Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Ny regering: pjat med store bededag og momsrabatten

God regering!

Ny regering: pjat med store bededag og momsrabatten

Den nye regering giver grund til optimisme. Endelig bliver tænder betragtet som en del af kroppen, uddannelse får igen opmærksomhed, og dyrevelfærden styrkes. Til gengæld er debatten om store bededag kørt helt af sporet, og den foreslåede momsrabat risikerer at blive dyr symbolpolitik med begrænset betydning for almindelige mennesker.

Lad det være sagt straks: jeg er optimistisk mht. den nye regering.

Og selv om jeg ikke stemmer socialdemokratisk, er jeg glad for at lade Mette Frederiksen indtage Statsministeriet for tredje gang. Hun evner som ingen anden at håndtere kriser og at udføre penduldiplomati, når lokummet brænder i Rigsfællesskabet og i Europa.

Jeg synes, de fire kommende regeringspartier har gjort et solidt stykke arbejde, selvom det utvivlsomt har være “bøvlet”, for nu at bruge Pia Olsen Dyhrs formulering. Vælgerne sammensatte et stort set umuligt Folketing, og derfor har regeringsdannelsen selvfølgelig også været stort set umulig. Heldigvis er det blevet en regering uden det yderste højre. Det havde været ubærligt.

Der er ingen tvivl om, at Enhedslisten og Alternativet har sat markante fingeraftryk, hvilket jeg er begejstret for.

Tænder, grise og uddannelse

Endelig skal tænderne anses som en del af kroppen. Det er på tide.

Hvordan det så konkret vil blive udmøntet, ved vi selvfølgelig ikke. Lad dem nu arbejde i fred. De er trods alt ikke ansat her som troldmænd. En tandlæge udtalte, at han gerne ville se den konkret udmøntning, fordi han var lidt bekymret for, om politikerne vil blande sig i, hvad den rigtige behandling er. Jeg forstår hans bekymring for mon ikke, han har mere forstand på tænder end Lars Løkke Rasmussen og Pelle Dragsted.

Endelig har Landbrug & Fødevarer mistet noget af deres magt. Grisene skal have det bedre.

Det er både en mærkesag for Alternativet og for Radikale Venstre. Det er selvfølgelig lidt en sjov tanke, at dyrevelfærden og fødevarekontrollen skal lægges over i Justitsministeriet. Er det så politiet, der skal patruljere i svinestierne for at kontrollere, om bønderne omsider overholder gældende lovgivning 🙂 De sager kan måske ikke lige så nemt “vaskes”, som dem om voldtægt og anden personfarlig kriminalitet? Men det er vel i det mindste en begmand til Fødevareministeriet? Det er på tide, at der bliver gjort noget!

Jeg er glad for, at der bliver taget højde for en anden af de markante Radikale mærkesager nemlig uddannelse. Lige p.t. er det jo sådan, at hver 8. – svarende til 12½ pct. af en ungdomsårgang – forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Det er en katastrofe, og det kan naturligvis ikke fortsætte, for hvad så med fremtiden, når vi gamle uddør? Af de a-sociale medier fremgår det tydeligt, at der er behov for en markant indsats i hvert fald i faget dansk.

Og for lige at runde dette begejstrede afsnit af: det er jo egl. gået meget godt i de ti uger uden en regering, for vi har haft embedsværket til at passe butikken Danmark.

Jeg orker ikke at høre mere om store bededag

Nu har jeg hørt og læst om store bededag siden den afgående regering trådte til engang i 2022. Og nu må det være nok. Det er selvfølgelig nemt at være ligeglad med en fridag, når man har fri hver dag. Det kan selv jeg indse. Men hvordan kan 7,24 timer betyde så meget ud af 1.924 timer (et årsværk = en fuldtidsstilling)? Det har jeg derimod aldrig indset.

Arbejdsmarkedets parter skal nu sikre, at medarbejderne indser, at de skal miste det beløb, de fik som kompensation for den mistede helligdag. De kan jo ikke få både i pose og i sæk. Kan det lade sig gøre, eller skal Christiansborg Slotsplads fyldes af en halv million mennesker, der er utilfredse også med det?

Momsrabatten betyder reelt intet

Ann Lehmann er forbrugerøkonom, og det har hun været i 20 år. Så mon ikke hun ved, hvad hun taler om? Jeg hørte hende i “Genstart” den 19. december 2025. De kaldte episoden for Plus moms.

