Indlæg

,

Den nye computer er i hus – alt spiller

Det er helt fantastisk dejligt

Kl. 13:15 kom Rasmus fra GladTeknik med min nye computer, og jeg har ikke ladt den af syne siden. Han satte diverse kabler i og forlod mig ikke, før end vi begge havde set, at alt så tilforladeligt ud. Og det gjorde det.

Alt spiller, som det skal.

Selvom kloningen i weekenden ikke var gået planmæssigt, fik de den op at køre her til formiddag, så min drøm om bare at kunne fortsætte hvor jeg slap, er gået i opfyldelse. Der er en lille detalje med, at Windows ikke er aktiveret, men det fixer vi telefonisk i morgen.

Jeg har ændret på systemmappernes placering, så jeg udnytter den kæmpe disk på to TB bedre. Det tog sin tid at flytte dokumenterne, for Windows talte op, at der var lidt over 70.000 filer. Godt nok gemmer jeg meget, faktisk smider jeg næsten aldrig noget væk, men jeg har altså ikke 70.000 dokumenter. Jeg undrer mig lidt over, hvad det mon går ud på.

Backupjobbene skulle lige konfigureres på ny, når der nu er nye placeringer, og det tog lidt tid. “Heldigvis havde jeg noget, der ikke virkede.”

Og jeg har brugt et par timer på at rydde op i nogle meget gamle filer, som jeg med garanti aldrig nogensinde får brug for igen.

Da den er klonet, sparer jeg flere timers arbejde med at rydde op i diverse standardprogrammer, der følger med Windows, og som jeg alligevel aldrig bruger.

I weekenden opdagede jeg, at jeg ikke havde fået kopieret Legacy-filen (slægtsforskningen) til Google Drev, som jeg ellers havde kopieret alt meget vigtigt til. Jeg havde givet GladTeknik den eksterne harddisk med, hvor der ligger backup. Jeg havde næsten onde drømme om, at den lille disk skulle blive væk for dem, at der skulle ske noget med den eller lignende samtidig med, at klonen mislykkedes. Det kunne have været 18½ års arbejde, der smuttede med et. Heldigvis var alle mine bekymringer overflødige.

Det er virkelig skønt!

,

GladTeknik har hentet computeren

GladTeknik har hentet computeren

Jeg har en lille Lenovo ThinkPad, købt brugt og billigt hos Refurb.dk, i reserve, som jeg må klare mig med til på mandag, men det går også nok. Den kommer sjældent ned fra hylden, så der var en masse, der skulle opdateres eller hentes. Nu er jeg vist køreklar.

Af en eller anden grund bryder jeg mig ikke om bærbare PCer, men en sådan er nu praktisk at have i en situation, som den nuværende.

De har hentet den gamle PC, fordi de skal overføre programmer mv. (klone) og genbruge mest muligt fra den til den nye PC. De siger, det lykkes fint i 98 pct. af deres sager. Så hvorfor skulle det nu ikke lykkes her?

For at være på den sikre side, gav jeg dem den eksterne harddisk med, for den er fyldt med backups af alt det vigtigste. Jeg har herudover forberedt kloningen mest muligt ved grundig oprydning. Jeg ved ikke, om det betyder noget, men min tanke er, at der så er mindre at klone, og at det må være godt.

Ventetiden har været lang

Jeg synes, jeg har ventet længe. Vi indgik aftalen den 28. juli, og GladTeknik kan jo ikke gøre for, at nogle dele blev forsinkede i tolden, og at der har være problemer med PostNord. Alle delene kom i går, og en medarbejder blev ekstra længe for at få den bygget færdig og gennemtestet.

I morges 8:52 kom der en mail om, at den er klar. Nu mangler så bare kloningen. Jeg glæder mig helt vildt til på mandag, hvor de håber at kunne levere. I kontrakten skrev de, at de kunne levere i løbet af 10 – 25 arbejdsdage, hvis delene ikke blev forsinkede. De 25 arbejdsdage er gået på onsdag den 1. september. Så de har altså mere end holdt, hvad de lovede.

Det er spændende, om jeg virkelig bare kan tænde for vilddyret og fortsætte, hvor jeg slap. Det er mit håb, men ellers er mit motto: “Jeg har heldigvis noget, der ikke virker”. Så må jeg selv rode med at få det sidste på plads.

Jeg føler mig overbevist om, at de vil gøre alt, så godt de kan. Jeg kender deres hjemmeside temmelig godt 🙂 , og jeg har handlet hos dem i mange år, så jeg ved, hvad de står for: service, kvalitet og en høj grad af kundetilfredshed.

Muligheder for at bygge ud og om

Den gamle PC er fra 2009 og begyndte at vise svaghedstegn, selvom der er lavet udskiftninger af diske mv. undervejs. Jeg synes ikke, man kan klage over en computer, der har været udsat for intensivt brug i 12 år.

Et af mine krav til den nye computer var, at der skulle være en lang holdbarhed og muligheder for at bygge ud og om, hvis det skulle blive nødvendigt. Det har Mathias (ejer og stifter af GladTeknik) garanteret for, at der er. Jeg har nul forstand på hardware, så jeg må handle et sted, hvor jeg kan stole på deres oplysninger. Det ved jeg, jeg kan hos dem, og holder vilddyret også 12 år, er jeg tilfreds.

