Indlæg

, ,

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbest

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbest

To sager om asbest på én uge

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbest

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbestUgen har budt på to fuldkommen vanvittige historier om arbejdet med asbest; den ene værre end den anden, fordi den drejer sig om børn ned til 12 år fra Odsherred Kommune, der blev sendt til Sønderborg for at rive et asbesttag ned. Sagen kom frem, fordi Arbejdstilsynet ved et tilfælde kiggede forbi, konstaterede at her vist var noget galt, stoppede arbejdet og udstedte 14 strakspåbud.

Ministeren – Ane Halsboe-Jørgensen (S) – var målløs, og borgmesteren er rystet. Børnene er »kendt« af kommunen, fordi de har »udfordringer«.

Hvad det nærmere går ud på, har TV Aviserne ikke nævnt noget om, men det er også ligegyldigt, for af to andre tv-udsendelser om asbest, »Underdanmark«, fremgår det eksplicit, at man skal have et fire dages kursus for overhovedet at arbejde med asbest. Man skal være iført særlige værnemidler i form af en speciel dragt, man skal have en særlig maske og særlige briller, man skal være uddannet i at putte materialerne i poser, der skal surres forsvarligt til osv. Intet af alt dette skete.

Man satte altså børn til at lave arbejde, man ikke engang ville sætte voksne til, før de har fået et særligt kursus.

Sig mig lige en gang: er vi blevet en bananrepublik? Der er jo en årsag til, at vi har en hel bekendtgørelse, der kun handler om asbest og håndteringen af det!

Danmarks Radio skriver den 16. oktober (Karina Vincentz er borgmester i Odsherred Kommune).

Børnene arbejdede om natten

Børnene har ifølge borgmesterens oplysninger også arbejdet om natten, og de er angiveligt blevet betalt med kontanter og elektronik.

– Vi ved, at de har været sendt ud om natten for at arbejde, og jeg undrer mig over, hvor forældrene er henne i denne sammenhæng, for de må også have vidst, at deres unge har været væk om natten, siger Karina Vincentz.

Jeg er vist lige så målløs som ministeren og lige så rystet som borgmesteren.

Enig med Dansk Folkeparti

For en gangs skyld er jeg enig med Dansk Folkeparti, der ikke kan forstå, at ministeren er så forarget og målløs, samtidig med at regeringen præsenterer et forslag til finanslov, hvor man vil skære i Arbejdstilsynets bevillinger. SF’s finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, er enig med Dansk Folkeparti.

Regeringen lægger op til at spare godt 7,1 millioner kroner i 2025 og 18 millioner kroner årligt herefter hos Arbejdstilsynet, fremgår det af udspillet til næste års finanslov. (Kilde: Danmarks Radio)

Regeringen anfører, at besparelserne vil blive udmøntet i brancher, hvor der er lav risiko. Men det er jo cirkulært. At – eller om – risikoen er lav, ved man jo først, når man har været på besøg.

DFs finansordfører Peter Kofod udtaler:

Der er jo ikke nogen, der tror, at Arbejdstilsynet kontrollerer noget, der ikke er nogen risiko ved. Sådan er det jo ikke i den virkelige verden, siger han. (Kilde: Danmarks Radio)

De helbredsmæssige konsekvenser

Det er vanvittig farligt at arbejde med asbest. Bispebjerg Hospitals Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling skriver om de helbredsmæssige konsekvenser. Eksempelvis skal man gå til lægen, hvis man efter at have arbejdet med asbest begynder at få blodigt opspyt … Asbeststøvet er fyldt med fibertynde nåle, der er så små og tynde, at de ikke kan ses med det menneskelige øje. Jo tyndere fibrene er, jo større er risikoen for, at asbesten kan medføre lungehindekræft (malignt pleuralt mesoteliom), der ikke kan helbredes.

Bolius har en meget oplysende artikel om asbest. De sætter blandt andet årstal på perioder med produktionsstart og -stop for de forskellige byggematerialer, der indeholder asbest. Der er adskillige produktionsstop i 1980! De beskriver også, at det eksempelvis ikke er farligt, at bo i et hus med eternittag, og at det bedste man kan gøre faktisk er at lade skidtet ligge, for så længe asbestfibrene er indkapslede, udgør de ingen helbredsrisiko.

