Indlæg

,

Indsættelsen af Trump. Tør jeg tænde for TV kl. 16:00?

Indsættelsen af Trump. Tør jeg tænde for TV kl. 16:00?

Omgørelse af alle Joe Bidens tåbelige beslutninger

Indsættelsen af Trump. Tør jeg tænde for TV kl. 16:00?

Nej, jeg tør vist ikke efter at have set bare en smule fra gårsdagens “rally” og i POV at have læst Annegrethe Rasmussens gennemgribende analyse af Trumps 1. dag som 47. præsident. Det er alt sammen gruopvækkende, og jeg tør ikke tænke på, hvilken retning USA vil bevæge sig i de kommende fire år med denne vanvittige mand i spidsen. Der er noget malignt over ham, og han er behandlingskrævende; det undrer mig, at ingen endnu har gennemskuet det. Jeg er jo ikke en gang læge.

Hvad der undrer mig endnu mere er, at et flertal af de amerikanske vælgere stemte på ham i november 2024. Han ikke bare vandt en kneben sejr – han vandt en kolossal sejr. Man må uden tvivl bøje sig for vælgernes dom, sådan er et demokrati naturligvis, men jeg forstår simpelthen ikke de amerikanske vælgere, der står der med deres tåbelige røde MAGA-kasketter og glæder sig til at sende 11 millioner immigranter tilbage til primært Mexico. Hvordan forestiller de sig, at de dårligst betalte jobs vil blive varetaget i fremtiden, hvis det sker? Vil de selv gribe skovlene og tømme møgspandene? Det tror jeg ikke.

Det er de fattigste og de marginaliserede, der vil komme til at lide under en omgørelse af Biden-administrationens beslutninger. Det gælder eksempelvis hele reguleringen af sundhedsområdet, hvor han ikke alene vil omgøre Bidens beslutninger; det ventes også, at han vil gå helt tilbage til Obamacare, indstiftet af Barack Obama, der var præsident fra 2009 til 2017, som sørgede for, at både de fattigste og den nedre middelklasse kunne omfattes af sundhedssystemet.

Vi lytter efter ordet “Grønland”

I Danmark er vi primært bange for at høre ordet “Grønland” i indsættelsestalen, der transmitteres ca. 17:45. Jeg er utrolig glad for ikke længere at være ansat i Udenrigsministeriet. De stakler må have ligget vandret de seneste ca. 14 dage, for gu fanden er der da tale om en krise.

Jeg synes faktisk, Mette Frederiksen balancerer rigtig, rigtig flot på en tynd (arktisk) is. Efter hun havde talt 45 minutter med den syge mand i telefonen, sagde hun til TV Avisen:

Donald Trump er jo kendt for at være meget direkte. Det kan jeg altså også godt være.

Det er jeg ikke i tvivl om.

Han har sagt, at han ikke vil vige tilbage for at bruge militære midler i forholdet til Grønland. Endnu har jeg ikke fundet noget sted, der forklarer mig, hvad der menes med det. Betyder det, at han har tænkt sig at landsætte tropper på verdens største ø? Betyder det etableringen af militærbaser eller hvad? The answer is blowing in the wind.

Vi lytter også efter ordet “toldsatser”

Manden holder meget af “tariffer”, men det gør vi ikke! Hvis danske varer pålægges en straftold, kan det i værste fald betyde, at en lang række små og mellemstore virksomheder må dreje nøglen om, idet de vil skulle konkurrere på det amerikanske marked på ulige vilkår. De danske varer vil på grund af en evt. straftold blive dyrere end de tilsvarende amerikanske, og så er det good bye med os.

Skal man overhovedet tage ham alvorligt?

Ja, det skal man uden tvivl. Han er en farlig mand for verden. Han siger mærkværdige, vanvittige ting, og indledningsvist tænkte jeg bare, at det vel nok gik over; nu tænker jeg, at det går over stregen.

Alle holder vejret og tænker, om det virkelig kan have sin rigtighed, men jo tættere vi er kommet på i dag den 20. januar 2025, jo mere overbevist er jeg om, at han mener alle de sære udtalelser, han kommer med. Og dem med kasketterne elsker ham for det – forstå det hvem der kan.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

Kortsigtede tåbelige “løsninger”

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

Først den billige flæskesteg

Hos Coop kan man købe flæskestegen billigere end parkeringsafgiften for at komme ind i butikken og hente den. Det passer fint med den gamle danske julesang “Sikken voldsom trængsel og alarm”

Varer kan man få i tusindvis, tænk Dem bare: under indkøbspris. Pris, pris, pris, pris, pris, pris

Er der virkelig nogen, der tror på, at man kan producere en flæskesteg til under en tier pr. halvkilo? Hvis svaret er “ja”, er de dummere end politiet tillader, og de formår ikke at tænke lidt frem. Det er trist.

