Indlæg

/3 Kommentarer/i /af

Lokalpolitiske farcer gør, at jeg ikke længere stemmer personligt

Efter kommunal- og regionsrådsvalget

Lokalpolitiske farcer gør, at jeg ikke længere stemmer personligt

Jeg har siddet ved TV Aviserne siden valget den 18. november og grinet, grædt og græmmet mig. Efterspillet efter stemmeafgivelsen har været uskønt.

Jeg har altid stemt og anset det som en borgerpligt at stemme, når jeg hvert fjerde år endelig bliver spurgt.

Det gør jeg fortsat, men jeg stemmer næppe personligt næste gang, for man ved ikke, hvor personen befinder sig på det politiske spektrum i morgen. Min stemme vil blive placeret på en liste, for en sådan kan næppe ændres henover natten og frem til det første møde i det nye byråd. Men man kan selvfølgelig aldrig vide …

Efter kommunal- og regionsrådsvalget i 2025 synes alt at kunne ske. Farcen i Middelfart er vel den største, men også i Odsherred er alle boldene i dag den 25. november igen kastet op i luften.

Da vælgerne i Middelfart gik i seng, var Ulla Sørensen socialdemokrat; da de stod op, var hun medlem af Venstre.

Nu er mit parti – Enhedslisten – godt nok ret stabilt, og de er heldigvis ikke rodet ind i nogen af farcerne. På det landspolitiske plan har de derudover den politik, at de ikke tager imod partihoppere. Om det også gælder lokalt, ved jeg ikke, men jeg tror det. Jeg kan godt lide princippet, for jeg synes, det er er at vise vælgerne respekt.

Til forsvar for det, der foregår

Man går ind i politik, og lægger et enormt arbejde i det, fordi man tror på sine idéer, og fordi man vil forsøge at gøre sin indflydelse mest muligt gældende. Det kan jeg godt forstå, og til en vis grad har jeg også respekt for, at man selvfølgelig går efter at gøre sin indflydelse gældende alle de steder, man ser en mulighed for det. Pokker da stå i at ofre al sin fritid og sin nattesøvn, hvis man ikke fik indflydelse. Sådan kan SF pludselig arbejde sammen med DF eller noget andet absurd. Begge vil have indflydelse. Jeg forstår det godt. Det er da legitimt.

Der mangler bare respekt for vælgerne. Og det er undergravende for demokratiet, men fremmende for politikerleden.

Jeg er københavner og kommer ikke udenom Pernille Rosenkrantz-Theil

Jeg så et 14 minutter langt interview med Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun havde trukket sig fra al politik. Interviewet var lavet af Christine Cordsen, som jeg vældig godt kan lide.

Bortset fra de 15 gange hun sagde “fair and square”, synes jeg, hun gjorde det godt og argumenterede sobert for sin beslutning. Hun har min respekt for beslutningen, der må have været svær, når hun har beskæftiget sig med politik i 30 år. Det er jo hele hendes voksenliv, når hun kun er 50. Så trækker man sig ikke uden at have tænkt sig grundigt om først. Det svarer nærmest til, at jeg fralagde mig min identitet som slægtsforsker. Sikke et tomrum der ville opstå.

Hendes hovedargument var, at hun troede på nogle ting og havde kæmpet for dem, men københavnerne ville noget andet. Det er i modsætning til alle rævekagerne respekt for vælgerne. Selvfølgelig er der problemet med de 10.000, der har stemt personligt på hende. Men 10.000 stemmer er altså kun 0,01 pct. af den københavnske vælgermasse.

Christine Cordsen var superskarp, da Pernille Rosenkrantz-Theil sagde “valgkampen har jo handlet meget om mig” Christine Cordsen spurgte nærmest “Jamen har du ikke selv lagt op til det?”. Pernille Rosenkrantz-Theil svarede bekræftende.

Der har så været nogle, der sagde “Mette Frederiksen har fyret hende”. Jeg spurgte, hvad de byggede det på, og hvad deres kilder til det var? Som sædvanligt fik jeg intet svar. Det kan være de har ret, men jeg orker ikke udokumenterede rygter og konspirationsteorier.

