Utilbørlig behandling af genstande

Utilbørlig behandling af genstande

Noget om koranafbrændinger

Utilbørlig behandling af genstande

Hvor er jeg træt af at tosser – som fx Rasmus Paludan – får så meget opmærksomhed med deres afbrændinger af koranen. Selvfølgelig skal vi ikke brænde hinandens bøger, og det er uanset, om det er Toraen, Biblen eller Koranen. Hvad ville vi sige, hvis muslimer et eller andet sted i Mellemøsten brændte bibler? Det kan man sgu da ikke.

Det fremgår af grundlovens § 77, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

De fleste glemmer, når de påberåber sig ytringsfriheden, at der faktisk også står “dog under ansvar for domstolene”. Man må ytre sig, men man må stå til ansvar for det. Det forekommer mig at være det eneste rigtige.

Skulle vi ikke bare lade tosserne fortsætte deres tosserier, men undlade at yde dem politibeskyttelse imens? Gad nok vide om de så turde? Hvorfor skal vi bruge millioner af kroner på det? Det talte jeg med min vinduespudser om forleden dag.

De penge kunne fint bruges andre steder. De ville forslå som en skrædder i helvede i det nødlidende sundhedsvæsen. Men det er signalværdien og tankegangen.

Justitsministeriets faktaark

Fra faktaarket: “Der lægges med et kommende lovforslag op til at indsætte et stk. 2 i straffelovens § 110 e, hvorefter den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.” Kilde: Justitsministeriet.

Kan vi ikke bare bruge straffelovens § 266 b?

I al den tid, debatten har bølget frem og tilbage, har jeg tænkt på, om vi ikke allerede har en bestemmelse, der kunne bruges. Det drejer sig om straffelovens § 266 b, der lyder:

“Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

Jeg har undladt at blande mig i debatten, da jeg fornemmede, at der vel var en årsag til, at regeringen ikke selv havde fået den geniale idé. De har trods alt et helt justitsministerium til at hjælpe sig.

Det er altid spændende at læse et ministeriums overvejelser forud for et lovforslag, og når der foreligger et lovforslag, er det givende at læse de såkaldte forarbejder. Man kan læse overvejelserne i det foreslåede link.

Justitsministeriet skriver, at straffelovens § 266 b ikke kan anvendes, “fordi beskyttelsessubjektet for så vidt angår “tro” er tilhængere af en bestemt religion og ikke religionen i sig selv.”

Tosserne tilsviner islam som sådan ikke de mennesker, der er tilhængere af islam. Det er nyttig viden, jeg ikke havde tænkt på. Når Rasmus Paludan udtaler noget om at, “du har sex med geder og knepper din mor” (eller hvordan det lige var), så kan § 266 b bruges. Her angribes mennesker.

Professor emerita Eva Smith har ytret sig i “Ræson” den 4. august

Kommentaren er ikke bag betalingsmuren og kan læses af enhver. Jeg har ikke mange “juridiske helte”, men hun er en af dem.

Eva Smith skriver blandt andet, at den eksisterende lovgivning kan forhindre koranafbrændingerne:

  1. Højesteret har aldrig haft lejlighed til at tage stilling til, om det at brænde hellige bøger for næsen af tilhængerne er en “ytring”, der beskyttes af § 77 i grundloven.
  2. Ordensbekendtgørelsen kan bruges. Den blev jo fx brugt til at udelukke tossen fra folkemødet i år. Og det gik da fint.
  3. Loven om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet § 1 stk. 4: “Chikane skal behandles som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.”
    • En ansat muslim ville kunne kræve erstatning og bødestraf efter loven.
    • Her indskrænkes ytringsfriheden, og der er vist aldrig nogen, der har påberåbt sig, at bestemmelsen er i strid med grundloven, så det kan man altså godt.
    • Kunne vi ikke lure lidt fra den bestemmelse?

Og endelig skriver hun:

… den ejendommelige opfattelse, der er opstået her i landet, at de fineste udtryk for ytringsfrihed er hån og spot af andre.

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Farvel til Google Analytics 2

Farvel til Google Analytics 2

Jeg prøver “Matomo On-Premise”

Farvel til Google Analytics 2

Jeg har tidligere skrevet om, hvor vanskeligt det er at slippe ud af Google Analytics (GA), når man først har implementeret det.