På den baggrund skrev jeg en artikel den 11. februar 2026, som jeg kaldte “Plus moms eller Momsrabat”. Jeg skrev følgende, som jeg står ved:

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

Man behøver ikke være hverken scient. pol. eller ingeniør for at forestille sig, at det bliver enormt besværligt at udmønte den differentierede moms. Men det er selvfølgelig skønt for de IT-medarbejdere, der skal sørge for, at alverdens IT-systemer kan understøtte regeringsbeslutningen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Thorkild Fogde træder vande i sag om politiets vask af sager

Politiets sagsvask er politisk betinget

Thorkild Fogde træder vande i sag om politiets vask af sager

Statsrevisorernes usædvanligt skarpe kritik af politiets behandling af tusindvis af straffesager rejser et alvorligt spørgsmål om borgernes retssikkerhed. Når sager lukkes uden reel efterforskning, svækkes tilliden til politiet – og ansvaret ender i sidste ende hos Christiansborg, hvor ressourcer og prioriteringer fastlægges.

I gårsdagens (11. maj 2026) TV Aviser kl. 18:20 og 21:00 drejede de vigtigste indslag sig om Statsrevisorernes skarpe kritik af politiet på baggrund af to nye beretninger fra Rigsrevisionen.

Min retsfølelse er krænket.

Sædvanligvis synes folk, at deres retsfølelse er krænket, når de mener, noget (fx en afgørelse) er uretfærdigt. Og de synes, at noget er uretfærdigt, fordi de ikke kan lide det. Kan de omvendt godt lide det, synes de, det er retfærdigt.

Min tilgang er en anden:

Når jeg her mener, min retsfølelse er krænket, skyldes det, at jeg forventer, at skulle jeg en dag anmelde noget til politiet, så tager de sig godt af min sag og behandler den så godt, de overhovedet kan. Skulle den være “åbenbart grundløs”, må de forklare mig hvorfor. Men at de lukker sagen uden overhovedet at have udført nogen form for relevant efterforskning – hører ingen steder hjemme.

Rigspolitichef Thorkild Fogde blev interviewet i TV Avisen kl. 18:30. Han trådte på den mest uklædelige vis vande og gentog flere gange, at de 13.000 gennemgåede sager, der ligger til grund for Rigsrevisionens beretning – og dermed også for Statsrevisorernes skarpe kritik – kun er en brøkdel af alle de sager, der årlig anmeldes/behandles. Ja det kan da godt være, men hvis jeg en dag anmelder noget, er jeg egl. ret ligeglad med, at de også har mange andre sager at se til. I alle tilfælde forventer jeg den sagsbehandling, der er nedfældet i retsplejeloven.

Ansvaret er politisk

Et langt interview i en TV Avis er naturligvis forberedt. Og sådan skal det også være. Både intervieweren og den interviewede skal have haft lejlighed til at gennemtænke, hvad der skal siges.

Derfor gætter jeg også på, at rigspolitichefen på forhånd har drøftet sagen med den fungerende justitsminister. Og derfor blev “svarene” – eller hvad vi nu skal kalde dem – til en omgang litum larum og “ikke-svar”.

Det klæder hverken ministeren eller rigspolitichefen.

Statsrevisorerne har givet den kommende minister fire måneder til at få ryddet op i dette her. Det er ikke længe, når man tænker på, at der er noget riv rav ruskende galt i dansk politi, men det er kun godt, at sagen koldes i kort snor. Her må ske noget.

I sidste ende er politiets ressourcer et politisk prioriteringsspørgsmål. Og kvalitet koster penge! Og når nu pengene har det bedst i borgernes lommer, så øh … Tjah, tænk selv tanken til ende.

De svageste borgere rammes af politiets vask af sager

En af de sager, der har været fremme, drejede sig om en meget svag borger, der fik stjålet sit betalingskort af en kommunalt ansat hjælper, som hævede store summer. Sagen blev først realitetsbehandlet, da offerets pårørende selv efterforskede sagen ved at kontakte offerets bank, der kunne levere en video.

De pårørende var herefter så “heldige”, at de kom i kontakt med en betjent, der gad at høre på dem. Men det krænker også min retsfølelse, at man ligefrem skal være heldig for at få sin sag realitetsbehandlet hos dansk politi.

Allerede i efteråret udkom tre episoder i podcasten Genstart Dox. De har titlen: “Politiets beskidte sager”. Hvis du ikke allerede har hørt den, er det på tide.

Episoderne beskrives således:

En hemmelighed i dansk politi, om at lukke sager og få dem til at forsvinde, bliver i denne Genstart Dox afsløret gennem 40 nuværende og tidligere betjente. Dybt inde i skoven, på et lille hotelværelse og i skjul i et sommerhus møder DR’s undersøgende korrespondent Line Geertsen betjente, der beslutter sig for at træde ud af skyggerne og risikere deres job ved at kaste lys over det, de mener er systematisk “vask” af sager, der kunne være blevet opklaret.

Journalist og fortæller: Line Gertsen.

Man “vasker” sagerne ved at gøre ingenting, for har betjenten først slået op i politiets interne systemer, kører møllen, og så kan sagen ikke bare lukkes.

