Indlæg

,

Stine Bosse: finansloven

Jeg kunne ikke være mere enig

Stine Bosse er ikke hvem som helst, og jeg må sige, at jeg altid har læst og lyttet, når hun sagde noget, således også denne gang i Ræson (2. december 2018):

‘Bag finansloven ligger en drejebog, der ændrer Danmark grundlæggende. Det er et knæfald for ekstreme højretanker.’

Læs selv artiklen, der er meget mere væsentligt stof, end det jeg fremdrager og kommenterer her.

Den øde ø

Hun kommer ind på omkostningerne ved at placere 100 kriminelle dømte (men afsonede) personager gående på en øde ø under politibevogtning i døgndrift. Men hun siger ikke, hvad det koster.

Slår man op i finanslovsaftalen (direkte link) for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, fremgår det, at der er afsat:

  1. Aftalen side 15: 759 mio. kroner til at etablere pladser til op til 100 udlændinge på øen Lindholm. (gns. = 7,6 mio pr. mand)
  2. Aftalen side 37: 650 mio. kroner til at skabe bedre forhold for 120.000 modtagere af hjemmepleje. (gns. = 541,67 kr. pr. modtager) (kan det virkelig være sandt – kan jeg ikke regne længere?)

Tilknytningen til EU

Lars Løkke Rasmussen meldte på et tidspunkt ud, at vi ikke ville se en dansk Brexit (vist kaldet Dexit?). Således var vi flere, der var beroligede. Faktisk meldte jeg mig selv ud a Ø, da jeg ikke kunne forlige mig med at være i et parti, der trak på samme hammel som DF i dette vigtige spørgsmål.

Jeg mener, at staterne kan mere sammen end hver for sig. Eksempelvis kan det ikke være sandt, at det er Sverige, Tyskland (Wir schaffen das), Italien og Grækenland, der skal bære hele byrden med flygtningene. Der burde udvikles en fælleseuropæisk model, så alle lande tog deres andel. Det kan vel ikke være så svært at regne ud? Og det kan ikke være sandt at nogle bare sætter nogle grænsebomme op og bemander dem med politifolk, der end ikke er færdiguddannede, og herefter sætter sig tilbage og nyder citronmånerne i skæret fra Lademanns Leksikon.

Stine Bosse skriver om, at det ser ud som om, DF er i gang med at skabe farlige alliancer til AfD, Sverigesdemokraterne, Lega Nord, Front National mv., der ikke vil EU det godt, og pludselig kan det se helt anderledes ud i parlamentet. Personligt frygter jeg den dag.

Psykiatrien

Hun nævner også psykiatrien i forbindelsen med satspuljerne, der falder bort, bl.a. fordi det stigende antal ældre også skal passes og plejes ordentligt – kunne man håbe på bedre end i dag? Disse stigende udgifter skal finansieres ved nedlæggelsen af satspuljen.

Det er faktisk ikke godt for psykiatrien, da ‘vi’ i vidt omfang har levet af satspuljemidlerne, der har både fordele og ulemper:

  • Kun etårige mens midler på finansloven er fireårige. Dvs., at man kan planlægge indsatser og projekter, hvis man er på FL.
  • De finansierer ofte bygningsforbedringer, hvilket der i hvinende grad er behov for, jf. de forældede 4-sengsstuer.
  • Men nu forsvinder de helt – hvad sættes i stedet?

Stine Bosse skriver det ret klart:

Isoleret set er det ellers fornuftigt at afskaffe Satspuljen, der har været kendetegnet ved en hel del spild og almissetænkning, men det er sørgeligt, at det sker på baggrund af “Britta”-sagen, ikke dybere analyser. Hovsa med mere hovsa. For hvad er det, der skal træde i stedet for de midler, der nu forsvinder?

Hold nu kæft?

Hun skriver, at hun ikke holder kæft overfor hverken paradigmeskifte 1, 2 elle r3. Det er jeg glad for. Det gør jeg heller ikke, men det vægter knap så meget 🙂

Finansloven 2019

Så fik Dansk Folkeparti det sidste ord

Der er allerede skrevet meget om finansloven 2019; jeg kan ikke tilføre noget nyt, jeg er bare nødt til at skrive, for hvor gør jeg ellers af min vrede, min afsky, min harme og min forfærdelse?

Vi skal til at sende udlændinge til en øde ø… Hvad sker der dog?

Finanslovsaftalens fulde tekst på 70 sider findes her på Finansministeriets hjemmeside. Det er en underlig finanslov for den handler om rigtig meget andet end finanser nemlig Dansk Folkepartis ‘Paradigmeskifte‘. Inger Støjberg så da også glad ud i baggrunden, da aftalen blev præsenteret på TV af  Kristian Jensen.

