Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Uddannelse nedprioriteres i forslag til finanslov for 2027

Jeg er rasende

Uddannelse nedprioriteres i forslag til finanslov for 2027

Regeringens forslag til finanslov for 2027 lægger op til at fjerne SU’en for 81.000 hjemmeboende unge og stille nye krav om erhvervsarbejde for studerende, der vil sikre sig ret til dimittenddagpenge. Jeg begriber ikke prioriteringen. Vi har brug for veluddannede unge – men endnu en gang bliver uddannelse behandlet som et sted, hvor der kan spares.

SU til hjemmeboende fjernes

Engang var vi blandt bedst uddannede i verden. Det varer ikke ved. Der skal spares, og de studerende betaler.

  • Har man glemt alt om, hvem der skal føre os frem til fremtiden?
  • Hænger det sammen med, at regeringen helst ser, at alle de unge bliver snedkere, tømrere, social- og sundhedsassistenter etc.?
  • Vil man skræmme dem væk de højere uddannelser?

Det såkaldte “råderum”, som ikke er penge, vi konkret har lige nu, men penge vi forventer at have i hænde, er åbenbart blevet mindre, så nu skal nye initiativer igen finansieres krone til krone. I flere år har finansministeren ellers gang på gang kunnet åbne skattekisten og finde nogle nye mia. på bunden, der kunne finansiere de nye initiativer.

Vi skal opruste for 22 mia. kr., således at vi i 2030 kan leve op til NATOs styrkemål på 3,5 pct. af BNP.

Pengene skal blandt findes ved at afskaffe SU til 81.000 unge studerende, der bor hjemme, og hvis forældre tjener tilsammen mere end 710.000 før skat. Regeringen mener, at disse forældre må kaldes højtlønnede. Men tager man de 710.000 og dividerer med 24 (to forældre på fuld tid i 12 måneder) får man 29.583,33 kr. før skat pr. person. Det kan vel næppe kaldes højtlønnede? Det er helt almindelige mennesker, hvis børn ikke er født med en sølvske i munden.

Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvor stort provenuet bliver.

SU til hjemmeboende er de penge, nogle hånligt kalder “Cafépenge”. Det må være dem, der ikke ved, hvad studiebøger og huslejer – selv på kollegier – koster. Disse unge må så bede deres “stenrige” forældre om hjælp.

— SF undskylder sig med, at når man ikke har 90 mandater, må man sluge nogle kameler. Dette er måske det strå, der får kamelens ryg til at  knække, når man tænker på, at Pia Olsen Dyhr dummede sig noget så grusomt ved at genansætte en konsulent, hun tidligere havde fyret pga. en krænkelsessag.

— Jeg begriber ikke, at Radikale Venstre er gået med til det, når det af deres hjemmeside med store fede, grønne bogstaver fremgår (fremhævningen er min):

Siden 1905 har vi kæmpet for at sætte mennesker fri til at leve liv, der giver mening for dem. Med blikket rettet mod fremtiden. Vores børn, uddannelse og klimaet.

Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Krav om erhvervsarbejde

Regeringen lægger i sit finanslovsudspil også op til, at studerende fremover skal have arbejdet, hvad der svarer til fire timer om ugen i 18 ud af 24 måneder på kandidatstudiet, for at få ret til dimittenddagpenge. Til gengæld reduceres kontingentet for de heldige, der rent faktisk bliver berettigede dimittendsatsen.

Det rammer de unge, der gør det, staten hidtil har bedt dem om: Studér men skynd dig at blive færdig med det. Med SU-reformen (trådt i kraft 1. juli 2025) blev det sjette SU-år på videregående uddannelser nemlig fjernet. Det samlede klippekort blev sat ned fra 70 til 58 klip.

Et speciale på humaniora svarer typisk til 30 ECTS-point (svarende til et halvt års fuldtidsstudie), og der er som regel afsat 6 måneder til processen. At skrive speciale er ofte en hård og intensiv proces, som kræver både faglig og mental tålmodighed. Der har man ikke tid til at arbejde ved siden af.

Bor man i en storby, og har man tilfældigvis valgt et studie, hvor det er let at få et erhvervsarbejde, kan man måske leve op til kravet. Men det er trods alt de færreste, der læser jura og bor øst for Valby Bakke.