Jeg har også tidligere skrevet om sagen her: Storvask og selvbetjening hos Østjyllands Politi.

Rigsrevisionen ctr. Statsrevisorerne

Man er nødt til at forstå de to institutioner for at forstå alvorligheden af politiets vask af sager:

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget, som har to hovedopgaver:

  • at kontrollere statens regnskab
  • at undersøge administrationen og anvendelsen af statens penge

Rigsrevisionen afleverer sine undersøgelser til Statsrevisorerne, som giver deres bemærkninger og oversender undersøgelserne til Folketinget. Mens Rigsrevisionen er bemandet af embedsmænd, er Statsrevisorerne udvalgte medlemmer af Folketinget fra forskellige partier.

Kilde: Folketingets hjemmeside. ft.dk.

Klik på billedet bringer dig til Statsrevisorernes hjemmeside.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/19 Kommentarer/i , /af ,

Fagforening for slægtsforskere – sammen er vi stærke

Medlem af Danske Slægtsforskere?

Fagforening for slægtsforskere – sammen er vi stærke

Hvorfor står tusindvis af slægtsforskere uden for fællesskabet, når netop fællesskabet er nøglen til indflydelse? En personlig refleksion over medlemskab, solidaritet og styrken i at stå sammen.

(Artiklen er for egen regning og risiko. Den udtrykker udelukkende mine egne tanker, og den er på ingen måde afstemt med foreningens bestyrelse – eller andre kloge og indflydelsesrige mennesker 🙂 )

En fagforening forsøger på bedste vis at varetage medlemmernes interesser, fordi den samler en stor gruppe af menneskers interesser, og den således er langt mere slagkraftig, end enkeltpersoner nogensinde vil blive. Et gammelt slogan, der stammer fra en propagandafilm udgivet af Arbejderbevægelsens skolekontaktudvalg,  lyder “Sammen er vi stærke”, og det gælder stadig.

Forestil dig et kort øjeblik, at murersvendene hver for sig skrev til murermesteren, at nu ville de have mere i løn, kortere arbejdsdage og fri om lørdagen. Nej vel – det ville aldrig nogensinde fungere. Måske ville en enkelt heldig svend få nogle krav opfyldt, men hvad med alle de andre?

Besparelserne på Kulturministeriets område

Da der i efteråret var udmeldt besparelser på Kulturministeriets område, og Rigsarkivet derfor i henhold til Finansministeriets faktaark § 21 skulle spare 1,5 mio. kr., svarende til 1,0 årsværk, foreslog flere, at vi hver især sendte kulturminister Jakob Engel-Schmidt en email og gjorde opmærksom på, at vi fandt følgende forfejlet:

Opgavebortfald i Rigsarkivet, bl.a. opsigelse af kontraktstyringssoftware, optimering og lukning af hjemmesider og nedskalering af frivilligopgave.

På samme måde som med murersvendene ville det næppe have fungeret. Ministeren eller hans embedsværk ville jo ikke åbne nogle tusinde mails. Var man “heldig”, trykkede de nok bare på slet efter at have læste de første ti med samme budskab.

Jeg har været medlem af min egen fagforening siden 1984, hvor jeg startede på studiet, og selvom det snart er nogle år siden, jeg forlod arbejdsmarkedet, er jeg stadig medlem, for jeg synes, det er det rigtigste. Også som pensionist har jeg interesser, de kan varetage, og der er medlemsfordele tilknyttet.

Slægtsforskere foren jer!

  • Af Danske Slægtsforskeres hjemmeside “Om foreningen” fremgår, at vi er ca. 8.000 medlemmer. Og det er jo godt.
  • Men hvordan kan det så være, at Facebookgruppen “Slægtsforskning” dags dato har 43.000 medlemmer?
  • Hvorfor er der så stor forskel på de to tal, når prisen for enkeltmedlemmer kun er 310 kr. årligt? Mon ikke de fleste ville kunne afse 25,83 kr. pr. måned?

Hvis nu blot 10 pct. af Facebookgruppens medlemmer meldte sig ind i Danske Slægtsforskere, ville foreningen vokse med ca. 50 pct. Det er da tankevækkende.

Forestil dig et kort øjeblik, hvad det kunne betyde for foreningens muligheder for at påvirke diverse meningsdannere og måske også foreningens økonomi. Det ved jeg intet om. Jeg gætter på, at flere indtægter ville resultere i flere aktiviteter, hvilket igen kunne føre til en øget medlemstilgang. Altså en synergieffekt.

På hjemmesiden fandt jeg fx ud af, at foreningen yder tilskud til de tilknyttede lokale, slægtshistoriske foreninger. Jo flere medlemmer potentielt jo større tilskud!

