Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Valg til Folketinget 2026

Demokrati og valgkamp

Valg til Folketinget 2026

Demokrati begynder ikke i stemmeboksen – det begynder i opdragelsen. En personlig refleksion over valg, værdier og en valgkamp, der efterlader flere spørgsmål end svar.

Jeg så lige Martin Lidegaard fra Radikale Venstre ankomme til sit stemmested sammen med sine to piger og hustruen. Han fortalte, at han altid tog sine børn med.

Det fik mig til at tænke på, at jeg flere gange var med min far nede at stemme i Brande. Jeg syntes, det var så spændende at være med i stemmeboksen og se ham sætte sit kryds, selvom jeg ikke forstod noget af det. Han fortalte mig, at det var vigtigt, og det har jeg ment lige siden. Jeg tror, han var konservativ.

Hvis jeg selv havde børn, ville jeg også tage dem med for tidligst muligt lære dem, at det er en borgerpligt at stemme, og at vi skal være taknemmelige for at bo i et land, hvor der afholdes demokratiske valg og sidst – men ikke mindst – at vi som kvinder har stemmeret. Det er bestemt ingen selvfølge, når man ser sig omkring i verden.

Valgkampen

Sikke en valgkamp! Der har været delt såvel gaver som ultimatummer ud til højre og venstre. Snart sagt alle har deres ultimative krav og røde linjer lige som adskillige har meldt ud, hvem de på ingen måder vil gå i regering med. Gad vide om det overhovedet er muligt at danne en regering ovenpå de meldinger, hvis de altså står ved det, de har sagt under valgkampen?

Jeg har ikke set partilederrunderne eller duellerne; eller rettere: jeg har tændt, fordi det er vigtigt og set med de første par minutter for dernæst at give op, fordi jeg bliver så trist over personager som Morten Messerschmidt, Lars Boje, Alex Vanopslagh og Inger Støjberg.

For så vidt angår både Alex Vanopslagh og Lars Boje gør det så ondt på mig, når de mener, EU er et onde, og at den offentlige sektor nemt kan rundbarberes, med jeg ved ikke hvor mange procent.

  • Jeg er og har altid været tilhænger af EU, fordi det er min opfattelse, at staterne kan mere sammen end hver for sig, og at det i en tid som vores er utrolig vigtigt at stå sammen.
  • Borgerlige politikere har tydeligvis aldrig været offentligt ansatte. Det har jeg derimod i 23 år, og jeg skulle hilse at sige, at jeg aldrig har siddet med fødderne i skrivebordsskuffen. Jeg har været nede med stress og depressioner flere gange. Både jeg og mine kolleger/medarbejdere har knoklet og år for år forsøgt at overleve “grønthøsteren” (årlige besparelser på 1-2 pct.). Det kaldes effektivisering …
    • Måske skulle de prøve at huske, hvad der skete, da Skatteministeriet blev skåret ind til benet. Gad vide om der er en sammenhæng til kaosset med ejendomsvurderingerne? Systemer bygger jo altså ikke sig selv.
    • Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser de ønsker færre af eller slet ikke ønsker, bliver de fleste typisk tavse. De vil nemlig gerne have korrekte afgørelser, kort sagsbehandlingstid, kort ventetid på udredninger i psykiatrien, god og kærlig pasning af deres gamle mødre og små børn. Fortsæt selv listen over det, du ikke ønsker …

Mine ønsker til en ny regering

Højst på min ønskeliste står en solid fremgang til Radikale Venstre, fordi overordnede værdier betyder mere for mig end enkeltsager. Men også fordi de prioriterer klima og miljø, dyrevelfærd og sidst men ikke mindst dannelse og uddannelse. Sidstnævnte former fremtiden, og vi kan ikke have et samfund, hvor de unge presses til det yderste og næsten erklæres for tabte, hvis det første studievalg viser sig at være forkert.

Det skal aldrig være for sent at vælge om. Lyt fx til Poul Nyrup om headspace i Hjernekassen på P1 fra den 3. december 2024.

Dernæst tror jeg, at jeg ønsker mig en midterregering, der hælder til venstre side (man kunne også kalde det en samlingsregering 🙂 ).

