,

Der er mange med “S”: “Søg og du skal finde”

Der er mange med "S" for "søg og du skal finde"

Årsagen til navneregistrene i tyske kirkebøger?

Der er mange med “S” for “søg og du skal finde”

Jeg vil finde ud af, hvor mine aner bliver af. Derfor er jeg begyndt på en langsommelig proces: Jeg gennemgår alle navneregistrene over de mennesker, der hed noget med “S”. Kvinder alfabetiseres under deres giftenavn, dvs. at jeg ikke finder kvinderne fra min slægt, der finder på at gifte sig til X, Y eller Z. Jeg tror bare ikke, det kan gøres mere systematisk.

Kan jeg få fat i bare et “hjørne”, har jeg noget at gå videre med. Og jeg har også allerede fundet mange Stegmüller på den måde i Marien. Navnet staves til tider også “Stechmüller”, men der er ingen tvivl om, at jeg har fat i den rette, og det var kun adlen, der gik op i den slags detaljer. Han er borger og skomagermester (i et par generationer) og hustruen er den rette. Hvis navnet dertil er noget med Wilhelm eller Rudolf er jeg ekstra begejstret. For kvinder er Wilhelmine og/eller Henriette og/eller Charlotte et scoop.

Selvfølgelig er det nemt, når man leder efter sit eget efternavn, som er uhyre sjældent – også i Tyskland. I Danmark er vi 14, jfr. Danmarks Statistiks “Hvor mange hedder …?

Der er mange med "S" for "søg og du skal finde"

Men opgaven er omfattende, for der er virkelig mange med “S” – tænk bare på Schultz. Og så kan man jo undre sig over dem, der hedder “Schönfisch”. Jeg lægger nu også lidt mærke til dem, der kaldes “Schuster” eller “Schuhmacher” (begge skomager), for det kunne jo være, præsten kaldte min ane sådan for nemheds skyld.

Jeg sidder og gennemgår navneregistrene et for et for samtlige betydende sogne i Frankfurt. For at vide, hvor jeg er kommet til, fører jeg en art logbog. (Jeg er for doven til at løse opgaven flere gange). Den ser sådan ud – og er ikke helt systematisk, men det er jo bare mig selv, der skal finde rundt i den, så det går:

1. Marien: 1740-1971 -> Bestattungen (gennemset til og med 1899)
2. Marien: 1740-1967 -> Taufen: (Gennemset til og med 1925 - seneste relevante indførsel er en dødfødt datter i 1833 - flytter de?)
3. Marien: 1740-1972 -> Trauungen (gennemset til og med 1900)

1. Sankt Georg: Namensregister Taufen 1701-1776: Ingen under "S"
2. OBS: Ingen navneregistre 1777 - 1893 ...
3. Sankt Georg: Namensregister Taufen 1894-1909: Ingen under "S"

1. Frankfurt (Oder), Gertraud Namensregister Bestattungen 1700-1804: Ingen under "S"
- OBS: Her mangler 50 års Bestattungen mellem 1805 og 1853
2. Frankfurt (Oder), Gertraud Namensregister Bestattungen 1854-1909: Ingen under "S"
3. Frankfurt (Oder), Gertraud Namensregister Taufen 1700-1804: Ingen under "S"
- OBS: Her mangler 50 års Taufen
4. Frankfurt (Oder), Gertraud Namensregister Taufen 1854-1904

Navneregistrene er fremragende søgemidler. Men hvorfor har man overhovedet ofret ressourcer på at fremstille dem? De er jo næppe lavet til glæde og gavn for genealoger. Det har taget oceaner af tid, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan man har grebet opgaven an. Har man simpelthen bladret fx 231 års kirkebog igennem 28 gange og første gang noteret alle dem med A, anden gang dem med B osv.? Det har været et rigtig Sisyfos-arbejde.

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at de er udarbejdet for, at præsterne nemmere kunne udstede attester. Hvad ellers? Engang imellem mangler der navneregistre for en periode på ca. 50 år. Blev man træt af det eller?

