/0 Kommentarer/i /af

Hvis jeg nu var syrer i Danmark – tallene fyger i luften

Hvis jeg nu var syrer i Danmark - tallene fyger i luften

Assad-styrets fald i Syrien

Hvis jeg nu var syrer i Danmark – tallene fyger i luften

  • Ville jeg skynde mig “hjem” og deltage i genopbygningen?
  • Ville jeg være bange for at blive sendt “hjem”?

Af og til tænker jeg på, at min seng står et godt sted, men at jeg også en dag kan ende som flygtning på gulvet i en gymnastiksal.

De stakkels mennesker sidder måske nu og frygter, hvad der skal ske både med dem selv og et Syrien, der er et patchwork af interesser, hvor ingen taler om at etablere et demokrati. De stakler her i landet får ikke en god jul. Danmark er heldigvis bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ingen grund til panik!

Nogle taler om, at der er 40.000 eller 60.000 syrere her i landet. En skrev på facebook “det var op til 60.000 da det var værst og der er over 40.000 syere i dk.”. Jeg bad om en kilde, og det var noget, vedkommende engang havde set i fjernsynet … Det kan ikke bruges til noget. Men okay, som billedet fra dr.dk herunder viser, er der nu noget om et tal med nogen og fyrre tusinde.

I aftes den 8. december så jeg Morten Messerschmidt skrive, at der er 45.121 syrere her i landet (hvilket er korrekt), men bemærk den sidste sætning: “… hjælpe gevaldigt på voldtægtsstatistikkerne herhjemme”. Glædelig jul min ven tilføjer jeg for egen regning.

Hvad er hans kilde til det? Er det andet andet end rendyrket populisme? Føj for pokker.

Hvis jeg nu var syrer i Danmark - tallene fyger i luften

Hvad er op og ned?

Lad os lige finde ud af, hvad der er op og ned. Den bedste kilde er selvfølgelig Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, som jeg fandt på dr.dk i dag den 10. december.

Jeg undrer mig over formuleringen om, at hvis man har permanent opholdsgrundlag, vil man ikke umiddelbart kunne sendes hjem. Nej, det er vel det, der ligger i ordet permanent?

Hvis jeg nu var syrer i Danmark - tallene fyger i luften

Jeg lavede selv denne tabel i “Statistikbanken” i Danmarks Statistik. Den viser ikke overraskende, at vores syriske medborgere kom til Danmak i 2014 og 2015. Hvem husker ikke billederne af den unge betjent i blå politiskjorte, der satte sig ned på motorvejen og legede med den lille pige? Jeg gør i hvert fald. Han sad til venstre; og hun sad til højre og var nok ca. fire år gammel.

Hvis jeg nu var syrer i Danmark - tallene fyger i luften

Udtalelser fra politikere – inkl. Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger til DR: ”Vi har haft en del, som har været forfulgt af Assad-regimet, og da han nu som diktator er faldet, så vil der selvfølgelig være mulighed for, at rigtig mange vil kunne blive frivilligt overført til Syrien og få repatrieringsstøtte til eksempelvis at tage hjem og starte en butik. Så det håber jeg da, at mange vil gøre brug af.” Kilde POV Overblik i dag kl. 12:00.

Kaare Dybvad Bek (S) tilføjede i gårsdagens TV Avis 18:30, at han var ligeglad med, at en syrer havde sit studie, sin kæreste, sine venner – og sin kat – her. Selvfølgelig er katten ikke nok til et permanent opholdsgrundlag (hvor “permanent”, det så end er?), det var måden, han fik det sagt på, der fik det til at vende sige i mig.

Dansk Folkepartis integrationsordfører Mikkel Bjørn opfordrer i Berlingske flygtningene til at rejse tilbage, så snart situationen tillader det. Danmarksdemokraternes udenrigsordfører Charlotte Munch siger: ”Uanset hvad der sker i Syrien, skal de syriske flygtninge vende hjem, når der er fred i deres hjemland.” Kilde POV Overblik i dag kl. 12:00.

Danmark er ikke en Anders And-stat

Et er vanvittige antal, der fyger gennem luften, noget andet er juraen, som selv Socialdemokrater må rette sig efter.

Michala Clante Bendixen fra refugees.dk har hasteindsamlet information og skriver

Ingen grund til panik! Syrerne kan ikke sendes hjem, bare fordi Assad er væk. For det første skal der være en stabil forbedring i Syrien, for det andet har langt de fleste efter 10 i DK opnået en så stærk tilknytning, at de har ret til at blive af den grund.

Michala Clante Bendixen har skrevet denne artikel, hvor hun uddyber, hvad der er op og ned i regelsættet (§7,1, §7,2 eller §7,3).

