Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Så fin behandling i Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital

Det flotte sundhedsvæsen!

Så fin behandling i Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital

På Hvidovre har kirurgerne et genialt samarbejde med Osteoporoseenheden: Når man har pådraget sig et brud, og lægerne synes, man er blevet halvgammel, går der automatisk besked fra kirurgerne til Osteoporoseenheden, og når bruddet bør være vokset solidt sammen, får man indkaldelse til en såkaldt DEXA-scanning.

Jeg faldt i juli og er nu vokset ret grundigt sammen, så jeg var nede at blive scannet i morges.

Jeg har ikke osteoporose. Det er jeg utrolig glad for, for jeg havde været lidt nervøs. Det er da mystisk at falde over sine egne ben og pådrage sig to brud. Men alt er i orden og alle værdier er fuldkommen normale for en kvinde på 62 år. Jeg bør tage nogle kalktabletter, men det er da også det hele.

Jeg havde for en sikkerheds skyld taget min solsikkesnor på, for hospitalet er enormt og fyldt med sanseindtryk, der kan være svære at håndtere.

Søde mennesker overalt

Jeg var lidt forvirret over, om afsnittet havde det ene eller det andet nummer, idet der stod en ting i SP men noget andet på deres skiltning. Jeg må have set spørgende ud, for der kom en sød portør og spurgte, om han kunne hjælpe mig? Og ja det kunne han. Det viste sig, at man egl. skulle det samme sted hen, og at afsnittet faktisk havde to numre.

Velankommet scannede jeg sygesikringsbeviset, og det rare menneske bag skranken var også utrolig hjælpsom: “Ned ad gangen til de runde borde og så bliver du kaldt ind. Der er kaffe i automaten.”

Kvinden, sådan en hedder vist en radiograf, der betjente scanneren, var også meget, meget imødekommende. Vi nærmest “hyggesnakkede” lidt, mens hun gjorde det, hun nu skulle, og før hun kom med resultatet: Du har ikke osteoporose!

Inden hun kom med resultatet, havde hun endda også nået at tale med den læge, der kiggede på billederne for fem år siden, hvor jeg også var en tur hos endokrinologerne, fordi jeg da havde en “Scheuermann” i ryggen; det var dengang, jeg konstant faldt ud af sengen pga. Parkinsonismen … Det er godt, det er længe siden, for det var et mareridt.

Jeg fik en kopi af alle billederne med hjem, for dem vil egen læge jo nok gerne se. Hun forklarede en masse om forskellige scores og tegnede og fortalte. Alle værdier ligger minimum på 98 pct., og det er meget fint.

Gad vide om det var solsikkesnoren, der hjalp? Eller er de bare så imødekommende over for alle?

Det danske skattetryk

Jeg har altid betalt min skat med glæde, og det gør jeg stadig, for jeg synes, jeg får meget for pengene.

Mange mennesker mener, de betaler for meget i skat, men det pudsige er, at ingen af dem kan nævne offentlige serviceydelser, de gerne vil undvære. Der er altid noget, der kunne være bedre eller optimeres, men vi har altså et flot system i Danmark. Er der noget galt, eller er der bare en mistanke om, at der måske er noget galt, så opfanges vi som hovedregel. Og vi skal ikke have Visakortet frem for at få stillet diagnosen.

Det er sikkert dyrt at lave en DEXA-scanning, men det er meget dyrere at vente på, at man evt. har Osteoporose og så at skulle sætte ind over for det.

Jeg er bare glad …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægtsforskere foren eder

Nedskæringer på Rigsarkivet

Slægtsforskere foren eder

Det er nu, vi – som Rigsarkivets største brugergruppe – må gøre os gældende.

Jeg er meget trist over de udmeldte besparelser, men det hjælper næppe, og det hjælper ikke at sende mails til diverse politikere. 7.000 ukoordinerede enkelthenvendelser gavner ingen steder. Løbet er kørt for finansloven for 2026, da aftalen er indgået.