  • Den tyske personregistrering er – i modsætning til den danske – henlagt til “Standesamterne” (kan vist opfattes som en art “folkeregistre”). Hertil melder man fødsel og død, fordi stat og kirke er adskilt i Tyskland. Det er vist sådan, at foretages der efterfølgende en kirkelig handling, indføres den i sognets/”Gemeinde” ministerialbog
    • “Personregistreringen gælder fødsler, vielser/skilsmisser og dødsfald og føres i »Personenstandsbücher« eller »Standesregister«. Lige fra begyndelsen blev der lavet kopier, som ved årets slutning skulle overgå til de retslige myndigheder. Kom der efterfølgende indførsler eller rettelser, skulle disse også indføres i kopibøgerne. Mange af de originale bøger gik tabt i 1945.” Kilde: Birgit Flemming Larsen “Slægtsforskning i Tyskland” PHT 2004/2.
  • i Danmark bestemte man allerede ved Chr. den femtes Danske Lov (fra 1683) i 2-8-7 at hver præst for sit sogn skulle føre en fortegnelse over de trolovede, viede og døbte (både de ægte og de uægte). 2-8-7 lyder sådan:
    • “Hver Præst skal have een Bog at tegne ved Dag og Tid deris Navne udj, som hand
      trolover og vier tilsammen, saa ogsaa de Børns, som hand døber i sit Sogn, Egte og
      Uegte, tillige med Faddernis Navne.”
  • senere (i 1685) bestemte “Danmarks og Norges Kirkeritual” nærmere, hvordan det skulle foregå. Her kom også de døde og reglerne for barselskvindernes kirkegang med. Ritualet trådte for Danmarks vedkommende i kraft i 1786, men for Norges vedkommende først i 1788.

Jeg vil gerne anbefale en bog om danske forhold

Det kan være utrolig nyttigt og spændende at gøre sig bekendt med reglerne for førelsen af ministerialbøgerne. Når man kender reglerne – og baggrunden for dem – giver kirkebøgernes indhold ofte meget mere mening. En virkelig nyttig bog, som man nemt finder antikvarisk, er “Dansk kirkeret” af August Roesen. Min er udgaven fra 1976 købt for ca. 100 kr. Genealoger behøver den alligevel ikke nyere. Her fandt jeg blandt andet ovenstående om Danske Lov og Danmarks og Norges Kirkeritual.

Af bogen fremgår fx, at ministerialbøgerne ikke måtte føres med kuglepen. Tænk det synes jeg da ofte, man ser fra efter krigen og fremad. I 1950’erne ses adskillige kuglepenne.

At “stå åbenbart skrifte”

Jeg har ikke været helt klar over, hvad åbenbart skrifte/publice absolution egl. gik ud på.

Jeg fandt ved et rent tilfælde “Vejen sogn i Malt Herred” fra 1936 af Søren Alkærsig på Slægtsforskernes bibliotek. Den rummer nedenstående artikel, som sætter tingene i en sammenhæng. At stå åbenbart skrifte har virkelig været slemt.

[] Offentlig Skrifte

Da der vel næsten ikke findes en Sognehistorie, hvor ikke den offentlige
Afløsning er nævnt, og Fremgangsmaaden derved ingensinde ses at være frem
draget, saa kan det maaske være paa Plads at referere ialtfald Hovedtrækkene
(efter Danmarks og Norges Kirkeritual 1685 og 1762).

Der er nogen Forskel paa Formen i Byen og paa Landet, men der er navnlig en,
som synes meget
dyb og uretfærdig: at „Afløsningen“ skal paa Landet ske om Søndagen i
hele Menighedens Nærværelse, mens den i Byerne sker om Fredagen. Den,
som læser det følgende, vil straks fornemme Forskellen.

“Efter at vedkommende nogle Dage i Forvejen har bekendt sin Synd for
Præsten og forlangt Afløsning, og denne mener at kunne tage imod ham eller
hende, bekendtgør Præsten næste Søndag fra Prædikestolen, at der i Dag
er en Synder at afløse, „som haver forset sig mod N. Bud og dermed forar
get denne Christi Menighed, hvorfor han (hun) nu i Dag indstiller sig . . . at
afbede samme Forseelse hos Gud og Forargelse hos Menigheden. Guds Børn
ville alvorligen bede Gud for hannem (hende), at han i Naade selv vil forar
bejde en sand Omvendelse. . . og at han (hun) ikke herefter skal falde i slig
eller anden grov Last og Guds Fortørnelse…“

„Derpaa begynder Degnen i Koret denne Pønitensesalme: Beklage af al
min Sinde . .. “

„Imidlertid kommer Synderen (Synderinden) til Kordøren og knæler ned
lige i Døren (vendt mod Alteret). Naar Sangen er endt, kommer Præsten og
forestiller kortelig af Guds Ord den begangne Synds Vederstyggelighed og
hvor grovelig dette Menneske dermed har forset sig baade imod Gud og sær
deles imod denne Jesu Menighed, som derover allermest er bleven forarget
formanendes Synderen (Synderinden) til sand og alvorlig Omvendelse.“

