Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Træt af Trump

Er det næste Grønland?

Er det næste Grønland? – eller er det bare Trump igen?

Donald Trump er ikke bare støj i nyhedsstrømmen. Han er en systematisk nedbrydning af den orden, som vestlige lande – herunder USA selv – har brugt 80 år på at bygge op. Når han taler om at “tage” Grønland, er det ikke bare dum snak. Det er en direkte fornægtelse af suverænitet, folkeret og almindelig anstændighed.

Man kan mene meget om Mette Frederiksen, men hun har én ubestridelig kvalitet: hun forstår, hvornår noget er alvor. Og det er alvor, når en amerikansk præsident gentagne gange taler om et andet NATO-lands territorium som en handelsvare. Når hun siger, at “hvis USA angriber et andet NATO-land, så hører alting op”, er det ikke retorik. Det er en konstatering.

Den fælleseuropæiske erklæring om Grønland er usædvanligt klar, fordi situationen er usædvanlig. Når politikere taler så direkte, er det, fordi de har opgivet håbet om, at modtageren forstår antydninger. Det er diplomatiets måde at sige: Nu stopper det.

Træt af Trump

Trump forstyrrer min morgenkaffe. Jeg tænder for TV Avisen næsten som for at se “Dagens Trump”. I fredags eller lørdags var nyheden fjernelsen af Maduro og overtagelsen af landet, indtil folket finder en leder, Trump kan lide. I går morges var det idioten ombord på Air Force One, der endu en gang sagde, at han ville have Grønland “for national strategic reasons”.

Jeg kommer til at tænke på Leonard Cohens “First we take Manhattan, then we take Berlin”. Måske kan det om to måneder eller om 20 dage omskrives til “First we take Venezuela, then we take Greenland”?

I aften kl. 18:00 holder Udenrigspolitisk Nævn et ekstraordinært møde på Christiansborg i “det lukkede rum” uden vinduer, hvor deltagerne ikke en gang må medbringe en kop kaffe. Der er kun et emne på dagsordenen: “Kongerigets forhold til USA”.

Jeg er bekymret, og jeg synes, Mette Frederiksen gør ret i at skærpe tonen over for Trump til noget nær det maksimale. I aftes sagde hun “Hvis USA vælger at angribe et andet NATO-land, så hører alting op”. Selvom jeg lang fra er socialdemokrat, så har hun ret! Hendes store styrke er krisehåndtering. Den har hun i sin regeringstid haft rig mulighed for at udfolde.

Er det næste “Boots on the ground” i Grønland?

Der er netop udsendt en fælleserklæring, der kan hentes på Statsministeriets hjemmeside. Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Polen, Storbritannien og Danmark står bag udtalelsen.

Den sidste paragraf er usædvanligt direkte og lyder som citatet heunder. Så kan det ikke siges tydeligere indenfor diplomatiets rammer

Greenland belongs to its people. It is for Denmark and Greenland, and them only, to decide on matters concerning Denmark and Greenland.

Trump er PDO = Pissedårligt opdraget

Jeg var i nogle år ansat på konsulentbasis i Udenrigsministeriet, og selvom jeg var langt fra diplomatiet og ikke arbejdede med Danmarks udenrigspolitik, (jeg implementerede et tidsregistreringssystem til dem), fik jeg alligevel en vis fornemmelse for, hvad diplomati drejer sig om. Der er en række spilleregler, en række “dos and dont’s”, og de kan måske ganske kort omskrives til at “opføre sig ordentligt” og besidde “dannelse”, når man agerer på den internationale scene?

Trump opfører sig ikke ordentligt og udviser ingen tegn på dannelse. Han er faktisk PDO, som Mattias Tesfaye i efteråret lærte os betyder “Pissedårligt opdraget” i hans ordbog.

Jeg tager mig til hovedet, hver gang Trump fornærmer os. Man kan simpelthen ikke tillade sig at sige, at det eneste, Danmark har gjort, er at indsætte endnu en hundeslæde i Grønland. Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere nationalist af dette her. Og det var vel egl. ikke meningen med det hele?

