Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Plus moms eller “momsrabat”

Forbrugerøkonomi

Plus moms eller “momsrabat”

Momsrabat lyder tillokkende – næsten som et tilbudsskilt. Men når regnestykket gøres op, er gevinsten for den enkelte minimal, mens regningen til staten er monumental. Spørgsmålet er ikke, om vi kan fjerne momsen på udvalgte varer – men om det overhovedet giver mening.

I mit elskede “Genstart” på DR Lyd ligger podcastepisoden “Plus moms” fra den 19. december 2025. Anna Ingrisch og Ann Lehmann, forbrugerøkonom hos AL Sydbank, taler om det, alle de andre også taler om: stigende priser, så nu må vi skynde os at sænke momsen – skal vi sige, at det bare skal være på fødevarer? Eller kun på frugt og grønt? Måske kun på økologisk frugt og grønt?

Eller måske kun på “sunde fødevarer”? En strøtanke: Er Pringles og Blommer i madeira egl. sunde, når der er brugt grønt (kartofler) og frugt (blommer) i fremstillingsprocessen?

Ann Lehmann har været forbrugerøkonom i mere end 20 år. Det betyder blandt andet, at hun omsætter nationaløkonomi til hverdagsdansk for os forbrugere, og at hun ved, hvad hun taler om.

Alle partier på det politiske spektrum har en holdning til det med momsen. Der er stemmer i det, fordi det er så nemt at forstå, og fordi man ikke behøver at tænke selv. Det er helt som det med fødevarechecken, der passende kan sendes ud sammen med valgkortet (lyt selv til podcasten “Magten”), selvom ingen moderne mennesker ved, hvad en check er.

Afskaffelse af enhedsmomsen?

Vi forbrugere kan godt lide noget med “rabat”, så hvis vi nu går over til at kalde det “momsrabat” i stedet for “differentierede fødevarepriser”, er vi et stykke af vejen?

Vi har ellers haft enhedsmoms her i landet siden 1967. Enhedsmoms betyder, at uanset om vi køber mælk, cykler, smør, gummistøvler, grillkul eller toiletpapir, er momssatsen den samme: 25 pct.

Skal vi feje ca. 59 års erfaringer med enhedsmoms af bordet med et snuptag? Både danske og internationale økonomer advarer Danmark mod at gå ned ad den vej. Provenuet af momsen i statskassen er samlet set lige omkring 13 mia. kr. årligt, og det kan mærkes, for det er vanvittigt mange penge, og hvor skal de ellers komme fra? Hvem skal nu betale?

Jeg ved godt, hvad jeg mener om den sag. Jeg er enig med den faktabaserede Ann Lehmann. Jeg stopper bare op et øjeblik og spørger ud i luften uden at have taget stilling til noget som helst:

“Hvordan kan det være, det er teknisk for bøvlet at fjerne momsen på en varegruppe – fx fødevarer – når kulturministeren for ikke så længe siden meddelte, at fra den 1. juli 2026 vil der ikke længere være moms på en anden varegruppe – fysiske bøger – i Danmark. Kort sagt: hvorfor kan man fjerne bogmomsen men ikke fødevaremomsen?” Det forstår jeg ikke.

Momsrabatten betyder intet

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

De gamle IT-systemer kan ikke følge med

Statens IT består i vidt omfang af gamle håndholdte systemer, der ikke kan ikke følge med mere. Det forstår folk ikke. Når det er sådan, skyldes det, at man for alt i verden ikke må bruge offentlige ressourcer på at forny statslige IT-systemer …

“Pengene har det bedst i borgernes lommer” og lignende klagesange bryder hurtigt frem.

Regeringen vil undersøge, hvad det vil koste at modernisere systemerne, så de kan håndtere momsrabatter. Undersøgelsen vil tage ca. tre år. Det er jeg glad for. Man skal da selvfølgelig undersøge tingene, før man hjernedødt implementerer dem. Jeg har selv været i Statens IT, hvor jeg implementerede rejseafregningssystemet “RejsUd”. Det lyder nemt, men det var det ikke. I vidt omfang var det en temmelig håndholdt proces, og det er der mange statslige processer, der er.

Momsrabatter vil fordre nye systemer hos både Skat og revisoren – faktisk hele vejen tilbage til første leverandør. Tænk bare på ejendomsvurderingerne. Det er ikke så nemt, og det forudsætter det, mange nedladende kalder “bureaukrati”. Underforstået “her er nok nogle ydelser, vi sikkert ikke behøver”. Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser, de gerne vil undvære, så bliver der larmende tavst.