Jeg forestiller mig følgende led i produktionskæden, inden man havner med en billig flæskesteg:

  • Grisen skal fodres.
  • Bonden skal stuve dyrene sammen inden transporten.
  • Den skal slagtes, hvilket sikkert foregår på et billigt slagteri i Polen, eftersom Danish Crown har fyret flertallet af medarbejdere.
    • Altså er der omkostninger til chauffører, diesel (de kører nok ikke på el) og de polske medarbejdere, der trods alt skal have en form for løn.
  • Det døde dyr skal køres tilbage til Danmark
  • Et eller andet sted skal flæskestegene pakkes og prismærkes.
  • De skal køres ud til den enkelte butik.
  • En medarbejder skal lægge pakkerne i køledisken.
  • Og måske er der flere led i kæden?

Det kan man ikke få til under en tier pr. halvkilo, heller ikke selvom der er tale om stordrift! Det er netop under indkøbspris, som man synger det.

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof BovaerSå hvorfor holder Coop “Magisk jul”? Tjah, de vil nok gerne have flere kunder i butikken. Deres lønlige håb er sikkert, at der ryger mere end flæskestegen i kurven, og at kunderne vender tilbage som stamkunder både mellem jul og nytår og i det nye år.

En ting er sikkert: det er ikke mig, de fanger. Jeg kommer der udelukkende for at købe min Blå Irma-kaffe og genbrugstoiletpapir, som føtex af en eller anden årsag ikke fører.

Kilden til begge billeder er SuperBrugsens tilbudsavis uge 50.

Herefter det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer: Tænk eller bøvs! 

Det er et led i “den lysegrønne træpart”, at landbruget kan blive kompenseret for udgiften til Bovaer, som er ret dyrt. Dansk Industri citerer den 13. december i år en pressemeddelelse

Ministeriet for Grøn Trepart oplyser i en pressemeddelelse, at der er søgt kompensation for udgiften til Bovaer til 92 procent af de støtteberettigede malkekøer – kun til cirka tre procent af malkekøerne er der søgt om tilskudsordning.

Selvom jeg har læst pressemeddelelsen og Dansk Industris artikel flere gange, forstår jeg den ikke helt.

  • Skal det forstås sådan, at ud af alle malkekøer, som der jo er temmelig mange af, er der søgt om kompensation til mere end hver niende (92 pct.)? Kemikaliet kan reducere metanudslippet med 27 pct.
  • Til cirka tre procent af malkekøerne er der søgt om en tilskudsordning. Det skyldes, at dyrene ikke skal spise et kemikalium for at bøvse mindre. De skal i stedet have mere fedt i foderet?

Når køerne spiser Bovaer, bøvser de mindre. Det er selvfølgelig dejligt – men: er det virkelig sådan, vi forestiller os, at vi skal nå klimamålene i 2025?

På lidt længere sigt er målet, at temperaturen ikke stiger mere end 1½ grad, så isbjørnene vedbliver at have et sted at være. De unge skal vel turde sætte børn i verden, og vi kunne nok også tænke os at genoprette fiskebestanden i de indre farvande – eller er vi bare ligeglade?

Bovaer er enormt dyrt – det er derfor, man kan få kompensation. Dyrevelfærdsorganisationer som fx Dyrenes Beskyttelse pegede allerede for et år siden på risikoen for, at kvæget holdes inde for at sikre den optimale udnyttelse. Går dyrene ude på marken, hvor de jo egl. hører til, kan de ikke spise den kunstige mad, og så spilder staten pengene. Der er ind til videre afsat 700 millioner kr. til forsøgsordningen.

Det er det rene vanvid, at man vil tilpasse dyrene til forbruget, i stedet for at tilpasse forbruget til dyrene.

Jeg mærker mig, at Bovaer ikke er godkendt til økologiske køer.

