Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves

Vi straffede på legemet indtil 1866

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves

Vi reagerer med mavefornemmelser, når legemsstraffe nævnes – men glemmer, at de var en del af dansk ret helt frem til 1866. Denne artikel handler ikke om at relativere ondskab, men om at insistere på historisk hukommelse i en debat, der hurtigt bliver moralsk panik.

Den 1. februar skrev BT … om, at tre personer fra Hizb ut-Tahrir udtalte sig om legemsstraffe og anerkendte dem.

Der stod endvidere:

Hvis kniven bare er skarp nok, mærker man sikkert ikke meget til at miste en enkelt hånd …

“I islam er formålet ikke at torturere en person, men den offentlige ydmygelse, fordi hor bliver betragtet som noget forfærdeligt. Det er noget, der afspejler islams værdier. Islam går ind for, at man bevarer anstændighed og dydighed i samfundet (…) Det er den her ydmygelse, der er i fokus” siger han og fortsætter:

“I forbindelse med håndsafhugningen er der også krav til, at instrumentet skal være skarpt, det skal ske hurtigt, man skal hurtigt stoppe blødningen. Det handler ikke om at udsætte den her person for smerte, når man eksekverer straffen”.

Det er selvfølgelig alt sammen helt forfærdeligt. Jeg skrev:

“Det var der jo også hjemmel til i Danmark, indtil vi fik den første egentlige straffelov i 1866. Først da straffede vi vha. frihedsberøvelse frem for på legemet. Vi skal ikke være så hellige.”

Så blev jeg udsat for noget, der ligner en “shit storm”.

Den første person skrev “Vi er lykkeligvis kommet videre”, hvortil jeg svarede “Det har du ret i, og det skete lykkeligvis i 1866”.

Den næste person skrev: “Så hvad var formålet med den kommentar hvor du trak vor fjerne fortid ind i den nuværende tilstand, hvor der arbejdes på at skrue tiden tilbage … Og endda tilføjede et ” Vi skal ikke være så hellige.”. Hertil svarede jeg: “Som skrevet har vi selv haft hjemmel til legemsstraffe”.

Den næste person skrev: “Så.. Vi skal ikke være så hellige.?” hvortil jeg svarede “Netop”. Samme person tilføjede. “Men det kan da ikke fungere som undskyldning for de der nu forsøger at skrue tiden tilbage …”. Hertil svarede jeg “Jeg undskylder ingen. Som nævnt oplyser jeg (for tredie gang) udelukkende, at vi selv har haft hjemmel til legemsstraffe”.

Endnu en person skrev: “og hvad så? Vi har også engang tæsket vores børn, halshugget kritikere, holdt slaver og brændt kvinder på bålet. Hvor vil du hen med din kommentar?”. Jeg svarede “Hold nu op. Jeg oplyser bare om fakta.”

De følgende to kommentarer orkede jeg ikke at svare på: “nej. Du bagatelliserer ondskab”. “For snart 200 år siden – her har vi heldigvis udviklet os videre …”.

Jeg gider ikke gå ind i en sådan debat. Folk er ganske enkelt for dumme.

Danske Lov

Jeg ved ganske udmærket, hvad jeg vil med min oprindelige kommentar – jeg bagatelliserer ikke ondskab; jeg fortæller, at vi også selv indtil 1866 havde hjemmel til legemsstraffe. Længere er den ikke. Først da havde vi været gennem det, der kaldes “De store fængselsbyggeår”.

Man skal forestille sig et samfund midt i 1800-tallet, der gik gennem store reformer for at implementere frihedsstraffen, der afløste legemsstraffene. Det har været et enormt arbejde at opføre de første to store fængsler Horsens Tugthus (klar 1853) og Vridsløselille (klar 1859), der skulle stå klar den første april 1866. Fangerne skulle forbedres gennem isolation og hårdt arbejde. Isolationen ses tydeligst ved den stjerneformede udformning af Vridsløselille.

