, ,

Plus moms eller “momsrabat”

Forbrugerøkonomi

Plus moms eller “momsrabat”

Momsrabat lyder tillokkende – næsten som et tilbudsskilt. Men når regnestykket gøres op, er gevinsten for den enkelte minimal, mens regningen til staten er monumental. Spørgsmålet er ikke, om vi kan fjerne momsen på udvalgte varer – men om det overhovedet giver mening.

I mit elskede “Genstart” på DR Lyd ligger podcastepisoden “Plus moms” fra den 19. december 2025. Anna Ingrisch og Ann Lehmann, forbrugerøkonom hos AL Sydbank, taler om det, alle de andre også taler om: stigende priser, så nu må vi skynde os at sænke momsen – skal vi sige, at det bare skal være på fødevarer? Eller kun på frugt og grønt? Måske kun på økologisk frugt og grønt?

Eller måske kun på “sunde fødevarer”? En strøtanke: Er Pringles og Blommer i madeira egl. sunde, når der er brugt grønt (kartofler) og frugt (blommer) i fremstillingsprocessen?

Ann Lehmann har været forbrugerøkonom i mere end 20 år. Det betyder blandt andet, at hun omsætter nationaløkonomi til hverdagsdansk for os forbrugere, og at hun ved, hvad hun taler om.

Alle partier på det politiske spektrum har en holdning til det med momsen. Der er stemmer i det, fordi det er så nemt at forstå, og fordi man ikke behøver at tænke selv. Det er helt som det med fødevarechecken, der passende kan sendes ud sammen med valgkortet (lyt selv til podcasten “Magten”), selvom ingen moderne mennesker ved, hvad en check er.

Afskaffelse af enhedsmomsen?

Vi forbrugere kan godt lide noget med “rabat”, så hvis vi nu går over til at kalde det “momsrabat” i stedet for “differentierede fødevarepriser”, er vi et stykke af vejen?

Vi har ellers haft enhedsmoms her i landet siden 1967. Enhedsmoms betyder, at uanset om vi køber mælk, cykler, smør, gummistøvler, grillkul eller toiletpapir, er momssatsen den samme: 25 pct.

Skal vi feje ca. 59 års erfaringer med enhedsmoms af bordet med et snuptag? Både danske og internationale økonomer advarer Danmark mod at gå ned ad den vej. Provenuet af momsen i statskassen er samlet set lige omkring 13 mia. kr. årligt, og det kan mærkes, for det er vanvittigt mange penge, og hvor skal de ellers komme fra? Hvem skal nu betale?

Jeg ved godt, hvad jeg mener om den sag. Jeg er enig med den faktabaserede Ann Lehmann. Jeg stopper bare op et øjeblik og spørger ud i luften uden at have taget stilling til noget som helst:

“Hvordan kan det være, det er teknisk for bøvlet at fjerne momsen på en varegruppe – fx fødevarer – når kulturministeren for ikke så længe siden meddelte, at fra den 1. juli 2026 vil der ikke længere være moms på en anden varegruppe – fysiske bøger – i Danmark. Kort sagt: hvorfor kan man fjerne bogmomsen men ikke fødevaremomsen?” Det forstår jeg ikke.

Momsrabatten betyder intet

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

De gamle IT-systemer kan ikke følge med

Statens IT består i vidt omfang af gamle håndholdte systemer, der ikke kan ikke følge med mere. Det forstår folk ikke. Når det er sådan, skyldes det, at man for alt i verden ikke må bruge offentlige ressourcer på at forny statslige IT-systemer …

“Pengene har det bedst i borgernes lommer” og lignende klagesange bryder hurtigt frem.

Regeringen vil undersøge, hvad det vil koste at modernisere systemerne, så de kan håndtere momsrabatter. Undersøgelsen vil tage ca. tre år. Det er jeg glad for. Man skal da selvfølgelig undersøge tingene, før man hjernedødt implementerer dem. Jeg har selv været i Statens IT, hvor jeg implementerede rejseafregningssystemet “RejsUd”. Det lyder nemt, men det var det ikke. I vidt omfang var det en temmelig håndholdt proces, og det er der mange statslige processer, der er.