Uendeligt kortsigtet

Der er behov for helt andre løsninger, hvis man mener noget med den grønne omstilling. Det dur ikke at æde en flæskesteg til mindre end en tier. Det dur heller ikke at ændre på køernes indre organer vha. kunstige tilsætningsstoffer til deres mad. Synes du selv, det lyder lækkert at spise lidt Metan-molekyler, der består af et atom kulstof (C) og fire atomer brint (H)? Hvis svaret er “ja”, så velbekomme dig.

Vi må alle tænke anderledes, og vi har alle et ansvar. Fokuserer man entydigt på det reducerede metanudslip, overser man alle de øvrige indsatser, der skal sættes i værk for at nå klimamålene.

En effektiv måde at sætte fart på den grønne omstilling er at indføre personlige CO2-kvoter. Det bevirker, at vi alle bliver opmærksomme på vores individuelle klimaaftryk. Dine og mine individuelle handlinger betyder faktisk noget.

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Madordning som forsøg i skoler

Madordning som forsøg i skoler

Skolemad i stedet for madpakker

Madordning som forsøg i skoler

dr.dk skriver:

Ifølge finansministeren vil 20.000 elever fra sommeren 2025 kunne se frem til gratis skolemad.

Partierne har afsat 854 millioner kroner samlet til en forsøgsordning. 104 millioner kroner i 2025 og 250 millioner kroner årligt i 2026-2028 til initiativet. Forsøget skal indsamle viden og erfaringer, da der ikke er meget erfaring med skolemadsordninger i Danmark.

“Husker du vor skoletid? husker den så nøje” osv. Jeg husker tydeligt, at når jeg engang imellem havde madpakke med, røg den direkte i skraldespanden, for jeg kunne ikke spise en 22° varm leverpostejmad farvet blodrød af rødbedesaft. Og jeg husker, hvordan det var at komme ind i klasselokalet efter spisefrikvarteret: det stank af madpakker, og lugten blev hængende i flere timer. Begge dele var decideret ulækkert for et sansesensitivt barn.

Det vil sige, at jeg gik uden mad fra ca. kl. 7 om morgenen, da vi altid havde langt at køre, til ca. kl. 18:30. Det kan umuligt være godt for indlæringen.

Børnenes “arbejdsdag” er blevet meget længere, siden jeg gik i skole i 1970’erne, og mætte børn lærer bedre end sultne børn. Derfor ser jeg med glæde på, at 20.000 børn vil blive omfattet af en forsøgsordning med skolemad.

Jeg fandt denne artikel i bladet Folkeskolen fra 2021

I modsætning til bl.a. Danmark har Sverige, Finland og Estland i mange år serveret et dagligt og gratis måltid til alle elever i grundskolen. I Sverige besluttede regeringen i 1946 at yde tilskud til kommuner, der indførte skolemad. Det skyldes bl.a. undersøgelser, som viste, at børn startede dagen med hvidt brød, kaffe og varm kakao og fik medbragte madder til frokost.

Når andre lande kan, må vi også kunne i Danmark! Og svenskerne har arbejdet med tilskud, siden anden verdenskrig sluttede …

Nej tak til kommunale “madfabrikker”

I dag har læst jeg flere artikler om den kommende ordning. Flere – blandt andet Anne-Birgitte Agger – fremhæver, at hvis/når ordningen skal blive en succes, er det en forudsætning, at børnene selv er med til at lave maden på den lokale skole, og at de spiser sammen i en kantine. Maden skal ikke fremstilles på en kommunal “madfabrik”, for så kan det være lige meget.

Nu ved jeg ikke med sikkerhed, hvordan maden fra en “madfabrik” vil smage, men jeg er alligevel enig med Anne-Birgitte Agger, for der er masser af tværfaglighed knyttet til selv at fremstille maden. Hvor mange pandekager skal der bages, når der er 26 elever, som hver skal have fire pandekager? Hvad er vands kogetemperatur? Kan du læse opskriften? osv.

dr.dk skriver ikke, hvordan beløbet er sammensat, så det er ikke klart, om det indbefatter, at der skal etableres køkkener på de enkelte skoler. Det vil være en stor udgift, men det vil være en engangsudgift. Etableres lokale køkkener, vil der formentlig også være en øget løbende driftsudgift til rengøring. Beløbets størrelse tyder ikke på lokale køkkener, og det er en skam. Det vil også være næsten blasfemisk at bygge køkkener som led i en forsøgsordning, for hvad stiller man op med dem, hvis ordningen ikke gøres permanent?