Ann Lehmann har selvfølgelig regnet på det, og hun giver forskellige eksempler. Folk taler om, at de køber hakket oksekød til 65 kr. for 400 gr. Momsrabatten (25 pct. reduceres til 15 pct.) sørger for, at kødet i stedet kun koster 59,80 kr. Er der nogen, der løber jublende ud af supermarkedet over at have sparet 5,20 kr? Nej, det er der er selvfølgelig ikke.

Vågn op inden Vagttårnet vælter …

Moderaternes enegang

Regeringspartiet Moderaterne bryder med regeringen og går solo. De foreslår, at al moms på frugt og grønt helt fjernes. Det vil koste statskassen omkring 5,4 mia kr. årligt.

Der er bare lige det lille problem, at vi køber mindre frugt og grønt, end vi selv tror. Vi tror, vi er hammer-sunde, men det er vi ikke. Hvis vi har brugt 1.000 kr. på udelukkende at have fyldt mad og drikkevarer i indkøbskurven, vil vi have sparet 36 kr. ved en nul-moms på frugt og grønt.

Ergo: 36 kr. pr. 1.000 kr er igen en prut i en vante.

Anders And at fjerne afgifter på slik mv.

Det er min personlige opfattelse, at det er fuldkommen tåbeligt at fjerne afgifterne på kaffe, slik og sukker. Hvor skal pengene komme fra? Jeg spiser hverken slik eller sukker, men det bliver da selvfølgelig dejligt, at morgenkaffen bliver lidt billigere, men det er nok ikke noget, der for alvor vil afspejle sig i den månedlige budgetopfølgning.

Det der (ra-)batter er eksempelvis fjernelsen af el-afgiften. Problemet er, at de rige ikke har behov for det. De vil profitere mest af det uden egl. at have behovet.

Checks er bedre end rabatter

I det omfang momsrabatterne overhovedet kan mærkes hos nogen, er der det problem, at de smøres tyndt ud over alle – også alle dem, der slet ikke har behov for rabatterne. Direktørfamilierne i Nordsjælland og Nordjylland har ikke behov for momsrabat. De klarer nemt ikke at spare 5,20 kr. på 400 gr. hakket kød.

Vil man for alvor hjælpe dem, der har sværest ved at få enderne til at nå sammen, og som måned efter måned venter på, at det bliver lønningsdag, er checks eller lignende “direkte indsprøjtninger” vejen frem.

I min barndom var det der, man sagde “Det skal skrives”, og det var ikke særlig fedt, når man stod i den kø, hvor alle vidste, hvem man var og kunne se, hvad der var i kurven.

Det er sikkert enormt indviklet at ramme de rigtige mennesker med de største behov. Lyt bare til den aktuelle debat i forbindelse med fødevarechecken, der udkommer i al hast til maj måned (evt. sammen med valgkortet?). Finansministeriet (FIM) og Regeringen regner med, at det vil koste ca. 4,5 mia. kr. Her har du faktaarket fra FIM.

Jeg er spændt på, om jeg får en fødevarecheck. Det vil selvfølgelig være dejligt, men jeg har ikke rigtig brug for den, selvom jeg ikke har en formue, så jeg tror, jeg sender den videre til nogle med et reelt behov.

Organisationen ‘WeShelter’, som blandt andet H.M. Dronning Mary er protektor for, kan omsætte en fødevarecheck på 2.500 kr. til 64 varme måltider.

Varm mad i lidt mere end to måneder, for det jeg ikke behøver …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Hvordan påvirker Donald Trumps pres den grønlandske befolkning?

Jeg vil have Grønland

Hvordan påvirker Donald Trumps pres den grønlandske befolkning?

Donald Trumps vedvarende pres på Grønland er ikke bare storpolitik og diplomati – det er noget, der mærkes i maven. Et helt folk har levet i et konstant alarmberedskab, mens resten af verden diskuterer strategi og interesser. Hvad gør det ved mennesker at være genstand for andres begær?

Jeg fandt podcasten “Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis”, der er bestyret af Martin Breum, og jeg hørte den nyeste episode “Hvordan påvirker Donald Trumps pres den grønlandske befolkning?”. Gæsten var en ressourcestærk kvinde, der tidligere har været finansminister, og nu sidder i toppen af noget med erhvervslivet.

Episoden, der er optaget før Trump i Davos sagde, at han ikke ville tage Grønland med magt eller “Boots on the ground”, var fascinerende, fordi et menneske fortæller om sine følelser gennem det seneste år. Hvad tænkte hun, da Vance landede med det kæmpe fly, hvor der stod “Trump” på siden? Hvad tænkte hun om, at det amerikanske følge tilbød hjemløse kontante amerikanske dollars? Hvordan oplevede hun, at hele hendes folk ikke bød Vance og hans hustru velkommen, da de var overraskede over, at der var så pokkers koldt og i øvrigt ikke mente, at Danmark har passet godt på Grønland?