Jeg foretrækker et “embedsmandsvælde”

Efter min opfattelse er den rigtige lokale løsning et “embedsmandsvælde”, hvor kommunerne styres af åremålsansatte embedsfolk, der forvalter et regelsæt sammensat på Christiansborg. På den måde er det demokratiske islæt sikret. Opfører de sig ikke ordentligt eller tiltager de sig kompetencer, der ikke følger af ansættelsesforholdet, må ansættelsesforholdet bringes til ophør. Længere er den ikke.

Det er ikke den kønneste løsning, men den er i hvert fald kønnere end det, vi ser lige nu. Borgerne vil have en langt større grad af gennemsigtighed i forvaltningen af deres kommune.

Jeg er fuldkommen klar over, at ingen vil være enige med mig, og at nu får jeg tæv på min egen hjemmeside.

Men det er altså min holdning, og jeg synes, det er værd at afprøve. Jeg er helt klart over, at det vil være enormt vanskeligt for landspolitikerne at have en kvalificeret holdning til cykelstier, svømmehaller og fx fjernvarmeværket i Odsherred. Men det må man kunne finde en praktisk løsning på. Spørg borgerne i Odsherred (jeg kender en af dem), om de er tilfredse med, at fjernvarmen i den nuværende model er steget med faktor tre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i /af

Jeg er bekymret for samfundet om 20 – 30 år

Hvad laver de i folkeskolen?

Jeg er bekymret for samfundet om 20 – 30 år

Rane Willerslev i bladet “Folkeskolen” fra den 14. august 2024:

Tag konsekvensen af, at vi har fået lommeregner og stavekontrol og giv pladsen til kreative fag

Jeg er helt uenig, og jeg mener, han tager fejl.

Der er fortsat behov for at kunne regne og skrive, for ellers kan man ikke gennemskue, hver gang ChatGPT tager fejl, hvad det kan blive i supermarkedet, eller at stavekontrollen i iOS ikke leverer alternativer.

Fra regeringshold er dannelse og uddannelse dog ikke længere noget, man prioriterer. Det er som om, at det skal vi slet ikke bruge mere.

  • Jeg er storforbruger af ChatGPT, der er et dejligt værktøj, men den tager ofte fejl; man skal være på mærkerne
  • Når jeg kommer til kassen i supermarkedet, er jeg sjældent i tvivl om, hvad det ca. vil blive, for jeg lægger løseligt sammen i hovedet. Jeg har jo hverken Excel eller en lommeregner med mig. Jeg skal kunne regne
  • Stavekontrollen i iOS er ikke ret god og når ikke Word til sokkeholderne. Den sætter røde streger under ord, den tror er forkerte, men den leverer ikke et alternativ/en rettelse. Jeg skal kunne stave

Den længere skoledag

Børnene er meget længere i skole, end da jeg i urtiden gik i skole, men hvad bruges de mange timer til? Af de asociale medier fremgår tydeligt, at det ikke er at lære at skrive. Jeg synes, det er synd for børnene, at man fratager dem tid, hvor de kunne have leget.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har en chefanalytiker ved navn Troels Lund Jensen. Han udgav i maj 2025 en analyse af dumpeprocenterne i dansk og matematik.

Analysens uhyggelige hovedkonklusioner er blandt andet:

  • Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 pct. af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 pct.
  • Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 pct. af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 pct. af eleverne ikke både dansk og matematik.

Der er altså en tydelig social slagside. Hvis man dumper i både dansk og matematik, vil man få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man fastholdes i arbejderklassen eller i at stå uden for arbejdsmarkedet. Social opstigning er en by i Rusland.

Hvordan vil samfundet se ud om bare 20 – 30 år, hvis tendensen fortsætter?

De nationale og andre tests

Når man tydeligvis ikke lærer at læse og regne i al den tid, man er i skolen, hvad er det så, de meget udskældte nationale tests tester for?

Er det evnen til at tegne, strikke, bage kanelsnegle eller at forme noget i ler, som kun få kan gøre til en næringsvej?