Integrationsydelsen der har ændret navn

Regeringen og Dansk Folkeparti er på den baggrund derfor enige om at:

  • Nedsætte satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere med 2.000 kr. pr. måned,
  • Nedsætte satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for samboende og gifte forsørgere med 1.000 kr. pr. person pr. måned – svarende til 2.000 kr. pr. husstand

Kommentar: Ydelsen er i 2018 på 8.393 kr. Når den nedsættes med 2.000 kr., dør folk af sult eller tvinges til kriminalitet, men så kan vi selvfølgelig sende dem på utåleligt ophold på en øde ø, når de har afsonet straffen.

Ny konsekvent kurs over for udlændinge, der er uønskede i Danmark – en øde ø!

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle ikke længere skal indkvarteres på Kærshovedgård. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om at igangsætte arbejdet med at etablere et nyt udrejsecenter, som placeres på Lindholm i Stege Bugt. Målgruppen for Udrejsecenter Lindholm er:

  • Udlændinge på tålt ophold
  • Udlændinge, der er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed
    mv.
  • Fremmedkrigere
  • Afviste asylansøgere, der dømmes for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter.

Udrejsecenteret bliver placeret på øen Lindholm, som ligger mere isoleret end Kærshovedgård, og hvor der ikke er naboer i umiddelbar nærhed. Der vil ikke være færgedrift fra sidst på aftenen til næste morgen…

Kommentarer: Det er vel i orden, at der er personager, vi ikke ønsker at have boende her i landet? Men så længe de er her, skal de behandles som mennesker, og det bliver de ikke med denne finanslovsaftale. Jeg kan faktisk være i tvivl om det at placere folk på en øde ø er i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionen, men det har kronjuristerne nok undersøgt.

Forligsparterne har ikke fattet, at de kriminelle udlændinge på Kærshovedgård altså allerede har afsonet deres straf. Skal de straffes hele tiden? Skal tålt ophold være utåleligt ophold? Åbenbart. Det er Kriminalforsorgen og politiet, der skal bestyre den øde ø, så man kan kun gætte sig til forholdene der.

Jeg er forfærdet.

Styrket indsats til de mest syge patienter i psykiatrien

Der afsættes i alt 100 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til at oprette intensive indsatser til børn og unge samt voksne. Derudover er der med Aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 afsat i alt ca. 900 mio. kr. i perioden 2019-2022 og med Aftale om regionernes økonomi for 2019 mellem regeringen og Danske Regioner prioriteret 200 mio. kr. til løft af psykiatrien

Kommentar: Mit forløb har (indtil videre) kostet 1,8 mio. kr.  siden sommeren 2014. Regeringen og DF har nu besluttet at afsætte 100 mio kr. årligt. Dvs. at der bare skal 55,6 af min slags til årligt.

Ser man det samlet over en fireårig periode, er der et løft på 400 + 900 +200 = 1.500 mio = 1,5 mia. = 883 af min slags på fire år. Og den med satspuljemidlerne bør egl. ikke medregnes 100 pct. til et løft af det, der går til patienterne, idet en stor del heraf allerede er øremærket til bygningsvedligeholdelse. Sidstnævnte er selvfølgelig indirekte til gode for patienterne, når byggerierne engang er færdige. På Hvidovre har de bygget om al den tid, jeg har haft min gang der.

Forbedret rådighedsbeløb for pensionister

  • Folkepensionen løftes i 2019
  • Folkepensionen følger lønudviklingen fra 2020 uden fradrag til satspuljen
Min beregning201820191,02 PLFM*: Årligt 2018
FM*: årligt 2019
Grundbeløb6.2376.36278.78075.924
Pensionstillæg (enlige)6.7286.86382.92083.088
Ældrecheck1.4331.46217.50017.600
I alt14.39814.686176.200176.612
Forskel288412
Månedligt før skat24🙂34

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at gennemføre et generelt løft af folkepensionen i 2019 og at folkepensionen fra 2020 følger lønudviklingen. Ved at folkepensionen fremover følger lønudviklingen frem for gældende regler med satsregulering løftes folkepensionen med op til 0,3 pct. point årligt fra 2020, idet fradraget til satspuljen afskaffes. Det vil sikre, at folkepensionister fuldt ud får del i velstandsstigningen i samfundet.

Folkepensionsydelserne – grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck) – løftes i 2019 med ekstra 0,2 pct. ift. 2018.

Note: FM = Finansministeriet.

Kommentar:  Da jeg i diverse styrelser regnede på diverse tal var den almindelige pris- og lønregulering altid mellem 2 og 3 pct.; men virkeligheden kan selvfølgelig være blevet en helt anden siden da. Jeg synes bare ikke, de 0,2 pct. syner af ret meget. Regner man på det, får man de 24 kr. om måneden før skat til en enlig pensionist.