Nogle mener, at der måske gik lidt meget følelser i det, da Lars Løkke og Vivian Motzfeldt kom ud fra mødet med Vance og Rubio i Washington og begge måtte have noget nikotin. Som tidligere ryger forstår jeg dem godt. Det er sådan en situation, hvor man bare må have en smøg. Også derefter var der mange mennesker, der fortalte om deres følelser, og det var helt forståeligt. Et helt folk havde i et år levet under et maksimalt pres, som vi slet ikke kan forstå, og selvfølgelig måtte de fortælle om, hvordan de havde det.

Stille før storm?

Sebastian var måske fremsynet, da han for mange år siden skrev “Stille før storm”, som Lis Sørensen sang? Teksten passer rigtig godt nu, hvor der er pause/stille fra Trumps side. Det siges, at der arbejdes af en arbejdsgruppe i “det diplomatiske spor”. Fra grønlandsk/dansk side er der måske tale om at købe sig tid?

Måske er idéen at udvide aftalen fra 1951, så amerikanerne kan gøre det, de mener, der er nødvendigt – og som de bare kunne have gjort for mange år siden. Som Lars Løkke sagde til Fox News, så har amerikanerne ikke henvendt sig til Danmark de seneste 20 år og bedt os om at “mande op” i Grønland. Det kunne de jo bare have gjort …

Her er så stille nu
Men indeni os
Er der ingen ro
Et er et søkort at forstå
Vi rejser bort
Uden at sige noget
Så vidt vi ved
Er himlen blå
Og kursen kap det gode håb

Her er så stille nu
Og denne hvisken
Tar kun stille form
Ligesom stilhed før en storm
Er sikker på
At råbet bliver enormt
Så vidt vi ved
Er himlen blå
Og kursen kap det gode håb

“Politisk træthed”?

Nogle mennesker lider efterhånden af en form for “politisk træthed”. De orker ikke længere Epstein, Trump, Putin og alle de andre, og det er fuldt forståeligt. Selvom jeg er et meget politisk menneske, har jeg også besluttet at skrue ned for nyhedsstrømmen, så jeg kun ser en TV Avis pr. dag, og jeg kun er på de asociale medier i 30 minutter pr. dag, for jeg kan ikke håndtere altid at være “på”.

Jeg ser selvfølgelig stadig både “Trumps USA” og “Deadline”, men det er også noget andet. Hastigheden er en anden, og der er ikke de hyppige skift. Gæsterne i studiet taler langsommere og mere velovervejet. De to programmer vil jeg fortsat gerne se.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves

Vi straffede på legemet indtil 1866

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves

Vi reagerer med mavefornemmelser, når legemsstraffe nævnes – men glemmer, at de var en del af dansk ret helt frem til 1866. Denne artikel handler ikke om at relativere ondskab, men om at insistere på historisk hukommelse i en debat, der hurtigt bliver moralsk panik.

Den 1. februar skrev BT … om, at tre personer fra Hizb ut-Tahrir udtalte sig om legemsstraffe og anerkendte dem.

Der stod endvidere:

Hvis kniven bare er skarp nok, mærker man sikkert ikke meget til at miste en enkelt hånd …

“I islam er formålet ikke at torturere en person, men den offentlige ydmygelse, fordi hor bliver betragtet som noget forfærdeligt. Det er noget, der afspejler islams værdier. Islam går ind for, at man bevarer anstændighed og dydighed i samfundet (…) Det er den her ydmygelse, der er i fokus” siger han og fortsætter:

“I forbindelse med håndsafhugningen er der også krav til, at instrumentet skal være skarpt, det skal ske hurtigt, man skal hurtigt stoppe blødningen. Det handler ikke om at udsætte den her person for smerte, når man eksekverer straffen”.

Det er selvfølgelig alt sammen helt forfærdeligt. Jeg skrev:

“Det var der jo også hjemmel til i Danmark, indtil vi fik den første egentlige straffelov i 1866. Først da straffede vi vha. frihedsberøvelse frem for på legemet. Vi skal ikke være så hellige.”

Så blev jeg udsat for noget, der ligner en “shit storm”.

Den første person skrev “Vi er lykkeligvis kommet videre”, hvortil jeg svarede “Det har du ret i, og det skete lykkeligvis i 1866”.