Farvel til Google Analytics 2Jeg tror, jeg har dræbt GA ved at nedlægge samtlige “Ejendomme”, men sikker er jeg på ingen måde. Ved at logge ind på GA, har jeg måske alligevel fundet svaret. Ejendommene er smidt i papirkurven den 10. april 2023 og slettes endeligt den 15. maj 2023.

Alternativer til Google Analytics (GA) og Cloudflare og GDPR

Denne artikel beskriver ret grundigt de eksisterende alternativer til GA.

Det er nødvendigt at forholde sig til, at tre landes datatilsyn har udtalt, at man ikke længere uden videre må bruge GA på sin hjemmeside, idet Googles servere står udenfor Europa, og så overholder man ikke reglerne i GDPR.

Det er endelig lykkedes at installere “Matomo” i den self hostede udgave, der kaldes “Matomo On-Premise“. Jeg har valgt den self hostede udgave, fordi jeg så selv har fuld kontrol over alt, hvad der foregår, og fordi jeg ved, at min udbyders servere befinder sig i Danmark. cHosting skriver blandt andet

Placeringen i Danmark garanterer dig kort afstand til dine data og beskyttelsen af din ret til sikker data, underlagt den danske lovgivning.

Opdateret 4. maj 2023: Jeg har undersøgt, at der ikke er GDPR-problemer, selvom min side kører via Cloudflare. De skriver:

Metadata Boundary.

The Customer Metadata Boundary ensures that the end user traffic metadata that can identify a customer stays in the European Union. This includes all the logs and analytics that a customer can see. This is done by ensuring that the end user metadata that can identify a customer flows through a single service at our edge, before being forwarded to one of our core data centers.

When the Metadata Boundary is enabled for a customer, our Edge ensures that any log message that identifies that customer (that is, contains that customer’s Account ID) is not sent outside the EU. It will only be sent to our core data center in the EU.

Farvel til Google Analytics 2Det var selvfølgelig ingen kunst at oprette databasen via cPanel og at uploade samtlige filer til en folder på hjemmesiden med FileZilla. Men herefter begyndte problemerne.

  • Herunder viser jeg data fra min installation, hvor jeg – af sikkerhedshensyn – har erstattet forskellige oplysninger med “xyz”. Du kan nok finde rundt alligevel.
  • Der var problemer med at finde og oprette det “token”, der skal bruges til at spore data om de besøgende på hjemmesiden
  • Der var problemer med password, så jeg måtte flere gange bede om et nyt. Browseren blev ved at brokke sig, men pludselig virkede det alligevel. Hvordan det endelig lykkedes, ved jeg ikke.
    • Jeg var i tvivl om, hvorvidt det skulle være password til hjemmesiden som sådan, eller om det skulle være et password til Matomo selv.
    • Så vidt jeg kan se, er det et password til Matomo selv.
  • Hvis du selv bokser med det, kan du måske finde hjælp i filen, der hedder “config.ini.php”, og som befinder sig i folderen:  /public_html/folderen du uploadede filerne til/config/. Øverst i filen står der:

[database]
host = “127.0.0.1”
username = “xyz” (databasebrugeren)
password = “zyz” (databasebrugerens password)
dbname = “xyz_xyz”
tables_prefix = “matomo_”
charset = “utf8mb4”

Mange interessante data

Nu skal Matomo selvfølgelig have tid til at samle data sammen, men allerede nu kan jeg se, at Matomo er langt lettere at finde rundt i end GA. Jeg blev aldrig gode venner med GA, fordi siden var overbroderet med tal, jeg ikke kunne finde en sammenhæng i. Et billede som nedenstående ved man da, hvad er.

Hvordan Matomo både kan overholde GDPR og finde data som disse, ved jeg ikke, for data stammer fra brugerens IP-adresse,

Brugerne får en unik id-kode i Google Analytics, hvor data om adfærd, demografi og erhvervelsesmetoder bliver overført til Googles moderselskab i USA. Din brug af Google Analytics sender derfor ufrivilligt europæisk brugerdata til USA.

Fordi EU mener, at overførsel af personlig data til amerikanske virksomheder, der ikke kan garantere dataenes sikkerhed fra amerikanske efterretningstjenester, er ulovligt, bør du tage stilling til det. Især efter Datatilsynet har stemplet Google Analytics som ulovligt.