Man kan da ikke bare beslutte sig for at ville have et land.

Trump lyver

Trump siger, at farvandet omkring Grønland er fyldt med russiske og kinesiske skibe. Folk med forstand på den slags siger, at det er løgn.

Ingen begræder, at Maduro ikke længere regerer Venezuela

Maduro var en diktator for et land, hvor folk end ikke turde diskutere politik med deres nærmeste familiemedlemmer. 80 – 90 pct. af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen, og omkring otte millioner mennesker er flygtet. På DR Lyd ligger en særudgave af “Stjerner og striber” om fjernelsen af Maduro, og det er herfra, jeg har lært disse fakta.

Humlen er bare, at USA ikke er verdens politibetjent, der skal beslutte, hvem der skal regere hvor. Det er op til de enkelte staters befolkninger. Helt på samme måde, som grønlænderne bestemmer, hvem der skal bestemme over Grønland.

Længere er den ikke.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Hvem må få julehjælp?

Danskerne findes i mange modeller

Hvem har ret til julehjælp og på hvilke betingelser?

Debatten blusser op hvert år, og hvert år afslører den noget ubehageligt om os selv. Når fattigdom møder religion, og næstekærlighed møder forargelse, stiger blodtrykket hurtigere end forståelsen. Denne artikel handler ikke kun om julehjælp, men om hvilket samfund vi ønsker at være: et, hvor hjælpen gives ud fra behov – eller ud fra etnicitet? Med afsæt i en aktuel kommentar, civilsamfundets rolle og en gammel højskolesang stilles det enkle, men svære, spørgsmål: Er vi et folk, når det virkelig gælder?

Hvem må få julehjælp?

Det er ingen ny debat. Faktisk slår også den alle rekorder igen i år:

  • Må muslimer søge om – og modtage – julehjælp?
  • Skal man være frikadellespisende dansker for at være berettiget til at modtage julehjælp fra fx Røde Kors?

Finn Wiedemann skriver i POV den 19. december i år:

Ansøgninger om julehjælp slår igen rekord. Hjælpen til fattige og udsatte er i stadig højere grad blevet overladt til civilsamfundsorganisationer.

Og nogle af disse ansøgninger er altså fra muslimer, og det får nogles diastoliske blodtryk op over de 90 (og det er for højt – jeg skriver af erfaring). Måske er der også nogle jøder blandt de ansøgere, der ikke kan få enderne til at nå sammen? Og måske en sikh og en hindu?

Jeg kendte engang en temmelig klog præst, der sagde: “Vi hjælper, fordi vi er kristne”. Selv tilføjede jeg: “Og det kaldes næstekærlighed”.

Jeg saksede et par kommentarer fra Røde Kors’ side på det asociale medie Facebook, og jeg lover, at det ikke er de værste, for dem sorterede jeg fra:

  • “Lad os endelig give julehjælp til dem, der ser os døde på grund af vores religion.”
  • “Og derfor får i ikke så meget som én krone herfra! I kan stoppe jeres lortebiks skråt op!”
  • “Problemet ville være løst, hvis folk ikke søgte op til ti steder. Og får alle steder”

Hvordan kan indholdet af menneskers hjerner være så grimt? Mangler de selv noget – fx dannelse?

Har pengene det bedst i borgernes lommer?

Inspireret af kommentaren i POV: det borgerlige parnas har i årevis tudet vores ører fulde med, at “Pengene har det bedst i borgernes lommer”, og derfor har flere behov for julehjælpen, og uddelingen af almisser til lemmerne er endt med at være en civilsamfundsopgave. Ingen har rigtig løftet arven efter Tine Bryld, Hanne Reintoft eller lægen Tage Voss, som var mennesker, der, qua deres virke, kom i første parket til fattigdommen.

Skal alle børn – uanset etnicitet – kunne komme i skole igen i januar og sige, at de har fejret jul og fået gaver? Jeg mener, at svaret er “Ja”, men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skrev allerede i november 2024, at 49.500 børn vokser op i fattigdom. Og der er ikke kommet færre til siden. Dem kan jeg nu godt unde en julekurv m.v. Og om nogen bytter flæskestegen til noget andet, generer mig ikke.