Den næste person skrev: “Så hvad var formålet med den kommentar hvor du trak vor fjerne fortid ind i den nuværende tilstand, hvor der arbejdes på at skrue tiden tilbage … Og endda tilføjede et ” Vi skal ikke være så hellige.”. Hertil svarede jeg: “Som skrevet har vi selv haft hjemmel til legemsstraffe”.

Den næste person skrev: “Så.. Vi skal ikke være så hellige.?” hvortil jeg svarede “Netop”. Samme person tilføjede. “Men det kan da ikke fungere som undskyldning for de der nu forsøger at skrue tiden tilbage …”. Hertil svarede jeg “Jeg undskylder ingen. Som nævnt oplyser jeg (for tredie gang) udelukkende, at vi selv har haft hjemmel til legemsstraffe”.

Endnu en person skrev: “og hvad så? Vi har også engang tæsket vores børn, halshugget kritikere, holdt slaver og brændt kvinder på bålet. Hvor vil du hen med din kommentar?”. Jeg svarede “Hold nu op. Jeg oplyser bare om fakta.”

De følgende to kommentarer orkede jeg ikke at svare på: “nej. Du bagatelliserer ondskab”. “For snart 200 år siden – her har vi heldigvis udviklet os videre …”.

Jeg gider ikke gå ind i en sådan debat. Folk er ganske enkelt for dumme.

Danske Lov

Jeg ved ganske udmærket, hvad jeg vil med min oprindelige kommentar – jeg bagatelliserer ikke ondskab; jeg fortæller, at vi også selv indtil 1866 havde hjemmel til legemsstraffe. Længere er den ikke. Først da havde vi været gennem det, der kaldes “De store fængselsbyggeår”.

Man skal forestille sig et samfund midt i 1800-tallet, der gik gennem store reformer for at implementere frihedsstraffen, der afløste legemsstraffene. Det har været et enormt arbejde at opføre de første to store fængsler Horsens Tugthus (klar 1853) og Vridsløselille (klar 1859), der skulle stå klar den første april 1866. Fangerne skulle forbedres gennem isolation og hårdt arbejde. Isolationen ses tydeligst ved den stjerneformede udformning af Vridsløselille.

Hjemlen til legemsstraffene findes i Danske Lov og tidligere. Vi skal ikke sidde på den høje hest overfor Islam, og følgende rædsel kan vi slet ikke forestille os i dag. Stig Juul “Lov og ret i Danmark” 2. omarbejdede udgave fra 1969 skriver side 88: “Allerede i 1537 dømte saaledes en Dom afsagt af Kongens Retterting under Paaberaabelse af “Kejserretten” en Kvinde til at puttes i en Sæk og druknes, fordi hun havde været sin Mand utro.”

Idéen bag straffebestemmelserne i Dansk Lov var afskrækkelse, som vi i dag kalder generalprævention. Når folk så de frygtelige straffe, der overgik gerningspersoner, skulle de selv blive bange og derefter undlade at begå de samme forbrydelser.

Billedet herunder (og topbilledet) er hentet fra bogen “Lov og ret i Danmark” side 90 og forestiller Kagen på Nytorv i København. I baggrunden ses rådhuset.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

“Vinteren kommer”. En podcast i 24 afsnit med professor emerita Eva Smith

Eva Smith kan erstatte præsidenter

“Vinteren kommer”. En podcast i 24 afsnit med professor emerita Eva Smith

Hvad gør man, når tilliden til magten smuldrer, og verden virker mere urolig end nogensinde? Man lytter til Eva Smith. I en fortryllende podcast-julekalender taler hun om retfærdighed, børn, krig, klima og håb – med portvin, pebernødder og et livs erfaring. Og pludselig giver verden mening igen.

Det var næsten som at lytte til dokumentaristen Christian Stentoft.

Alberte Clement Meldal har i 2022 lavet en helt fantastisk “julekalender” med professor emerita Eva Smith, født 1942, der er Danmarks første kvindelige juraprofessor. De drikker portvin og spiser pebernødder, mens de laver noter til Evas juletale.

Serien kan sagtens høres, uden det er jul. Jeg blev fanget ind, for hvert lille afsnit sluttede, så jeg var nødt til at høre det næste lille afsnit, der varer mellem 10 og 14 minutter.

Når man ikke længere tror på julemanden, hvem skal man så tro på? P1 foreslår Eva Smith.

Hun har modtaget Rosenkjærprisen, fordi hun gennem en menneskealder har kritiseret magten og været bannerfører for retfærdighed og lighed for alle mennesker – særligt de svageste og børnene.

Eva Smith har altid været en af mine juridiske helte.