Både Mikkel Bjørn (DF) og Kaare Dybvad Bek (S) burde læse artiklen som god nat-læsning i aften, så de får viden om de regler, der gælder her i landet. Det ville klæde såvel en minister som et medlem af Folketinget, der endda er formand for Indfødsretsudvalget – her op til jul, hvor vi ævler om næstekærlighed og den slags banaliteter …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Når lovgivning kun skal gælde nogle få

Når lovgivning kun skal gælde nogle få

Peter Hummelgaard vil indføre lovgivning, der kun straffer nogle få

Når lovgivning kun skal gælde nogle få

Jeg har gemt meget få bøger fra min studietid. En af dem er “Om ret og retfærdighed – en indførelse i den analytiske retsfilosofi” af professor dr. jur. Alf Ross. Vi brugte bogen i faget, der hed “Retslære”. Et helt centralt princip i Alf Ross’ fremstilling er, at (side 353):

Lighedskravet må forstås relativt, dvs. som et krav om, at det lige skal behandles lige.

Og så lyder det videre på side 353: “Det i retfærdighedsidéen liggende lighedskrav retter sig ikke absolut mod alle og enhver, men mod alle medlemmer indenfor en ved visse relevante kriterier bestemt klasse (fx klassen af gifte, løftegivere manddræbere osv.).”

Ville Alf Ross mon have ment, at borgere med bopæl i de såkaldte “parallelsamfund” tilhørte samme klasse? Jeg ved det ikke.

  • Er svaret “ja”, er Peter Hummelgaards vanvittige idé om kun at straffe folk , der begår vold mod kvinder og børn, “retfærdig”
  • Er svaret “nej”, er Peter Hummelgaards vanvittige idé om kun at straffe folk , der begår vold mod kvinder og børn, “u-retfærdig”.

Uden at gøre mig ret meget klogere på retfærdighedens idé og afdøde Alf Ross’ holdninger, så støder det min retsfølelse, at kun nogle skal være omfattet, nemlig dem, der bor i de bebyggelser, man tidligere kaldte “ghettoer”. Jeg tror simpelthen ikke på, at en klasse udgøres af mennesker med en bestemt bopæl.

Ergo anser jeg justitsministerens forslag for uretfærdige regler. Det lige behandles ikke lige.

Når Peter Hummelgaard kommer med et forslag som dette, er det formentlig fordi, han forestiller sig, at havde sådanne regler eksisteret, da han selv var barn, ville reglerne have været til hjælp for ham. Han ville altså være blevet smidt mindre ind i gulve og vægge, hvilket naturligvis er fuldkommen utilstedelige handlinger overfor ethvert barn og enhver kvinde uanset postnummer.

Men sagen er jo, at lovgivningen ikke havde hjulpet ham, eftersom han ikke boede i en ghetto men i det pæne Tårnby. Pæne mennesker i pæne kvarterer må med lovforslaget gerne mishandle koner og børn.

Til illustration: Hvis det drejede sig om seksuelt misbrug af et barn

Man skal have levet under en sten, hvis man ikke er klar over, at servicelovens § 154 beskriver den generelle pligt for alle borgere til at underrette, hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare. Og samme lovs § 153 beskriver den skærpede underretningspligt for fagpersoner.

Hvis serviceloven havde været gældende, da jeg var barn, ville adskillige have overtrådt underretningspligten efter begge bestemmelser. I forhistorisk tid slap de alle godt fra ikke at agere på deres viden om det daglige seksuelle misbrug jeg voksede op under i perioden fra 1974 til 1980.

Kan man forestille sig, at man i dag ville indføre regler, der tolererede seksuelt misbrug af et barn, hvis familien boede i et bestemt postnummer og havde en pæn grøn græsplæne foran rækkehuset? Jeg hverken håber eller tror det. Men når det drejer sig om justitsministerens egne oplevelser som barn, er det altså i orden?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Konsekvenserne af din DNA-test?

Konsekvenserne af din DNA-test?

Når først opdagelser er gjort, kan vi ikke fortryde dem

Konsekvenserne af din DNA-test?

Måske skal du holde dig i forsætlig uvidenhed med mindre du er klar til at få din verden vendt på hovedet?

Det er firmaet Ancestry, der på sin hjemmeside skriver “Når først opdagelser er gjort, kan vi ikke fortryde dem”, og det har de jo ret i.

Jeg har selv inderligt fortrudt, at jeg tog en DNA-test, for det ødelagde mit forhold til en halvsøster og en halvbror, som jeg var glad for at have fundet via traditionel slægtsforskning. Min historie findes i Politiken den 7. marts 2024 under titlen “Laura fik to nye halvsøskende”. Deres identitet er selvfølgelig sløret. Når der er adoption involveret, er forholdene noget komplicerede.