Jo flere medlemmer, jo flere medlemsfordele, kan der genereres, selvom der allerede er mange.

  • Er du medlem (hvis du slægtsforsker)?
  • Hvorfor?
  • Eller hvorfor ikke?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Med Dansk Folkepartis tredobling er Glistrup retur

Danmark for danskerne?

Med Dansk Folkepartis tredobling er Glistrup retur

Et valgresultat vækker ubehag og historiske associationer – og får mig til at se tilbage på min egen opvækst for at forstå, hvorfor yderfløjene igen får fodfæste i Danmark.

Der er en sort side af Danmark, og den består af det tredoblede Dansk Folkeparti samt Borgernes Parti.

At se dem på TV fejre deres valgsejre ligner noget, der er kendt fra 30’erne. De står med knyttede næver, som de råbende og skrigende sender ud i rummet til et jubelkor af deres proselytter. Det er så forfærdeligt, og jeg forstår ikke, at der er så mange, der har stemt på de to blåsorte partier. Lige præcis gadedrengen Lars Boje virker helt sindssyg og dårligt uddannet.

Både deres holdninger og deres fremtoning er ren fascisme. Vi mangler kun, at højre arm strækkes 45° ud i luften, og at der råbes “Sieg Heil”.

Det minder mig alt for meget om tiden med Fremskridtspartiet og Glistrup.

(Teksten fortsætter under billedet).

Vi har et problem!

Danmark står vitterligt med et problem, når så mange stemmer på den yderste, radikaliserede højrefløj. Der er noget, vi har gjort forkert, siden så mange tror, at deres frelse ligger hos enten Dansk Folkeparti eller Borgernes Parti.

Andre partier og samfundsforskere er nødt til at tage det op til analyse for at finde ud af, hvad i alverden der foregår i vores (ellers) dejlige land. Hvis vi ikke finder ud af det, bliver det bare endnu værre ved det næste valg til Folketinget om senest fire år.

Derfor nævner jeg Glistrup

Det er ingen hemmelighed, at efter min far døde, og min “mor” giftede sig igen, var hjemmet, fra 1974, og frem til jeg flygtede i 1980, præget af Fremskridtspartiet med Glistrup i spidsen.

Hvis jeg tænker tilbage og prøver at analysere stedet, kan det måske bidrage til at forstå de blåsortes fremgang i dag – også selv om min barndom snart ligger temmelig langt tilbage (jeg er fra 1963):

  • Dårlig eller ingen uddannelse.
    • Psykopaten var ganske vist folkeskolelærer, men hjemmet var ikke præget af hverken dannelse eller uddannelse.
    • Min “mor” havde ingen uddannelse, men forsøgte sig med diverse småjobs fx morgenrengøring på lægehuset i Assens eller ved at forsøge at etablere sig som selvstændig skosælger i Svaneke.
  • Værdier.
    • Værdidebatter fandtes ikke – heller ikke de blåsorte.
    • Ved en værdidebat forstår jeg, at man hæver sig op over fx en partidisciplin og/eller politiske slagord og uddrager tværgående temaer fra forskellige retninger, sætter dem overfor hinanden og herefter drøfter for og imod – og op og ned.
  • Økonomi på kanten: overlevelse.
    • Hver gang vi nåede til midt i måneden, var der smalhals, og jeg skulle bede købmanden om, at “det skal skrives”, hvilket var vældig pinligt, når alle i fx Svaneke vidste, hvem vi var, og de øvrige kunder nemt kunne se, hvad der var i kurven …
    • Om vinteren var der is på den indvendige side af ruderne, når jeg vågnede om morgenen. Olien var dyr i 1970’erne (oliekrise m.v.), så der var ikke ret tit råd til at fylde tanken op.
  • Marginalisering og intet netværk.
    • De levede på kanten af samfundet.
    • De havde ikke en kreds af venner eller støtter, som de udvekslede værdier med. Dvs. at der ikke var udefrakommende input.
    • Hjemmet var ikke præget af andre gæster end dem, de delte alkohol, harmonika og hammondorgel med.
  • Nomader.
    • Vi flyttede konstant. Eksempelvis har jeg gået på fem forskellige folkeskoler, hvilket er utrolig belastende for et autistisk barn.
    • I ordet “flyttede” burde det ene “t” rettes til et “g”, da det rigtige ord er “flygtede”.

Samlet set førte det til, at man anså Glistrup som Guds gave til det undertrykte folk. At dødsstraffen burde genindføres (dvs. en tilbagerulning til tiden før 1866). At Christiania burde lukkes. At arbejdsløse var samfundsnassere. At der burde indføres atomkraft. Og at … fortsæt selv, du kender melodien.

“Gæstearbejderne” havde de dog ikke noget imod, for gæster tager hjem, når besøget er slut.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.