Hjemlen til legemsstraffene findes i Danske Lov og tidligere. Vi skal ikke sidde på den høje hest overfor Islam, og følgende rædsel kan vi slet ikke forestille os i dag. Stig Juul “Lov og ret i Danmark” 2. omarbejdede udgave fra 1969 skriver side 88: “Allerede i 1537 dømte saaledes en Dom afsagt af Kongens Retterting under Paaberaabelse af “Kejserretten” en Kvinde til at puttes i en Sæk og druknes, fordi hun havde været sin Mand utro.”

Idéen bag straffebestemmelserne i Dansk Lov var afskrækkelse, som vi i dag kalder generalprævention. Når folk så de frygtelige straffe, der overgik gerningspersoner, skulle de selv blive bange og derefter undlade at begå de samme forbrydelser.

Billedet herunder (og topbilledet) er hentet fra bogen “Lov og ret i Danmark” side 90 og forestiller Kagen på Nytorv i København. I baggrunden ses rådhuset.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

“Vinteren kommer”. En podcast i 24 afsnit med professor emerita Eva Smith

Eva Smith kan erstatte præsidenter

“Vinteren kommer”. En podcast i 24 afsnit med professor emerita Eva Smith

Hvad gør man, når tilliden til magten smuldrer, og verden virker mere urolig end nogensinde? Man lytter til Eva Smith. I en fortryllende podcast-julekalender taler hun om retfærdighed, børn, krig, klima og håb – med portvin, pebernødder og et livs erfaring. Og pludselig giver verden mening igen.

Det var næsten som at lytte til dokumentaristen Christian Stentoft.

Alberte Clement Meldal har i 2022 lavet en helt fantastisk “julekalender” med professor emerita Eva Smith, født 1942, der er Danmarks første kvindelige juraprofessor. De drikker portvin og spiser pebernødder, mens de laver noter til Evas juletale.

Serien kan sagtens høres, uden det er jul. Jeg blev fanget ind, for hvert lille afsnit sluttede, så jeg var nødt til at høre det næste lille afsnit, der varer mellem 10 og 14 minutter.

Når man ikke længere tror på julemanden, hvem skal man så tro på? P1 foreslår Eva Smith.

Hun har modtaget Rosenkjærprisen, fordi hun gennem en menneskealder har kritiseret magten og været bannerfører for retfærdighed og lighed for alle mennesker – særligt de svageste og børnene.

Eva Smith har altid været en af mine juridiske helte.

I oktober 1986 var jeg til hendes forsvar af hendes afhandling “Vidnebeviset”. Efter forelæsningen gik jeg hen i bogladen og købte bogen, der drejer sig om afhøringsmetoder. Jeg gik hjem og læste den, som var den en krimi. Jeg har kun gemt to bøger fra min studietid. “Vidnebeviset” er den ene. Jeg får dem aldrig læst igen, men de fortæller eventuelle gæster, hvem jeg er

Har du endnu ikke hørt julekalenderen, er det på tide at stille ind på de danske stationer. Serien er helt fantastisk, og måske er den bedst, når man er lidt eller meget oppe i alderen.

Eva kunne erstatte både Trump og Putin på en gang

Når man har født seks børn og opfostret otte samtidig med at have haft betroede stillinger, kan man nemt erstatte en præsident eller to.

Hvis vi får Eva i sadlen, kan vi være sikre på, at det går ordentligt til. Så tror jeg på verdensordenen igen.

Hun har haft blik for, at hendes halve fodboldhold skulle vide, at det ikke var alle børnene i klassen, der blev puttet og fik læst godnat-historie.

Hendes børn havde en forpligtelse til at prøve at få alle med, for hun var jo en “Hækkerup”, før hun blev en “Smith”. “Hækkerupperne” bærer en lang socialdemokratisk arv med sig i rygsækken.

Eva bliver stolt og glad, da et barnebarn i 1. g får tildelt en pris på gymnasiet, hvor en del af begrundelsen er, at hun har været god til at prøve at få alle med.

Havde jeg børnebørn, ville jeg også være en stolt bedstemor.

Drengen der ikke kom på hyttetur

Hun fortæller fx om sin tid som formand for Det Kriminalpræventive Råd og hendes manglende tiltro til, at det hjælper at straffe børn via en sænkelse af den kriminelle lavalder.