Det er lidt som med EU. Man kan mere sammen end hver for sig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Valg til Folketinget: uddannelse, klima, børn og ingen remigration

Uddannelse er det vigtigste

Valg til Folketinget: uddannelse, klima, børn og ingen remigration

Et personligt indlæg om folketingsvalg, værdier og politiske valg: hvorfor uddannelse, klima, børn og en human udlændingepolitik vejer tungest – og hvorfor visioner stadig betyder noget, selv når de virker urealistiske.

Jeg har ingen ønsker om at skjule, at jeg p.t. er så radikal, at jeg har meldt i Radikale Venstre. Partiet har ret i, at der er behov for en plan B. De er “socialliberale”, og jeg bryder mig ikke om det med “liberale”, alligevel synes jeg, partiet er det mindst ringe i øjeblikket. Jeg er tiltalt af deres politik på disse områder: uddannelse, klima, børn og ingen remigration.

Statsminister Mette Frederiksen

Jeg så Christine Cordsens interview med Mette Frederiksen på DR1 i går eftermiddag, og statsministeren gjorde det rigtig godt.

Jeg kunne godt lide hende tale om, at skævheden simpelthen er blevet for stor, når 1 pct. af befolkningen ejer ca. en fjerdedel eller en tredjedel af formuen. Derfor bør der indføres en formueskat, og provenuet bør bruges til at sænke klassekvotienten fra 0. til 3. klasse til 14. Forslaget vil koste ca. fem milliarder. Det kan jeg ikke være uenig i.

At det så nok er lidt af et luftkastel, fordi der vil mangle ca. 4.000 lærere og en pokkers masse bygninger, er en anden sag. Men i politik er man nødt til at have nogle visioner. De færreste bliver til noget, men af og til sås et frø, der vokser sig til et stort træ.

Jeg kunne til gengæld ikke holde ud at høre hende sig “stram udlændingepoltik” et utal af gange, men jeg er klar over, at der er stemmer i det.

Partilederdebatten på DR1

Jeg tændte ikke for partilederdebatten på DR1 i aftes. Det skyldes, at jeg tidligere havde set Lars Boje Mathiesen på DR1, og jeg havde ikke lyst til at høre og se på ham igen. På de få minutter interviewet varede, nåede han at sige “remigration” og “knække den demografiske kurve” mindste fem gange. Det lød som om, han ville overbevise sine potentielle vælgere om, at han var en meget klog mand, når han kunne så mange fine ord. Han vil gerne være statsminister. Det er vist kun Lars Boje Mathiesen, der synes, det er en god idé. Jeg synes nærmere, han lyder som en ny Hitler.

Også Jyllandsdemokraterne og Dansk Folkeparti afholdt mig fra at tænde. Jeg kan ikke holde de mennesker ud. Måske skyldes det, at jeg – efter min fars død i 1972 (han var vist konservativ) – voksede op et sted, hvor man mente, at Glistrup og Fremskridtspartiet var de største opfindelser i nyere tid. Man foretrak at indføre dødsstraf og at lukke Christiania. Resten kan du sikkert tænke dig til.

Uddannelse

De vigtigste årsager til, at jeg meldte mig ind i Radikale Venstre er deres stemme i debatten om udlændinge og om uddannelse.

Regeringen har afskaffet 10. klasse, skåret i antallet af SU-år og afkortet universitetsuddannelserne. Jeg synes, det er den helt forkerte vej at gå. Vores unge skal blive klogere – ikke dummere.

De år, man uddanner sig, skal være de bedste i ens liv. Og det gælder, uanset om man vil være tømrer, murer, læge eller forsker. Vores samfund har behov for at øge vidensniveauet – ikke for at sænke det. Jeg er faktisk meget bekymret over, at dannelse og uddannelse ikke rigtig er noget, vi skal bruge mere. I november 2025 skrev jeg om denne bekymring, fordi jeg helt konkret er bekymret for, hvordan vores samfund vil se ud om 20 – 30 år.