Det er først, når man sætter nogle 12-årige til at rive skidtet ned, at der er fare på færde …

Bedst var det, om der var styr på arbejdet med asbest

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Endnu en gang er psykiatrien udeladt

Endnu en gang er psykiatrien udeladt

Psykisk sygdom er typisk (også) kronisk

Endnu en gang er psykiatrien udeladt

Regeringen har præsenteret et omfattende reformudkast på sundhedsområdet. Der er flere formål med reformen, og professor emeritus Syddansk Universitet, der har forsket i sundhedsvæsenet i 45 år, Jes Søgaard siger til ugeskriftet, at han er:

overrasket over, hvor ambitiøst et reformudkast, der ligger på bordet nu.

Og det er selvfølgelig positivt. Noget af reformen drejer sig ifølge både statsministeren og sundhedsministeren om, at man vil sørge for at sende lægerne derhen, hvor patienterne er mest syge. Det er en del af ledelsesretten, at arbejdsgiveren anviser arbejdsstedet, så det er vel ikke så overraskende?

Man taler hele tiden om, at man med reformen løser problemet med kronikerne. Jeg har lyttet og læst mig til, at at det drejer sig om kronikerne på det somatiske område (kol, hjertesygdomme, kroniske lænderyg-smerter, diabetes 2 og cancer).

Har man en psykisk sygdom, er man typisk også kroniker. Man kan måske behandles til et acceptabelt niveau med medicin, ECT og/eller i Distriktspsykiatrien/F-ACT, men det går aldrig helt over. Man kan aldrig sige »Nu er jeg rask!«. Det vil altid være tilstede i en eller anden grad. Man vil altid skulle følges på en eller anden måde. Når vi møder hinanden spørger vi derfor altid »Hvordan går det? Hvordan har du det?«. Om det samme gør sig gældende på det somatiske område, ved jeg ikke.

Mit spørgsmål er derfor: Hvordan kan det lykkes regeringen gang på gang at udelade psykiatrien?

De tro partisoldater

Jeg drøftede spørgsmålet på Facebook med en af de tro partisoldater fra en af regionerne. Hun skrev »Psykiatrien kommer senere«, men da jeg spurgte, hvornår »senere« var, fik jeg ikke noget svar.

Hvad med 10-årsplanen?

Jeg er ved at være træt af at gentage mig selv, men det fremgik af regeringsgrundlaget fra 2019 side 18 og 19, at der skulle udarbejdes en 10-årsplan for psykiatrien. Det er altså fem år siden.

I begyndelsen af maj 2022 spurgte Pia Olsen Dyhr (SF) i statsministerens spørgetime, hvor 10-årsplanen blev af. Merete Nordentoft kommenterede svaret og jeg kommenterede Merete Nordentoft. Og nej vi er ikke blevet raskere af at spille brætspil eller gå til spejder. Og civilsamfundet er ikke videre dygtigt til at behandle os!

Jeg undrer mig stadig over, hvor planen mon bliver af.

Af og til hører man ministeren til pressen glæde sig over et beløb på et eller andet antal millioner til psykiatrien. Det er naturligvis positivt, men er det varige midler eller er det engangsbevillinger? Er det dele af 10-årsplanen, der således udmøntes i dråber hist og pist? Hvem følger egentlig op på 10-årsplanen?

Skyldes det hele, at NGO’erne på det somatiske område er meget dygtigere? Helt konkret: er Kræftens Bekæmpelse meget dygtigere end SIND?

Dygtighed kan selvfølgelig ikke måles i kroner, men ser man på driftsregnskaberne for 2023, var der markante forskelle på indtægterne. Måske kan man måle befolkningens interesse i millioner kroner?

SINDs indtægter udgjorde i alt: 8.863 (dvs. 8,9 mio. kr.) og Kræftens Bekæmpelses indtægter udgjorde i alt: 781.220 (dvs. 781,2 mio. kr.).


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Steffen Kretz – Storm på vej

Steffen Kretz - Storm på vej

Jeg håber på Kamala Harris

Steffen Kretz – Storm på vej

En veninde anbefalede mig Steffen Kretz’ – “Storm på vej”, som findes på det gratis eReolen, fordi vi talte om det forestående præsidentvalg i USA. Hvis du ikke allerede har læst/hørt bogen, må du fluks gøre det. Selv har jeg fået en meget dybere forståelse for, hvad der foregår i USA.

Bogen varer ca. 10 timer og er indlæst af Steffen Kretz selv – og han gør det godt.

Med ordet “storm” menes stormen på kongressen den 6. januar 2021 anført af ca. 2.000 Trump-tilhængere.