Hun har kontakt med en af de drenge, der kravler på væggene mv. Han er lukket ude fra det gode selskab i sin klasse. Det går ikke værre eller bedre, end at klassen skal på hyttetur. Drengen vil så gerne med og ringer til Eva aftenen før og siger “Jeg har pakket min taske. Hvornår tror du, hun (dvs. læreren) ringer og siger, jeg gerne må komme med? Eva kan ikke svare, og læreren ringede aldrig. Jeg var rørt.

Da de næste gang hørte til ham, sad han i fængsel.

Hvordan kan vi tro, at vi gør mennesker dygtigere til at agere i samfundet ved at udelukke dem fra det? Det har jeg aldrig forstået.

Cubakrisen

Hun fortæller om Cubakrisen, hvor hun og hendes kæreste tog i sommerhus i de fem dage, man troede, der var tilbage. De tændte op i brændeovnen og elskede så meget, de kunne nå. De var overraskede, da de fem dage var gået, og jorden alligevel ikke var gået under.

Hun var (så vidt jeg husker) kommet til at tænke på Cubakrisen, fordi et af hendes 21 (eller er det 22?) børnebørn henkastet spørger “Farmor hvornår er det nu, jorden går under?”. Han kunne lige så godt have sagt “Vi skal lige huske at købe flere pebernødder”.

Hun bliver opmærksom på, at vi skal huske at dosere sandhederne for vores børn.

Klimakrisen

Eva er optaget af klimakrisen, for den jord, vi efterlader, er stedet hendes Guds velsignelse af børnebørn og oldebørn skal vokse op.

Hun kunne nemt indgå i et kompagniskab med Gretha Thunberg.

Kunne vi nu ikke prøve at tale med Putin?

Hun er optaget af, at det på en eller anden måde må være muligt at tale med ham Putin. Lige nu er al dialog udelukket, og ingen tror på en løsning, så vi bliver bare ved at slå hinanden ihjel på slagmarkerne.

Da de 24 små afsnit bliver skrevet i 2022, er krigen i Ukraine endnu ikke et år gammel. I skrivende stund (januar 2026) er den næsten fire år gammel – og Eva fik ret igen: Vi slår stadig hinanden ihjel, og det har stadig ikke hjulpet.

Nogen må sætte sig med Putin og drikke et glas portvin eller fem – og spise en pernød – og få en snak, for det her hjælper jo åbenlyst ikke. Mænd og drenge har ligget i jordhuller på slagmarken i fire år uden effekt. Hvor længe skal det blive ved?

Er der ikke en eller anden lille sprække, der kan bruges til at åbne et “diplomatisk spor”, som vi i 2026 bitterligt har lært, det hedder.

Du må begynde med at tænde for din dampradio.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

“Trump – et barn du ikke kan nå”

Trump fornærmer mig

“Trump – et barn du ikke kan nå”

Trump fornærmer mig – ikke bare med sine sædvanlige overdrivelser, men ved at gøre Grønland og Danmark til rekvisitter i et stormagts-teater, hvor løgnene flyver hurtigere end fakta. I denne tekst prøver jeg at holde fast i det, der faktisk er sandt: hvorfor Siriuspatruljen findes, hvorfor Mette Frederiksen skal vælge sine ord med kirurgisk præcision, og hvorfor uroen denne gang føles som den kolde krig – bare værre.

Citatet er Peter Viggo Jakobsens, som jeg er vild med at lytte til; han kalder en spade for en spade, og han er eminent til at forklare forsvars- og militærstrategier for fredselskere som mig. Jeg havde aldrig troet, at jeg igen skulle være bekymret for verdensfreden, men det er jeg, og det bliver værre og værre dag for dag. Det minder mig om den kolde krig – bare værre.

Jeg kender en dame på over 90, og hun er bange nu, for hun mener, situationen minder hende om noget, hun har oplevet tidligere.

Der sidder en fuldkommen utilregnelig mand i den stol, der er forbeholdt verdens mægtigste mand. Det er for farligt. Mette Frederiksen sagde det helt klart “Er der en, der klapper i sine små hænder lige nu, så er det Putin”. Lykkes det Trump at smadre Nato, har Putin lettere adgang til Europa. Er det virkelig det, Trump vil? Kan han eller nogen af hans rådgivere ikke indse det? Det behøver man ikke at være lektor ved Forsvarsakademiet for at forstå.

