Indlæg

,

På arbejde igen

Arbejde

En stor dag for mig

Jeg havde glædet mig og jeg var spændt – cfr. nervøs – for at komme på arbejde igen. Hvordan ville det være? Ville chefen/kollegaen/direktøren, som er en og samme person, forvente en hel masse? Og ville jeg i givet fald kunne leve op til det? Ville mit hoved falde af? Ville hænderne ryste som før mv.?

Nej sådan var det slet ikke at komme på arbejde igen efter tre fire ugers fravær. Vi tog det stille og roligt med lidt snak, og så lidt snak foran skærmen for sådan snakker man godt, bevægede os ind på et område, hvor jeg faktisk kunne bidrage med noget, som han ikke havde kendskab til, men som på sigt kan være vigtigt for kunderne. Det føltes rigtig godt.

Jeg skal virkelig vænne mig til at se kollegaen som kollegaen cfr. direktøren eller chefen. Det bliver en stor udfordring, når man kommer fra ekstremt topstyrede organisationer med en departementschef i spidsen efterfulgt af en stribe kontorchefer i departementet og en række direktører i styrelserne. Alle retter ind efter departementet, og sådan er det selvfølgelig nødt til at være.

Men nu skal jeg altså til at tænke, at direktøren er min kollega, og at jeg har andre at spørge end Google. Det kræver nok lige lidt tilvænning. Det er svært at spørge til råds, hvis man føler sig dum.

Resten af ugen

Vi tager det stille og roligt. Vores foreløbige mål er at nå op på de 15 timer pr. uge i løbet af den kommende måned. Når vi ikke målet, laver vi da bare et nyt. Han er enormt fleksibel og imødekommende, så det er jeg også. Jeg fik allernådigst lov at arbejde på onsdag. Jeg vil jo gerne i gang. Bidrage aktivt til samfundet. Være noget. Gøre noget osv. Og nu har jeg vist så fået en chef, der kan og vil hjælpe mig til at gøre det under kontrollerede former. Jeg har højt og helligt lovet kun at arbejde i tre timer på onsdag 🙂 Vi ses på Midtsjælland på fredag.

Politik: Befordringsfradrag

Virksomheden ligger på Midtsjælland udenfor Roskilde, så det koster 44 kr. hver vej. I starten er min timeløn ikke så høj, så transportudgifterne spiser næsten timelønnen op, hvis vi skal mødes tre gange om ugen, hvad jeg jo på den anden side meget gerne vil. Jeg bliver nu engang klogere af at sidde sammen med kollegaen end alene med Google.

Jeg gav mig derfor til at regne lidt på det: Jeg bruger Rejsekortet, så om morgenen koster det 44 kr., og om eftermiddagen koster det 35 kr. I alt pr. dag: 79 kr. Der er 70 km. frem og tilbage, og for de første 24 km. er der intet kørselsfradrag, men derefter er der 1,98 kr. i fradrag svarende til 70-24 * 1,98 = 91,08. Summa summarum: statskassen er så venlig at betale for mine rejser til Midtsjælland til arbejde. Det er da super udregnet fra politisk hold, at man kan tage kollektive transportmidler gratis til arbejde. Det er måden at lokke flere over i den kollektive transport på.

Klimaplan: Klimaet kalder

Klimaplan

Radikale Venstres klimaplan

Jeg har netop tygget mig gennem de meste af Radikale Venstres (RV) klimaplan “Klimaet kalder”. Hold da op hvor er det spændende læsning, også selvom noget af det er temmelig svært at forstå, når man hverken er forsker, ingeniør eller landmand. Klima er ikke enkelt. Det er enorme økosystemer, vi griber ind i, hvis vi ikke gør noget nu!

Skovene

Jeg hæfter mig først og fremmest ved bierne og skovene. Bierne er ved at dø ud, og det er et enormt problem, da de så at sige bærer bi(o)diversiteten. Uden bierne ingen bestøvning. RV vil udtage en tredjedel af  landbrugsarealet inden 2050 til fordel for enge og skove.

Inititiativ 1 under Landbrug:

“Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden Vi vil udtage en tredjedel af det nuværende landbrugsareal inden 2050 Denne tredjedel skal overgå til nye former, fx skov, natur og græsenge, hvor køer og heste kan græsse Udtagningen er nødvendig for, at landbruget bidrager til at løse klimaudfordringerne Når man pløjer en mark, frigiver man CO2 Ved at omlægge intensiv drift til ekstensiv drift – og stoppe dyrkning, som man typisk kender det – udledes mindre CO2 Planter man i stedet skov, så optager dén CO2.

Vi vil udtage 230.000 hektar landbrugsjord i det næste årti Det svarer til fire gange Bornholms størrelse (ca 59.000 hektar) indtil 2030 og over dobbelt så meget som Fyn indtil 2050”

Bierne vil kunne leve i denne natur og på disse græsenge. Tingene hænger jo sammen. Hvad jeg så ikke helt forstår er, hvordan man finde de arealer, der skal være dobbelt så store som Fyn – heller ikke selvom man skærer Fyn i småstykker.

Initiativ 4: Vilde naturreservater

De nuværende nationalparker indeholder i dag både marker og tankstationer. Noget, de færreste forbinder med natur, og i den grad noget, som ikke bidrager positivt til biodiversiteten.