Dem med penge har magten

Steffen Kretz - Storm på vejDem med penge har magten, og de fører Trump frem. Pengene er så store, at det er ufatteligt. En af årsagerne til deres rigdom er, at de unddrager sig skattebetaling.

Jeg kan ikke gengive de summer, Steffen Kretz taler om, tallene er for store for mig, men jeg kan huske den fattigdom, de fattige lever i.

Gennemsnitligt har en fattig familie $ 7.000 om året. Indtænk at der ud af det beløb skal betales fx lægehjælp og en lang række af de udgifter, vi i Danmark betaler via skatten.

De rige har ikke lyst at betale for renovation, hvorfor rotter er et enormt problem. De bryder sig ikke om at betale bidrag til vejenes vedligeholdelse eller etablering af hospitaler og skoler.

Nogle mener, at den danske skatteandel er alt for høj, men de færreste tænker over alt det, vi får for pengene. I USA er der eksempelvis ikke noget, der hedder folkepension eller folkeskoler. Det må amerikanerne selv finansiere ud af de $ 7.000, hvilket de naturligvis ikke kan.

Kommer Trump til magten, ved vi, hvad vi har i vente. Hans venner er de rigeste som fx Elon Musk og direktøren for Meta (Facebook og Instagram). Meta har fx fået den glimrende idé at bogføre deres indtægter i Irland, hvor skatten er rekordlav.

Hans bedste venner i udlandet er russiske Putin, nordkoreanske Kim Jong-un og Victor Orban fra Ungarn. Den type-slags kalder vi sædvanligvis diktatorer. Trump kalder dem for venner.

Hvad kan vi vente med Trump?

  1. For det første kan vi forvente, at han ikke godkender valgresultatet, hvis han ikke selv vinder. Det har han sagt for kort tid siden.
  2. For det andet er det slut med kvinders ret til abort i hele landet. Det er allerede slut i Texas,
  3. For det tredie er støtten til Ukraine sikkert et overstået kapitel.

Den kriminelle, orange mand virker fuldkommen sindssyg

Jeg begriber ikke, hvad der får knapt halvdelen af amerikanerne til at stemme på den galning, der er fuldkommen orange i hovedet. Ansigtskuløren er selvfølgelig et ligegyldigt parameter, men hvorfor har han den farve? Har han en eller anden form for misbrug?

På mig virker han fuldkommen sindssyg, når han omtaler sine politiske modstandere. Han har massevis af retssager hængene over hovedet, og han er allerede dømt flere gange. Vil de virkelig have en kriminel galning som præsident?

Jeg køber mig et Kamala Harris-krus, fletter min fingre om det og håber på hende og svingstaterne den 5. november. Lige nu står den glade kvinde godt i meningsmålingerne med MALA (Make America Laugh Again). Lad os håbe, det varer ved.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Aktiv dødshjælp er mere fravalg end tilvalg

Aktiv dødshjælp er mere fravalg end tilvalg

Genstart den 26. juni 2024: “Døden nær”

Aktiv dødshjælp er mere fravalg end tilvalg

Podcasten “Genstart” på DR Lyd er utrolig god. Der sendes dagligt ca. 28 minutter, og de to studieværter forstår at vinkle emnerne og at stille intelligente spørgsmål til gæsterne i studiet. De er ikke bare de efterhånden velkendte mikrofonholdere. Episoden om aktiv dødshjælp har Simon Stefanski som vært.

Forleden hørte jeg episoden “Døden nær” fra den 26. juni 2024. Den handler om aktiv dødshjælp, hvor jeg ikke selv har gjort mig min stilling klar. Det siges, at 80 pct. af befolkningen er for aktiv dødshjælp. Episoden diskuterer, om det ikke reelt er et fravalg af noget, de ikke bryder sig om, fremfor et tilvalg af noget, de gerne vil.

Det Etiske Råd har i flere omgange sagt nej tak til aktiv dødshjælp. På rådets hjemmeside er der adskillige artikler og udtalelser om emnet.

DR Lyd præsenterer programmet sådan:

Da en 20-årig terminal syg patient sidder overfor Stine Clemmensen og spørger, hvornår han skal dø, nænner hun ikke at tage håbet fra ham. Med sin tavshed frarøver hun ham i stedet muligheden for at få fred i den sidste tid. Den unge patient og de mange andre patienter i alle aldre, der holdes i live med halsbrækkende behandlinger og som dør i ufred, har fået hende til at stifte projektet “Samtaler om Liv og Behandling” for at træne læger i at tale om døden, før den indtræffer. Men når Mette Frederiksen taler om en værdig død, er løsningen en helt anden og det gør Stine Clemmensen nervøs. I dag gæster hun Genstart for at tale om, hvor langt man skal gå for at give et menneske den død, de selv ønsker.