Det er hyggeligt at spise sammen

Danmarks Radio havde i TV Avisen kl. 12:00 interviewet et par børn om nyheden. Et af børnene, der havde deltaget i en forsøgsordning på hendes skole, fremhævede, at en fordel ved den kommende ordning ville være, at man spiser sammen i stedet for at sidde med hver sin madpakke.

Det kan man kun give hende ret i. Når voksne vil hygge sig sammen, er der også altid mad på bordet. Hvorfor skulle det være anderledes for børn?

Madordning som forsøg i skoler

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

Den grønne omstilling går alt for langsomt

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

Jeg kender en forsker på RUC, som underviser masser af unge mennesker hver eneste dag. De fortæller hende, at de formentlig ikke tør få børn på grund af klimakrisen. Det er helt forfærdeligt, at de unge er så bange, men de har ret i deres frygt: den grønne omstilling går alt, alt for langsomt. Det er i orden at vælge ikke at få børn – men man må ikke lade være af frygt for klimaet.

Hvis der laves personlige CO2kvoter, selvom det sikkert er enormt besværligt at få det implementeret, så vil hver enkelt af os få et personligt ansvar, og det er det, der mangler for at nå målene i de politiske skåltaler på de bonede gulve fx “Den grønne trepart”. Avisen Danmark fortæller her om to professorers (klimaforskeres) forslag om personlige CO2-kvoter. Det er vigtig læsning.

Under krigen blev der indført rationeringsmærker på de fleste dagligvarer, og mærkerne blev først endeligt afskaffet engang i 50’erne. Det var vist smør og kaffe, der var det sidste. Idéen var vel, at de knappe ressourcer skulle fordeles (nogenlunde) ligeligt, så der var nok til alle. Krigsbørnene er stadig gode til at spare på lyset og bruge plastikposerne til affaldsposer som det sidste i en poses liv. Jeg er jo “boomer”, og vi generelt ikke så gode til det.

Men jeg er ret “hellig”:

  • da jeg i sommer tog toget til Berlin og Frankfurt (Oder), havde jeg god klimasamvittighed, da jeg stod af nattoget. Jeg havde brugt 4 gange så lang tid og 3 gange så mange penge …
  • mine grøntsager og kolonialvarer fra Aarstiderne kommer i en trækasse, der kan bruges 4 gange. Varerne ligger i kassen en kæmpestor pose, som jeg putter i køleskabet med det meste indhold, og når den er tom, bruger jeg den som skraldepose.
  • kølevarerne kommer i en flamingokasse fyldt med flageis, og den kan også bruges 4 gange.
  • ingen af mine varer fra Aarstiderne flyves ind.
  • jeg køber varer med lang holdbarhed og som om nødvendigt kan repareres på en repair-café.
  • jeg har også kun lys i det rum, hvor jeg er, og alle pærer er nu LED.

Men sådanne løsninger rammer socialt skævt. Hvis man er på kontanthjælp, kan man ikke handle hos Aarstiderne, og det bliver den billigste opvaskebørste med plastikskaft, fordi den med træskaft koster tre gange så meget. Men det kunne man jo lave om på helt på samme måde, som man kunne fjerne momsen på grøntsager, men hæve momsen på røde bøffer med 200 pct. Det drejer sig bare om politisk vilje.

Det personlige ansvar er tydeliggjort

Nu må vi erkende, at vi har knaphed på en anden ressource, og det handler om iltsvindet, og at vi er nødt til at gøre noget – Nu!

En gennemsnitsdansker udleder p.t. ifølge Tænketanken Conchito årligt cirka 13 tons CO2. Miljøstyrelsen får det dog kun til cirka 11 tons CO2. Men any way uden at vi skal fortabe os i ligegyldige detaljer: det tal skal halveres, så de to markante professorer foreslår, at der indføres personlige CO2-kvoter. Vi skal hver have en kvote på 6 tons CO2 årligt. Så kan vi vælge, om vi vil flyve på efterårsferie til Thailand eller spise 100 hakkebøffer. Denne artikel handler om vores eget CO2-forbrug. Jeg synes, den er ret god.