Jeg synes, der er skrevet om et løft på 500 kr. årligt og før skat, men det kan jeg ikke finde; i hver fald ikke for 2018, og jeg tjekket alle satserne på ‘borger.dk’, men det kan jo være, det kommer med de 0,3 procentpoint fra 2020 og frem. Hvis det er de 500 kr. før skat årligt giver det 41,67 kr. pr. md. før skat… De er vel til at undvære.

Tilføjelse: I Finansministeriets faktaark findes tallene på årsbasis, som jeg har sat ind i tabellen.  Der er tale om 412 kr. om året svarende til 34 kr. om md. før skat. Sikke et løft!

Tvungen pensionsopsparing for overførselsindkomst-modtagere

Der betales i dag ikke pensionsbidrag af indkomsterstattende overførselsindkomster (bortset fra ATP). Med Finanslovsaftalen indføres en obligatorisk opsparing for hovedparten af de indkomsterstattende indkomstoverførsler, som i dag indgår i grundlaget for fradraget til satspuljen, jf. nedenfor. De obligatoriske pensionsbidrag finansieres ved, at fradrag til satspuljen afskaffes. Bidraget indbetales på ATP livslang pension, som de fleste danskere allerede i dag er omfattet af via de nuværende ATP indbetalinger. Det betyder, at overførselsindkomstmodtagere får en større pensionsopsparing og dermed en højere indkomst som pensionist.

Den obligatoriske opsparing for overførselsmodtagere har virkning fra 2020 og indfases i perioden frem mod 2030. Med en årlig stigning i det obligatoriske pensionsbidrag på 0,3 pct.-point vil bidraget gradvist stige til 3,3 pct. i 2030, jf. tabel 1. Senest i 2029 tages der stilling til om obligatorisk pensionsbidrag skal øges yderligere efter 2030.

Omfattet af ordningen er også flekslønstilskud og ledighedsydelse, fremgår det andetsteds.

Kommentarer:  Tre pct. er faktisk en del, når man ikke tjener å meget.

Jeg kan i tillæg oplyse, at hvis man har en fleksjobbevilling (altså uanset om man er i job eller ej), så er ens månedlige ATP-bidrag på 500 kr.. En ordinært ansat månedslønnet, fuldtidsbeskæftiget, medarbejder betaler 94,65 kr. om måneden, og sådan er det bare. Ville der mon være mulighed for, at man så på fleksjobberens antal timer, timeløn, forsørgelsesgrundlag mv., inden man slyngede de 500 kr. ud i luften – grebet ud af luften, et tal, en magi, en dæmon?

, ,

Tandbehandling og politik

Et lille studie i tænkningen bag brugerbetalingen

Jørgens kommentar gav mig anledning til et lille studie: Hvad er det egentlig politikerne tænker, når brugerbetalingen på tandlægeydelser nu ligger på 82(!) pct.? Er det overhovedet indtænkt, at her er der for alvor tale om at skabe ulighed i sundhed? Her er igen noget, der vender den tunge ende nedad.

De første skrifter

Jeg startede med Tandlægeforeningens hjemmeside med masser af pressemeddelelser, og fandt en kort pressemeddelelse, der henviste til en dugfrisk kronik af Allan Flyvbjerg i Dagbladet Information fra 14. november 2018. Den er god at læse. Allan Flyvbjerg, direktør og professor ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Diabetespatienter er særligt udsatte, så dem skriver han i sagens natur meget om, ligesom der er meget om strålepatienter. Desværre skriver han ikke om psykiatri og psykofarmaka.

Slutningen er god til dette studie: ‘I Folketingets åbningstale sagde statsministeren, at sundhed først og sidst handler om at hjælpe mennesker. Lad os blive enige om, at det gælder det hele menneske.’

Jeg tjekkede så selv åbningstalen, hvor det bl.a. siges:

På den anden side af efterårsferien vil regeringen fremlægge en sundhedsreform. Der – som en del af sammenhængsreformen – vil sætte borgeren, mennesket, patienten i centrum.

Sundhed handler først og sidst om at hjælpe mennesker.

Hvis man nu søger på fx ‘tandl’ i åbningstalen, får man ingen hits.

Det er spændende – jeg bliver grebet af det

Jeg vender tilbage til Tandlægeforeningens pressemeddelelser og trevler de 12 sider igennem. Her er meget relevant at finde, også selvom man ikke må glemme, at det er tandlægernes fagforening og interesseorganisation.