Momsrabatter vil fordre nye systemer hos både Skat og revisoren – faktisk hele vejen tilbage til første leverandør. Tænk bare på ejendomsvurderingerne. Det er ikke så nemt, og det forudsætter det, mange nedladende kalder “bureaukrati”. Underforstået “her er nok nogle ydelser, vi sikkert ikke behøver”. Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser, de gerne vil undvære, så bliver der larmende tavst.

Ann Lehmann har selvfølgelig regnet på det, og hun giver forskellige eksempler. Folk taler om, at de køber hakket oksekød til 65 kr. for 400 gr. Momsrabatten (25 pct. reduceres til 15 pct.) sørger for, at kødet i stedet kun koster 59,80 kr. Er der nogen, der løber jublende ud af supermarkedet over at have sparet 5,20 kr? Nej, det er der er selvfølgelig ikke.

Vågn op inden Vagttårnet vælter …

Moderaternes enegang

Regeringspartiet Moderaterne bryder med regeringen og går solo. De foreslår, at al moms på frugt og grønt helt fjernes. Det vil koste statskassen omkring 5,4 mia kr. årligt.

Der er bare lige det lille problem, at vi køber mindre frugt og grønt, end vi selv tror. Vi tror, vi er hammer-sunde, men det er vi ikke. Hvis vi har brugt 1.000 kr. på udelukkende at have fyldt mad og drikkevarer i indkøbskurven, vil vi have sparet 36 kr. ved en nul-moms på frugt og grønt.

Ergo: 36 kr. pr. 1.000 kr er igen en prut i en vante.

Anders And at fjerne afgifter på slik mv.

Det er min personlige opfattelse, at det er fuldkommen tåbeligt at fjerne afgifterne på kaffe, slik og sukker. Hvor skal pengene komme fra? Jeg spiser hverken slik eller sukker, men det bliver da selvfølgelig dejligt, at morgenkaffen bliver lidt billigere, men det er nok ikke noget, der for alvor vil afspejle sig i den månedlige budgetopfølgning.

Det der (ra-)batter er eksempelvis fjernelsen af el-afgiften. Problemet er, at de rige ikke har behov for det. De vil profitere mest af det uden egl. at have behovet.

Checks er bedre end rabatter

I det omfang momsrabatterne overhovedet kan mærkes hos nogen, er der det problem, at de smøres tyndt ud over alle – også alle dem, der slet ikke har behov for rabatterne. Direktørfamilierne i Nordsjælland og Nordjylland har ikke behov for momsrabat. De klarer nemt ikke at spare 5,20 kr. på 400 gr. hakket kød.

Vil man for alvor hjælpe dem, der har sværest ved at få enderne til at nå sammen, og som måned efter måned venter på, at det bliver lønningsdag, er checks eller lignende “direkte indsprøjtninger” vejen frem.

I min barndom var det der, man sagde “Det skal skrives”, og det var ikke særlig fedt, når man stod i den kø, hvor alle vidste, hvem man var og kunne se, hvad der var i kurven.

Det er sikkert enormt indviklet at ramme de rigtige mennesker med de største behov. Lyt bare til den aktuelle debat i forbindelse med fødevarechecken, der udkommer i al hast til maj måned (evt. sammen med valgkortet?). Finansministeriet (FIM) og Regeringen regner med, at det vil koste ca. 4,5 mia. kr. Her har du faktaarket fra FIM.

Jeg er spændt på, om jeg får en fødevarecheck. Det vil selvfølgelig være dejligt, men jeg har ikke rigtig brug for den, selvom jeg ikke har en formue, så jeg tror, jeg sender den videre til nogle med et reelt behov.

Organisationen ‘WeShelter’, som blandt andet H.M. Dronning Mary er protektor for, kan omsætte en fødevarecheck på 2.500 kr. til 64 varme måltider.

Varm mad i lidt mere end to måneder, for det jeg ikke behøver …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Hvor skal pengene komme fra?

Hvor skal pengene komme fra?