Derefter skal Præsten stille 5 Spørgsmaal, hvortil vedkommende skal
svare Ja. Indholdet er en Bekræftelse af den „grove Synd“, at den fortrydes,
at han eller hun i Fremtiden vil undgaa denne og andre Synder og beflitte
sig paa et bedre og skikkeligere Levned, og at han (ell. hun) tror paa Guds
Naade, og nu „længes efter at annammes til denne Guds Menigheds Sam
kvem, som I ved Eders grove Synd og Forargelse har skilt Eder fra og nu
med andre Guds Børn inderlig attraar og begjerer at blive delagtig i Jesu
Christi helligste Legeme og Blod i Sakramentet.“

„Herhos skal især agtes, at om det er for Horeri eller Letfærdighed, da
spørges en Synderinde, hvo der er Fader til Barnet, hvilken hun da sand-
færdeligen har at navngive. Paa saadan Bekjendelse siger Præsten: Saa ven-
der Eder da om til Menigheden og afbeder den Forargelse, som I med denne
Eders Synd har givet dennem. Derpaa staar Synderen, (Synderinden) op og
vender sig til Menigheden sigendes:

Jeg beder, at I Guds Børn vil forlade mig denne min begangne Forseelse
og ikke støde Eder paa mig eller tage Forargelse af mig mere.
Saa knæler han (hun) igen ned for Præsten, som da ydermere paa Syn
derens (Synderindens) Vegne afbeder denne Forargelse og derhos med Paulus
alvorligen formaner hver og en, som tykkes, at han staar, at han ser sig vel
for, at han ikke falder, hvorpaa han endelig med Haandspaalæggelse afløser
Synderen (Synderinden) saaledes:

Efter saadan Eders Hjertes Bekendelse, som I her for Guds Ansigt og
denne hans christne Menighed aabenbare aflagt haver, da vil jeg paa Guds
og mit hellige Embedes Vegne . .. tilsige Eder (Navnet nævnes) denne Eders
begangne Synds (Syndens Natur nævnes paany) og alle andre Synders
Forladelse i Navn Gud Faders, Søns og hellig Aands, Amen! Gaar bort i
Herrens Fred og synder ikke mere!“ Derefter gaar vedkommende til Alters
sammen med andre i Menigheden.”

Der var ikke mindre end 14 Synder, man kunde komme til at staa aaben-
bar Skrifte for, mange af en saadan Natur, f. Eks. at et lille Barn kom ulyk
kelig af Dage, at det var umuligt at vare sig. Man kan tænke sig, hvad det
har været for en Pine for ærekære Mennesker at skulle være Genstand for
dette kirkelige Barbari, som snarest var værre end al Tidens øvrige Haardhed
og Raahed; og man maa oprigtig haabe, at der har været mange Præster,
som har søgt mest muligt at mildne en saadan Tortur. []


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Aftalen om folkeskolen ligner ældrereformen

Aftalen om folkeskolen ligner ældrereformen

“Frihed” og “selvbestemmelse” er liberalisme

Aftalen om folkeskolen ligner ældrereformen

En lang række partier har indgået en ny aftale om folkeskolen. Det har regeringen skrevet om her.

Folkeskolen sættes mere fri, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – elevernes faglige udvikling og dannelse.

Det er grundtanken i “Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse” – som folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) er blevet enige om.

Kilde: Regeringen

Og der er nogle gode tiltag.

Fx synes jeg, det er positivt, at de mindste får kortere skoledage. (Om det også er valgfrit for skolerne, kan jeg ikke finde ud af).

Det er også positivt, at der langt om længe skal flere rigtige bøger i skoletasken, og at skærme skal fylde mindre, da al forskning viser, at man lærer bedre, når man har en rigtig bog på bordet. Når jeg skal lære mig selv om lægdsruller, gotiske skrifttegn, Tysklands historie eller andre (u)nyttige ting, har jeg papir og/eller bøger på skrivebordet.

Konkrete tiltag

Aftalen om folkeskolen ligner ældrereformen, fordi de alle til hobe taler om “frihed” eller “selvbestemmelse” for de lokale aktører til at vælge, hvordan de vil styre området.