Jeg har købt kvalitetskomponenter, det bedste af det bedste, så jeg er så spændt. Deres mest erfarne tekniker er sat på opgaven med at bygge og klone. Det kan kun gå godt.

,

Det virker!

Pludselig er der meget, der virker

  • Thunderbird
  • Kaspersky
  • GIMP
  • Outlook
  • Og vist et par ting mere

Den gamle kunne så åbenbart ikke mere. Den havde det værre, end jeg vidste, men jeg var jo glad for den. Det var bare ikke faldet mig ind, at den var skyld i ovenstående, for der var kørt både CHKDSK og andre fine ting, som jeg dybest set ikke har forstand på. Jeg er jo softwaremenneske.

Ikke en lyd høres! Gem! og så gemmes der. Sluk! og så slukkes der. Og så går det altså stærkt. Jeg glæder mig meget til også at bruge den, men det er nu også sjovt at få ting til at virke, selv om det af og til er op ad bakke.

Jeg har rodet længe for at få alle mine kontakter fra Thunderbird til Outlook, og nu har jeg givet op. Der er selvfølgelig masser af guides på nettet, men de virker ikke her hos mig. Detaljerne ligger jo stadig i Thunderbird, det er nu bare træls at skulle kopiere efterhånden som behovet opstår.

Pga. det TDC ville kalde “en menneskelig fejl”, når de udsender fire samtidige e-mails til nuværende og tidligere kunder, har jeg ikke kodeordsdatabasen i en opdateret udgave siden juli. Øv. Men herregud dem kan man jo gendanne; det er også bare træls.

Det er godt GIMP nu virker, for eftersom moderne mennesker ikke bruger CD/DVD-drev kan mit gode (old)gamle PhotoShop CS6 ikke længere installeres; men GIMP er også et dejlig program, som jeg ser frem til at lære endnu bedre at kende. Nu bliver der så endda mere plads i skabet, når boksen ryger sig en tur.

Jeg har gjort kort proces og pakket de løse højtalere væk, og bruger i stedet de ganske fine, der er indbygget i skærmen – som jeg altså har haft længe. Jeg troede bare, de andre lød bedre. Nu er der også blevet bedre plads på skrivebordet.

Men jeg må nok hellere gå i seng, for der venter en brunch i morgen formiddag. Det bliver hyggeligt.

Konklusion: Alt er fryd og gammen her.

, ,

Lykke er

At finde sine filer

Til backup bruger jeg Jottacloud og Kaspersky. Hvis den ene af en eller anden grund ikke virker, gør den anden vel?

Kaspersky

Lige nu kan jeg ikke se Kasperskys status af to årsager

* Jeg kan selvfølgelig ikke tilgå den eksterne harddisk, da jeg “kun” har een computer. Faktisk bliver jeg tit spurgt, om jeg ikke kan teste noget på en anden computer? Jeg vil hellere have én super end to halve.

* Programmet er fuldstændig ustabilt og tager stort set aldrig backup af dokumenter, billeder osv. Det går fint med mails. Supporten knokler for at få det til at lykkes, og de sender ting videre til Moskva, som programmet kommer fra. Selv har jeg også brugt uendelige mængder af tid på at levere det, de skal arbejde med. Licensen bliver ikke fornyet! Så må jeg bare finde noget andet til sikkerhedsdelen af programmet.

Jottacloud

Programmet gemmer kontinuerligt i skyen. Det er slut med at sidde og uploade ting og sager manuelt. Det skal man selvfølgelig heller ikke med fx Dropbox; med Jottacloud får man bare uendeligt med plads. Fx uploadede jeg forleden dag hele mine hjemmeside, der bl.a. rummer 18.000 billeder af gravsten. Det tog lidt tid 🙂

Jeg loggede ind med krible krable i maven: var det der nu virkelig, eller havde jeg gjort et eller andet tåbeligt forkert? Men nej alting er, hvor det skal være, nu skal det “bare” downloades.

Hvad ville jeg være mest ked af at miste? Billedet af min far og mig (det eneste fra min barndom), alle de gamle billeder som tiden med slægtsforskning bragte med sig – ca. 2.000; de er uerstattelige, kodeordsdatabasen, dokumenter i mappen “Diverse psykiatri” med bl.a. artikler, medicinreminder, og i det hele taget alt mit arbejde gennem de seneste 10 – 15. Det er historikken, der betyder noget.

Og så er der også lige alle guides og billeder til letsupport.dk…

Nå men alt dette er så slet ikke noget problem!

Lykke er også, at dyret er på vej

Labtech har lige ringet. De er stort set færdige med arbejdet, nu er det min tur til at arbejde. De har været hurtige. De fik den gamle i torsdags, og nu er det lørdag.

Det bliver sikkert både fantastisk og lidt frustrerende. Sådan er sådan noget jo, men jeg glæder mig helt vildt. Nu venter jeg faktisk bare på taxaen…