Indlæg

/0 Kommentarer/i /af

Steffen Kretz – Storm på vej

Steffen Kretz - Storm på vej

Jeg håber på Kamala Harris

Steffen Kretz – Storm på vej

En veninde anbefalede mig Steffen Kretz’ – “Storm på vej”, som findes på det gratis eReolen, fordi vi talte om det forestående præsidentvalg i USA. Hvis du ikke allerede har læst/hørt bogen, må du fluks gøre det. Selv har jeg fået en meget dybere forståelse for, hvad der foregår i USA.

Bogen varer ca. 10 timer og er indlæst af Steffen Kretz selv – og han gør det godt.

Med ordet “storm” menes stormen på kongressen den 6. januar 2021 anført af ca. 2.000 Trump-tilhængere.

Dem med penge har magten

Steffen Kretz - Storm på vejDem med penge har magten, og de fører Trump frem. Pengene er så store, at det er ufatteligt. En af årsagerne til deres rigdom er, at de unddrager sig skattebetaling.

Jeg kan ikke gengive de summer, Steffen Kretz taler om, tallene er for store for mig, men jeg kan huske den fattigdom, de fattige lever i.

Gennemsnitligt har en fattig familie $ 7.000 om året. Indtænk at der ud af det beløb skal betales fx lægehjælp og en lang række af de udgifter, vi i Danmark betaler via skatten.

De rige har ikke lyst at betale for renovation, hvorfor rotter er et enormt problem. De bryder sig ikke om at betale bidrag til vejenes vedligeholdelse eller etablering af hospitaler og skoler.

Nogle mener, at den danske skatteandel er alt for høj, men de færreste tænker over alt det, vi får for pengene. I USA er der eksempelvis ikke noget, der hedder folkepension eller folkeskoler. Det må amerikanerne selv finansiere ud af de $ 7.000, hvilket de naturligvis ikke kan.

Kommer Trump til magten, ved vi, hvad vi har i vente. Hans venner er de rigeste som fx Elon Musk og direktøren for Meta (Facebook og Instagram). Meta har fx fået den glimrende idé at bogføre deres indtægter i Irland, hvor skatten er rekordlav.

Hans bedste venner i udlandet er russiske Putin, nordkoreanske Kim Jong-un og Victor Orban fra Ungarn. Den type-slags kalder vi sædvanligvis diktatorer. Trump kalder dem for venner.

Hvad kan vi vente med Trump?

  1. For det første kan vi forvente, at han ikke godkender valgresultatet, hvis han ikke selv vinder. Det har han sagt for kort tid siden.
  2. For det andet er det slut med kvinders ret til abort i hele landet. Det er allerede slut i Texas,
  3. For det tredie er støtten til Ukraine sikkert et overstået kapitel.

Den kriminelle, orange mand virker fuldkommen sindssyg

Jeg begriber ikke, hvad der får knapt halvdelen af amerikanerne til at stemme på den galning, der er fuldkommen orange i hovedet. Ansigtskuløren er selvfølgelig et ligegyldigt parameter, men hvorfor har han den farve? Har han en eller anden form for misbrug?

På mig virker han fuldkommen sindssyg, når han omtaler sine politiske modstandere. Han har massevis af retssager hængene over hovedet, og han er allerede dømt flere gange. Vil de virkelig have en kriminel galning som præsident?

Jeg køber mig et Kamala Harris-krus, fletter min fingre om det og håber på hende og svingstaterne den 5. november. Lige nu står den glade kvinde godt i meningsmålingerne med MALA (Make America Laugh Again). Lad os håbe, det varer ved.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Aktiv dødshjælp er mere fravalg end tilvalg

Aktiv dødshjælp er mere fravalg end tilvalg

Genstart den 26. juni 2024: “Døden nær”

Aktiv dødshjælp er mere fravalg end tilvalg

Podcasten “Genstart” på DR Lyd er utrolig god. Der sendes dagligt ca. 28 minutter, og de to studieværter forstår at vinkle emnerne og at stille intelligente spørgsmål til gæsterne i studiet. De er ikke bare de efterhånden velkendte mikrofonholdere. Episoden om aktiv dødshjælp har Simon Stefanski som vært.

Forleden hørte jeg episoden “Døden nær” fra den 26. juni 2024. Den handler om aktiv dødshjælp, hvor jeg ikke selv har gjort mig min stilling klar. Det siges, at 80 pct. af befolkningen er for aktiv dødshjælp. Episoden diskuterer, om det ikke reelt er et fravalg af noget, de ikke bryder sig om, fremfor et tilvalg af noget, de gerne vil.