Om læreprocesser og det manglende valg

Min ven i Jylland har en nevø, der går i gymnasiet. Nevøen er fra et ressourcestærkt hjem. Han afleverede en stil men fik den aldrig tilbage i rettet tilstand. Han spurgte læreren, hvordan han kunne vide, hvad han skulle forbedre, når han ingen feedback fik. Det fik han heller ikke svar på.

Vi er nødt til at lære børn og unge om læreprocesser. Hvis vi ikke gør det, forbliver de på det niveau, hvor de allerede befinder sig; sådan fastholder man arbejderklassens børn i arbejderklassen, som jeg altså ikke har det mindste i mod!

Problemet er, at børnene og de unge intet valg får. Vil de være smede eller jurister? Der er ikke noget galt med nogen af delene, men har man ikke bestået folkeskolens afgangsprøve, er det svært at komme på universitetet.

Det kan godt være, staveord var kedelige, men de var effektive, for man trænede gang på gang de svære ord, og pludselig var de tilføjet vokabulariet på korrekt vis.

Jeg gennemgår p.t. min slægtsdatabase, hvor jeg i 2007 gang på gang skrev “ulæseligt” om indførsler i kirkebogen. Nu kan jeg læse det meste, for jeg har øvet og øvet, og det gør jeg stadig. Jeg bliver til stadighed lidt bedre til at læse gotisk. Det svarer helt til staveordene.

Hvorfor fratager vi børn og unge glæden ved læring og det at blive bedre til et eller andet?

Da jeg kun lige kravlede over dumpegrænsen

Selv skulle jeg fx lære at studere. Efter 1. årsprøve kravlede jeg kun lige over dumpegrænsen med 6 og 7 i person- familie og arveret samt økonomi. Jeg havde ganske enkelt ikke lært at studere på et universitet.

Da det gik op for mig, spurgte jeg manuduktører og professorer, hvad jeg ikke havde indset, for det var jo ikke fordi, jeg ikke læste eller brugte tid, men jeg gjorde det ganske enkelt forkert. Jeg troede, jeg skulle lære alle reglerne udenad. Det var på ingen måde meningen. Jeg skulle lære juridisk metode. Endelig gik det op for mig, og jeg fik en pæn embedseksamen.

Det er kun nullermænd, der kommer af sig selv. Resten kræver hårdt arbejde og øvelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i /af

Det er en borgerpligt at stemme

Valg til kommunalbestyrelser og regionsråd

Det er en borgerpligt at stemme

I dag er der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, så du skal ned at stemme, uanset at du måske skal kravle til valglokalet. Og uanset om du er brun, hvid, blå eller rød. Det er din eneste chance i denne fireårige periode. Hvis du mener noget om noget, og det gør du vel, skal du ned at sætte dit kryds. Det er en borgerpligt at stemme!

Jeg har altid stemt både til valg til Folketinget og til de lokale valg. Jeg kan godt lide stemningen i valglokalet. Den er lidt andægtig og samtidig glad. Det er på en måde en festdag for demokratiet. Prøv at tænke på hvor mange steder i verden, der ikke afholdes demokratiske valg, og hvis der afholdes valg, er der mange steder, hvor kvinder ikke kan deltage.

Måske skyldes glæden en lettelse over, at valgkampen er ovre, så vi kan få de fjollede fotos taget ned af lygtepælene og lige ud for mine vinduer i stuen, selvom jeg bor på 1. sal. Jeg synes, de er spild af ressourcer, men engang læste jeg en undersøgelse, der viste, at “Valgplakater virker”. Jeg vil dog påstå, at de ikke virker på mig, men det kan jeg selvfølgelig ikke vide.

Jeg glæder mig til at tænde for DR1 kl 16:30, der i studiet har nogle af de bedste – blandt andet Jens Ringberg og Stéphanie Surrugue, som jeg godt kan lide.

Boligsituationen i Københavnsområdet har været en del af valgkampen

Jeg bor i hovedstadsområdet på Vestegnen og altså ikke i Københavns Kommune, men det har alligevel været interessant at følge valgkampen mellem de tre kvinder der. Et af emnerne har været boligmanglen/-situationen her. Den er medvirkende til placeringen af mit kryds.