Men det centrale problem er også nærmere, at GA sender data til USA. Det gør Matomo ikke, og dermed vil du med Matomo være “Compliant” og det gælder under alle omstændigheder, hvis du vælger den self hostede løsning “Matomo On-Premise”:

Farvel til Google Analytics 2


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Farvel til Google Analytics

Farvel til Google Analytics

Google Analytics overholder ikke GDPR

Farvel til Google Analytics

Siden den 21. september 2022 har det ikke været lovligt at bruge Google Analytics (GA). Det skyldes, at man ikke uden videre har sikkerhed for, at personoplysninger ikke lander udenfor Europa, når Googles servere står i USA. En IP-adresse anses for en personoplysning.

Uden IP-adresser vil GA eksempelvis ikke være i stand til at fortælle hvilket land, hjemmesidens besøgende komme fra. Det er sagen i kortest mulige træk.

Denne side forklarer sagen og anbefaler også fem alternativer, hvormed man får nogenlunde de samme informationer samtidig med, at man overholder GDPR.

Tre datatilsyn (Frankrigs, Østrigs og Danmarks) har udtalt sig om det, og de er alle enige:

… hvis man bruger Google Analytics, skal man lægge en plan for at lovliggøre sin brug ved at træffe supplerende foranstaltninger.

(Kilde: Datatilsynet)

Jeg orker ikke at sætte mig ind i de “supplerende foranstaltninger”, og jeg orker heller ikke at få vrøvl med en eller flere offentlige myndigheder. Jeg har derfor slettet GA fra min side.

Sletningen af GA var mere indviklet end at sætte en helt ny WordPress-side op. Sletningen vil vist nok have effekt fra begyndelsen af maj (dog i år). Det er flere uger siden, jeg fjernede GA, men deres cookies var der stadig. Nu har jeg prøvet at slette dem manuelt. Om det har effekt, ved jeg først efter en fornyet scanning.

Tabet er ikke stort

For mig er tabet af GA ikke stort, for jeg blev aldrig gode venner med GA. Jeg har aldrig forstået sammenhængen i de mange forskellige tal. På et tidspunkt fandt jeg en der – mod betaling – ville hjælpe.

På forhånd havde jeg fortalt, at jeg havde 20 spørgsmål. Da jeg sendte 25 spørgsmål, hørte jeg aldrig mere. Mit gæt er, at han heller ikke forstod sammenhængene.

Googles sider er på flere måder venlige: de har mange links. Men når en side er overbroderet med links, farer jeg vild. Hvad var det, jeg ledte efter? hvor ender og begynder jeg?

En erstatning, der overholder GDPR

Det er selvfølgelig rart at kunne følge med i hjemmesidens succes eller mangel på samme. Hvilke artikler bliver læst? Hvor længe opholder de besøgende sig på hjemmesiden? Hvilken effekt har knapperne? Og meget mere.

Når man lægger mange timer i at skrive, er det rart at vide, om man har læsere eller ej, og hvad der hitter. Fx hitter artiklerne om “Servicekat” måned efter måned. Her har jeg ramt en åre og skriver om noget, man ikke kan finde andre steder. Søger man med Google efter “Servicekat”, ligger jeg på førstepladsen; det kan selvfølgelig skyldes noget så simpelt, som at jeg er den eneste, der bruger ordet. Men nogle får dog idéen om at søge på det.

Jeg har besluttet at prøve det gratis statistikværktøj ved navn “Matomo”. Hvis jeg kan få det til at fungere, kan jeg afbestille abonnementet på CookieYes, der er dyrt, når man har en stor side. Hver person i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) tæller vist for en side, og dem har jeg knapt 5.000 af.

De skriver, at det tager fem minutter

“Matomo” hed engang “Piwik” og var noget skrammel, der satte tonsvis af koder ind på siden.

Hver gang browseren skal læse en kode, får den travlt med det, den er “anderswo engagiert” og så daler hastigheden, hvormed siden vises for brugeren. Pr. gang drejer det sig om millisekunder, men når der er nok af dem, betyder det noget. Og jeg vil jo gerne bevare mit A på GTmetrix. GTmetrix måler hastigheden på hjemmesiden og foreslår også, hvordan man kan løse mange almindelige problemer.

“Matomo” skriver, at det er nemt at implementere; det kan gøres på fem minutter. Mit første forsøg på testsiden var nu ikke videre nemt. Måske vil det gå lettere på live-siden?

Så er jeg “anderswo engagiert”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Juraen er på plads og den ikke svær!

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Sjældent har jeg set så rasende en minister. Sophie Løhde virkede både ægte, rystet og vred på dagens pressemøde om skandalen på Aarhus Universitetshospital (AUH). Og hvor var det rart, at hun ikke en eneste gang skiftede ordet “problemer” ud med “udfordringer”, for AUH står i problemer til halsen.