CO2-udledningen fra flytrafikken har længe været udskældt, men det har ikke påvirket antallet af flyvninger. Ved dette års efterårsferie berettede flere rejseselskaber om, at de havde solgt markant flere rejser til danskerne, og Københavns Lufthavn forventede forud for uge 42, at der ville være 100.000 flere passagerer sammenlignet med året før. De fleste tænker vel: “Hvilken betydning har det, at lille mig lader være at flyve? – i det store regnskab er det sikkert ligegyldigt”. Men det har en betydning, og vi må alle sammen tage et medansvar.

Hvis temperaturstigningen skal holdes på højest 1,5 grader, skal hver enkel verdensborger ifølge FN’s klimapanel IPCC i 2030 i gennemsnit udlede mindre end 3 tons CO2 per år. Sæt i gang, det kan kun gå for langsomt. Hvis vi ikke kommer i mål med at holde temperaturstigningen på højest 1,5 grader, har det uoverskuelige konsekvenser – det rammer først de fattigste lande. De rige lande kan indledningsvist købe sig til løsninger, men sydsudaneserne, der allerede står i vand til knæene som følge af oversvømmelserne, har ikke en chance og i hvert fald har isbjørnene ikke et sted at være. (Isbjørnene har altid stået mit hjerte nær).

Der er lavet en beregner, hvor man kan beregne sit eget CO2-aftryk, fordi det er svært at vide, hvor meget man egentlig udleder, bortset fra at man skal have levet under en sten de seneste år, hvis man ikke er klar over, at klimabelastningen på røde bøffer er højere end på kylling.

Herunder har du et helt igennem fjollet eksempel fra min dag i dag:

De nye rationeringsmærker: personlige CO2-kvoter er fremtiden

“Den grønne trepart” kan blive en prut i en vante, men den handler om CO2-aftrykket

Selvom jeg forstår mere af krigen i Mellemøsten end af “Den grønne trepart”, så har jeg alligevel forstået følgende: Javist har vi fået en minister, Jeppe Bruus, for grøn omstilling, men når regeringen hælder mod Svarrer-udvalgets model 3, som bygger på tal, der er 16 år gamle, så sker der ikke en skid.

Du kan høre en fremragende “Genstart” i DR Lyd fra den 12. november 2024 om det. Udsendelsen hedder “Dødvande” og er en fortælling om, at “Den grønne trepart”, der blev udråbt til at være den vigtigste politiske aftale i vor tid, kan blive en prut i en vante. Vi får ikke mere ålegræs i Vejle Fjord af den grund. Fiskene vil stadig ligge med bugen opad, fordi de er døde, mens vi vader i fedtemøget. Det var meningen, at vi om 20 år skulle kunne gå en dejlig tur i en skov uden at støde ind i en kornmark, men sådan bliver det nok ikke.

I juni så det ud som om, den grønne trepart var helt fantastisk og vil løse alle problemerne. Realiteten er, at regeringen vil gennemføre model 3 fra Svarrer-udvalgets rapport, men model 3 slækker på kravene til landbruget, dvs. de må udlede mere CO2. Landbrug & Fødevarer har fået deres vilje. Jamen det var jo ikke det, der var idéen.

Der er i september udkommet en rapport, der fortæller, at det aktuelle iltsvind er en økologisk katastrofe og at tilstandene i de indre danske farvande aldrig har været værre. Nu er der iltsvind svarende til et areal på Lolland og Fyn til sammen. Danmarks Naturfredningsforening undskylder sig i “Deadline” med, at den grønne trepart “ikke er en vaccination mod dårlige politiske aftaler”.

Finansministeriet siger, at alle tre modeller fra Svarrer-udvalget er valide. Den grønne trepart er nærmest en hensigtserklæring, så nu skal politikerne fylde indhold i aftalen ved at vælge mellem de tre modeller, og alt peger på, at man vil vælge model 3, som er et tilbageskridt for klimaet. Fire fynske borgmestre har råbt op, mens statsministeren gider ikke høre på dem – og de er endda socialdemokrater. Pia Olsen Dyhr (SF) og Martin Lidegaard (R) vil gerne lytte endda i Folketingssalen. Mette Frederiksen sagde i Folketinget, at hvis den grønne trepart falder, er det i hvert fald ikke regeringens skyld (underforstået så er det oppositionens …).

Nå – det blev lidt langt, men tingene hænger jo sammen. Hvad hjælper det, at jeg må på rationeringsmærker, hvis landbruget sviner videre, fordi model 3 bygger på 16 år gamle tal? Jeg er rasende.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.