  • I forbindelse med ældrereformen jublede ældreminister Mette Kirkgaard (M) over, at de ældre nu selv kunne vælge, hvordan de ville bruge de bevilgede timer.
    • En af dem reformen går ud over blev interviewet og sagde klogt: “Jeg har 45 minutters rengøring hver tredje uge. Det kan jeg ikke veksle til at drikke kaffe eller kigge i gamle albummer, for så bliver her jo møgbeskidt. Reformen er kun relevant, hvis der bevilges flere timer.”
  • Der afsættes årligt og varigt 500 millioner kr. til de 10 pct. af børnene, der er “udfordrede” i dansk og regning. Skolerne får frihed til at bestemme, hvordan de vil bruge pengene. De kan fx vælge at lade de “udfordrede” børn blive i klassen eller lade undervisningen af dem foregå på små hold. Jeg tror, jeg kan gætte mig til, hvordan friheden forvaltes.
  • Skolerne kan vælge, om de vil give karakterer fra sjette klasse.
  • Elever i ottende og niende klasse får frihed til at vælge at komme i “juniormesterlære” op til to dage om ugen. Man kan altså sige, at de kan vælge folkeskolen fra op til to dage om ugen.
    • Regeringen skriver videre: “De resterende 3-4 dage undervises eleverne i en reduceret fagrække i folkeskolen, der som minimum omfatter dansk og matematik, og der laves en afgangseksamen, som det er hensigten skal give adgang til erhvervsuddannelserne.”

Efter min opfattelse er der ikke ret meget af ovenstående, der bidrager til, at vi får dygtigere unge, som vi ellers har så stort behov for. Af statsministerens tale ved Folketingets åbning i oktober 2023 fremgik det, at hver syvende skoleelev forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det vil sige, at 14,3 pct. er analfabeter. Det ses tydeligt på de forskellige sociale medier.

Jeg synes, det er chokerende, at man som ganske ung kan vælge skolen fra. Hvad hvis man fortryder tre år efter?

Den megen frihed og selvbestemmelse er ren liberalisme! Socialdemokratiet er blevet et liberalt parti, men det må selvfølgelig ske, når man vil lave en “regering hen over midten”.

Opgørelse af ordflommen

Jeg fandt en lille udvidelse til Firefox, som kan tælle ord. Den hedder “Multi Find Search”, hvis du selv vil forsøge dig.

Ordet frihed findes 14 gange på siden om folkeskolen. Går man i stedet til Undervisningsministeriets hjemmeside og finder pressemeddelelsen findes ordet 17 gange.

Ordflommen er ikke helt så slem i regeringsudspillet om ældrereformen. Her er et relevant kodeord “selvbestemmelse”, der findes fem gange, mens frihed kun findes to gange. Det allervigtigste ord her er i virkeligheden også “lokal”, der findes otte gange.

Valgfrihed tilsidesætter retskrav

Når både unge og gamle kan vælge både det ene og det andet til og fra, hvad så med retskravene/retsgarantierne? Det hænger jo ikke sammen. Herunder følger nogle tænkte eksempler:

Har man “valgt” kun at få gjort rent hver sjette uge, fordi man gerne vil kigge i gamle albummer, så kan man ikke komme rendende til kommunen og klage over, at toilettet og badeværelset trænger til en ordentlig overhaling. Forvaltningen vil til enhver tid kunne afvise klagen og sige “Jamen du har jo valgt at se gamle billeder”.

I ældrereformen er der mange lokale valg (jfr. optællingen af buzzwords ovenfor). Jeg bor jo på Vestegnen, så Hvidovre vælger måske de dyreste og bedste bedste tiltag fra. I rige kommuner er der større muligheder for at lave gode initiativer for de ældre. Her kommer retskravene også til kort. Heldigvis kender jeg mennesker i rige kommuner, der vil invitere på en lækker kringle til søndagskaffen. Selv kan jeg kun divertere med tørre boller fra føtex.

Har skolen på børnenes vegne valgt at lade undervisning til de “udfordrede” foregå i den store klasse fremfor på små hold, kan forældre eller andre ikke klage over beslutningen. Skolen har jo valgfrihed.

Hvad med inklusionen?

Et område, der har interesseret mig siden 2019, hvor jeg fik min diagnose med Aspergers syndrom, er inklusion, som jeg er en arg modstander af. Det skyldes, at jeg tilbragte ti år i folkeskolen med at være noget så inkluderet, selvom begrebet ikke fandtes dengang.