Det Etiske Råd har i flere omgange sagt nej tak til aktiv dødshjælp. På rådets hjemmeside er der adskillige artikler og udtalelser om emnet.

DR Lyd præsenterer programmet sådan:

Da en 20-årig terminal syg patient sidder overfor Stine Clemmensen og spørger, hvornår han skal dø, nænner hun ikke at tage håbet fra ham. Med sin tavshed frarøver hun ham i stedet muligheden for at få fred i den sidste tid. Den unge patient og de mange andre patienter i alle aldre, der holdes i live med halsbrækkende behandlinger og som dør i ufred, har fået hende til at stifte projektet “Samtaler om Liv og Behandling” for at træne læger i at tale om døden, før den indtræffer. Men når Mette Frederiksen taler om en værdig død, er løsningen en helt anden og det gør Stine Clemmensen nervøs. I dag gæster hun Genstart for at tale om, hvor langt man skal gå for at give et menneske den død, de selv ønsker.

Spørgsmålet er utrolig væsentligt, og jeg savner den brede folkelige debat, men den er der selvfølgelig ikke rigtig plads til, når der både skal sendes fodbold, tennis og Tour de France på hele sendefladen. Sport optager åbenbart befolkningen mere end et væsentligt etisk spørgsmål.

Derfor vælger ca. 80 pct. af befolkningen aktiv dødshjælp til

Af udsendelsen fremgår, at folk formentlig vælger aktiv dødshjælp til fordi

  1. de er utrygge ved, om de vil få den rigtige lindring,
  2. de er angste for smerter,
  3. de er angste for angsten,
  4. de er bange for svær åndenød,
  5. de er er bange for, at den pleje og omsorg, der tilbydes, ikke medfører en værdig død og er utilstrækkelig
  6. de er bange for at være til besvær/at være en byrde.

Ovenstående lægger et voldsomt pres på de mest sårbare i vores samfund. Derfor er det valg, de måske træffer, ikke et reelt tilvalg. Der er muligvis tale om et fravalg, fordi folk er utrygge ved, om politikerne har prioriteret tilstrækkelige ressourcer til, at man kan få en værdig død uden selv at beslutte, hvornår den skal indtræde.

Mangler ved lægeskolen

Stine Clemmensen fortæller i udsendelsen om det mest absurde svar, hun nogensinde har givet en patient, fordi læger har fokus på at gøre folk raske, og fordi lægeskolen ikke har lært dem at tale om døden. Læger er uddannede til at fikse problemer, så de mangler mod og kompetencer til at tale om døden.

Døden er noget, der skal forsvinde og gå væk, så måske overbehandler vi i den sidste tid? Skaber behandlingen af terminalt syge værdi og værdighed? Men hvad vil patienterne egentlig? Måske skal vi skifte fokus på at gøre dem raske til at tilbyde den rigtige lindring?

Hun fortæller om Mathias på ca. 20 år. Han har en medfødt genfejl, der bevirker, at han altid har været klar over, at han næppe ville blive 30 år. En dag er Stine Clemmensen tilstede på stuen, og Mathias sender moderen ud, for han vil tale med hende om noget privat. Han spørger Stine Clemmensen om, hvornår han egentlig skal dø. Og her kommer det absurde. Hun går i panik og svarer: “Det skal nok gå”. Det er fuldkommen Ander And og efterlader ham mere ensom, end han allerede var.

Han ville så gerne hjem, og en masse behandlere bøjer en dag alle regler og sørger for, at han rent faktisk kommer hjem. Han når at være hjemme i 30 minutter. Hvis nu lægeskolen havde opdraget lægerne anderledes, kunne han måske have nået at være hjemme i 14 dage? Det er tankevækkende.

Min egen frygt

Mennesker med bipolar affektiv sindslidelse dør gennemsnitligt 14 år før normalbefolkningen. Da man jo ikke dør af psykisk sygdom som sådan, vil jeg tro, at gennemsnittet indregner de mennesker, der selv har valgt at afslutte livet. Det er snart 20 år siden, jeg selv forsøgte mig, og det jeg husker mest er den store ensomhed.

Jeg håber inderligt, at der er længe, til det er min tur. Når nu livet er blevet så godt og dejligt, vil jeg selvfølgelig gerne nyde det længst muligt. Alt andet ville da være dumt.

Der var engang en, der sagde til mig “Når man lever alene, dør man også alene”, og det frygter jeg. Jeg er bange for at ligge alene et eller andet sted og vide, at det er nu, det er nu. Måske er der ingen til at holde mig i hånden bortset fra dem, der får deres løn for det (hvis de altså har tid til det)? Jeg vil sikkert spørge mig selv, om jeg forvaltede de år, jeg fik, godt nok?

