID kan man ikke undvære så frem med passet og forsøge at gøre alt det, man skal, af hensyn til sikkerhed. Jeg hader sikkerhed. Det lykkedes efter flere forgæves forsøg. Når jeg har gang i flere enheder på en gang og følger diverse vejledninger, bliver jeg så forvirret over, hvad jeg skal gøre på hvilken enhed. På et tidspunkt fik jeg åbnet MitID på iPadden og blev smidt af, da man ikke må åbne appen to steder på en gang. Jeg frygtede, at turen skulle gå over  Borgerservice.

Jeg syntes slet ikke, det var nemt at gøre alt det, man skulle, fx at scanne koden inde i passet med telefonen og holde det åbent samtidig med. Og det varede lidt, før det gik op for mig, at man skulle lægge telefonen ovenpå passets forside for at aflæse en chip, der sidder indeni.

E-mail: Jeg knoklede længe med opsætningen af e-mailen. Nu kan jeg sende mails, men jeg kan ikke se de indkomne mails. Koden var i første omgang forkert … Nu er koden i det mindste rigtig, og telefonen kvitterede med fire blå flueben, og så burde alt være godt. Det er det bare ikke. Og jeg har altså meget brug for at kunne se mine mails på telefonen.

Min udbyder (cHosting) er enormt søde til at hjælpe, så jeg har bønfaldet dem, om de kan og vil hjælpe mig, også selvom det jo faktisk overhovedet ikke er deres ansvarsområde. De yder virkelig en fantastisk support. Måske kan de se, om der er noget med IP-adressen?

Apple Watch: Jeg måtte slette uret for at komme til at parre det med telefonen. Du milde kineser hvor gik der lang tid, før det gik op for mig, at det var vejen frem. Hvad skal man søge efter? Hvad er de rigtige termer? Og hvordan gør man?

Nu er der stadig ikke forbindelse til min søvn-app. Den fortæller, hvad man skal gøre for at løse problemet, men jeg kan ikke på hverken telefon eller ur finde et sted, der ligner det på billedet. Argh … Jeg skrev til appens support om hjælp, og fik et autosvar om at jeg skulle gøre det, der stod på billedet. Jamen for h … Jeg spurgte jo om, hvor jeg skulle gøre det.

Dropbox: Ingen problemer.

MobilePay: Ingen problemer.

Egentlig er jeg glad for ikke at vide, hvor meget tid, jeg har spildt på dette. Når det virker er det fedt, men indtil da …

En nulstillet telefon er et mareridt

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Glæden ved at yde support til TNG

Jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG.

Jeg gør det selvfølgelig primært fordi, jeg synes, det er et fantastisk program, der fortjener en masse brugere. Det er ganske gratis at få min support, hvis du opfylder de fem betingelser.

Jeg ved godt, jeg skæmmer nogle væk med de fem betingelser, men jeg mener hvert et ord – det er ærlig snak. Til gengæld beholder jeg de rigtige.

Betingelserne bevirker, at du selv lærer noget. Vil du lave hjemmeside med TNG, skal du acceptere, at du går ind i en læreproces, for jeg laver det ikke for dig. Og det er årsagen til, at jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG. Det er en glæde for mig at mærke, at en bruger nu kan klare det meste selv. Jeg har formået at formidle min viden.

Er du ikke indstillet på læreprocessen, er det nok bedre, at du offentliggør dine data med MyHeritage el.lign. og betaler dem for det.

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Jeg har længe tænkt på at dele mine erfaringer med små nyttige værktøjer til slægtsforskning. De er ikke noget særligt, men måske kan du også have glæde af dem? Du kan da prøve. Det er alt sammen gratis.

Fil der viser kirkebogens indhold

Du kender det godt: Danske kirkebøger før 1814 kan være et stort roderi; det samme gælder tyske kirkebøger op til et – for mig – ukendt årstal. Du bladrer frem og tilbage, for hvor er det nu vielserne eller de døde begynder?

