Skandalen på Aarhus Universitetshospital
Når styrelsen ikke får data, dør patienterne?
Skandalen på Aarhus Universitetshospital
Jeg er rystet over, at Aarhus Universitetshospital (AUH) har fortolket patienternes accept af fristoverskridelsen som en accept af, at man ikke indberettede tallene til Sundhedsstyrelsen.
I TV Avisen kl. 7:00 i går morges (torsdag den 23. marts 2023) sagde en af de “fristoverskredne” patienter: “Selvfølgelig accepterer man, for der er intet alternativ. Skulle vi have sagt “Nej tak” til operation?”
- Hvordan forestillede man sig, at styrelsen skulle kunne holde “fingeren på pulsen”, når den ikke fik data?
- Hvordan forestillede man sig, at regionerne evt. kunne hjælpe hinanden på tværs, når man ikke kendte spidsbelastninger og vakuum rundt om i landet?
Sundhedsvæsenet ligger – lige som patienterne – for døden.
Data til Sundhedsstyrelsen er en forudsætning
Sundhedsminister Sophie Løhde var i TV Avisen kl. 21:00 i aftes den 23. marts 2023. Hun – og de øvrige venstrefolk – er sædvanligvis ikke min kop te, men her fik jeg sørme respekt for hende. Hun prøvede at skjule det, men det var tydeligt, at hun var rasende. Og det med rette.
Hun sagde adskillige gange, at vi er nødt til at have data, hvis vi skal vide, hvordan det står til på kræftområdet. Konkret kaldte hun det “at monitorere”, men meningen er den samme.
Eva Munch-Perrin er en utrolig dygtig journalist på TV Avisen, så hver gang Sophie Løhde svarede udenom, stillede hun det samme spørgsmål bare på en lidt anden måde. Det spørgsmål, hun måtte stille gang på gang i forskellige forklædninger var: “Har Sundhedsstyrelsen givet tilladelse til, at regionerne ikke indberetter fristoverskridelser, hvis patienterne har accepteret en ventetid på mere end to uger?”
Som jeg forstod ministerens lidt uldne svar var det, at det havde Sundhedsstyrelsen bestemt ikke givet tilladelse til. Og til det er der kun at sige “Nej, selvfølgelig har de ikke det!”. Ministeren sagde helt sikkert “Regionen har ikke én gang rakt poten op i “Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet” og fortalt om problemet”.
Hvad skal vi dog med data?
Når data mangler et sted i centraladministrationen, kan udviklingen, i hvad det nu end måtte være, ikke følges. I den konkrete sag har styrelsen ikke hørt et ord om, at 293 patienter i perioden 01/2022 – 02/2023 har ventet mere end de tilladte to uger.
Havde styrelsen fået data, kunne der evt. være lavet en indsats på tværs af landet (større er Danmark ikke). Måske kunne man have lånt sygeplejersker fra Rigshospitalet eller Herlev? Måske var der uudnyttet operationskapacitet et andet sted end i Aarhus?
To uger er en kort ventetid, men kræft venter ikke.
Derfor har sygdommen i mange tilfælde spredt sig for meget til, at patienten kunne opereres succesfuldt. Det har medført, at man i en række tilfælde har påbegyndt operationen men lukket hullet igen, fordi lægerne har vurderet, at der ikke var noget at gøre. Kræften havde bredt sig for meget. Det er og bliver en skandale af de større.
Gad vide hvor mange patienter man med sikkerhed kan sige er døde som følge af fristoverskridelsen?
Lige nu kan man på dr.dk finde “1. del af faglig redegørelse vedr. Region Midtjyllands håndtering af patienter med fremskreden tarmkræft”. Det er ni siders uhyggelig læsning, der er underskrevet af koncerndirektør Helene Bilsted Probst (som vi kender fra pandemien).
Hjemmel til ikke at indberette eller påbud om netop at indberette
I de tilfælde, hvor de maksimale ventetider er overskredet, men patienten er informeret og har samtykket hertil, er således ikke situationer, der skal indberettes. [Side 6 af 9]
Det begriber jeg simpelthen ikke!
Det fremgår, at det er interne, regionale retningslinjer om indberetningspligt, der siger, at der ikke skal indberettes. Men hvordan passer det med de overliggende nationale retningslinjer, der formentlig er beskrevet i en bekendtgørelse? Men hvilken?
Det står der desværre ikke noget om i redegørelsen, der er “udarbejdet med en kort deadline og under stort tidspres”. Det kan være, det kommer i 2. del?
dr.dk skriver fredag den 24. marts: “Når ventetiden bliver overskredet, har regionen pligt til at oplyse Sundhedsstyrelsen om det.” Desværre er ingen hjemmel til dette påbud nævnt.
dr.dk skrev 22. marts kl. 14:46
Men 0 gange er den alvorlige oplysning gået videre til Sundhedsstyrelsen. Det oplyser Aarhus Universitetshospital til DR.
Og det er i strid med loven, vurderer to juridiske eksperter, der har set på dokumenter i sagen.
Heller ikke her er hjemlen til påbuddet nævnt. Det ville ellers være interessant at læse den lov, de taler om.
Perfekt eksempel på enkeltsag, der skaber “unødigt bureaukrati”
I denne sag kan ingen være uenige i, at området må følges langt tættere. Det var det, Sophie Løhde kaldte “monitorering”.
Regionerne skal ikke kunne putte sig og holde kæft med deres “udfordringer”, som jeg kalder “problemer”. Af den citerede redegørelse fremgår, at
- Det primære problem har været at skaffe de højtspecialiserede sygeplejersker ->
- Det har medført lukning af sengepladser ->
- Det har betydet, at fristerne er overskredet.
Regionerne må indberette mere. Det sker ikke uberørt af menneskehånd.
Sundhedsstyrelsen må, som vagthunden, op på mærkerne og kræve månedlige data fra alle regioner, analysere dem, finde regioner med overbelastning og eventuelle vakuum. Og der skal sikkert også andre tiltag til, der må følges op på. Det sker heller ikke uberørt af menneskehånd.
I næste valgkamp er alting glemt? Til den tid vil visse politikere sige “det er unødigt bureaukrati i sundhedsvæsenet”? og “Medarbejderne skal være hos patienterne ikke ved deres PC”?
Til det er kun at sige: husk denne ulykkelige sag, som jeg kalder en skandale.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Pernille Skipper er en af de (måske få?) politikere, der har sat sig grundigt ind i tjenestemandsreformen fra 1969. En aften deltog jeg i et webinar, hvor hun fortalte om baggrunden for reformen, der stadig her 53 år efter ligger implicit i sygeplejerskernes løndannelse og er årsagen til, at sygeplejerskernes løn halter bagud.