Af faktaarket “Udmøntning af administrationsbesparelser i 2026”, dateret den 23. oktober i år, fremgår, at man forventer at spare 1,5 mio. kr., svarende til 1,0 årsværk (et årsværk er en fuldtidsstilling = 1.924 timer = 37 timer * 52 uger), på følgende opgaver under Rigsarkivet

Opgavebortfald i Rigsarkivet, bl.a. opsigelse af kontraktstyringssoftware, optimering og lukning af hjemmesider og nedskalering af frivilligopgave

Det er ikke let at blive klar over, hvad det konkret betyder:

  • Hvad er “kontraktstyringssoftware”?
  • Hvilke hjemmesider “optimeres og lukkes”?
  • Hvor meget bidrager “nedskalering af frivilligopgave” til besparelsen?

Besparelsen, der fylder uendeligt lidt målt i kroner og øre, betyder uendeligt meget for os i vores daglige arbejde. Og ja, det er arbejde.

De mest brugte arkivalier scannes af frivillige og indtastes herefter af andre frivillige. Det er godt for arkivalierne, der herefter ikke udsættes for slid, og det er godt for os. Utrolig mange slægtsforskere og andre kyndige på tilgrænsende områder har brugt tusindvis af timer i lige så mange år på – i samarbejde med Rigsarkivet – at gøre arkivalier tilgængelige online. Er det arbejde, der pludselig er spildt, når de uspecificerede hjemmesider “optimeres og lukkes”?

Som eksempel på “andre kyndige på tilgrænsende områder” kan jeg nævne, at jeg kender en læge, der hjælper med tydning af dødsattester. Han bruger en dag om ugen på Rigsarkivet i Viborg på opgaven.

Jeg kender ikke andre persongrupper end slægtsforskere, der lægger så mange gratis arbejdstimer. Vi gør det, fordi vi gerne vil formidle glæden ved vores hobby og opsamlede erfaringer/viden, og fordi vi gerne vil “betale tilbage” af det, der engang for mange år siden var nogle, der lærte os. Vi har alle nogle, der hjalp os i gang.

Rigsarkivets formål

Slå man op i bekendtgørelse af arkivloven, kan man læse om Rigsarkivets formål:

§ 4. Rigsarkivet har til formål:

1) at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder,

2) at sikre muligheden for kassation af ikkebevaringsværdige offentlige arkivalier i samarbejde med de myndigheder, der er omfattet af denne lov,

3) at stille arkivalier til rådighed for borgere og myndigheder, herunder til forskningsformål,

4) at vejlede borgere og myndigheder i benyttelse af arkivalier,

5) at udøve forskning og udbrede kendskabet til forskningens resultater.

Som slægtsforskere hører vi under flere af punkterne.

Når frivillige scanner arkivalier, hører det under pkt. 1. Når vi sidder på læsesalen eller hjemme ved skrivebordet, hører vi under pkt. 3, og har vi spørgsmål, hører vi under punkt 4.

Hvad er en “rigtig” forsker?

En anden slægtsforsker sagde en dag til mig “nu er vi jo ikke “rigtige” forskere”.

Næh, vi er selvfølgelig ikke aflønnede for vores indsats, men når jeg finder nye resultater, eller formidler tidligere resultater, føler jeg mig ret “rigtig”. Og dermed kunne jeg måske snige mig ind under pkt. 5? Selve formidlingen af både de små og de store historier optager mig meget, for det er her, data bliver til de mennesker, de var engang.

Når jeg hjælper folk i gang med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG), hjælper jeg dem med at formidle deres resultater.

Hvor mange er vi, og hvad kan vi gøre?

Jeg er ikke klar over, hvor mange slægtsforskere, der er i Danmark. Og jeg er ikke selv kreativ nok til at komme med konkrete forslag til initiativer; men jeg nægter at kaste håndklædet i ringen.