Forbrugerrådet Tænk har på deres hjemmeside en artikel fra den 7. juni 2024 med titlen “Kan du overskue konsekvenserne af din DNA-test?” Det koster desværre 695 kr. at læse den, med mindre man allerede er medlem, og det er jeg ikke. Dog kan jeg vederlagsfrit læse:

En DNA-test fra nettet er blevet et populært redskab til slægtsforskning. Du risikerer dog at gå på kompromis med både din egen og andres datasikkerhed, at få en falsk diagnose eller at afsløre familiehemmeligheder, du slet ikke var forberedt på.

Anne-Marie Gerdes, professor i klinisk genetik på Rigshospitalet

Lidt research leder alligevel frem til en spændende artikel i Politiken fra den 4. marts 2024.

Rubrikken er: “Selv professoren, der ved alt om genetik, kom i problemer, da hun sendte sin dna til USA”.

Professoren hedder Anne-Marie Gerdes, og hun er professor i klinisk genetik på Rigshospitalet, og hun var formand for Etisk Råd fra 2019 til 2022. Og så er hun selv “kommet galt af sted” ved at dele sine gener med en stor amerikansk virksomhed.

Underrubrikken er: “Har man sendt sit dna til udlandet, kan det være meget besværligt at slette sine oplysninger. Det erfarede en professor i genetik på egen krop.”

Problemstillingerne med DNA i slægtsforskning er i følge Anne-Marie Gerdes blandt andet noget om:

  1. “Familiehemmeligheder,
  2. Privatliv,
  3. Arvelige sygdomme,
  4. Fremtidige genteknologier,
  5. Datasikkerhed.”

Er du selv helt sikker på, at du gerne vil kende sandheden? Det skal du være, før du gå i gang med DNA.

DNA og slægtsforskning for begyndere

For ca. 300 kr. kan man bede diverse udenlandske firmaer tjekke, om de kender nogle andre, der har også betalt ca. 300 kr., som man deler DNA med. Det er som om, det er blevet en trend at springe over, hvor gærdet er lavest og få fx MyHeritage til at sammenligne spytprøver og afsløre, om man måske er beslægtede i 7. led eller deromkring.

Selv købte jeg Michael Duponts fine lille bog “DNA og slægtsforskning for begyndere” fra 2020, men jeg forstod ikke så meget af det og blev aldrig venner med terminologien. Dygtige og erfarne mennesker fortalte mig, at “DNA lyver aldrig”, og det kan jeg selvfølgelig godt se, men jeg kunne ikke genfinde kærligheden til mit håndværk – den traditionelle, skrevne, kildebaserede slægtsforskning – i automsomalt DNA og centiMorgans.

Jeg vil hellere transskribere kirkebøger og skifter, og så lever jeg med en usikker oldefar. Jeg gør det, så godt jeg kan, og det bliver ikke bedre. Det generer næppe nogen, hvis det er forkert – end ikke mig, for jeg ved det jo ikke. Ergo holder jeg mig i forsætlig uvidenhed.

Pengemaskinen MyHeritage med hovedkontor i Israel

Når man søger med Trustpilot, skal man ikke være ingeniør for at finde ud af, at i skrivende stund tildeler 24 pct. af brugerne kun en stjerne. De fleste danske virksomheder vil være kede af en så ringe vurdering. Læs nogle af anmeldelserne inden du deler oplysningerne om dit kreditkort med dem.

Antallet af kunder, der rapporterer, at de har mistet 1.500 kr., fordi de indsendte et mundskrab og bare ville kende til ukendte græske fætre eller lignende, er rystende. Jeg er faktisk overrasket over, at 54 pct. af brugerne i det hele taget giver dem fem stjerner.

Konsekvenserne af din DNA-test?

Retfærdigvis skal det siges, at MyHeritage opnår markant bedre resultater end konkurrenten inden for DNA-tests “23andme”, som jeg aldrig har hørt om, hvor hele 77 pct. af brugerne nøjes med en stjerne.

Konsekvenserne af din DNA-test?

MyHeritage: den danske oversættelse af vores betingelser er ikke juridisk gældende

I Politiken den 3. marts 2024 skriver journalist Michael Thykier blandt andet:

“Hos Forbrugerrådet Tænk i Danmark bakker man op om klagerne i Norge og Sverige, siger jurist Ida Daarbak Reislev.

MyHeritage og andre udbydere af dna-tests behandler nogle af de allermest følsomme oplysninger, vi overhovedet har om os selv. Derfor skal de have styr på persondatareglerne, herunder oplyse brugerne om, hvordan ens personoplysninger bliver behandlet, og hvordan MyHeritage har sikret sig mod, at oplysningerne kommer de forkerte i hænde.

