Rwanda – statsministerens ‘gamechanger’ – hvad foregår her egentlig?

Rwanda: En gamechanger med fem pladser?

Rwanda – statsministerens ‘gamechanger’ – hvad foregår her egentlig?

Statsministeren kalder den planlagte Rwanda-aftale en »gamechanger« for asylsystemet. Men hvad er der egentlig tilbage af Socialdemokratiets oprindelige visioner fra 2019? Foreløbig tales der om ganske få pladser til afviste asylansøgere i et land, hvor menneskerettigheder og retssikkerhed giver anledning til alvorlige spørgsmål. Og hvem tager ansvaret, hvis noget går galt?

Socialdemokratiet med statsministeren i spidsen har netop lanceret, at man agter at indgå en aftale (bemærk: den er endnu ikke indgået) med Rwanda om eksport af mennesker, der har fået afslag på asyl, altså kort sagt ‘afviste asylansøgere’.

Og jeg har netop set Mette Frederiksen i en pinagtig ‘Deadline’ fra onsdag den 18. november. Det klarede hun ikke ret godt.

I udsendelsens slutning kunne – eller ville – hun ikke svare klart ‘Ja’ til, at hun ville ophæve aftalen, hvis det viste sig, at en af vores afviste asylansøgere blev udsat for tortur. Der mistede jeg den sidste rest af respekt for vores statsminister. Hvor er det dog, vi er på vej hen?

Nu ved jeg godt, at jeg – forhåbentlig kun på Facebook – vil blive overdænget med kommentarer om:

  1. at vi ikke kan frelse hele verden,
  2. at vi umuligt kan tage ansvar for at sikre, at ikke-danske borgere i hele verden bor i lande uden tortur
  3. og at Rwanda er usædvanligt sikkert for udlændinge og med en retssikkerhed og økonomisk frihed, der tiltrækker indvandrere fra andre afrikanske lande

Ad 1: Her er ikke tale om at frelse hele verden. Her er tale om mennesker, der ikke mener, de kan returnere til deres hjemland, og det er der jo nok en grund til. Hvem vender fx frivilligt retur til Iran eller Nordkorea?

Ad 2: Her er ikke tale om ‘hele verden’. Her er tale om, at vi bør tage ansvar for ikke at eksportere mennesker til et dybt korrupt land inde i Afrika, hvor præsidenten ved det seneste valg fik 99 pct. af stemmerne, hvor de risikerer at blive udsat for tortur.

Ad 3: Det forkommer mig mærkværdigt, og jeg mener ikke, det har været fremført tidligere. Måske er det bare det mindst ringe sted i Afrika?

Danmark som foregangsland? Det håber jeg ærlig talt ikke!

Morten Bødskov i ‘Debatten’

Selvom jeg ikke kan holde Clement Kjærsgaard ud, så jeg alligevel en smule af ‘Debatten’ torsdag den 19. november. Jeg følte næsten, det var min pligt.

Her kunne man høre Morten Bødskov fortælle, at mennesker, når de ankommer til Rwanda, får to muligheder:

  • Vil du være her og søge at integrere dig i vores samfund, søge arbejde etc.?
  • Eller vil du rejse til dit hjemland?

Under det ligger, at opholdet i udrejsecenteret anslås begrænset til nogle få måneder.

Det lyder jo vældig gæstfrit, næsten mere end vi selv tilbyder …

‘Gamechangeren’ har ændret sig siden 2019

Mette Frederiksen og Morten Bødskov er ualmindeligt stolte over den påtænkte aftale. De markedsfører den som er den løsningen på det europæiske asylsystem, der anses for ‘brudt sammen’. Sandheden er, at der i forhold til planerne, der første gang blev luftet i 2019, faktisk er tale om en eklatant fiasko.

Jeg hørte podcasten ‘Tiden’ den 16. november, hvor Ditte Brasso, senioranalytiker og vicedirektør i Tænketanken Europa, fortalte om, hvad Socialdemokratiet drømte om tilbage i 2019. Dengang ville man sørge for, at asylansøgere skulle have selve deres ansøgning behandlet i Rwanda. De skulle altså ikke betræde dansk jord.

Det, der nu agtes indgået en aftale om, er gennemsnitligt 5 rullende pladser ud af i alt 100 (vi skal deles med 4 andre lande) til mennesker, der har fået deres asylsag behandlet her, men som altså har fået afslag. Det kan næppe kaldes en ‘gamechanger’.

De lægger stor vægt på den såkaldte ‘afskrækkelseseffekt’: når man sidder i Afrika, og har besluttet sig for, at der vil man ikke være, så skal man høre om risikoen for at ende i Rwanda efter at have udstået Kærshovedgård, og så siger man: ‘Det vil jeg under ingen omstændigheder risikere’, og så forsøger man ikke at tage til det forjættede land.

Økonomien i projektet

Det handler primært om mennesker, men det er selvfølgelig relevant at overveje, hvad den påtænkte aftale vil koste. Det har der pudsigt nok ikke været noget fremme om. Men eftersom Rwanda er et fattigt land, kan man ikke forestille sig andet, end at de vil tage sig godt betalt af de stenrige europæere.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

0 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *