Grænser for ytringsfrihed

Paludan

100 mill. kr. er mange penge

De seneste to dage har det i TV avisen været omtalt, at der i perioden fra 1. januar til grundlovsdag i år er brugt 100 mill. kr. på at passe på Rasmus Paludan, når han brænder koraner indsvøbt i bacon af. Beløbet er absurd, og pengene kunne være brugt meget bedre. Men han har jo sin grundlovssikrede ytringsfrihed eller er der rent faktisk grænser for ytringsfriheden?

Claus Oxfeldt

Politiforbundets formand var i dagens TV avis og var på stadiet ‘nu er det nok’, for der var akkumuleret 1.086.000 afspadseringstimer i politiet, og ingen kan se, hvordan de nogensinde skal blive afspadseret. En del af timerne stammer nu nok fra den smarte bevogtning ved den dansk- tyske grænse.

Lidt jura

Grundloven rummer frihedsrettighederne og de klassiske frihedsrettigheder er § 77 om ytringsfriheden, § 78 om foreningsfrihed og § 79 om forsamlingsfrihed.

Som udgangspunkt kan Paludan efter § 77  udtrykke det, han vil. Han kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må han også tage ansvaret for det, han siger eller skriver. Der vil under særlige omstændigheder kunne rejses injuriesager mod ham.

Efter § 79 er der som hovedregel forsamlingsfrihed, hvis mødet eller lignende foregår under åben himmel. Men der er visse modifikationer, der går ud på, at hvis der er fare for ‘den offentlige fred’, kan politiet forbyde mødet mv.  Der skal meget til, før man taler om, at der er fare for den offentlige fred. Det skal handle om væsentlige samfundsmæssige interesser. Forstyrrelse af den offentlige orden er ikke tilstrækkeligt.

Af politilovens § 7 fremgår det at politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig. Bestemmelsen er en ‘udpensling af grundlovens § 79 om forsamlingsfriheden.

Konklusioner

Faktaark fra Institut for Menneskerettigheder 04/19: Politiet kan forbyde en forsamling, hvis politiet ikke kan forebygge faren for den offentlige fred med en politistyrke af en størrelse, der gør det muligt at opretholde et forsvarligt politiberedskab i øvrigt.

Samme konklusion efter samme bestemmelser kom advokat Tyge Trier til i TVA. Så må det da være rigtigt! Nogen må kunne skride ind overfor Paludan, når de lærde er så enige om, at det er en mulighed. Han ødelægger forholdet mellem alt for mange mennesker i et land, der er bedre vant og er bedre værd end sådan en opkomling. Og så kunne vi i øvrigt bruge pengene meget bedre…

GDPR – mine rettigheder er krænkede

Mine rettigheder er krænkede af kommunen

GDPR (databeskyttelsesforordningen) er nok slet ikke så let at få styr på, heller ikke når man er en kommune. Derfor fik jeg forleden brev i min e-boks. Hvidovre Kommune skrev, at de nu ikke længere brugte fleksmatch.dk. De skrev også for at fortælle (lidt pudsig formulering når det skulle have været omvendt), at:

Datatilsynet har vurderet, at samtykke-erklæringen og oplysningssedlen, vi sendte til dig, da du skulle have oprettet din profil på fleksmatch.dk, ikke var gode nok. Teksten i samtykke-erklæringen og oplysningssedlen beskrev ikke tydeligt nok, hvilke oplysninger, der bliver brugt på fleksmatch.dk, hvordan de bliver brugt, og at det er frivilligt at have en profil på hjemmesiden. Det betyder, at dine rettigheder i forhold til databeskyttelse er blevet krænket. Det beklager vi.

Jeg tager det roligt

Jeg tager det helt roligt, og tænker at det går nok, at mine rettigheder i henhold til GDPR er blevet krænkede. Det bliver de sikkert så tit. Jeg skal jo forhåbentlig aldrig bruge fleksmatch.dk igen. Alligevel burde en offentlig myndighed vel have styr på det, selvom om det er svært? Det er dog prisværdigt, at de melder så klart ud, at de har taget fejl, og at de beklager.

Hvidovre Kommune er måske den første, der framelder sig samarbejdet med fleksmatch.dk, for de andre kommuner figurerer stadig på hjemmesiden. Det kan selvfølgelig være, at deres samtykkeerklæring og oplysningsseddel var mere korrekt udformet?

Her er således masser af “på den ene side” og “på den anden side”. I virkeligheden ved jeg ikke, hvad jeg skal mene. Ved du?

Kvoteflygtninge – på midlertidigt ophold

Kvoteflygtninge

En leder i Berlingske om kvoteflygtninge

Gennem et stykke tid har jeg faktisk gået at tænkt på, at hvis jeg kunne få råd til en (net-)avis skulle det være Berlingske. Det er der nu hamret en hvid pæl igennem, efter jeg læste dagens leder: “Vi bør tage kvoteflygtninge igen – på midlertidigt ophold“. Årsagen var deres mange kronikker om børnene på Udrejsecenter Sjælsmark. Jeg troede, de måske havde skiftet holdning, men det var selvfølgelig naivt af mig at tro.

Det er positivt, at de finder, vi igen bør tage kvoteflygtninge. Det har vi vist nok gjort lige siden UNHCRs oprettelse i 1950, men hvad der er absurd er, at man ikke vil lade dette være en varig løsning for flygtningene. Mennesker der “kvalificerer” sig til at blive optaget som kvoteflygtninge, er de svageste: dem uden kolde kontante, de syge, de gamle, børnene uden forældre osv. Kort sagt dem, der ikke kan tage turen over Middelhavet i en gummibåd. Det har altid været sådan, at kvalificerede man sig, var det med henblik på permanent ophold i det nye land, også selvom konventionen ikke decideret skriver noget om det.

FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, finder dog forslaget meget betænkeligt, da det gør op med en historisk gængs forståelse, selv om der juridisk set ikke har været noget til hinder for, at også kvoteflygtninge kunne få inddraget en opholdstilladelse, hvis der kom fred i hjemlandet. Kilde: Fyens.

Ingen lovgivning på finansloven

Det er et bærende princip, at man ikke kan lave egentlig lovgivning på finansloven, heller ikke selvom hele “paradigmeskiftet” er Dansk Folkepartis forudsætning for finanslovsaftalen for 2019. Derfor sidder de nu og prøver at udmønte finanslovsaftalen i konkret lovgivning. Det er nu ikke så svært. De er alle sammen enige, også i at kvoteflygtninge skal sendes hjem igen, når forholdene tillader det.

– Vi ønsker at sende et meget klart signal til flygtninge om, at når man får ophold i Danmark, så er det midlertidigt, og det gælder også kvoteflygtninge, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Politiken.

Jeg sidder tilbage

Jeg sidder tilbage og forstår det ikke. Hvorfor kan vi ikke klare 5,102 kvoteflygtninge pr. kommune pr. år? Hvorfor kan vi ikke give disse mest udsatte mennesker en tro på en fremtid, der rækker lidt længere end til de otte år, hvor de måske kan være her, så de måske kan søge om en permanent opholdstilladelse?

Der er en der forstår det, og det er den første, der kommenterer Berlingskes leder (jeg kan ikke finde kommentaren igen), men der stod, at han mente, det var en god idé, for vi havde ikke brug for flere kulturberigere.

God søndag!