Hvad skal de gøre?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Sammenligning af trygheden hos dyrlægen og egen læge

Tanker om to typer praksis

Sammenligning af trygheden hos dyrlægen og egen læge

To katte har på få måneder lært mig noget om, hvad der skaber tryghed i mødet med sundhedsvæsenet: tid, information, kontinuitet og mulighed for at stille spørgsmål. Paradoksalt nok finder jeg det hele hos dyrlægen – mens jeg savner det hos egen læge.

Teksten til dagens topbillede er “Josephine: Jeg elsker denne her tunnel lavet af en stor papkasse, hvor jeg lige netop kan kravle ind og ud”.

Hos dyrlægen

Hos min dyrlæge, Avedøre Dyreklinik, er der tid til en samtale om, hvorfor man kommer.

Er det de almindelige rutinetjek og vaccinationer, bliver dyrlægens observationer skrevet ind i kattens ‘Sundhedsbog’, så både dyrlægen og jeg kan følge status på en række parametre (adfærd, vægt, fodertilstand, muskeltonus, øjne, tænder etc.). Jeg har Sundhedsbogen herhjemme og skal medbringe den ved næste besøg, hvis det er relevant.

Har katten været opereret og derfor selvfølgelig i narkose, er der tid til at dyrlægen fortæller om forløbet, fx om/at det er gået godt, hvad hun [altså dyrlægen] har foretaget sig, hendes vurdering af kattens generelle sundhedstilstand, hvad katten har ment om at være på klinikken etc. Josephine ville hellere have brugt dagen på andre aktiviteter end at blive steriliseret.

Jeg får at vide, hvad jeg skal være opmærksom på i den første tid efter en operation, og hvordan og hvor længe jeg giver de smertestillende dråber, som jeg får med hjem – altså ingen tur på apoteket. Efter sterilisationen var det fx at holde øje med, om der var blodpletter herhjemme, om det barberede stykke på maven blev rødt, da det kunne skyldes en blødning etc.

Jeg får et print af epikrisen, hvor der står stort set det samme, som vi talte om, men det er alligevel trygt at kunne tage det frem igen, for jeg kunne jo have glemt noget.

Både ved de almindelige kontroller og efter operationer er der tid til, at jeg kan stille spørgsmål og få dem besvaret. Der går helt sikkert mere end ti minutter. For mig som ejer er det værdifuldt, da jeg er ansvarlig for et væsen, der ikke selv kan ringe til dyrenes 1813, bestille en tid eller fortælle, at det gør ondt. Katte skjuler smerte, så det er mig, der skal kende og se signalerne.

Måske er jeg bare for fjollet, men jeg tager mit nye ‘job’ seriøst. Jeg har selvfølgelig undskyldt, at jeg stiller spørgsmål, men de tager det pænt og siger, at det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt, da det gør, at vi kan tage ting i opløbet.

  • Der var nogle værdier i Jasons blodprøver, der ikke var helt, som de skulle være. Aftalen: det kan være et tilfældighedsfund. Vi tjekker igen efter en måned.
  • Josephine vejede 100 gram for lidt (svarende til fem pct. fra idealvægten, som jo er en del). Aftalen: Ugentlige kontrolvejninger herhjemme.

Jeg har oprettet et lille regneark for at følge udviklingen i deres vægt. Den røde streg i grafikken herunder er Josephines, den blå er Jasons. Senest tog hun 20 gram på pr. dag, så der er overhovedet ingen grund til bekymring, hvis den udvikling fortsætter.

Tryk på linket for en læsevenlig version (åbner i et ny vindue).

Udvikling i vægt

Hos egen læge

Lægen har samlet set ti minutter til at se mig. Jeg kan ikke bestille en dobbelttid. Jeg har ingen sikkerhed for, at det er den samme læge som sidst.

På de ti minutter skal jeg forklare aktuel status (altså hvorfor kommer jeg overhovedet), symptomer, hvad der er gået forud, har jeg prøvet det før etc. Hun skal undersøge mig og skrive ind i sit system etc. Eftersom det er tilfældigt, hvilken læge jeg lander hos, er hun selvfølgelig nødt til at skrive alting ned til den næste læge.

Stiller jeg spørgsmål, føler jeg, at jeg forstyrrer og er irriterende. Da jeg senest var der, spurgte jeg til mit dumme knæ, men det var som om, hun ikke fandt det relevant at høre om problemstillingen. Standardsvaret var styrketræning.

