19 børn og 6 mødre

Bølgerne går højt

De omhandlede børn befinder sig i al-Hol og al-Roj lejrene i Syrien. De er børn af seks mødre. Der er to spørgsmål:

  • Skal børnene tages til Danmark
  • Hvis svaret er ‘ja’, skal deres mødre så med?

Berlingske Tidende har en kort opsummering af fakta fra Ritzau her.

Sort/hvidt

Jeg synes, debatten er for sort/hvid, for man kan tænke frem og tilbage i lang tid uden at blive enig bare med sig selv. Nu har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, der medio maj skal komme med en anbefaling til, hvad der bør ske. Det er selvfølgelig fint at tænke sig grundigt om, men arbejdsgruppen kan også anses som en avanceret ‘syltekrukke’.

Både PET og FET er overbeviste om, at de omhandlede mennesker, for det er mennesker, vi taler om, bliver farligere, er lig mere radikaliserede, af at blive, hvor de er. Det taler for at tage dem her til landet hurtigst muligt på samme måde, som andre lande har gjort det med deres statsborgere. Jeg så et barn i TV Avisen, som vel var ca. fire år. Han blev spurgt, hvad han skulle være, når han blev stor. Svaret var ‘IS-kriger’.

Regeringen har bevæget sig langt i spørgsmålet – måske er det mest statsministeren, der har flyttet sig? De Radikale, med retsordfører Kristian Hegaard i spidsen, har haft stor indflydelse på det. Deres holdning er, at vi må hjemtage børnene sammen med mødrene hurtigst muligt og derefter retsforfølge mødrene her i landet.

Jeg har ikke børn og har derfor ikke forstand på børn, men jeg har en ven, der har, og som meget fornuftigt siger, at retsforfølger vi mødrene her i landet, vil de få så lang en straf, at børnene alligevel vil vokse op uden deres mor. Herudover vil de formentlig blive anbragt på institutioner, da det vil være umuligt at finde plejefamilier til dem.

Min mening

Jeg tror, min mening er:

  • Vi skal fragte børn og mødre ud af lejrene snarest muligt på samme måde, som andre lande gør.
  • (Fædrene er i øvrigt helt usynlige. Hvad er der mon blevet af dem? Døde i hellig krig?
  • Der må kunne opsamles erfaringer landene imellem. Almindelig videndeling om håndtering af et vanskeligt spørgsmål.
  • Børnene har ikke bedt om at vokse op i en fangelejr, og de skal ikke straffes for forældrenes gerninger. Det er helt uhørt at straffe nogen for andres handlinger. Sådan gør man ikke i en retsstat
  • Op til flere af mødrene havde hovedet under armen, da de rejste til kalifatet. De vidste ikke, hvad de gjorde og har bitterligt fortrudt.
  • De er danske statsborgere, og dem har vi i henhold til almindelig folkeret og internationale konventioner forpligtelser overfor.
  • De bliver farligere af at blive, hvor de er. I øvrigt kan jeg ikke selv lide dette argument, da det er lig med, at vi tager størst hensyn til os selv. Men jeg bruger det alligevel…
  • Vi må retsforfølge mødrene her i landet. Det drejer sig om seks personer. Det må vi kunne overkomme.
  • Tilføjelse 15:45:10: Hvad blev der af ‘børnenes statsminister’? Gælder det kun udvalgte børn?

Hvad synes du? Har du en mening?

Rigsretten

Måske er der sagt nok om den allerede?

Gud og hver mand har (haft) en mening om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod Inger Støjberg ved rigsretten. Man kan sige, at det må være tilstrækkeligt; alligevel har jeg lyst til at blande mig. Også selvom det er lidt sent, nu hvor Folketinget altså allerede har besluttet, at hun skal for en rigsret.

Jeg kan ikke lade være med at mene, at det er sært, at det skal være overvejende sandsynligt, at den tiltalte kan dømmes, før man nedsætter rigsretten. Det er som om, der skal være en proces forud for processen – og den forudgående proces er politisk bestemt.

Venstre og Socialdemokratiet var de sidste, der meddelte deres stillingtagen. Som om der var grund til at tøve. Gudskelov stemte flertallet for, at rigsretten skulle nedsættes. Selv 32 af Venstres 41 mandater stemte for at slæbe deres partifælle for rigsretten. Det skal bemærkes, at Lars Løkke Rasmussen stemte imod, og det fik Stine Bosse til at fare i blækhuset hos ‘Ræson‘. Hun havde egentlig overvejet at tilslutte sig Lars’ nye netværk (eller hvad man nu skal kalde det), men ville ikke være med alligevel, da Lars Løkke vendte på en tallerken fra lørdag på P1 til torsdag i folketingssalen. Læs selv hvad Stine Bosse skriver i Ræson den 14. januar 2021, for hun skriver det ret klart og godt (det er den artikel, jeg linker til).

Hvad så med de mink?