Derfor vil RV oprette ti nye vilde naturreservater, som virkelig skal være vilde og fx ikke må rumme landbrugsjorder. Arealet skal være ca 120 km² i alt. Naturen skal have førsteret og der må ikke gås på kompromis. Mennesker må færdes i reservaterne men kun, hvis det er foreneligt med naturen.

Herudover skal (set i forhold til i dag) 2/3 af landbrugsarealet være giftfrit og så altså en tredjedel overgå til enge mv.

Det er en ambitiøs plan, men det er nødt til at kunne lade sig gøre, for jeg kan ikke forestille mig, hvad der sker, hvis bierne dør.

,

Rodbehandling # 1

Tandlæge

Rodbehandlingen er påbegyndt

Dette er det 19. (!) indlæg om tænder…

Jeg var hos tandlæge i morges, og hun påbegyndte rodbehandlingen, som vist drillede hende en hel del. Hun kunne nemlig ikke få fat i rodkanalerne, så hun kunne komme til at file dem indvendigt med en særlig lille fil… lyder det ikke bare gruopvækkende? Det gjorde det heller ikke lettere, at hun skulle starte med at bore ned gennem kronen, som jo er vældig hård.

Da hun fik hul, kom der en rigtig grim lugt svarende til, at jeg har gået rundt med en indkapslet betændelse i måske to år. Hun sagde, at det lugtede lidt af lig. Nerven var/er død for længst. Hun bekræftede mig i, at alle mine symptomer passede og at dette er den rette behandling. Den positive del er, at min krop er enormt god til selv at bekæmpe betændelsestilstande. Jeg fik vist ikke spurgt, hvad alternativet havde været. Den anden positive ting er, at det kun gjorde jævla ondt to gange, hvor hun ramte ved siden af eller sådan et eller andet. Der er heller ingen smerter nu, hvor bedøvelsen er helt væk. Det eneste, der er, er smagen af kamfer, men det skal vel være sådan?, når der er renset og gjort rent med alskens midler herunder klor 1 pct., som fik hele lokalet til at lugte af svømmehal.

Når smilet forsvinder

Ikke til tandlæge i 25 år

Jeg fandt en udgave af Sundhedsmagasinet på DR1, der netop hedder ‘Når smilet forsvinder‘. Man ser blandt andet en mand, der ikke har været til tandlæge i 25 år, fordi han lider af tandlægeskræk. Hans kone får ham sendt afsted, da hun ikke kan holde ud at se på ham længere. Han mangler alle kindtænderne, så det er mig en gåde, hvordan han har kunnet tygge maden. Men der er vist noget med, at gummerne så hærdes, så man i stedet kan tygge med dem. Stakkels mand.

Udsendelsen slutter med, at han skal se sig sig selv i spejlet med de nye tænder efter et enormt omfattende stykke tandlægearbejde. Han fælder en tåre sammen med Peter Qvortrup Geisling, da han ser det færdige og flotte resultat.

Det med at komme til at græde husker jeg fra mig selv. Amar (klinikejeren) rakte mig spejlet. Jeg smilede til det og begyndte at tude af glæde over det flotte resultat og af lettelse over, at det hele nu var overstået. Nu kunne jeg smile igen. Jeg møder stadig mennesker, der siger til mig ‘Hvor er det blevet pænt’.

De unge

Fra min generation (jeg er fra 1963) og frem tages den regelmæssige og gratis skoletandpleje som en selvfølge, og sådan skal det selvfølgelig også være. Om man har bevaret fluorskylningerne ved jeg ikke. Så de unge, der kommer ud af skolen, har fine og velholdte tænder, der er blevet passet og plejet siden Karius og Baktus var de rene årsunger. Men derefter…

Sundhedsmagasinet tester fem unge fra en kokkeskole og fire af dem bør komme til tandlæge. Flere af dem har ikke været der i årevis, og flere af dem angiver økonomi som argument – at det så for en af dem formentlig kun vil koste det halve af, hvad han forestillede sig er jo kun positivt.

Jeg har også på et tidspunkt læst en anden undersøgelse om unge og deres tænder. Her var der fokus på unge på SU, og de havde simpelthen ikke råd til at gå til tandlægen. De, der kom afsted, fik forældrene til at betale.

Social ulighed

Vi har diskuteret det her på bloggen før, så der er ikke noget nyt i det, men idéen i, at det er gratis at gå til læge men dyrt at gå til tandlæge er helt skæv og rammer i hvert fald socialt skævt. I denne lille video fra Youtube ‘Den her video får dig til at børste tænder‘ forklarer Palle Holmstrup, professor, dr. odont. hvor stor en rolle tandsundheden spiller for resten af kroppen fx udviklingen af hjerte- karsygdomme, diabetes og leddegigt.

Jeg siger ikke, at fattigdom nødvendigvis hænger sammen med dårlig mundhygiejne og dermed dårlige tænder, men jeg siger, at der vil være mange af de 65.000 børn, der vokser op i fattigdom, der ikke vil have råd til at gå til tandlæge som unge og voksne. Fattigdommen er et åg, man bærer med sig.

Hvor mange af dem vil udvikle fx hjerte- karsygdomme, diabetes og leddegigt?