Skal jeg evt. have medicin, skal jeg – forståeligt nok – selv på apoteket.

Jeg får ikke et papir med hjem, jeg kan læse op på, hvis jeg bliver i tvivl om noget, selvom det er dokumenteret af flere specialister, at min hukommelse er skadet. Jeg kan heller ikke slå det op i Sundhedsplatformen, da almen praksis ikke er tilsluttet dette system.

Jeg har én gang ringet til 1813. Det gør jeg aldrig mere, blandt andet fordi standardsvaret er “gå til egen læge”. Det kunne de lige så godt have bedt ChatGPT lire af, men det har de måske også. For fremtiden lirer jeg det selv af.

Væk er den tid, jeg voksede op i, hvor familielæge Bendix kom forbi med sin store lægetaske, hver gang jeg havde ondt i halsen eller igen var besvimet uden påviselig grund.

(Teksten fortsætter under billedet).

 

Konklusion

Jeg er mere tryg hos dyrlægen end hos egen læge, hvilket jo egl. er lidt paradoksalt.

Selvfølgelig er dyreklinikken en privat virksomhed, hvor jeg betaler for at komme, og som skal generere overskud.

Var det muligt, ville jeg foretrække samme model for ‘almen praksis’, der så ikke længere var ‘almen’, hvilket selvfølgelig er et problem, men for mig fungerer det aktuelle system ikke.

Jeg kan ikke bruge det til noget. Måske er jeg ikke alene?

Billedet herunder

Det er søndag, så direktør Jason pakker varerne fra Aarstiderne ud.

Direktør Jason pakker varer ud

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Højredrejningen i Europa er stærkt bekymrende

Hvad er det, der sker?

Højredrejningen i Europa er stærkt bekymrende

AfD stormer frem ved de tyske delstatsvalg, og i Danmark viser meningsmålingerne markant fremgang til Dansk Folkeparti. Samtidig følger jeg et par Facebookgrupper, hvor afmagt, vrede og mistillid trives. Jeg bliver bekymret – men mest af alt nysgerrig: Hvad er det, der får så mange mennesker til at søge mod det yderste højre, og hvordan får vi dem i tale?

Tyskland

Der er afholdt tre delstatsvalg i Tyskland, hvor Alternative für Deutschland (AfD) stormer frem

I går søndag blev der afholdt valg i de to tyske delstater Mecklenburg-Vorpommern og Berlin.

  • I Mecklenburg-Vorpommern fik AfD over en tredjedel af stemmerne og blev det største parti. CDU kom end ikke over spærregrænsen og forbundskansler Mertz kalder der for “Es ist ein desaster”.
  • Ved delstatsvalget i Berlin blev AfD det tredjestørste med 16,3 procent af stemmerne.
  • For to uger siden var der valg  i Sachsen-Anhalt, og her fik AfD 39 mandater ud af 83 – altså næsten halvdelen.

Hvad er det, der sker?

Ikke kun hos vore naboer i syd

Også i Danmark stormer højrefløjen frem. Prøv at se den seneste Voxmeter fra den 18. september:

Dansk Folkeparti står til en fremgang på 5,2 pct og bliver dermed det næststørste parti. Antageligt har de været på strandhugst hos Socialdemokratiet og måske også hos Venstre. Man kunne også forestille sig, at de har nappet nogle stemmer hos Borgernes Parti, der vil lande under spærregrænsen.

Også Danmarksdemokraterne står til en fremgang på 1,1 pct. og lander således på 7,2 pct.

Hvad er det, der sker?

Jeg lurer lidt i et par Facebookgrupper

“Vi er folket – Vi har fået nok !!!” har 9.300 medlemmer

“Det Danske Folk – Debatgruppe” har 2.800 medlemmer, der præsenterer deres Facebookgruppe med denne grafik. Det svært ikke at antage, at de består af DF’ere.

Umiddelbart ser det jo både fredeligt, folkeligt  og familievenligt ud, men når man læser, hvad de slår op i de to grupper, er det frygtindgydende.

Så vidt jeg har forstået det, er det et sammenrend fra de to grupper, hvor mange medlemmer sikkert er gengangere, der arrangerer demonstrationen den 17. oktober i København, og som også stod bag demonstrationen i hovedstaden for et par uger siden. Det var den, hvor nogle sortklædte mænd heilede.