Hvis det er en kirkebog, du skal bruge længe, kan det nemt og gratis løses ved at lave en fil, der beskriver, hvor hvad står. Du laver den efterhånden, som du alligevel bladrer. Jeg har fx lige nu en fil, der blandt andet viser følgende (det bare er et udsnit):

1823 = Bild 461
1824 = Bild 462
1826 = Bild 463
1827 = Bild 463
1828 = Bild 49
1830 = Bild 50
1832 = Bild 52
1834 = Bild 55
Bild 56 ff. ligner regnskab over indtægter og udgifter startende fra 1671

Nyeste ministerialbog:
Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz,
Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1835-1901

Fødte:

1836 = Bild 7
1838 = Bild 12
1841 = Bild 19
1842 = Bild 22
1844 = Bild 28
1848 = Bild 39

Det sparer mig for mig roden frem og tilbage.

Et godt noteprogram: Notepad++ med tilbehør

Det er ofte vældig praktisk at lave noter til sig selv eller bare formålstjenligt at have et program, der husker og kan gentage tekst mv. Eksempelvis har jeg jo ikke siddet og skrevet “Bild” et utal af gange for at lave ovenstående.

Med Notepad++ skriver jeg bare et stort B, og så forslår det selv “Bild”.

Måske tænkte du, da jeg skrev og spurgte om “Hvad skal vi med alle de kilder?“, at det kunne du da ikke overskue at notere. Men det gør jeg heller ikke. Jeg lader Notepad++ kopiere for mig.

Du henter programmet her. Det mest praktiske er at sørge for, at det altid er Notepad++, der åbnes, fremfor det hjernedøde Notepad/Notesblok, der er en del af Windows. Derfor skal du også hente Notepad Replacer. Begge programmer er gratis og lægger sig automatisk i C:\Program Files (x86), hvis du ikke har lavet ændringer i Windows’ standardopsætning.

Liste over noget af det Notepad++ kan hjælpe med.

Det er på ingen måde en udtømmende beskrivelse af, hvad programmet kan, for det kan utrolig meget. Jeg omtaler bare noget af det, jeg selv bruger mest:

      1. Du behøver ikke gemme dine filer. Notepad++ opbevarer dem uden videre.
      2. Programmet kan have mange faner åbne på en gang. En fane er eksempelvis den, jeg har åbnet her (den røde som jeg dog har gemt med navnet slægt-temp.txt). Ny fil 1, Ny fil 2 og Ny fil 3 er ikke gemt nogen steder, men de eksisterer også i morgen og i næste uge, uden at du foretager dig noget.
        Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
      3. Programmet er egentlig et program til at skrive kode i, og der er det nødvendigt at vise linjens nummer. Derfor viser programmet uden videre linjenumrene. Lige nu har jeg fx en fil med 4.253 linjer, men pyt med det, jeg skal jo ikke sidde og kigge på dem, men at jeg har skrevet alle de tyske transskriptioner i den samme fane bevirker jo, at jeg har meget at søge i og meget at genbruge. Og jo længere dokumentet er, jo flere ord kan Notepad++ foreslå ord fra, hvorved du slipper for selv at skrive. Du skal bare trykke på enter. Det sparer meget tid (og mange forkerte indtastninger).
      4. Jeg skriver alle mine transskriptioner i Notepad++ og kopierer dem derefter til Legacy, hvilket gør det nemmere at søge i dem, for hvem var det, der eksempelvis var “Nactwächter” og hvordan var det nu, man stavede det rigtigt?
      5. Hvis du fx markerer et ord – det kunne være “Nactwächter” – og trykker CTRL og F (for Find) kommer der en søgeboks frem, og Notepad++ antager uden videre, at når det er det ord, der er markeret, er det også det ord, du vil søge efter. Derfor er ordet allerede indsat i søgeboksen. Det er ret smart.
      6. Du kan uden videre bede programmet om at søge baglæns.
      7. Jeg kan godt lide at have Notepad++ “ovenpå” arkivaliet, så jeg kan se begge dele på en gang. Det letter transskriptionen, at jeg ikke skal sidde og trykke Shift Tab 500 gange, efterhånden som jeg staver mig igennem en aftægtskontrakt eller et skifte. Notepad++ kan tvinges til altid at ligge øverst. Det gør du nemt ved Vis -> Altid øverst. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
      8. Programmet kender forskel på små og store bogstaver (versaler). Eksempel: Skriver jeg “Bil” foreslår det “Bild”. Skriver jeg “bi”, foreslår det noget andet.
      9. Har du mange linjer, kan de nemt sorteres. Hvis jeg nu havde skrevet 1841-1844 efter 1848, sorterer jeg dem i numerisk rækkefølge. Eller er der tale om tekster, der skal sorteres i alfabetisk orden – eller omvendt alfabetisk orden, klarer programmet også det. Også her kendes forskel på versaler og non-versaler. Du vælger Rediger -> Linjehandlinger og herefter får du et væld af muligheder:Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
         