MyHeritages persondatapolitik er imidlertid meget bredt og uklart formuleret, hvilket er i strid med GDPR-reglerne. De (dvs. reglerne, red.) stiller krav om, at brugerne skal oplyses på en klar og letforståelig måde. Forbrugerne kan derfor ikke vide, hvordan deres persondata bliver brugt, siger hun.

Ida Daarbak Reislev hæfter sig desuden ved, at MyHeritage skriver, at den danske oversættelse af deres betingelser ikke er juridisk gældende.

På den måde skal man altså ikke bare læse og forstå svært stof om dna og jura, man skal også kunne det på engelsk. Læser man den danske version af betingelserne, kan man ikke regne med, at det gælder. Det er jo helt skævt, siger Ida Daarbak Reislev.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Opklaring af drab der aldrig forældes

Opklaring af drab der aldrig forældes

Brug af DNA i drabsefterforskning

Opklaring af drab der aldrig forældes

Drab forældes aldrig, og sådan skal det naturligvis også være! Det skylder man både ofrene og deres pårørerende.

På det seneste er to frygtelige sager opklaret ved hjælp af DNA-spor.

  1. Den ene er drabet på Hanne With, der blev dræbt nytårsnat 1990. Gerningsmanden, som man fandt frem til ved hjælp af DNA, blev idømt 11 år og 6 måneders fængsel.
  2. Den anden er drabet på Emilie Meng, der blev dræbt i sommeren 2016, og hvor opklaringen blev en del af den såkaldte “Kirkerup-sag”. Drabsmanden Philip Westh blev idømt livstid ved retten i Næstved. Det stærkeste bevis var DNA.

I begge sager har man foretaget et såkaldt kindskrab på den formodede gerningsmand og holdt det op mod de ca. 140.000 personer, der findes i Det Centrale DNA-profil-register. Det vil sige, at hvis den formodede gerningsmand har en bror, en fætter eller en anden i registeret, og som han deler DNA med, kan man måske finde frem til ham.

I begge sager er det blevet fortalt, at det overvejes i fremtiden at inddrage personer fra “hobby-DNA-databaser” altså personer, der findes i kommercielle databaser som eksempelvis MyHeritage eller Ancestry, fordi en slægtsforsker har villet finde frem til (fjerne) familiemedlemmer. Tillades det at bruge disse databaser, udvides “søgefeltet” betragteligt.

Gældende ret om brugen af genetisk slægtsforskning

Allerede i dag må dansk politi bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet. Reglen er blevet til i april 2023 på baggrund af et borgerforslag.

Politiet må kun bruge genetisk slægtsforskning med kendelse fra retten. Ved retsmødet skal følgende være opfyldt:

  1. Politiet skal dokumentere, at det uidentificerede DNA med begrundet mistanke stammer fra gerningspersonen.
  2. Genetisk slægtsforskning må kun bruges i helt særlige sager, herunder drab, voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester.
  3. Alle andre eksisterende og tilgængelige DNA-muligheder skal være udtømt.

Retssikkerheden og en grad af tilfældighed?

Det er ubetinget positivt, at gamle sager, der ikke har kunnet opklares på traditionel vis, kan hjælpes på vej af DNA-efterforskning. Der er jo en grund til, at drabssager aldrig forældes!

Det er tænkeligt, at der er noget, jeg ikke har været opmærksom på, men er der ikke en vis grad grad af tilfældighed i disse drabsopklaringer?

Personer, der er beslægtede med personer, der allerede findes i Det Centrale DNA-profil-register, vil lettere kunne blive fundet, end personer, der ikke har “kriminelle” i familien.

“Kriminelle” er i citationstegn, fordi man jo ikke nødvendigvis er dømt, fordi man befinder sig i kriminalregisteret.

Man findes i registeret, hvis man har været sigtet – eller selvfølgelig dømt – for en forbrydelse, der kan give 1½ års fængsel eller mere. Efter de gældende regler kan oplysninger om DNA-profiler eller fingeraftryk som udgangspunkt opbevares, indtil den registrerede fylder 80 år, uafhængigt af, om der er tale om en DNA-profil eller et fingeraftryk, der stammer fra en person, som er dømt, eller som er sigtet, men senere frifundet mv.

Har man ikke “kriminelle” familiemedlemmer, eller i fremtiden slægtsforskere i familien, kan man således lettere gå fri, selv om man evt. er skyldig. I begge tilfælde er der tale om en høj grad af tilfældighed, og det er retssikkerhedsmæssigt problematisk.

  1. I det første tilfælde er der tale om, at hele familier anses for kriminelle (og det er de måske også).
  2. I det andet tilfælde er det bare en tilfældighed, om en eller anden gal slægtsforsker har villet betale fx MyHeritage eller Ancestry for at lave en DNA-profil.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.