Mere Mette Frederiksen frit efter hukommelsen fra en udtalelse til TV Avisen: “Det er ikke os, der eskalerer konflikten, vi strækker hånden ud, vi vil samarbejde.”

Hvornår skal man spille kortet Mette Frederiksen?

I dagene efter mødet mellem Lars Løkke og Vivian Motzfeldt på den ene side og Vance og Rubio på den anden side, (det er kun en uge siden, men det føles som år), mente nogle, at nu måtte statsminister Mette Frederiksen komme med en udtalelse.

Nej – selvfølgelig skulle hun ikke det. Medarbejderne i Statsministeriet og Udenrigsministeriet arbejder dag og nat på blandt andet at analysere, hvornår Mette Frederiksen skal på banen. Hun skal vente til det strategisk helt rigtige tidspunkt, hvor man har analyseret “næste skridt”. Det ville være uklogt bare at fare frem. Og når udtalelsen er kommet, så har man spillet kortet og må vente til næste gang, modparten poster en fornærmelse på Truth Social … Mette gjorde klogt i at vente.

Jeg er imponeret og stolt over vores statsminister. Hun og medarbejderne i både Stats- og Udenrigsministeriet gør det vanvittigt godt. Ingen andre kunne håndtere situationen med så fast en hånd. Selv Inger Støjberg udtaler, at regeringen gør det godt.

Siriuspatruljens formål

Jeg bliver både vred og ked af det, når han latterliggør os ved endnu en gang at tale om, at vi har indsat en hundeslæde, og at det er det eneste, vi gør, for at sikre Arktis. For det første fordi det endnu en gang er en løgn og for det andet fordi, han afslører sin manglende viden om, hvad Siriuspatruljen med dens hunde kan og hvad dens formål er.

Siriuspatruljen kan overleve på isen i Nordøstgrønland i månedsvis i temperaturer ned til 40 – 50 minusgrader. Man bruger hundeslæder, fordi der ikke er benzin, og fordi et autoværksted ikke er inden for rækkevidde. Var der benzin, ville den måske fryse? (Det har jeg ikke forstand på).

Vi er ikke så store idioter, at vi tror, at en slædepatrulje bruges som en “kapacitet” med kampkraft mod en militær enhed. Det er ikke slædepatruljens formål.

Slædepatruljens formål er derimod :

  • Suverænitetshævdelse: At sikre, at Danmark opfylder kravet om at vise tilstedeværelse i området, så andre lande ikke kan gøre krav på det.
  • Politimyndighed: At agere politi i verdens største nationalpark, herunder kontrol af ekspeditioner, forskere og andre besøgende.
  • Overvågning: At observere og rapportere om forholdene i området.
  • Eftersøgning og redning: At kunne operere i områder, hvor ingen andre kan komme frem, og udføre nødvendige redningsaktioner.

Kong Frederik deltog i en stor ekspedition med Siriuspatruljen i år 2000, kaldet “Ekspedition Sirius 2000”, hvor han var med på en fire måneder lang slæderejse gennem Nordøstgrønland for at fejre patruljens 50-års jubilæum, men han tjente ikke fast som medlem af selve patruljen.

Løgnene flyver rundt

Jeg synes, det er svært at skelne skidt fra kanel. Mange af Trumps løgne er selvfølgelig åbenlyse, fx den med at farvandet omkring Grønland er fyldt med kinesiske og russiske fartøjer. Forsvarsakademiet og Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst, at det ikke har noget på sig. Det er simpelthen ikke rigtigt.

Men hvad med dem hvor jeg ikke kan finde en kilde, eller kilden er tertiær? Hvordan kan jeg vide, om det er en sandhed eller endnu en løgn? Det, synes jeg, er virkelig svært.