Jeg hørte et interview med Poul Nyrup Rasmussen, der blandt andet har stiftet organisationen “Headspace”. Det var så dejligt, at høre ham sige, at man altid kan vælge en anden uddannelsesretning, hvis man opdager, at det første valg var forkert. Det er aldrig for sent at vælge om. Du kan læse om det her, hvor jeg skriver om, at headspace spørger “Hvad kan vi hjælpe dig med?”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Plus moms eller “momsrabat”

Forbrugerøkonomi

Plus moms eller “momsrabat”

Momsrabat lyder tillokkende – næsten som et tilbudsskilt. Men når regnestykket gøres op, er gevinsten for den enkelte minimal, mens regningen til staten er monumental. Spørgsmålet er ikke, om vi kan fjerne momsen på udvalgte varer – men om det overhovedet giver mening.

I mit elskede “Genstart” på DR Lyd ligger podcastepisoden “Plus moms” fra den 19. december 2025. Anna Ingrisch og Ann Lehmann, forbrugerøkonom hos AL Sydbank, taler om det, alle de andre også taler om: stigende priser, så nu må vi skynde os at sænke momsen – skal vi sige, at det bare skal være på fødevarer? Eller kun på frugt og grønt? Måske kun på økologisk frugt og grønt?

Eller måske kun på “sunde fødevarer”? En strøtanke: Er Pringles og Blommer i madeira egl. sunde, når der er brugt grønt (kartofler) og frugt (blommer) i fremstillingsprocessen?

Ann Lehmann har været forbrugerøkonom i mere end 20 år. Det betyder blandt andet, at hun omsætter nationaløkonomi til hverdagsdansk for os forbrugere, og at hun ved, hvad hun taler om.

Alle partier på det politiske spektrum har en holdning til det med momsen. Der er stemmer i det, fordi det er så nemt at forstå, og fordi man ikke behøver at tænke selv. Det er helt som det med fødevarechecken, der passende kan sendes ud sammen med valgkortet (lyt selv til podcasten “Magten”), selvom ingen moderne mennesker ved, hvad en check er.

Afskaffelse af enhedsmomsen?

Vi forbrugere kan godt lide noget med “rabat”, så hvis vi nu går over til at kalde det “momsrabat” i stedet for “differentierede fødevarepriser”, er vi et stykke af vejen?

Vi har ellers haft enhedsmoms her i landet siden 1967. Enhedsmoms betyder, at uanset om vi køber mælk, cykler, smør, gummistøvler, grillkul eller toiletpapir, er momssatsen den samme: 25 pct.

Skal vi feje ca. 59 års erfaringer med enhedsmoms af bordet med et snuptag? Både danske og internationale økonomer advarer Danmark mod at gå ned ad den vej. Provenuet af momsen i statskassen er samlet set lige omkring 13 mia. kr. årligt, og det kan mærkes, for det er vanvittigt mange penge, og hvor skal de ellers komme fra? Hvem skal nu betale?

Jeg ved godt, hvad jeg mener om den sag. Jeg er enig med den faktabaserede Ann Lehmann. Jeg stopper bare op et øjeblik og spørger ud i luften uden at have taget stilling til noget som helst:

“Hvordan kan det være, det er teknisk for bøvlet at fjerne momsen på en varegruppe – fx fødevarer – når kulturministeren for ikke så længe siden meddelte, at fra den 1. juli 2026 vil der ikke længere være moms på en anden varegruppe – fysiske bøger – i Danmark. Kort sagt: hvorfor kan man fjerne bogmomsen men ikke fødevaremomsen?” Det forstår jeg ikke.

Momsrabatten betyder intet

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

De gamle IT-systemer kan ikke følge med

Statens IT består i vidt omfang af gamle håndholdte systemer, der ikke kan ikke følge med mere. Det forstår folk ikke. Når det er sådan, skyldes det, at man for alt i verden ikke må bruge offentlige ressourcer på at forny statslige IT-systemer …

“Pengene har det bedst i borgernes lommer” og lignende klagesange bryder hurtigt frem.