5 pct. af BNP til oprustning

Hvor skal pengene komme fra?

Det er egentlig sjovt, at når oppositionen stiller forslag om, at velfærden skal styrkes, at psykiatrien skal opgraderes med mere end psykiatriplanen, eller når arbejdstagerne vil have mere i løn mv., så spørger den siddende regering typisk “Hvor skal pengene komme fra?”, hvilket naturligvis altid er et relevant spørgsmål, for finansieringen af nye tiltag skal selvfølgelig være på plads.

Når de spørger “Hvor skal pengene komme fra?”, skyldes det, at de ikke synes, det er noget, vi skal investere i.

Danmark og de øvrige 31 Nato-lande har nu formelt sagt ja til i fremtiden at bruge i alt 5 pct. af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvaret inden 2035. Pengene til Ukraine tæller med i de 5 pct.

Jeg har ikke hørt nogen danske politikere fortælle eller bare spørge: “Hvor skal pengene komme fra?” Vi har altså forpligtet os til at bruge en masse penge uden at fortælle om, hvor de skal komme fra. Og selvom råderummet (ikke “roderummet”) netop er opjusteret med 58 mia. kr., så er det ikke nær nok, og nogle af dem er allerede øremærkede. 

Danmark bruger allerede 2,37 pct. af BNP på forsvaret, så der mangler altså 2,63 procentpoint – med andre ord skal vi mere end fordoble beløbet til oprustning. I 2014 brugte vi 1,15 pct., så vi har allerede mere end fordoblet beløbet til forsvaret.

Grafikken herunder er et udklip fra Danmarks Radios side. (Jeg indsætter ikke link, da DR typisk fjerner siden efter kort tid, og så ender jeg med en 404-side, og du ender med en “Siden kan ikke findes”, så du må selv på jagt)

Hvor skal pengene komme fra?

Hvilke muligheder er der for finansiering?

Flere af forslagene til finansiering er naturligvis ironiske. Du kan forhåbentlig selv gætte hvilke.

En “krigsskat”?

Den første mulighed er vel at indføre en form for “krigsskat”? Men det er der nok ikke mange, der synes, vil være en god idé. Danskerne bryder sig ikke om at betale skat, lige til man fortæller dem, hvad en mindre skatteopkrævning vil betyde. De færreste (bortset fra LA) har lyst til mindre velfærd.

Selv synes jeg slet ikke, det vil være så tosset, for så er det tydeligt, hvad de skattekroner går til. De går ikke til velfærd, de går til militær og våben (3,5 pct.) og andre områder (1,5 pct.) det er fx sikring af infrastruktur.

Mindre velfærd?

Nu er det jo noget pjat med al den ældrepleje, rengøring hos ældre, der ikke selv kan betjene robotstøvsugeren, al den kræftbehandling, opgraderingen af psykiatrien, minimumsnormeringerne i vuggestuer og børnehaver, politibetjente på gader og stræder, strafreformen hvor grove forbrydelser straffes hårdere (fx betyder “livstid” i fremtiden 20 år mod i dag 12 år) osv.

Nåh ikke? Jamen så er det nok ikke her, pengene skal komme fra. Jeg tror ikke, der er nogen (bortset fra LA), der har lyst at skære i velfærden.

Og apropos strafreformen:

  • Det koster kassen, at bure (flere) folk inde i længere tid. En fængselsplads koster ca. 1 mio. kr. årligt.
  • Det er aldrig nogensinde bevist, at hårdere straffe fører til mindre kriminalitet. Ingen potentiel gerningsmand siger jo til sig selv “De har lige øget straffene, så jeg tror sgu, jeg undlader at begå denne forbrydelse”.
Begrænsninger i den offentlige administration

AI kan nemt spare en masse offentlig bureaukrati væk? Regeringen har allerede planer om at mindske administration i staten med smarte tiltag. I praksis rundbarberes ministerier og styrelser for 5,5 milliarder kroner. Der er allerede planer om at skære 6.500 årsværk væk. (Et årsværk er en fuldtidsmedarbejder svarende til 52 uger á 37 timer = 1.924 timer).