I oktober 1986 var jeg til hendes forsvar af hendes afhandling “Vidnebeviset”. Efter forelæsningen gik jeg hen i bogladen og købte bogen, der drejer sig om afhøringsmetoder. Jeg gik hjem og læste den, som var den en krimi. Jeg har kun gemt to bøger fra min studietid. “Vidnebeviset” er den ene. Jeg får dem aldrig læst igen, men de fortæller eventuelle gæster, hvem jeg er

Har du endnu ikke hørt julekalenderen, er det på tide at stille ind på de danske stationer. Serien er helt fantastisk, og måske er den bedst, når man er lidt eller meget oppe i alderen.

Eva kunne erstatte både Trump og Putin på en gang

Når man har født seks børn og opfostret otte samtidig med at have haft betroede stillinger, kan man nemt erstatte en præsident eller to.

Hvis vi får Eva i sadlen, kan vi være sikre på, at det går ordentligt til. Så tror jeg på verdensordenen igen.

Hun har haft blik for, at hendes halve fodboldhold skulle vide, at det ikke var alle børnene i klassen, der blev puttet og fik læst godnat-historie.

Hendes børn havde en forpligtelse til at prøve at få alle med, for hun var jo en “Hækkerup”, før hun blev en “Smith”. “Hækkerupperne” bærer en lang socialdemokratisk arv med sig i rygsækken.

Eva bliver stolt og glad, da et barnebarn i 1. g får tildelt en pris på gymnasiet, hvor en del af begrundelsen er, at hun har været god til at prøve at få alle med.

Havde jeg børnebørn, ville jeg også være en stolt bedstemor.

Drengen der ikke kom på hyttetur

Hun fortæller fx om sin tid som formand for Det Kriminalpræventive Råd og hendes manglende tiltro til, at det hjælper at straffe børn via en sænkelse af den kriminelle lavalder.

Hun har kontakt med en af de drenge, der kravler på væggene mv. Han er lukket ude fra det gode selskab i sin klasse. Det går ikke værre eller bedre, end at klassen skal på hyttetur. Drengen vil så gerne med og ringer til Eva aftenen før og siger “Jeg har pakket min taske. Hvornår tror du, hun (dvs. læreren) ringer og siger, jeg gerne må komme med? Eva kan ikke svare, og læreren ringede aldrig. Jeg var rørt.

Da de næste gang hørte til ham, sad han i fængsel.

Hvordan kan vi tro, at vi gør mennesker dygtigere til at agere i samfundet ved at udelukke dem fra det? Det har jeg aldrig forstået.

Cubakrisen

Hun fortæller om Cubakrisen, hvor hun og hendes kæreste tog i sommerhus i de fem dage, man troede, der var tilbage. De tændte op i brændeovnen og elskede så meget, de kunne nå. De var overraskede, da de fem dage var gået, og jorden alligevel ikke var gået under.

Hun var (så vidt jeg husker) kommet til at tænke på Cubakrisen, fordi et af hendes 21 (eller er det 22?) børnebørn henkastet spørger “Farmor hvornår er det nu, jorden går under?”. Han kunne lige så godt have sagt “Vi skal lige huske at købe flere pebernødder”.

Hun bliver opmærksom på, at vi skal huske at dosere sandhederne for vores børn.

Klimakrisen

Eva er optaget af klimakrisen, for den jord, vi efterlader, er stedet hendes Guds velsignelse af børnebørn og oldebørn skal vokse op.

Hun kunne nemt indgå i et kompagniskab med Gretha Thunberg.

Kunne vi nu ikke prøve at tale med Putin?

Hun er optaget af, at det på en eller anden måde må være muligt at tale med ham Putin. Lige nu er al dialog udelukket, og ingen tror på en løsning, så vi bliver bare ved at slå hinanden ihjel på slagmarkerne.

Da de 24 små afsnit bliver skrevet i 2022, er krigen i Ukraine endnu ikke et år gammel. I skrivende stund (januar 2026) er den næsten fire år gammel – og Eva fik ret igen: Vi slår stadig hinanden ihjel, og det har stadig ikke hjulpet.

Nogen må sætte sig med Putin og drikke et glas portvin eller fem – og spise en pernød – og få en snak, for det her hjælper jo åbenlyst ikke. Mænd og drenge har ligget i jordhuller på slagmarken i fire år uden effekt. Hvor længe skal det blive ved?

Er der ikke en eller anden lille sprække, der kan bruges til at åbne et “diplomatisk spor”, som vi i 2026 bitterligt har lært, det hedder.

Du må begynde med at tænde for din dampradio.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.