Regeringen vil undersøge, hvad det vil koste at modernisere systemerne, så de kan håndtere momsrabatter. Undersøgelsen vil tage ca. tre år. Det er jeg glad for. Man skal da selvfølgelig undersøge tingene, før man hjernedødt implementerer dem. Jeg har selv været i Statens IT, hvor jeg implementerede rejseafregningssystemet “RejsUd”. Det lyder nemt, men det var det ikke. I vidt omfang var det en temmelig håndholdt proces, og det er der mange statslige processer, der er.

Momsrabatter vil fordre nye systemer hos både Skat og revisoren – faktisk hele vejen tilbage til første leverandør. Tænk bare på ejendomsvurderingerne. Det er ikke så nemt, og det forudsætter det, mange nedladende kalder “bureaukrati”. Underforstået “her er nok nogle ydelser, vi sikkert ikke behøver”. Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser, de gerne vil undvære, så bliver der larmende tavst.

Ann Lehmann har selvfølgelig regnet på det, og hun giver forskellige eksempler. Folk taler om, at de køber hakket oksekød til 65 kr. for 400 gr. Momsrabatten (25 pct. reduceres til 15 pct.) sørger for, at kødet i stedet kun koster 59,80 kr. Er der nogen, der løber jublende ud af supermarkedet over at have sparet 5,20 kr? Nej, det er der er selvfølgelig ikke.

Vågn op inden Vagttårnet vælter …

Moderaternes enegang

Regeringspartiet Moderaterne bryder med regeringen og går solo. De foreslår, at al moms på frugt og grønt helt fjernes. Det vil koste statskassen omkring 5,4 mia kr. årligt.

Der er bare lige det lille problem, at vi køber mindre frugt og grønt, end vi selv tror. Vi tror, vi er hammer-sunde, men det er vi ikke. Hvis vi har brugt 1.000 kr. på udelukkende at have fyldt mad og drikkevarer i indkøbskurven, vil vi have sparet 36 kr. ved en nul-moms på frugt og grønt.

Ergo: 36 kr. pr. 1.000 kr er igen en prut i en vante.

Anders And at fjerne afgifter på slik mv.

Det er min personlige opfattelse, at det er fuldkommen tåbeligt at fjerne afgifterne på kaffe, slik og sukker. Hvor skal pengene komme fra? Jeg spiser hverken slik eller sukker, men det bliver da selvfølgelig dejligt, at morgenkaffen bliver lidt billigere, men det er nok ikke noget, der for alvor vil afspejle sig i den månedlige budgetopfølgning.

Det der (ra-)batter er eksempelvis fjernelsen af el-afgiften. Problemet er, at de rige ikke har behov for det. De vil profitere mest af det uden egl. at have behovet.

Checks er bedre end rabatter

I det omfang momsrabatterne overhovedet kan mærkes hos nogen, er der det problem, at de smøres tyndt ud over alle – også alle dem, der slet ikke har behov for rabatterne. Direktørfamilierne i Nordsjælland og Nordjylland har ikke behov for momsrabat. De klarer nemt ikke at spare 5,20 kr. på 400 gr. hakket kød.

Vil man for alvor hjælpe dem, der har sværest ved at få enderne til at nå sammen, og som måned efter måned venter på, at det bliver lønningsdag, er checks eller lignende “direkte indsprøjtninger” vejen frem.

I min barndom var det der, man sagde “Det skal skrives”, og det var ikke særlig fedt, når man stod i den kø, hvor alle vidste, hvem man var og kunne se, hvad der var i kurven.

Det er sikkert enormt indviklet at ramme de rigtige mennesker med de største behov. Lyt bare til den aktuelle debat i forbindelse med fødevarechecken, der udkommer i al hast til maj måned (evt. sammen med valgkortet?). Finansministeriet (FIM) og Regeringen regner med, at det vil koste ca. 4,5 mia. kr. Her har du faktaarket fra FIM.

Jeg er spændt på, om jeg får en fødevarecheck. Det vil selvfølgelig være dejligt, men jeg har ikke rigtig brug for den, selvom jeg ikke har en formue, så jeg tror, jeg sender den videre til nogle med et reelt behov.

Organisationen ‘WeShelter’, som blandt andet H.M. Dronning Mary er protektor for, kan omsætte en fødevarecheck på 2.500 kr. til 64 varme måltider.