Jeg håber, dette mareridt snart er slut. Og jeg er bare i København – hvad hvis jeg var hos vores venner i det høje nord?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Nu kan vi alle sige Naalakkersuisut

Nu er det Nuuk

Nu kan vi alle sige Naalakkersuisut

Når stormagter mister pli, og diplomati erstattes af rå magt, bliver selv Arktis uroligt farvand. Grønland er ikke en parentes i verdenspolitikken – og det, der sker nu, er den alvorligste udenrigspolitiske krise for Danmark siden Anden Verdenskrig.

Jeg har årsager nok til at passe mine kirkebøger:

  • Grønland
  • Iran
  • Palæstina
  • Trump
  • Ukraine
  • Vance
  • Venezuela

Jeg hørte for et par dage siden en psykolog fortælle, at hun skulle hjælpe den grønlandske administration med at udarbejde hjælp til de grønlandske børn, der er bange for alt det, de ser og hører. Jeg forstår godt børnene, for det er fuldkommen vanvittigt, hvad der sker i øjeblikket. Situationen Grønland/Danmark/Trump er den største krise Danmark har stået overfor siden Anden Verdenskrig. Jeg tør ikke tænke på, hvor det kan ende. Nu er det Nuuk.

Jeg skrev på Facebook, at jeg er glad for ikke længere at være i Udenrigsministeriet og heller ikke at være i Statsministeriet. Jeg ved, at medarbejderne knokler en vis legemsdel ud af bukserne p.t. En skribent med så høj en IQ som gennemvædet bølgepap svarede, at de selv havde valgt jobbet, og kunne de ikke lide lugten i bageriet, kunne de jo rejse. Og i øvrigt mente hun ikke, at den slags medarbejdere kunne knokle, for de er jo overvejende DJØF’ere. Så dum kan man være!

Godt Mette Frederiksen er ved roret

Som bekendt er jeg langtfra socialdemokrat, men jeg er glad for, at det er Mette Frederiksen, der er statsminister i øjeblikket. Havde det været en fra yderfløjene, der sad for bordenden, var det da gået helt amok.

Jeg så i går pressemødet med Jens-Frederik Nielsen og Mette Frederiksen. Det var rørende at se de to fortælle, at der ikke kan skubbes så meget som et frimærke ind mellem os. Jeg fik næsten tårer i øjnene, og på en måde bliver jeg stolt over at være dansker.

Diplomati er reglerne for god opførsel

Jeg hader både Trump og Vance for deres manglende kendskab til diplomati, der i vidt omfang kan koges ned til en række regler for god opførsel og dannelse. Ingen af de to opfører sig ordentligt, og ingen af dem kender noget til dannelse. De kender ikke til diplomatiets dos and dont’ts, eller måske kender de dem men sætter en ære i at være tindrende ligeglade. De er begge PDO, som er undervisningsminister Mattias Tesfayes forkortelse for “pissedårligt opdraget”. (I parentes bemærket er han selv PDO).

Mødet imellem den grønlandsk-danske forhandlingsdelegation og Vance i dag

Desværre har jeg ikke mulighed for at se DR1s udsendelse fra kl. 14:30, men et højspændt drama bliver det uden tvivl. Trumpadministrationen har opskaleret konflikten ved at lade Vance styre mødet. Der er bare behov for deskalering.

En tid lang tænkte jeg, at journalister og andet godtfolk opskalerede krisen. Nu ved jeg, at jeg tog fejl. Det er amerikanerne, der opskalerer krisen.

Det rigtige vil være at tage udgangspunkt i Trumps egne udsagn om, at der er brug for at styrke sikkerheden. Jamen så lad os da tale om det. Lad os tale om flere baser, “kapaciteter”, droner, og hvad forsvarfolk ellers har i kufferten. Både USA og Danmark har i mange år gjort for lidt for sikkerheden. Amerikanerne kunne jo have undladt at lukke deres baser i Grønland. Hvorfor gjorde de det? Nu kan de tage op og rydde op efter deres svineri med efterladte olietønder.

Det er nok bare ikke det, Trump i virkeligheden vil. Han vil eje Grønland, han vil udvide sit territorium, og han vil have fat i landets vigtige mineraler. Han vil vise, at han er verdens mægtigste mand.

Jeg hader ham.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.