Uden civilsamfundene er der ingen jul eller gaver til dem. Jeg kan godt selv huske, hvordan det var at sige “Nej, jeg ønsker mig ikke noget”, når jeg fornemmede, at familiens økonomi ikke rakte.

Danskerne findes (heldigvis) i mange modeller

Jeg har været meget på højskole – bare ugekurser som voksen – og der lærer man meget skøn musik og sang. Jeg elsker Ebbe Kløvedal Reichs “Danskerne findes i mange modeller” fra 1994.

Teksten har du her, hvis du nu ikke allerede skulle kende den eller bare gerne vil have den genopfrisket.

Vers 1
Danskerne findes i mange modeller
og stadig kommer der nye til.
Er vi et folk, når det virkelig gælder?
Og hvem kan bestemme, hvad folket
vil?
Lad os tale om det frit,
lære hvor vi står,
blive tvivl og kulde kvit,
skabe gyldenår.

Ca. 1,6 mio. danskere mener, at muslimer skal sendes ud af Danmark. Ca. 1,5 mio vil forbyde islam. Tallene stammer fra en ny undersøgelse offentliggjort i Weekendavisen i den forløbne uge.

Fremmedhadet blomstrer, højrefløjens fremmarch er bekymrende, antisemitismen er grimmere end nogensinde før. Man kan med rette spørge, om vi er et folk, når det virkelig gælder?

Sangen indgyder trods alt håb for en bedre fremtid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i /af

Lokalpolitiske farcer gør, at jeg ikke længere stemmer personligt

Efter kommunal- og regionsrådsvalget

Lokalpolitiske farcer gør, at jeg ikke længere stemmer personligt

Jeg har siddet ved TV Aviserne siden valget den 18. november og grinet, grædt og græmmet mig. Efterspillet efter stemmeafgivelsen har været uskønt.

Jeg har altid stemt og anset det som en borgerpligt at stemme, når jeg hvert fjerde år endelig bliver spurgt.

Det gør jeg fortsat, men jeg stemmer næppe personligt næste gang, for man ved ikke, hvor personen befinder sig på det politiske spektrum i morgen. Min stemme vil blive placeret på en liste, for en sådan kan næppe ændres henover natten og frem til det første møde i det nye byråd. Men man kan selvfølgelig aldrig vide …

Efter kommunal- og regionsrådsvalget i 2025 synes alt at kunne ske. Farcen i Middelfart er vel den største, men også i Odsherred er alle boldene i dag den 25. november igen kastet op i luften.

Da vælgerne i Middelfart gik i seng, var Ulla Sørensen socialdemokrat; da de stod op, var hun medlem af Venstre.

Nu er mit parti – Enhedslisten – godt nok ret stabilt, og de er heldigvis ikke rodet ind i nogen af farcerne. På det landspolitiske plan har de derudover den politik, at de ikke tager imod partihoppere. Om det også gælder lokalt, ved jeg ikke, men jeg tror det. Jeg kan godt lide princippet, for jeg synes, det er er at vise vælgerne respekt.

Til forsvar for det, der foregår

Man går ind i politik, og lægger et enormt arbejde i det, fordi man tror på sine idéer, og fordi man vil forsøge at gøre sin indflydelse mest muligt gældende. Det kan jeg godt forstå, og til en vis grad har jeg også respekt for, at man selvfølgelig går efter at gøre sin indflydelse gældende alle de steder, man ser en mulighed for det. Pokker da stå i at ofre al sin fritid og sin nattesøvn, hvis man ikke fik indflydelse. Sådan kan SF pludselig arbejde sammen med DF eller noget andet absurd. Begge vil have indflydelse. Jeg forstår det godt. Det er da legitimt.

Der mangler bare respekt for vælgerne. Og det er undergravende for demokratiet, men fremmende for politikerleden.