Varm mad i lidt mere end to måneder, for det jeg ikke behøver …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Hvordan påvirker Donald Trumps pres den grønlandske befolkning?

Jeg vil have Grønland

Hvordan påvirker Donald Trumps pres den grønlandske befolkning?

Donald Trumps vedvarende pres på Grønland er ikke bare storpolitik og diplomati – det er noget, der mærkes i maven. Et helt folk har levet i et konstant alarmberedskab, mens resten af verden diskuterer strategi og interesser. Hvad gør det ved mennesker at være genstand for andres begær?

Jeg fandt podcasten “Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis”, der er bestyret af Martin Breum, og jeg hørte den nyeste episode “Hvordan påvirker Donald Trumps pres den grønlandske befolkning?”. Gæsten var en ressourcestærk kvinde, der tidligere har været finansminister, og nu sidder i toppen af noget med erhvervslivet.

Episoden, der er optaget før Trump i Davos sagde, at han ikke ville tage Grønland med magt eller “Boots on the ground”, var fascinerende, fordi et menneske fortæller om sine følelser gennem det seneste år. Hvad tænkte hun, da Vance landede med det kæmpe fly, hvor der stod “Trump” på siden? Hvad tænkte hun om, at det amerikanske følge tilbød hjemløse kontante amerikanske dollars? Hvordan oplevede hun, at hele hendes folk ikke bød Vance og hans hustru velkommen, da de var overraskede over, at der var så pokkers koldt og i øvrigt ikke mente, at Danmark har passet godt på Grønland?

Nogle mener, at der måske gik lidt meget følelser i det, da Lars Løkke og Vivian Motzfeldt kom ud fra mødet med Vance og Rubio i Washington og begge måtte have noget nikotin. Som tidligere ryger forstår jeg dem godt. Det er sådan en situation, hvor man bare må have en smøg. Også derefter var der mange mennesker, der fortalte om deres følelser, og det var helt forståeligt. Et helt folk havde i et år levet under et maksimalt pres, som vi slet ikke kan forstå, og selvfølgelig måtte de fortælle om, hvordan de havde det.

Stille før storm?

Sebastian var måske fremsynet, da han for mange år siden skrev “Stille før storm”, som Lis Sørensen sang? Teksten passer rigtig godt nu, hvor der er pause/stille fra Trumps side. Det siges, at der arbejdes af en arbejdsgruppe i “det diplomatiske spor”. Fra grønlandsk/dansk side er der måske tale om at købe sig tid?

Måske er idéen at udvide aftalen fra 1951, så amerikanerne kan gøre det, de mener, der er nødvendigt – og som de bare kunne have gjort for mange år siden. Som Lars Løkke sagde til Fox News, så har amerikanerne ikke henvendt sig til Danmark de seneste 20 år og bedt os om at “mande op” i Grønland. Det kunne de jo bare have gjort …

Her er så stille nu
Men indeni os
Er der ingen ro
Et er et søkort at forstå
Vi rejser bort
Uden at sige noget
Så vidt vi ved
Er himlen blå
Og kursen kap det gode håb

Her er så stille nu
Og denne hvisken
Tar kun stille form
Ligesom stilhed før en storm
Er sikker på
At råbet bliver enormt
Så vidt vi ved
Er himlen blå
Og kursen kap det gode håb

“Politisk træthed”?

Nogle mennesker lider efterhånden af en form for “politisk træthed”. De orker ikke længere Epstein, Trump, Putin og alle de andre, og det er fuldt forståeligt. Selvom jeg er et meget politisk menneske, har jeg også besluttet at skrue ned for nyhedsstrømmen, så jeg kun ser en TV Avis pr. dag, og jeg kun er på de asociale medier i 30 minutter pr. dag, for jeg kan ikke håndtere altid at være “på”.

Jeg ser selvfølgelig stadig både “Trumps USA” og “Deadline”, men det er også noget andet. Hastigheden er en anden, og der er ikke de hyppige skift. Gæsterne i studiet taler langsommere og mere velovervejet. De to programmer vil jeg fortsat gerne se.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.