Foreningen Danske Slægtsforskere (DS), som jeg betragter som en “fagforening for slægtsforskere”, fordi det er her vores interesser bedst varetages under en og samme hat, har vist ca. 7.000 medlemmer, men mørketallet – de uorganiserede – må være enormt vurderet på baggrund af diverse Facebookgrupper, brugere af foreningens Forum m.v.

Alene Facebookgruppen “Slægtsforskning” har 33.200 medlemmer (kilde: “Med Adam i arkivet” side 44). Af de 33.200 er der sikkert en del gengangere fra DS. Trækker man alle 7.000 fra de 33.200, får man 26.200, der også kunne gavne DS og gøre os stærkere som gruppe betragtet.

Jeg tvivler på, at der kan rokkes ved besparelsen for 2026, netop fordi det er en del af en allerede indgået politisk aftale, men det må være muligt at ændre på 2027 ff. Ministerierne skal indsende deres bidrag til forslag til finanslov (FFL) 2027 – 2030 medio april 2027. Ergo har vi ca. seks måneder til at få gode idéer og i fællesskab at tømre noget sammen.

Hvis jeg kan hjælpe nogen med noget, melder jeg mig under fanerne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Har vi ikke behov for sprog og (ud-)dannelse?

Er vi “pisseligeglade” med sproget?

Har vi ikke behov for sprog og (ud-)dannelse?

Opslag i Den Danske Ordbog (DDO) kan sikres med 18 øre pr. opslag, men det har vi ikke længere råd til, for milliarderne skal gå til skattelettelser til de rigeste samt krudt og kugler.

DDO mangler 8,5 millioner kr. årligt. Vi kan finde flercifrede milliarder til forsvar m.v., men 18 øre pr. opslag i DDO kan vi åbenbart ikke finde. De første opsigelsesvarsler er udsendt ultimo september 2025.

Regnestykket er følgende:

  1. 130.000 daglige opslag * 365 dage = 47.450.000 opslag årligt.
  2. 8.500.000 kr./47.450.000 = 0,1791 kr.

Det fine, finurlige program “Klog på Sprog”, som man kan høre i DR Lyd, interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel er helt vild med dansk.

Det er ellers uhyre “faktabaseret” (*), men nogen i Danmarks Radios ledelse har åbenbart besluttet, at programmet er overflødigt. Hvad er årsagen? Jeg har prøvet at finde svaret på Danmarks Radios hjemmeside, men nyheden er måske ikke sensationel nok til, at de gider skrive om det. Laveste fællesnævner er muligvis ikke ramt.

* “Faktabaseret” er generaldirektør Bjarne Corydons favoritterm.

Man behøver ikke færdes meget på de a-sociale medier for at konstatere, at der er stort behov for både DDO og “Klog på Sprog”.

Mail til Lytternes og seernes redaktør

Jeg har ganske enkelt skrevet følgende til Lytternes og seernes redaktør:

“Kære Jesper Termansen

Hvordan og hos hvem kan jeg få indsigt i baggrunden for lukningen af udsendelsen “Klog på Sprog”?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Jeg har fået svar, og det kan du læse i artiklen: “Jeg bryder mig ikke om forandringer”.

Jeg er bekymret for fraværet af dannelse og uddannelse

Hvis DDO nedlægges, hvor kan jeg så i fremtiden slå vanskelige ord op? Der er ingen alternativer. DDO sørger dels for, at jeg staver rigtigt, når stavekontrollerne ikke slår til, dels forklarer den ordenes betydning. Jeg er storforbruger af DDO.

Når ordbogen har 130.000 daglige opslag, hvorfor har borgerforslaget “Den Danske Ordbog skal sikres politisk” så hidtil kun samlet 14.094 støtter? Du kan selv være med til at sikre DDO ved at støtte borgerforslaget via linket.

Hvorfor må jeg ikke længere høre “Klog på Sprog”? Er det fordi, det er en nicheproduktion beregnet for elitære medlemmer af Djøf og andre væmmelige fagforeninger? Det går jo ikke, når vi alle sammen skal være murerlærlinge.

I det hele taget øjner jeg en ubehagelig tendens til at viden, dannelse og uddannelse ikke længere er noget, vi har behov for her i landet.