DR fortalte en dag i en TV Avis, at man ville begynde med Skatteministeriet. Og det har vi jo også rigtig gode erfaringer med, fra da man senest rundbarberede Skatteministeriet. Tænk bare på hvor godt det går med ejendomsvurderingerne …

Mange mennesker taler om “unødigt bureaukrati i det offentlige” og “alle de der Djøf’ere, der ikke laver noget bortset fra nogle unødvendige Excelark” – men der er ingen, der fortæller, hvilke ydelser fra det offentlige, de gerne vil undvære.

Grafikken herunder stammer fra Akademikerbladet:

Hvor skal pengene komme fra?

Øget skatteopkrævning hos de rigeste?

Det er måske i virkeligheden det bedste sted at finde pengene. De har råd til det, og det vil ikke gøre særlig ondt på dem.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

, ,

Dengang mødre bad om “husholdningspenge”

Dengang mødre bad om "husholdningspenge"

Interviews med Nina Smith

Dengang mødre bad om “husholdningspenge”

Hvis du interesserer dig bare en smule for nationaløkonomi, skal du lytte til “velfærdsingeniør” og professor Nina Smith enten på Genstart den 2. januar 2024 (22 minutter) eller fx på Zetland den 14. marts i år (15 minutter). Jeg deler Zetlands link, så du kan høre det, selvom du ikke er medlem der.

På mange måder har Nina Smith og jeg en ensartet baggrund: socialgruppe 5, fattigdom, ud at arbejde tidligt (jeg har også været “i jordbærrene” på Fyn), social opstigning og hjemmefra som 16-årig. Jeg er dog ikke vokset op med indremission.

Mens min far levede, manglede vi ikke noget, men min “mor” skulle bede om “husholdningspenge”, for det var min far, der tjente pengene (mange), og min “mor” havde hverken uddannelse eller arbejde; altså måtte hun bede om “husholdningspenge”. Jeg husker ikke, at vi manglede noget.

Efter hans død så verden helt anderledes ud. Hun havde adskillige småjobs, fx morgenrengøringen på lægehuset i Assens. Hendes mand var folkeskolelærer, men det var formentlig sådan, at forbruget konstant var større end indtægterne; ergo måtte hun gøre rent mv. Det behøver man ikke være nationaløkonom for at gennemskue.

Vi vil arbejde mindre

Vi vil gerne arbejde mindre, men er vi også interesserede i at give afkald på vores velfærdsrettigheder?

Vi tager det som en selvfølge, at vi skal have passet vores børn i hhv. vuggestue og børnehave, alle børn skal kunne gå i folkeskole, vi skal have en gymnasieuddannelse betalt af samfundet, for vi har (heldigvis) en velfærdsmodel, der er modsat den amerikanske. Vi vil have SU, så vi, der er født med de forkerte forældre, kan få en længerevarende uddannelse. Vi forventer, at der er social- og sundhedsassistenter, som skifter bedstefars ble osv. Alt dette er vores rettigheder, som vi ikke er til sinds at give køb på.

Folkepensionen blev indstiftet så sent som i 1956. Når man gennemgår arkivalier fra før 1956, er det tydeligt, hvad der hændte dem, der ikke længere kunne arbejde. De endte i sognets fattighus. Er det det, vi gerne vil tilbage til?

Hvis vi arbejder mindre, er der ganske enkelt ikke råd til alle disse rettigheder, der er en del af velfærdskontrakten. Velfærdskontrakten bygger på, at vi arbejder, arbejder, arbejder så længe både vi selv og vores børn er sunde og raske. Hvis for mange “står af hamsterhjulet” og måske “hjemmepasser” deres børn (bortset fra at jeg aldrig har forstået, hvordan man kan passe sine egne børn), mangler de skatteindtægter, som finansierer velfærdsmodellen. Det er i virkeligheden enormt simpelt.

Kvinderne må stå op for sig selv

Kvinderne kom for alvor på arbejdsmarkedet midt i 60’erne og langt op i 70’erne. De var en stor del af den velfærd, vi kender i dag og tager som en selvfølge.