De er glade for Putin, og de er trætte af, at Danmark støtter Ukraine med tocifrede milliardbeløb. Der er næsten ikke noget eller nogen, de ikke er trætte af. På en førsteplads kommer selvfølgelig statsminister Mette Frederiksen og umiddelbart efter følger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. De viser videoer med Glistrup og tiljubler både ham og Morten Messerschmidt.

De håber at blive flere til demonstrationen i oktober. Jeg håber af hele mit hjerte, at de bliver færre, for jeg synes, det er uhyggeligt. De minder mig alt for meget om noget, jeg ved en del fra 30’erne, hvor man bar brun skjorte og skrårem.

Billedet herunder minder mig om noget, jeg har set før. Det er bare farven, der har en anden lyd:

Screenshot

Kilder og kildekritik

De slynger om sig med tal om antal indvandrere, udgifterne til førtidspension til mennesker fra de såkaldte MENAPT-lande, antallet af kriminelle indvandrere osv. Men spektret er bredere end det. De har også markante holdninger landbrugets udledninger af kvælstof, A-kraft, dødsstraf etc. Faktisk er der ikke noget, de ikke har en markant holdning til

Når jeg spørger til deres kilder til de forskellige tal og begynder med at fortælle at “internettet” ikke er en kilde, får jeg typisk at vide, at jeg hører til på venstrefløjen, er jødehader, psykisk syg etc. Jødehader er jeg dog ikke, men jeg er ikke meget for zionismen.

Jeg har fulgt dem et par uger nu og konstaterer, at det ikke er studenterhuerne, der trykker, hvilket selvfølgelig ikke er nogen overraskelse.

Kildekritik er en by i det Rusland, de er så glade for.

Hvad er det, der sker?

Jeg er bekymret for højredrejningen og kan ikke lade være at spørge: Hvad er det, der sker, siden der er så mange mennesker, der har gjort afmagten til deres strategi

Hvad har vi som samfund gjort galt, siden der er så mange mennesker, der tiljubler det yderste højre i Tyskland, Italien og Danmark (og sikkert også andre steder i Europa).

Det er for farligt at lade som om, de ikke eksisterer. Men hvad gør vi så? Hvordan får vi dem i tale?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Noget om forældreansvar: sex på nettet, PISA-undersøgelsen mv.

Kan damerne godt lide at få tæsk?

Noget om forældreansvar: sex på nettet, PISA-undersøgelsen mv.

Hvem hjælper børnene med at forstå det, de møder på nettet? Porno, sociale medier, manglende søvn og faldende skolekundskaber rejser det samme spørgsmål: Hvor er forældreansvaret? EU vil nu lægge en større del af ansvaret over på techgiganterne – og måske er det på tide.

  • Gad vide hvor forældreansvaret er blevet af?
  • Og hvordan kan det være, at der ikke er en tryg og beskyttende samtale mellem børn og forældre om, hvad børnene ser på nettet.

At samtalen ikke finder sted, afslørede DR i de to afsnit af “Alene hjemme med porno”, hvor det blev vist, hvad børn kunne finde på nettet uden at anstrenge sig for det. Det dukkede uden videre op i deres feed.

Der var interviews med unge mennesker, der fortalte, hvad de havde set på nettet i deres barndom, fx da de var 8-9 år. En ung kvinde fortalte også, hvilke konsekvenser det havde haft for hendes sexliv, da hun kom i den alder, hvor hun skulle udforske den del af livet. Hun havde ganske enkelt troet, at det skulle ligne det, hun som barn havde set på nettet. Det er gruopvækkende.

Børn ned til otte år ser videoer på TikTok med S/M etc. På det tidspunkt kan mange af dem ikke en gang binde deres egne snørebånd.

Det burde være sådan, at børnene gik til far og mor og sagde fx “Jeg så noget mærkeligt på nettet. Hvad betyder det? Kan damerne godt lide at få tæsk?”

Hvorfor hjælper forældrene ikke med at sortere i de mange indtryk, techgiganterne gladeligt serverer, fordi der er millioner og milliarder gemt i sex på nettet.