Min gryende respekt for hende voksede hende over hovedet (hun er ikke så høj). Der bør rulle mindst et hoved i denne sag.

I første artikel om skandalen, “øffede” jeg over, at ingen angav hjemlen til pligten til indberetning af ventetider ud over de maksimale. Men det viser sig, at Sundhedsstyrelsens forside gør opgaven med at finde “Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme” (BEK nr 584 af 28/04/2015) nem.

Bekendtgørelsen har kun 21 bestemmelser; selv for en travl hospitalsdirektør burde det være til at overkomme.

Prøv at læse § 19 herunder. Overvej derefter hvordan nogen nogensinde har kunnet indfortolke, at når patienter accepterer fristoverskridelser, skal der ikke indberettes til Sundhedsstyrelsen?

Der står intet om accepter (heller ikke i de øvrige bestemmelser). Der står højt og larmende: “… skal løbende orientere Sundhedsstyrelsen …” Jeg begriber ikke, hvordan nogen har drømt sig til en anden verden.

Lovgivning skrives nu til dags, så det er læsbart og forståeligt for de mange – og det er positivt.

§ 19. Regionsrådene skal løbende orientere Sundhedsstyrelsen [SST] om behandlingskapaciteten på de sygehusafdelinger, der varetager behandling af kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme, jf. § 1.

 

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2

Hvordan agerer man på et problem, man ikke kender omfanget af?

Sundhedsministeren var klar i spyttet:

  1. Jeg vil have de rigtige tal. Jeg vil kende problemets omfang. Overskridelser skal ikke ligge i det skjulte; de skal frem i lyset.
  2. Når jeg ved, hvad vi taler om, kommer regeringen med en genopretningsplan, der skal genskabe tilliden til kræftbehandlingen her i landet.

Fornuftsmæssigt kan det ikke gøres anderledes. Hvordan skulle man agere på et problem, hvis omfang man ikke kender? Ser det tilsvarende forfærdeligt og/eller fordækt ud i de øvrige regioner, skal der andre håndtag til, end hvis problemet kan isoleres til AUH. Det mener jeg aftvinger respekt.

Derfor bliver jeg træt af en journalist fra TV2, der ca. fire gange spørger om det samme, nemlig om en forstærket indberetning, som SST skal komme med ny model for inden udgangen af april, ikke bare er at iværksætte et udredningsarbejde, der ikke kommer patienterne til gode. Han kunne lige så godt have sagt “Dette er er bare (endnu) en syltekrukke”. Den slags spørgsmål burde være forbudt til pressemøder.

Heldigvis var spørgsmålene fra Danmarks Radios journalist langt mere velovervejede. Og Danmarks Radio skal roses for at have journalister, der kan holde snuden så meget i sporet, at en skandalesag som denne kan blive rullet op på ganske få dage.

Sophie Løhde: “Det handler ikke kun om penge”

Endnu en gang må jeg give hende ret. Det handler også om styring og ledelse. Det koster ikke ekstra at overholde bekendtgørelsens § 19.

Men der er også penge i dette her problem, der begynder med, at man ikke kan skaffe de højtspecialiserede sygeplejersker og anæstesisygeplejersker. Og det kan man blandt andet ikke, fordi aflønningen er langt højere i det private, der tillige tilbyder bedre arbejdsvilkår og rammer.

Derfor er det et problem, at regeringen i deres seneste plan bærer ved til det bål, ved at sige at sundhedsvæsenets problemer skal løses ved at det offentlige system sender patienterne til det private.

Det får vi jo ikke et bedre og mere robust offentligt sundhedsvæsen af.

Indeværende sag viser, at det har vi behov for, for det private tager sig kun af det enkle og det elektive, mens det offentlige står tilbage med det vanskelige og det akutte.

Mave- og tarmkirurgisk afdeling i Aarhus kæmper med mange ting

Jeg fandt dette interessante interview i Ugeskrift for Læger.

Her får man indblik i hverdagen på AUH.

Efterspillet til afsløringerne af 293 overskridelser på kræftventetiden på Mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH er i fuld gang. Ugeskrift for Læger interviewer cheflæge Charlotte Buchard Nørager mellem mange møder og informationsopsamlinger. Hospitalskrisen har også ramt kræftpatienter, siger hun.

 

Skandalen på Aarhus Universitetshospital 2


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.