Boligsituationen er fuldkommen forrykt i Storkøbenhavn. Lad mig komme med et eksempel:

Jeg bor til leje, for når man er single, er det svært at spare op i mursten. Da jeg var ung, var lønnen ikke så høj, studiegælden skulle betales, og jeg foretrak at rejse, for de bedste penge, jeg gav ud, var dem jeg brugte på flybilletter til fjerne egne.

Da jeg i 1990 var færdig med at læse og flyttede fra kollegiet, flyttede jeg til en lille lejlighed i Vanløse på 53 m². Jeg havde ikke råd til andet, for jeg var arbejdsløs de første seks måneder; det var helt almindeligt dengang. Ejendommen var bygget i 1935 og ejet af min pensionskasse.

Der boede jeg i 17 år, og det var jeg glad for. Alligevel ville jeg gerne til en bedre lejlighed i et lidt nyere byggeri fra 1950’erne, for de 20 m² ekstra lokkede, og jeg var så træt af, at der var enormt lydt. Ergo flyttede jeg til en anden af pensionskassens lejligheder i 2007. Der var nyt køkken og bad, og det var skønt.

Jeg elsker min lejlighed og flytter ikke, før det er til den etværelses med låg.

Realiteten er også, at jeg ikke kan flytte. Jeg er stavnsbundet til min lejlighed, for jeg vil aldrig nogensinde kunne betale en anden bolig i Københavnsområdet, hvor jeg har boet i 45 år, så det er heldigt, at jeg elsker at være, hvor jeg er. Min lejlighed er ikke længere ejet af min pensionskasse. Ejendommen er flere gange solgt til diverse boligspekulanter. Det betyder blandt andet, at mine unge naboer betaler dobbelt så meget som mig for færre m². Det har de næsten ikke råd til, for de har ganske “almindelige jobs”. Han er brolægger, og hun har en bachelor.

Der findes regler, der bestemmer, hvor meget min leje må stige pr. år. Det er vist noget med fire pct. Så jeg kan heldigvis blive boende, også når jeg om seks år bliver folkepensionist, og min indtægt reduceres en hel del.

Ergo: det københavnske boligmarked er fuldkommen Anders And. Og ingen unge har råd til at bo her, og de, der skal læse på Københavns Universitet eller RUC, kan ikke finde et kollegieværelse.

Line Barfod (Ø) siger, at den rigtige løsning er et huslejeloft. Det er jeg enig i. Det kan ikke være rigtigt, at vores hovedstad skal være for de gamle “boomere” og skyggehoteller i form af airbnb. Så mit kryds ender hos Ø i solidaritet med dem, der bor i Købehavns Kommune. Socialdemokraterne har siddet længe nok på overborgmesterposten.

God valgdag!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Problemet er ikke Dansk Folkeparti. Vælgerne vil “remigration”

Det radikaliserede højre

Problemet er ikke Dansk Folkeparti. Vælgerne vil “remigration”

Topbilledet stammer fra Yadvashem, der er et museum i Jerusalem, hvor man kan mindes Holocaust. Jeg har selv været der, og togvognen på vej ud over kanten gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Er vi også selv på vej ud over kanten?

Problemet er befolkningen, folkestemningen og de vælgere, der stemmer på det yderligtgående parti. Alle politikere vil gerne have magt, og de vil gerne gøre deres indflydelse gældende alle steder, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. Det er derfor, de besluttede at gå ind i politik. Og det kan man jo godt forstå, uanset hvilken fløj man selv befinder sig på.

Så når Dansk Folkeparti opstiller en plan for “remigration” (det fine ord lyder også bedre end tvangsforflytning), så skyldes det ene og alene, at de ved, at det vil afføde en masse stemmer. Man kan sige, at de har loddet “stemningen”.

Slå man “remigration” op i en ordbog, betyder det “massedeportation af ikke-hvide europæere og deres efterkommere”. Nogle af disse mennesker skal til “nærområderne”, som ligger behageligt langt væk.