Spørgsmålet er utrolig væsentligt, og jeg savner den brede folkelige debat, men den er der selvfølgelig ikke rigtig plads til, når der både skal sendes fodbold, tennis og Tour de France på hele sendefladen. Sport optager åbenbart befolkningen mere end et væsentligt etisk spørgsmål.

Derfor vælger ca. 80 pct. af befolkningen aktiv dødshjælp til

Af udsendelsen fremgår, at folk formentlig vælger aktiv dødshjælp til fordi

  1. de er utrygge ved, om de vil få den rigtige lindring,
  2. de er angste for smerter,
  3. de er angste for angsten,
  4. de er bange for svær åndenød,
  5. de er er bange for, at den pleje og omsorg, der tilbydes, ikke medfører en værdig død og er utilstrækkelig
  6. de er bange for at være til besvær/at være en byrde.

Ovenstående lægger et voldsomt pres på de mest sårbare i vores samfund. Derfor er det valg, de måske træffer, ikke et reelt tilvalg. Der er muligvis tale om et fravalg, fordi folk er utrygge ved, om politikerne har prioriteret tilstrækkelige ressourcer til, at man kan få en værdig død uden selv at beslutte, hvornår den skal indtræde.

Mangler ved lægeskolen

Stine Clemmensen fortæller i udsendelsen om det mest absurde svar, hun nogensinde har givet en patient, fordi læger har fokus på at gøre folk raske, og fordi lægeskolen ikke har lært dem at tale om døden. Læger er uddannede til at fikse problemer, så de mangler mod og kompetencer til at tale om døden.

Døden er noget, der skal forsvinde og gå væk, så måske overbehandler vi i den sidste tid? Skaber behandlingen af terminalt syge værdi og værdighed? Men hvad vil patienterne egentlig? Måske skal vi skifte fokus på at gøre dem raske til at tilbyde den rigtige lindring?

Hun fortæller om Mathias på ca. 20 år. Han har en medfødt genfejl, der bevirker, at han altid har været klar over, at han næppe ville blive 30 år. En dag er Stine Clemmensen tilstede på stuen, og Mathias sender moderen ud, for han vil tale med hende om noget privat. Han spørger Stine Clemmensen om, hvornår han egentlig skal dø. Og her kommer det absurde. Hun går i panik og svarer: “Det skal nok gå”. Det er fuldkommen Ander And og efterlader ham mere ensom, end han allerede var.

Han ville så gerne hjem, og en masse behandlere bøjer en dag alle regler og sørger for, at han rent faktisk kommer hjem. Han når at være hjemme i 30 minutter. Hvis nu lægeskolen havde opdraget lægerne anderledes, kunne han måske have nået at være hjemme i 14 dage? Det er tankevækkende.

Min egen frygt

Mennesker med bipolar affektiv sindslidelse dør gennemsnitligt 14 år før normalbefolkningen. Da man jo ikke dør af psykisk sygdom som sådan, vil jeg tro, at gennemsnittet indregner de mennesker, der selv har valgt at afslutte livet. Det er snart 20 år siden, jeg selv forsøgte mig, og det jeg husker mest er den store ensomhed.

Jeg håber inderligt, at der er længe, til det er min tur. Når nu livet er blevet så godt og dejligt, vil jeg selvfølgelig gerne nyde det længst muligt. Alt andet ville da være dumt.

Der var engang en, der sagde til mig “Når man lever alene, dør man også alene”, og det frygter jeg. Jeg er bange for at ligge alene et eller andet sted og vide, at det er nu, det er nu. Måske er der ingen til at holde mig i hånden bortset fra dem, der får deres løn for det (hvis de altså har tid til det)? Jeg vil sikkert spørge mig selv, om jeg forvaltede de år, jeg fik, godt nok?

Derfor håber jeg, at jeg en dag bare dratter ned af skrivebordsstolen foran min 43″ skæm med en ulæselig tysk kirkebog.


Og hemed har hjemmesiden endnu engang bevist sin undertitel: “Om alt mellem himmel og jord”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.