Det var et mareridt fyldt med støj, gruppearbejde, strikketøj, hjælpelærerfunktion og repetition af det, jeg kunne, før jeg startede i 1. klasse eller bare en gentagelse af det, vi også fik fortalt for en uge siden. Jeg gentog bare det, læreren havde sagt – og jeg kedede mig gudsjammerligt i ti år.

Dengang var man ikke klar over, at det var nødvendigt at opspore elever med høj begavelse i 1. klasse. I psykologernes fagmagasin findes en kort – men god – artikel fra oktober 2023 om emnet.

I aftes hørte jeg statsminister Mette Frederiksen sige ca. følgende om folkeskolereformen: “… en god folkeskole for alle …”.

  • Hvis hun med det mener, at alle børn skal inkluderes og gøres nærmest neurotypiske (altså en slags “normale”), så ved hun ikke, hvad hun taler om. Lad dog os med et anderledes styresystem være dem, vi er (med et fagudtryk “neurodivergente”).
  • Hvis hun mener, at også børn med diagnoser, skal have en skolegang uden mistrivsel, er hun på rette spor. Men det ligger jo i den enkelte skoles frihed fx at fravælge de små hold, så det gør hun nok ikke. Det er temmelig trist.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Fantastisk service hos Logi Support

Fantastisk service hos Logi Support

Logi Support kan det, Proshop ikke vil

Fantastisk service hos Logi Support

Jeg sidder næsten målløs tilbage over, at Logi Support kan det, som Proshop ikke hverken vil eller kan!

Mit fine, lækre trådløse tastatur “Logitech MX Keys Advanced Wireless Illuminated Key” begyndte at “dø” midt i ord eller sætninger, og der var ikke andet at gøre end at vente på, at det igen fik lyst at samarbejde. Det var ulideligt. Alle placeringer af det lille USB-stik (Unifiyng reciever) var afprøvet. Den sidste placering var i min skærm som befinder sig højst 40-50 centimeter fra tastaturet.

Jeg rettede henvendelse til Logi Support og fortalte om problemet. I løbet af nul komma nul konstaterede medarbejderen at “Based on the information you have provided, we have determined that your product is defective and warranty support is needed.” Han sendte en mail, jeg bare skulle forelægge Proshop, hvor jeg har købt tastaturet.

Det gjorde jeg, men de ville have tastaturet retur for at undersøge, om det kunne repareres og om tastaturet havde lidt overlast, så det var “egen skyld”, hvorfor jeg ikke kunne påberåbe mig garantien. Altså havde jeg fx hældt en Cola eller et glas rødvin ned i det el.lign.

Jeg skrev til Logi Support, at det var umuligt for mig at vente to uger, at jeg faktisk ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, og at jeg ikke havde hældt hverken det ene eller det andet ned i det. Han replicerede: “Do not worry. I shall try my best to help you out.”

Det er endt med, at Joe hos Logitech bad om nogle informationer og købsbeviset. Joe instruerede afslutningsvist i, hvordan/hvor jeg kunne finde serienummeret på tastaturet. Jeg sendte de sidste oplysninger, og han svarede: “Vi sender dig et nyt med UPS. Du har det på mandag.” Punktum, nul, dut. Nu glæder jeg mig til på mandag!

Dårlig dialog med Proshop

Jeg forsøgte flere gange at spørge Proshop, hvorfor de mente, at de kunne få lov at se og at forsøge, om de kunne reparere tastaturet, når nu Logi Support uden videre skrev “we have determined that your product is defective …”. Det vil sige, at Proshop anså sig klogere end Logi Support. Hvorfor det?

Proshop henviste til den danske købelov, og jeg har hurtigt set bestemmelserne igennem uden at finde en sådan rettighed for sælger. Hvad de bygger denne rettighed på, forstår jeg ikke – men jeg kan selvfølgelig have overset noget.

I stedet fandt jeg denne interessante hjemmeside fra Forbrugerrådet Tænk, som i punkt 1 skriver om sælgeres mulige argumenter:

“Det er os, der bestemmer om din vare skal repareres eller om du kan få en ny”. Det er forkert. “Om varen skal repareres eller byttes til en ny er som udgangspunkt op til dig. Hvis sælgeren ikke vil opfylde dit ønske, skal de bevise, at det er alt for dyrt eller umuligt at imødekomme.”

Med den ballast er jeg ikke i tvivl om, at jeg kunne være kommet videre i min dialog med Proshop, som ikke ønskede at være i dialog. Det er er heldigvis ikke nødvendigt. Logi Support har klaret ærterne for mig, men det er da utroligt, at man skal henvende sig til den udenlandske leverandør for at få hjælp i Danmark.