Derfor håber jeg, at jeg en dag bare dratter ned af skrivebordsstolen foran min 43″ skæm med en ulæselig tysk kirkebog.

Og hemed har hjemmesiden endnu engang bevist sin undertitel: “Om alt mellem himmel og jord”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

Nye Borgerlige vil overhale DF og DD højre om?

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

De fleste mennesker er heldigvis søde, rare, empatiske og fornuftige, men det sker, man støder på de modsatte typer. Kampen på de politiske yderfløje er sikkert hård og ubarmhjertig. Der lefles for laveste fællesnævner, for det er der stemmer i.

Annoncen herunder er selvfølgelig ikke henvendt til mennesker fra Syrien. Den er henvendt til Nye Borgerliges potentielle vælgere.

Måske skulle Martin Henriksen selv deltage i konkurrencen? Han skal bare love, han aldrig kommer igen.

Han vil sikkert trives glimrende i Bashar al-Assads autoritære regime. Assads regime har beskrevet sig selv som sekulært, mens eksperter har hævdet, at regimet udnytter etniske og sekteriske spændinger i landet for at forblive ved magten.

Det anslås, at borgerkrigen i Syrien, har kostet 220.000 mennesker livet, mens 11 millioner er sendt på flugt. I januar 2015 blev det rapporteret, at 200.000 politiske fanger var fængslet i Syrien for at modsætte sig Assads regime. Under den syriske borgerkrig, er Assad personligt blevet impliceret i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden af FN. Kilde: Wikiwand.

Ugeavisen Odense bragte den 12. juni 2024 nedenstående annonce, så det må stå sløjt til med avisens annonceindtægter:

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

“Nye Borgerlige udlodder enkeltbillet til Syrien

Stort set hele Syrien er sikkert igen. Landet skal genopbygges.
Sydens varme kalder på de over 43.000 syrere, som i dag er i Danmark.
Vind en billet hjem – du skal bare love, at du aldrig kommer igen.
Tilmeld dig konkurrencen på aabenraa@nyeborgerlige.dk”

Teksten siger meget om partiets kernevælgere. Det må formodes, at det ikke er studenterhuen, der trykker. Det bygger jeg på, at jeg selv voksede op et sted, hvor man stemte på Fremskridtspartiet. Man gik ind for dødsstraf, atomkraft, lukning af Christiania og så Glistrup som den bedste statsminister.

Nye Borgerliges vælgere går måske heller ikke tallene så nøje efter efter i sømmene?

Den største indvandrergruppe i Danmark kommer fra Syrien. Det samlede antal var i starten af 2022 i alt 35.325 personer. Her kom 96 pct. til Danmark enten som flygtninge (56 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Kilde: Danmarks Statistik (DST), der desværre ikke har nyere tal.

Det vil sige, at på ca. 18 måneder skal antallet være steget med 7.675 personer. Kan det passe, når den store flygtningetilgang sås i 2015? Hvis det er sandt, så må det næsten være familiesammenførte? Partiets hjemmeside oplyser desværre ikke om talgrundlaget.

Syrernes beskæftigelsesgrad i 2022

I 2022 så syrernes beskæftigelsesgrad ud som tabellen herunder viser. En beskæftigelsesgrad på 43 er ikke høj!

Det ville være interessant at se nyere tal, fordi den generelle beskæftigelse i samfundet er øget. Vi har sjældent haft så mange i beskæftigelse og så få arbejdsløse. Det har måske også påvirket mennesker fra Syrien?

Statistikbanken hos DST Mænd Kvinder I alt  Andel
Beskæftigede      10.777      4.338      15.115 43 %
Arbejdsløse            661              719            1.380 4 %
Uden for arbejdsstyrken        7.944        10.355          18.299 53 %
I alt      19.382        15.412          34.794 100 %

Sammenligner man beskæftigelsesgraden med mennesker fra Somalia, er deres beskæftigelsesgrad 47, og mennesker fra Iran har en beskæftigelsesgrad på 54. Landene, jeg sammenligner med, er grebet ud af luften. Det er altså helt tilfældige tal.

Altså ligger syrerne i den lave ende.

  • Har man levet i et samfund, der er præget af hændelserne omtalt i udlændingeloven § 7 Stk. 3, som mange syrere har ophold efter, kan man måske godt forstå, det er svært at indgå i arbejdsstyrken?
  • Der er også den mulighed, at arbejdsgiverne ikke ønsker at ansætte mennesker af syrisk herkomst?
  • Er syrerne bare dovne?
  • Er der andre muligheder?