I sidste uge kunne man læse lidt mere om Dansk Folkepartis plan i dagbladet Politiken. Det viser jeg til højre. Jeg har forgæves forsøgt at finde yderlige materiale om remigrationen på partiets egen hjemmeside, men jeg har ikke kunnet finde noget. Der var også tilstrækkeligt mange andre vederstyggeligheder til, at jeg skyndte mig væk igen. Og måske har de i deres iver bare ikke haft tid til at opdatere hjemmesiden, nu hvor de har så meget vind i sejlene?

De asociale medier

Jeg er for længst holdt op med at deltage i “debatter” om politik på asociale medier, for det foregår typisk på et niveau, hvor jeg hverken kan eller vil være med.

Da jeg stadig deltog, spurgte jeg ofte “Hvad er din kilde?” eller “Hvad bygger du det på?”, når folk slyngede påstand efter påstand ud. Ikke sjældent var svaret “Jeg behøver ingen kilder, jeg ved det bare”. Det er problematisk, at der føres holdninger til torvs på basis af “jeg ved det bare”, for så er det fx, man kan forledes til at tro, at alle muslimer enten er voldsparate eller på førtidspension.

Det er også længe siden, jeg holdt op med at debattere med eller være “venner” med folk på Facebook, hvis de viser dannebrog som en del af deres profilbillede. Jeg har bestemt ikke noget imod vores flag, det er rigtig pænt, men jeg har meget imod dem, der misbruger det til egne formål. Gid vi havde regler mod det. Måske kan Rasmus Stoklund (også) gøre noget ved det?

At bo på Vestegnen

Jeg bor på Vestegnen (det betyder vest for Rådhuspladsen) i Hvidovre, og det er jeg glad for. Hvidovre er sådan lidt ad modum en landsby midt i alt det store.

Jeg har boet her i 17 år, og jeg har aldrig nogensinde oplevet mine medborgere som et problem! Vi har mange mennesker, der bruger tørklæde. Min frisør er fra Syrien, og min tandlæge er vist fra Irak, i hvert fald er han lidt brunlig i det. Så længe de passer henholdsvis mit hår og mine tænder, har jeg svært ved at se det som et problem, at de måske beder til Allah fem gange om dagen. Jeg ved dog ikke, hvordan de skule få tid til det, når de også skal passe deres forretninger.

Europas sorte fortid

Da jeg kortvarigt besøgte Dansk Folkepartis hjemmeside, da jeg læste indlægget i Politiken, når jeg hører DF i Folketinget, Jyllands-Demokraternes formand, Mikkel Bjørns, Rasmus Stoklunds og Mette Frederiksens hadtaler mod muslimer, så bliver jeg så bange.

Nu har det lige været “Krystalnat”, hvor vi andægtigt mindedes en aften og nat i Tyskland for 87 år siden, og måske sagde eller tænkte vi “Nie wieder”?

Hvis ovennævnte partier og personager får mere magt, end de allerede har, så kan det være, at der rent faktisk kommer et “wieder Mahl” lige her i vores land. Er det virkelig det, vi vil? Er det det, Dansk Folkeparti m.fl.s proselytter vil? Det håber jeg ikke.

Min sorte fortid: Glistrup som statsminister og dødsstraf

Det er vist ingen hemmelighed, at der, hvor jeg voksede op efter min fars død, ønskede man Glistrup som statsminister, genindførelse af dødsstraf (dvs. en tilbagevenden til før 1866 …). Man mente, at mennesker uden arbejde var samfundsnassere og mere i den dur. Der var mere, men jeg har heldigvis glemt resten.

Det har givet mig et godt indblik i, hvorfor folk bliver radikaliserede. Det skyldes oftest,

  • at de selv mødes af et pres, de ikke kan honorere,
  • at de er marginaliserede,
  • at de mangler relationer,
  • at de er dårligt uddannede (min “mors” ægtefælle var dog skolelærer, men det hjalp ikke) osv.

Det er problemet med højrefløjens vælgere, og det er det, vi bliver nødt til at sætte ind over for. Og det haster.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.