***

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen her.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

“En livsfarlig hemmelighed” som podcast

"En livsfarlig hemmelighed" som podcast

Kræftskandalen på AUH

“En livsfarlig hemmelighed” som podcast

Min hjerne egner sig kun til podcast, TV mv., når det er “højinteressant”, da den ellers går på langfart til fjerne tanker og egne. “En livsfarlig hemmelighed” placerede sig imidlertid i kategorien højinteressant, og jeg kunne lytte til samfulde tre episoder lige i rap.

Det er simpelthen fremragende journalistik i Genstart Dox. Du bliver ganske enkelt nødt til at høre de tre episoder i historien, der er blevet døbt “Kræftskandalen på AUH”. Det er et helt korrekt navn.

Det er en skandale. Du er nødt til at lytte med.

Jeg har også tidligere skrevet om skandalen på AUH her og her.

DR-journalisterne Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen og Jonas Deiborg vandt Cavlingprisen 2023 for deres afdækning af kræftsagen på Aarhus Universitetshospital. Uden dem var det aldrig nogensinde kommet til offentlighedens kundskab, at 306 alvorligt syge mennesker havde ventet for længe på udredning, behandling og operation på mave- tarmkirurgisk afdeling på AUH. Deres sygdom var så alvorlig, at en uge fra eller til kunne betyde liv eller død. I 306 tilfælde ventede syge mennesker mere end de lovfæstede to uger fra sundhedsloven.

Reglerne findes i sundhedslovens § 88 jfr. Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme § 2:

Kapitel 2

Maksimale ventetider

Kræft

§ 2. Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for behandling af kræftsygdomme følgende maksimale ventetider:

1) Til udredning ved mistanke om kræft: 14 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde udredning.

2) Til operation efter afsluttet udredning: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operationen og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til behandling.

Reglerne er skrevet på en måde, så de kan læses af selv en stud. jur. på 1. årsprøve.

Om fristoverskridelserne

DR gør meget ud at sige, at de ikke kan dokumentere mur- og nagelfast, at fristoverskridelserne har kostet liv, men der er meget, der kan tyde på det. Vi har vel alle troet på, at der i det mindste er styr på kræftbehandlingen, selvom sundhedsvæsenet er presset ud over alle grænser? Podcasten viser med al tydelighed, at det er and.

Flere læger indberetter deres frustrationer og reelle bekymringer for patienterne til regionens whistleblowerordning, men de bliver ikke hørt. Hvad skal man så med en sådan ordning?

Regionsrådet siger, at de var klar over, at systemet var presset, men rådet mener, at reglerne er blevet fulgt.

Ingen af de patienter, der er blevet udredt eller opereret for sent, er blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen. Dvs. at hverken Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet har haft en kinamands chance for følge med i status. De aner simpelthen ikke, hvor grelt det står til.

Regionen argumenterer med, at man ikke har indberettet, fordi patienterne har accepteret fristoverskridelsen. Hvad skulle patienterne ellers gøre? Hvis man vil forsøge at overleve, er det er ingen option at sige “Nej tak” til en operation, der ligger efter fristen …

Valgte patienterne at bruge deres lovfæstede mulighed (sundhedslovens § 89) for behandling i udlandet, får de at vide, at de ryger ud af ventelisten, hvilket vil sige, at de kan starte forfra.

De ressourcestærke kommer foran i køen

Selvfølgelig er det ikke nyt, at de ressourcestærke, stædige, genstridige, brokkerøvene med ordet i deres magt får en bedre behandling (sådan nogle som mig 🙂 ). Se evt. DR Dokumentaren “En syg forskel”. Her er det bare markant og kan dreje sig om liv eller død inden for få uger.

I afsnit tre møder vi en kvinde, der grundet syv eller otte telefonopkald og en e-mail cc. Sundhedsministeriet kæmper sig til en behandling inden for fristerne. Blot et par dage efter e-mailen til Sundhedsministeriet bliver hun ringet op af cheflægen på afdelingen, der fortæller, at man har rokeret lidt rundt på patienterne, så nu kan hun komme til i næste uge.

Hun er ressourcestærk, og det er den styrke, der gør, at hun kommer til inden for fristerne. Af den grund er hun stort set rask nu. Hun sidder dog med en lidt dårlig smag i munden over at vide, at når hun er kommet foran, er der nogle, der er kommet bagud, med de følger det kan have.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.