Jeg er københavner og kommer ikke udenom Pernille Rosenkrantz-Theil

Jeg så et 14 minutter langt interview med Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun havde trukket sig fra al politik. Interviewet var lavet af Christine Cordsen, som jeg vældig godt kan lide.

Bortset fra de 15 gange hun sagde “fair and square”, synes jeg, hun gjorde det godt og argumenterede sobert for sin beslutning. Hun har min respekt for beslutningen, der må have været svær, når hun har beskæftiget sig med politik i 30 år. Det er jo hele hendes voksenliv, når hun kun er 50. Så trækker man sig ikke uden at have tænkt sig grundigt om først. Det svarer nærmest til, at jeg fralagde mig min identitet som slægtsforsker. Sikke et tomrum der ville opstå.

Hendes hovedargument var, at hun troede på nogle ting og havde kæmpet for dem, men københavnerne ville noget andet. Det er i modsætning til alle rævekagerne respekt for vælgerne. Selvfølgelig er der problemet med de 10.000, der har stemt personligt på hende. Men 10.000 stemmer er altså kun 0,01 pct. af den københavnske vælgermasse.

Christine Cordsen var superskarp, da Pernille Rosenkrantz-Theil sagde “valgkampen har jo handlet meget om mig” Christine Cordsen spurgte nærmest “Jamen har du ikke selv lagt op til det?”. Pernille Rosenkrantz-Theil svarede bekræftende.

Der har så været nogle, der sagde “Mette Frederiksen har fyret hende”. Jeg spurgte, hvad de byggede det på, og hvad deres kilder til det var? Som sædvanligt fik jeg intet svar. Det kan være de har ret, men jeg orker ikke udokumenterede rygter og konspirationsteorier.

Jeg foretrækker et “embedsmandsvælde”

Efter min opfattelse er den rigtige lokale løsning et “embedsmandsvælde”, hvor kommunerne styres af åremålsansatte embedsfolk, der forvalter et regelsæt sammensat på Christiansborg. På den måde er det demokratiske islæt sikret. Opfører de sig ikke ordentligt eller tiltager de sig kompetencer, der ikke følger af ansættelsesforholdet, må ansættelsesforholdet bringes til ophør. Længere er den ikke.

Det er ikke den kønneste løsning, men den er i hvert fald kønnere end det, vi ser lige nu. Borgerne vil have en langt større grad af gennemsigtighed i forvaltningen af deres kommune.

Jeg er fuldkommen klar over, at ingen vil være enige med mig, og at nu får jeg tæv på min egen hjemmeside.

Men det er altså min holdning, og jeg synes, det er værd at afprøve. Jeg er helt klart over, at det vil være enormt vanskeligt for landspolitikerne at have en kvalificeret holdning til cykelstier, svømmehaller og fx fjernvarmeværket i Odsherred. Men det må man kunne finde en praktisk løsning på. Spørg borgerne i Odsherred (jeg kender en af dem), om de er tilfredse med, at fjernvarmen i den nuværende model er steget med faktor tre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i /af

Jeg er bekymret for samfundet om 20 – 30 år

Hvad laver de i folkeskolen?

Jeg er bekymret for samfundet om 20 – 30 år

Rane Willerslev i bladet “Folkeskolen” fra den 14. august 2024:

Tag konsekvensen af, at vi har fået lommeregner og stavekontrol og giv pladsen til kreative fag

Jeg er helt uenig, og jeg mener, han tager fejl.

Der er fortsat behov for at kunne regne og skrive, for ellers kan man ikke gennemskue, hver gang ChatGPT tager fejl, hvad det kan blive i supermarkedet, eller at stavekontrollen i iOS ikke leverer alternativer.

Fra regeringshold er dannelse og uddannelse dog ikke længere noget, man prioriterer. Det er som om, at det skal vi slet ikke bruge mere.