Hvem er det, der går på nedsat tid? Hvem er det, der henter tidligt fra vuggestue og børnehave? Det er ikke mændene. Hvis hele bevægelsen om, at vi vil arbejde mindre, som faktisk er en del af nogle partiers partiprogram, får rigtig fat, så er det ikke svært at gætte, at det er kvinderne, der vinder det lod.

Det vil medføre mindre magt og dårligere stillinger til kvinderne. Er det der, vi gerne vil hen? Så ender vi et sted, hvor mødre igen skal bede om “husholdningspenge”?

Vil kvinderne noget i vores samfund, så må de blive på arbejdsmarkedet på fuld tid og skrotte drømmen om de hjemmebagte boller til alle vi børn i Bulderby kl. 14:00.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Statsministeren snart i handelskrig

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Handelskrigen “USA mod resten af verden” er her, også selvom den med fx Canada er udskudt i 30 dage, hvor det er meningen, at de to parter skal forhandle en løsning. Det er selvfølgelig positivt!

Det var nu en meget sød formulering fra Danmarks Radios USA-korrespondent Jakob Krogh, da han i en TV Avis sagde, at canadierne nu vil importere mindre “amerikansk olie”. Han er for ung til at vide, hvad det også kan betyde.

Donald Trumps kampagne kan sammenfattes til “Alle andre lande er grimme ved os. Det er meget synd for os”. Hans mål er at få resten af verden til at makke ret. Ind til videre ser det ikke ud til at lykkes.

Jeg er ikke socialdemokrat og bliver det heller aldrig, men jeg synes, Mette Frederiksen balancerer virkelig flot på tynd is i denne nærmest umulige situation. Således sagde hun i går på et kort pressemøde i Bruxelles:

Jeg vil ikke have det siddende på Danmark, at der bliver sagt, at vi er en dårlig allieret. Det er vi ikke, det har vi ikke været, og det kommer vi heller ikke til at være i fremtiden

Det er det mest markante, hun kan sige, og hun så virkelig vred ud. Det er fuldt forståeligt. Hvor er det godt, at det p.t. er hende, der er statsminister i Danmark. Havde det været en politiker fra en af yderfløjene, ville det være gået rent Anders And allerede nu.

Zetland skriver i dag:

Mette Frederiksens modsvar er spændende, fordi det er første gang, at hun – offentligt – taler med så store bogstaver mod Donald Trump-regeringen i løbet af hele Grønland-miseren

Nationaløkonomi i en europæisk kontekst

Handelskrigen er det rene vanvid og vil i vidt omfang gå ud over de amerikanske forbrugere, fordi varerne fra de lande, der får pålagt en ekstra told, bliver dyrere. Importørerne skal vælge mellem selv at bære byrden (læs: deres profit bliver mindre) eller at vælte merudgiften over på forbrugerne. Jeg tror, jeg ved, hvad de vælger.

TV Avisen oplyste i aftes, at hele 15 pct. af den danske eksport går til USA. Hvis vores varer bliver for dyre, vil amerikanerne købe færre af dem, og ergo falder vores eksport.

Danmark er et lille land med en åben økonomi og en stor eksport, som vi i vidt omfang lever af. Det kan måske se helt anderledes ud om bare nogle få måneder. Krisen er meget alvorlig.

Får Trump held med sin kampagne, kan vi frygte recession, som betyder en afmatning af den økonomiske aktivitet; svag lavkonjunktur. Recession vil medføre tab af arbejdspladser verden over. Et retorisk spørgsmål: “Hvornår var det nu, vi så en stærk mand og stor arbejdsløshed?”

Danmark bakkes op af samtlige EU-lande, hvilke vi kan takke Mette Frederiksens penduldiplomati for. Angreb på Danmark – både rettet mod Grønland og rettet mod USA’s import af danske varer – er et angreb på hele EU. Selv har jeg altid være pro-EU, fordi jeg mener, at landene kan mere sammen end hver for sig. Den aktuelle krise siger mig, at det er sandt.

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.