  1. Social ulighed på tandområdet var på dagsordenen i et åbent samråd den 20. september 2018 i Sundheds- og Ældreudvalget: Kan ses her. Det er link til et åbent samråd (altså en video), men det varer tre timer… så det er knap så brugervenligt.
  2. Lørdag den 11. august 2018 bragte dagbladet Politiken et fælles debatindlæg af Susanne Kleist, medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH). Kan ses her. ‘Langt de fleste, der får alvorlige tandsygdomme på grund af medicin, er overladt til selv at betale størstedelen af regningen for behandlingen. Er det retfærdigt, at mennesker med handicap får nye udgifter og tandproblemer at slås med, fordi de tager nødvendig medicin?’

Men det jeg jo jagter, er det Jørgen skriver, nemlig at der nu er fjernet endnu flere tilskud til tandbehandling.

Her kommer endelig noget politik fra Professor i tandsygdomslære, MPH, ph.d., dr.odont., Aarhus Universitet, Bente Nyvad den 15 august 2018. Hun skriver:

…regeringens indførelse af den såkaldte særlov efter opsigelsen af Tandlægeoverenskomsten, og den planlagte reform af voksentandplejen, der forventes færdig i 2019.

Bente Nyvad siger bl.a., at nogle politikere har ringe forståelse for betydningen af den forebyggende tandpleje og pointerer desuden, at fravær af tandfyldninger ikke er ensbetydende med fravær af sygdom:

‘Sundhedsministeriet har desværre givet befolkningen det indtryk, at halvdelen af en ungdomsårgang har sunde tænder, fordi de ikke har fyldte huller. Men fravær af tandfyldninger er ikke ensbetydende med fravær af tidlige tegn på sygdom!’

Bente Nyvad siger også, at det er svært at få en bedre tandplejemodel med et reduceret budget.

‘Politikernes antagelse om, at billigere tandpleje kan føre til bedre tandpleje, er også tankevækkende.  Tandlæger leverer sundhedsydelser, hvis omfang er reguleret af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, der tager udgangspunkt i den enkelte patients sygdomsstatus og risikofaktorer. Derved allokeres der, som regeringen ønsker, flere ressourcer til patienter med stor sygdomsaktivitet i forhold til dem, der har lav sygdomsaktivitet. Det er derfor svært at forestille sig, at man kan opnå billigere tandpleje gennem øget konkurrence, uden at det går ud over kvaliteten af behandlingerne. Hvis man som tandlæge følger de anbefalede krav til for eksempel fremstilling af en fyldning, kan man ikke springe stadier i processen over, uden at det forringer kvaliteten af fyldningen.’

Læs hele debatindlægget på Altinget.dk her

Det fremgår bl.a. af debatindlægget at:

  • Nogle venstrepolitikere ikke mener, at det er formålstjenligt at instruere i rigtig brug af tandbørsten.
  • At det er problematisk, at der drikkes så mange søde læskedrikke, efter afgiften blev sat ned.
  • Det er fejlagtigt kun at tale om antallet af fyldte huller, som er faldet over de seneste 40 år. Man må også se på de begyndende huller, der kan forebygges uden bor.
  • Mange ældre får medicin, der nedsætter spytsekretionen, hvilket alt andet lige fremmer udviklingen af huller. Andre lider af kroniske sygdomme og psykiatriske lidelser, herunder demens, som også påvirker tandsundheden negativt. Disse marginaliserede grupper har, ligesom plejehjemsbeboere, ofte et stort udækket behov for forebyggelse og behandling af tandsygdomme.
  • Nu har de modige politikere givet sig selv den udfordring, at de inden udgangen af 2018 vil skabe en ny og bedre model for voksentandplejen.

Styringsudfordringer

Jeg tro, jeg endelig fandt det: Jeg søgte på ‘reform af voksentandplejen’, og det gav endelig pote. Sundheds- og ældreministeren skriver nemlig om ‘styringsudfordringer’ her.

Der er tale om et lille dokument på to sider fra februar 2018: ‘Aftale om nye rammer for voksentandplejen’. Det ser ud til, at alle Folketingets partier har tilsluttet sig en aftale om i det mindste at indhente nogle tal, kortlægge og blive klogere. Det er i sig selv positivt, at de ønsker at vide, hvad de taler om!

Men regeringens klare holdning er, at de offentlige udgifter på 1,4 mia. kr. er for store.

Og så er vi tilbage til Jørgens spørgsmål: Hvorfor og hvornår bliver det dyrere? Sikkert i sommeren 2019, og hvis det offentliges udgifter er for store, når tandlægernes priser er for høje, så er der vel kun patienterne til at betale?… tak jeg tager en Cola til.

I gamle dage

Jeg fandt også denne pragtfulde betænkning fra 1966, hvor man tænkte anderledes:

Betænkning om offentlig forebyggende børnetandpleje

Afgivet af den af indenrigsministeriet nedsatte kommission

Betænkning nr.  427.

1966