Regeringens såkaldte “uddannelsesreform” sænker det generelle uddannelsesniveau i samfundet ved at nedlægge 10. klasse og Højere Forberedelseseksamen (HF), hæve adgangskravet til gymnasiet og introducere en ny praktisk gymnasial uddannelse kaldet EPX. I fremtiden kan man så blive student på B-niveau? Hvad er formålet med det?

Hvem rammer det især? Nedlæggelsen af 10. klasse og HF samt det øgede adgangskrav til gymnasiet vil ramme de unge hårdest, der har sværest ved at gå fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. Det vil i vidt omfang være unge fra ikke-boglige hjem. Jeg havde venner og veninder på kollegiet, der havde opgivet gymnasiet, men efter at have tænkt sig om et år eller to tog de en fuld HF med flotte karakterer. Jeg havde stor respekt for deres indsats. 

  • Havde 10. klasse ikke eksisteret, da jeg engang i urtiden var ung, var jeg nok havnet på en fiskefabrik i Rønne.
  • Havde det 2-årige studenterkursus ikke eksisteret dengang i urtiden, havde jeg nok stadig masseret gulve i De Gamles By.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Snik snak om Gaza – men ingen handling

Krigen i Gaza er folkedrab

Snik snak om Gaza – men ingen handling

Artiklen benytter sprogbrug, jeg normalt ikke bruger, men jeg må udtrykke min foragt for Netanyahu, og det han står for. Det drejer sig ikke om foragt for det jødiske folk. Jeg har rejst i Israel og kun mødt venlige mennesker!

Jeg kan ikke holde det ud mere: billederne af små børn, der dør af sult. Børn hvor ribbenene nærmest stikker ud af ryggen. Små knæ hvor man kan se selve knæleddet, der samler over- og underben, helt tydeligt. Samtidig siger Netanyahu, at der ikke er en hungerkatastrofe i Gaza. Jamen hvorfor åbner han så en nødhjælpskorridor? Det hænger ikke sammen.

Følgende stammer fra /ritzau/ den 29. juli og er gengivet i Berlingske. Jeg brækker mig.

– Situationen i Gaza er vanskelig, og mens Israel forsøger at sikre leveringen af nødhjælp, så forsøger Hamas at give næring til opfattelsen af, at der er en humanitær krise, skriver Netanyahus kontor.

Kontoret henviser til, at Israel søndag indførte et stop for militære aktiviteter i tre områder af Gazastriben fra klokken 10.00 til 20.00. Det drejer sig om områderne Al-Mawasi, Deir al-Balah og Gaza By. Hvordan skal to millioner mennesker bevæge sig til tre uddelingssteder?

Korridoren forslår som en skrædder i helvede og er etableret på en måde, som nødhjælpsorganisationerne anklager for at være vanvittig. At kaste nødhjælp ud fra fly er både dyrt og ineffektivt, og de, som hjælpen er beregnet på, risikerer bare at få melsækkene i hovedet.

Det er lige før, jeg har lyst til at scrolle forbi billederne af børnene, men min samvittighed påbyder mig at lade være. Uanset hvad jeg gør med min telefon, dør børnene af sult, mens forældrene græder.

Gazas infrastruktur er for 95 pct.s vedkommende smadret, så de lastbiler, der burde køre nødhjælpen ind, ikke længere har veje at køre på. Da nødhjælpsorganisationerne stod for uddeling af mad, vand, medicin osv., var der ca. 400 uddelingssteder. Nu hvor Gaza Humanitarian Foundation (GHF) står for uddelingen, er der fire steder. Folk er så udmattede af sult, at de falder om på gaderne; de har ikke mulighed for at bevæge sig til de fire uddelingssteder. Og hvis de kommer endelig derhen, er det med risikoen for at blive skudt af israelsk militær (IDF), mens de venter på måske at få en sæk mel.

Nødhjælpsorganisationernes medarbejdere lider nu også selv under hungerkatastrofen. Flere af dem spiser kun hver anden dag.