  • Jeg er storforbruger af ChatGPT, der er et dejligt værktøj, men den tager ofte fejl; man skal være på mærkerne
  • Når jeg kommer til kassen i supermarkedet, er jeg sjældent i tvivl om, hvad det ca. vil blive, for jeg lægger løseligt sammen i hovedet. Jeg har jo hverken Excel eller en lommeregner med mig. Jeg skal kunne regne
  • Stavekontrollen i iOS er ikke ret god og når ikke Word til sokkeholderne. Den sætter røde streger under ord, den tror er forkerte, men den leverer ikke et alternativ/en rettelse. Jeg skal kunne stave

Den længere skoledag

Børnene er meget længere i skole, end da jeg i urtiden gik i skole, men hvad bruges de mange timer til? Af de asociale medier fremgår tydeligt, at det ikke er at lære at skrive. Jeg synes, det er synd for børnene, at man fratager dem tid, hvor de kunne have leget.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har en chefanalytiker ved navn Troels Lund Jensen. Han udgav i maj 2025 en analyse af dumpeprocenterne i dansk og matematik.

Analysens uhyggelige hovedkonklusioner er blandt andet:

  • Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 pct. af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 pct.
  • Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 pct. af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 pct. af eleverne ikke både dansk og matematik.

Der er altså en tydelig social slagside. Hvis man dumper i både dansk og matematik, vil man få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man fastholdes i arbejderklassen eller i at stå uden for arbejdsmarkedet. Social opstigning er en by i Rusland.

Hvordan vil samfundet se ud om bare 20 – 30 år, hvis tendensen fortsætter?

De nationale og andre tests

Når man tydeligvis ikke lærer at læse og regne i al den tid, man er i skolen, hvad er det så, de meget udskældte nationale tests tester for?

Er det evnen til at tegne, strikke, bage kanelsnegle eller at forme noget i ler, som kun få kan gøre til en næringsvej?

Om læreprocesser og det manglende valg

Min ven i Jylland har en nevø, der går i gymnasiet. Nevøen er fra et ressourcestærkt hjem. Han afleverede en stil men fik den aldrig tilbage i rettet tilstand. Han spurgte læreren, hvordan han kunne vide, hvad han skulle forbedre, når han ingen feedback fik. Det fik han heller ikke svar på.

Vi er nødt til at lære børn og unge om læreprocesser. Hvis vi ikke gør det, forbliver de på det niveau, hvor de allerede befinder sig; sådan fastholder man arbejderklassens børn i arbejderklassen, som jeg altså ikke har det mindste i mod!

Problemet er, at børnene og de unge intet valg får. Vil de være smede eller jurister? Der er ikke noget galt med nogen af delene, men har man ikke bestået folkeskolens afgangsprøve, er det svært at komme på universitetet.

Det kan godt være, staveord var kedelige, men de var effektive, for man trænede gang på gang de svære ord, og pludselig var de tilføjet vokabulariet på korrekt vis.

Jeg gennemgår p.t. min slægtsdatabase, hvor jeg i 2007 gang på gang skrev “ulæseligt” om indførsler i kirkebogen. Nu kan jeg læse det meste, for jeg har øvet og øvet, og det gør jeg stadig. Jeg bliver til stadighed lidt bedre til at læse gotisk. Det svarer helt til staveordene.

Hvorfor fratager vi børn og unge glæden ved læring og det at blive bedre til et eller andet?

Da jeg kun lige kravlede over dumpegrænsen

Selv skulle jeg fx lære at studere. Efter 1. årsprøve kravlede jeg kun lige over dumpegrænsen med 6 og 7 i person- familie og arveret samt økonomi. Jeg havde ganske enkelt ikke lært at studere på et universitet.

Da det gik op for mig, spurgte jeg manuduktører og professorer, hvad jeg ikke havde indset, for det var jo ikke fordi, jeg ikke læste eller brugte tid, men jeg gjorde det ganske enkelt forkert. Jeg troede, jeg skulle lære alle reglerne udenad. Det var på ingen måde meningen. Jeg skulle lære juridisk metode. Endelig gik det op for mig, og jeg fik en pæn embedseksamen.

Det er kun nullermænd, der kommer af sig selv. Resten kræver hårdt arbejde og øvelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.