Udlændingeloven § 7 Stk. 3 lyder:

I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.

Tilføjelse den 24. juni 2024 – tilmeld Martin Henriksen med familie til konkurrencen

Min læser Charlotte (Uglemor) har skrevet denne fede tilmelding til konkurrencen. Jeg tror, hun accepterer, at du bruger hendes tekst, som er:

“Hej Nye Borgerlige

Jeg vil gerne tilmelde: Martin & Lea Berg Henriksen, Vissemosevej 22, Gevnø, 4660 Store Heddinge.
Hvis der er plads, kan de måske få deres tre børn med?

Begrundelse: Jeg synes, familien på egen krop skulle have lov at opleve, hvor dejligt det sikre og solrige Syrien er.

Venlig hilsen”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

De er nok ikke født dummere på Lolland

De er nok ikke født dummere på Lolland

Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

De er nok ikke født dummere på Lolland

Danmark nærmer sig analfabetismen. Jeg overvejer, hvad der foregår i folkets skole nu til dags. Det er i hvert fald ikke regnestykker med bare 2 + 2, 10 * 2, staveord og læsning af “Mads og Mette”.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav den 6. maj en uhyggelig analyse, der viser de geografiske forskelle på elever, der efter 9. klasse ikke får over 02 eller mere i både dansk og matematik. Det vil sige, at de dumper i begge fag.

Da man jo nok ikke er født dummere på Lolland end i Gentofte, må årsagen altså findes et andet sted. Analysen fortæller ikke om årsagen til forskellene, og det kan man naturligvis heller ikke.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at de statslige midler til genopretning bør bruges, hvor behovet er størst, fremfor at blive blive smurt ud som et lige tyndt lag fernis over hele landet. Det virker da også som det eneste rigtige, hvis man vil undgå, at de regionale forskelle cementeres og fortsætter i det uendelige. Når unge dumper i begge fag, er det umuligt at tage en ungdomsuddannelse endsige bare at begynde på en.

Enhver idiot ved, at gennemsnitsindkomsten er højere i Gentofte end på Lolland og på Bornholm (som omtales længere nede), så man må forestille sig, at det er socioøkonomiske faktorer, der er afgørende for de uhyggelige forskelle. Forældre er eksemplets magt. I Gentofte lever forældre i højere grad end på Lolland og på Bornholm af at beherske sproget og at kunne regne den ud.

De er nok ikke født dummere på Lolland

Analysen rummer mange uhyggelige tal

Hvis du interesserer dig bare en smule for uddannelse og regionale forskelle, bliver du ganske enkelt nødt til at læse analysen, der rummer mange uhyggelige tal.

Jeg faldt blandt andet over tabel 1, der viser, at på Bornholm dumpede lidt over ¼ i både dansk og matematik i sommeren 2023. Bornholm er den landsdel, der har oplevet den største tilbagegang sammenholdt med årene 2016-2019. Så meget for “solskinsøen”, kunsthåndværket og de røgede sild. Den landsgennemsnitlige tilbagegang er 2,9 procentpoint.

De er nok ikke født dummere på Lolland

Der kan stilles mange spørgsmål

Af noten til tabel 1 fremgår det tydeligt, at man har undersøgt elever i den ganske almindelige folkeskoles 9. klasse. Efterskoler, privatskole og specialskoler er udeladt. De udsving, som disse kunne have medført både i den ene og den anden retning, er altså ikke en del af resultaterne. De forklarer ingenting.

Analysen og de mange tabeller, den rummer, bekræfter den tendens, jeg ser i min dagligdag for så vidt angår faget dansk: Mange kan ikke stave og ejer ikke sproglig opmærksomhed. Matematik ser jeg ikke noget til. Hvis der ikke meget hurtigt gribes ind overfor dette fænomen, kan vi ikke blive ved at kalde os for et videnssamfund, for de kommende generationer vil ikke fortsat kunne erhverve sig viden.

  • Hvilke muligheder har man i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, når man er dumpet i både dansk og matematik? Jeg forestiller mig, at mulighederne er urimeligt ringe
  • De unge har tilbragt ni år i folkets skole – men hvad har de foretaget sig der? Hvad har de fået de mange år til at gå med? Et eller andet må de jo have lavet
  • Det er lige knap 44 år siden, jeg selv forlod folkeskolen, som måske ikke var jordens mest kreative institution, men jeg trivedes fint, og vi lærte altså både at stave og regne, og det er vel folkeskolens formål?
  • Hvem er ansvarlig for tendenserne?
  • Hvem er ansvarlig for de regionale forskelle?

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.