Isarel har forbudt udenlandske journalister i Gaza. De vil ikke have sandheden ud i verden. Ergo må vi forlade os på, hvad palæstinensiske journalister i Gaza fortæller, og som fx Puk Damsgård formidler. Så hvis Israel mener, nyhedsbureauerne fordrejer sandheden, er det deres egen fejl. De kunne bare tillade de udenlandske journalister i Gaza

Snik snak om folkedrabet

Statsledere (herunder vore egen Lars Løkke Rasmussen) snik snakker, anlægger bekymrede miner og sender breve – men der sker ikke noget. Jeg forstår ikke, hvordan dette mareridt kan blive ved. Hvor mange skal dø af sult, før mareridtet får en ende?

Internationalt anerkendte professorer i folkedrab/genocide siger nu, at der er tale om folkedrab. Du har folkedrabskonventionen fra 1948 her.

Gengivet på globalnyt den 17. jul 2025:

Professor i holocaust og folkedrab: Israel begår folkedrab

“Min uundgåelige konklusion er blevet, at Israel begår folkedrab mod det palæstinensiske folk.”

Det skriver Omer Bartov, der er professor i Holocaust and folkedrab-studier på Brown University, i en kronik i New York Times. Han tilføjer:

“Jeg voksede op i et zionistisk hjem, levede den første halvdel af mit liv i Israel, gjorde tjeneste i IDF som soldat og officer og har tilbragt det meste af min karriere med at forske i og skrive om krigsforbrydelser og Holocaust. Derfor var det en smertefuld konklusion at nå frem til, og en jeg modarbejdede så længe, jeg kunne. Men jeg har undervist i folkedrab i et kvart århundrede. Jeg kan genkende et, når jeg ser det.”

Det er paradoksalt, at det netop er Israel, der systematisk udrydder et folk, når folkedrabskonventionen blev udformet for, at man aldrig igen skulle opleve den systematiske udryddelse, som seks millioner jøder var udsat for fra det nazistiske regimes side.

Warszawaghettoen

Det, der sker i Gaza lige nu, har lighed med ghettoen i Warszawa (1940-1943): Sammenstuvningen af et helt folk på et urimeligt lille område og uden tilstrækkelige kalorier. To millioner mennesker (eller dem der måtte være tilbage af dem) skal være på et område svarende til Ærø.

Enhver idiot kan sige sig selv, at det er umuligt.

Det handler ikke om gidslerne

De, der forsvarer Israel, benytter skolegårdsretorik ad modum “Det var Hamas, der begyndte” og “Hamas kan bare frigive gidslerne, så er krigen slut”. Og nej jeg er ikke tilhænger af Hamas, men vanviddet handler ikke længere om gidslerne, sådan som tastaturkrigerne tror.

Gidslerne er i realiteten ligegyldige.

Allerede den 1. maj i år (2025) skrev avisen “The Times of Israel”:

Prime Minister Benjamin Netanyahu said Thursday that “victory” over Hamas, not the return of the hostages, was the supreme objective of the war in Gaza, provoking anger from captives’ families.

Det betyder “folkedrab”

Ifølge artikel II i konventionen betyder folkedrab enhver af følgende handlinger begået med forsæt om at ødelægge helt eller delvist en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe:

  1. Drab på medlemmer af gruppen
  2. Forårsagelse af alvorlig fysisk eller mental skade på medlemmer af gruppen
  3. Forsætligt udsætte gruppen for levevilkår med henblik på at forårsage dens fysiske ødelæggelse, helt eller delvist
  4. Pålæggelse af foranstaltninger med henblik på at forhindre fødslen af børn inden for gruppen
  5. Tvungen overførsel af børn fra gruppen til en anden gruppe

Jeg kan ikke se andet, end at det vi har i Gaza nu, er en tydelig overtrædelse af punkt c.

Det behøver man ikke være jurist for at indse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Det er sidste dag, du kan deltage i læserundersøgelsen for 2025

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]