      10. Du kan nemt ændre versaler til små bogstaver eller omvendt. Af og til vil jeg gerne kopiere en tekst, der er skrevet kun med versaler, men DEN SLAGS TEKST VIL JEG IKKE HAVE PÅ MIN HJEMMESIDE. Jeg markerer teksten, sætter den ind i Notepad++ vælger Rediger -> Konverter versaltype, som du har et billede af her. Du skal nok lige eksperimentere lidt, indtil du finder den rette variant:Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
Et godt og gratis program til billedbehandling

Jeg har i mange år brugt det gratis GIMP, som jeg højst behersker fem pct. af. Men pyt med de 95 pct. De funktioner, jeg har brug for, klarer programmet til perfektion.

Herunder omtaler jeg de par ting, vi slægtsforskere kan få mest brug for, men der er mange flere muligheder, som du kan eksperimentere med.

Du henter GIMP til Windows her (du kan også klikke på billedet). Selv bruger jeg altid den orange knap med “Download GIMP XXX directly”, da jeg ikke ser nogen grund til at rode Microsoft Store ind i det. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

GIMP er som nævnt meget avanceret. Det bevirker blandt andet, at programmet har sin egen filtype .xcf. En filtype er det, der står efter punktummet i filnavnet. Og .xcf er deres standard.

Et filnavn kan fx være “Skærmbillede 2024-07-10 172229.xcf”, hvis du bare vælger Gem eller Gem som, som du plejer.

Derfor skal du i stedet vælge at eksportere: Du vælger Fil -> Eksporter eller Eksporter som, og så skriver du selv filtypen efter punktummet, der kan være alle dem, du kender, fx .jpg, .jpeg, .png, .tiff, .webP osv. Herefter er der ingen magi over dette.

Hvis du har eksporteret det første billede som en .jpeg, antager GIMP smart nok, at sådan kunne du også tænke dig at eksportere de næste billeder. Der er ingen forskel til det, du plejer at gøre. Det er bare et andet ord.

De funktioner jeg selv holder mest af er:

1) Lave billeder til gråtoner: Det virker ofte forkert, at oldemor er iført en spraglet dragt på et billede, mens alle de andre billeder fx på en hjemmeside er i sort/hvid. GIMP klarer nemt det lille problem:

I menuen har du blandt andet Billede -> Tilstand -> Gråtoner. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Herefter ser det samme billede sådan ud:

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

2) Når du ændrer på billedstørrelsen, er det oftest nødvendigt at bevare forholdet mellem billedets højde og bredde. Det klarer GIMP også nemt:

I menuen har du Billede -> Skalér billede -> Skriv den værdi du ønsker at ændre (enten i højden eller bredden).

Så længe hængelåsen er aktiv (det er den som standard) vil billedets højde og bredde følges ad. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Her er billedet blevet en del mindre, men det er stadig nogenlunde pænt, fordi forholdet mellem højde og bredde er bevaret:

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.