EU-kommissionens forslag

EU-Kommissionen har netop fremsat det historiske lovforslag EU KIDS Act, som skal begrænse børns adgang til sociale medier og beskytte dem mod skadeligt og afhængighedsskabende indhold.

Jeg synes, det er et glimrende forslag, når det nu er sådan, at forældrene ikke uden videre selv løfter opgaven. Der skal nok være nogle, der mener, det er et urimeligt indgreb i deres personlige frihed helt analogt med reaktionerne, da mænd blev pålagt at tage barselsorlov, for at tage sig af deres egne børn.

Men når folk ikke selv kan finde ud af det, må EU jo gribe ind.

Forslaget blev præsenteret af kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og lægger op til markante ændringer på tværs af hele EU:

Centrale stramninger i EU KIDS Act
  • Forbud under 13 år: Der indføres et totalt EU-forbud mod, at sociale medieplatforme og videodelingstjenester (som TikTok, Instagram, Snapchat og YouTube) må give adgang til børn under 13 år.
  • “Mini-konti” til 13-14-årige: Unge mellem 13 og 14 år må ikke oprette selvstændige profiler. De kan kun få adgang via en forældrestyret “mini-konto” med en stram tidsbegrænsning på maksimalt én time om dagen.
  • Selvstændig profil fra 15 år: Den officielle EU-minimumsalder for at kunne oprette en selvstændig, autonom konto uden forældresamtykke sættes til 15 år.
  • Omvendt bevisbyrde for tech-giganterne: Det er fremover tech-virksomhedernes eget ansvar at bevise, at deres platforme er sikre og “safe by design” for børn. Hvis de fejler, risikerer de hurtige undersøgelser og gigantiske bøder på op til 6 pct. af deres globale omsætning.
  • Nat-lukning og tidsstyring: Tjenesterne skal tvinges til at indbygge værktøjer, der kan lukke ned for børns adgang om natten for at forhindre søvnproblemer.

Især den omvendte bevisbyrde er jeg glad for at se, da det som ganske almindelig bruger på nettet er umuligt at bevise, at tech-milliardærerne har ødelagt deres børns sexliv og ødelagt børnenes koncentrationsevne.

PISA: Fem ministre på banen

Når man indkalder fem ministre til pressemøde i spejlsalen er det alvor, og PISA-undersøgelsens resultater er da også gruopvækkende.

Graferne taler deres eget tydelige sprog. Det har aldrig stået værre til med børnenes niveau. Og jeg ved godt, at nogle nu vil mene, at Magnus’ graf var manipulerende, fordi den ikke begyndte ved 0-punktet. Jeg er stort set ligeglad med det, for det er alvorligt.

Undervisningsministeriet skriver blandt andet:

Flere tror, at PISA er en gammeldags test, hvor eleven skal løse en endeløs række gange- og divisionsstykker. Det er vigtigt at nuancere dette. PISA tester unges kompetencer ud fra, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv. Det er ikke en test i udenadslære, som mange tror. Eleverne testes for eksempel også i problemløsningskompetencer.

Grafikken herunder er hentet på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds hjemmeside.

(Teksten fortsætter under grafikken).

Der er sikkert mange årsager til, at det står så grelt til. Og jeg har jo hverken børn i den skolesøgende alder eller børnebørn, men det hindrer mig ikke i at gengive hvad en af mine venner, der på et tidspunkt var “papfar” til et skolesøgende barn, fortalte.

Han spurgte gang på gang barnet “Har du ikke lektier for?”. Svaret var konstant “Nej, dem lavede vi i skolen”.

Man lærer blandt andet ved at repetere, og man kan sige, at lektier er en form for repetition af det, man hørte i klassen. Så når man ikke har lektier for, får man ikke repeteret det lærte. Det er en del af katastrofen.

En anden del er, at børnene møder op under at være “undervisningsparate”. De er trætte og de er sultne.

De er trætte, fordi de ikke har sovet nok, og det skyldes atter, at de har brugt den halve nat på de a-sociale medier, og de har ikke fået morgenmad. Uden mad og drikke, dur helten ikke!

Hvor er forældrene henne i alt dette? Hvorfor sørger de ikke for, at børnene er undervisningsparate, når de møder op?

Konklusion

Samlet set synes jeg faktisk, statsministeren har ret, når hun siger, at telefoner og private PC’er skal forbydes i skolen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.