På de sociale medier (in casu Facebook) er folkestemningen, at hvis man synes, det Inger Støjberg har gjort er i orden, så synes man også, at håndteringen af minksagen er forkert. De pokkers mink bliver rodet ind i det i hvert eneste kommentarspor, der handler om Støjberg og ‘barnebrudene’. Jeg kan slet ikke se, hvad de to ting har med hinanden at gøre! Og dog: Havde Venstre og Socialdemokratiet ikke stemt for nedsættelsen af rigsretten, ville det være fordi, de havde indgået en studehandel. ‘Vi rejser ikke sigtelse mod Inger, hvis I til gengæld lover ikke at forfølge Mette Frederiksen’. Den slags bryder jeg mig ikke om.

Det er ikke helt gået op for mig, hvad problemet er med de der mink – jeg var indlagt, da man slog fire millioner af dem ihjel. Enhver kan imidlertid sige sig selv, at det er idiotisk at grave dem ned i nærheden af søer og åer, hvor de kan forurene grundvandet, men om det ligefrem er grundlovsbrud er vel en anden sag? Der er forskel på grundvand og grundlov!

På de radikales foranledning er der nedsat en såkaldt ‘granskningskommission’, der skal se på, om der er noget at komme efter i denne sag, og hvis der er, må der rejses tiltale ved en ny rigsret. Loven gælder for alle, uanset om man er rød eller blå eller evt. midt imellem.

Barnebrude?

Inger Støjberg mener selv, at hun har kæmpet for ‘sine piger’, og med dette ordvalg forestiller vi os vel alle, at hun ønskede at adskille par, hvor der var en voldsom aldersforskel mellem manden og kvinden i forholdet. Altså fx piger på 15 år og mænd på 65 år.

Realiteten er bare, at det ikke var sådan. I virkelighedens verden var de fleste af parrene lige på hver sin side af de 18 år – i rigtig mange tilfælde var aldersforskellen ti år, jf. tabellen allernederst her hos Detektor.

Elementær forvaltningsret?

Set ud fra mit synspunkt behøver man ikke være jurist for at gennemskue, at Inger Støjberg har overtrådt elementære forvaltningsretlige grundprincipper: sager behandles enkeltvis og hver for sig, og i alle sager skal der partshøres, førend der træffes afgørelse. Det er så elementært, at det kan undre, at der ligefrem skal en rigsret til at kigge på det. Sådan en retssag tager jo årevis.

Selvfølgelig skal man huske, at det hertil kommer, at hun også har løjet overfor både Ombudsmanden og Folketinget i op til flere samråd. Det har Instrukskommissionen fastslået, og det er de to uvildige advokater enige i. Til den del er der måske nok behov for en rigsret.

God weekeend.

Grænser for ytringsfrihed

Paludan

100 mill. kr. er mange penge

De seneste to dage har det i TV avisen været omtalt, at der i perioden fra 1. januar til grundlovsdag i år er brugt 100 mill. kr. på at passe på Rasmus Paludan, når han brænder koraner indsvøbt i bacon af. Beløbet er absurd, og pengene kunne være brugt meget bedre. Men han har jo sin grundlovssikrede ytringsfrihed eller er der rent faktisk grænser for ytringsfriheden?

Claus Oxfeldt

Politiforbundets formand var i dagens TV avis og var på stadiet ‘nu er det nok’, for der var akkumuleret 1.086.000 afspadseringstimer i politiet, og ingen kan se, hvordan de nogensinde skal blive afspadseret. En del af timerne stammer nu nok fra den smarte bevogtning ved den dansk- tyske grænse.

Lidt jura

Grundloven rummer frihedsrettighederne og de klassiske frihedsrettigheder er § 77 om ytringsfriheden, § 78 om foreningsfrihed og § 79 om forsamlingsfrihed.

Som udgangspunkt kan Paludan efter § 77  udtrykke det, han vil. Han kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må han også tage ansvaret for det, han siger eller skriver. Der vil under særlige omstændigheder kunne rejses injuriesager mod ham.

Efter § 79 er der som hovedregel forsamlingsfrihed, hvis mødet eller lignende foregår under åben himmel. Men der er visse modifikationer, der går ud på, at hvis der er fare for ‘den offentlige fred’, kan politiet forbyde mødet mv.  Der skal meget til, før man taler om, at der er fare for den offentlige fred. Det skal handle om væsentlige samfundsmæssige interesser. Forstyrrelse af den offentlige orden er ikke tilstrækkeligt.

Af politilovens § 7 fremgår det at politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig. Bestemmelsen er en ‘udpensling af grundlovens § 79 om forsamlingsfriheden.

Konklusioner

Faktaark fra Institut for Menneskerettigheder 04/19: Politiet kan forbyde en forsamling, hvis politiet ikke kan forebygge faren for den offentlige fred med en politistyrke af en størrelse, der gør det muligt at opretholde et forsvarligt politiberedskab i øvrigt.

Samme konklusion efter samme bestemmelser kom advokat Tyge Trier til i TVA. Så må det da være rigtigt! Nogen må kunne skride ind overfor Paludan, når de lærde er så enige om, at det er en mulighed. Han ødelægger forholdet mellem alt for mange mennesker i et land, der er bedre vant og er bedre værd end sådan en opkomling. Og så kunne vi i øvrigt bruge pengene meget bedre…