,

Grundlovens § 75, stk. 2

Et forsørgelsesgrundlag?

Grundlovens § 75, stk. 2 lyder sådan:

Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Det fremgår af Folketingets egen hjemmeside, at:

Stk. 2. siger ikke noget præcist om, hvem der har ret til offentlig hjælp. Men skiftende love har bestemt, at det er ‘enhver, der opholder sig lovligt her i landet’. Det står også i de seneste sociallove: lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Borgere, der er fyldt 18 år, har krav på hjælp. Og det har udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske statsborgere for at få hjælp. Studerende er tilmeldt en uddannelse og står derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor har studerende som regel ikke krav på hjælp.

Fra integration til midlertidighed, selvforsørgelse og hjemsendelse

Der må ikke være den mindste tvivl hverken hos myndighederne eller hos flygtningene eller de familiesammenførte til flygtninge om, at de skal rejse hjem, når det er muligt – uanset om det sker ad frivillighedens vej eller med tvang

Der er lagt op til en bred fortolkning af ‘når det er muligt’. Det kan vi alle se forskelligt på. Martin Henriksen (DF) og jeg vil næppe være helt enige.

Da filteret faldt

Ydelsen, der har ændret navn til ‘selvforsørgelses- og hjemrejseydelse’ , er 1. december 2018 på DRs side under skarp beskydning af Kirsten Ketscher, der er professor i socialret og diskriminerings- og ligestillingsret ved Københavns Universitet. Hun mener ikke, at man kan ‘…ernære sig og sine’ på den kommende ydelse, der vil bestå af 9.993 kr. brutto, der vel vil give ca. 6.100 kr. netto, hvis trækprocenten er 39, som min er på en anden overførselsindkomst.

Det, med at kunne ernære sig og sine allerede hvis man var på integrationsydelse, blev beskrevet af Institut for Menneskerettigheder i en rapport fra 11. oktober 2018. Det fremgik, at det kunne man ikke. Forældrene spiste ikke, hvis børnene skulle have mad, og mange boede i skimmelbefængte boliger.

Dagen efter – den 12. oktober – blev jeg indlagt en måned med en nærpsykose, fordi jeg læste rapporten og mistede den sidste rest af mit ‘filter’ herved. Jeg kunne ikke bære, at mennesker skulle leve i den dybe nød her i landet!

Læs den selv. Og bliv evt. klogere.

Martin Henriksen på kant med grundloven som fortolket på Folketingets hjemmeside!

Det fremgår tydeligt på Folketingets hjemmeside, at ‘…Og det har udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske statsborgere for at få hjælp.’

Martin Henriksen har et andet standpunkt: ‘ Det er vores opfattelse, at den pågældende paragraf i grundloven som udgangspunkt er til for danske borgere. Den nuværende fortolkning i Justitsministeriet er, at man også er forpligtiget til at give en ydelse til folk, der kommer udefra. Vi mener, at en yderligere sænkelse er helt inden for rammerne af grundloven, siger han.’

Jeg må som jurist – trods alt – sige, at han da er helt ude i skoven. Hvordan kan han sætte sig over de jurister, der har skrevet den rigtige fortolkning af § grundlovens 75, stk. 2? Det er kronjuristerne i Justitsministeriet, der har været på arbejde.

Hvordan kan han?

, , ,

Forordningshumor: GDPR

Næsten “compliant”

At være compliant betyder, at du som virksomhed har fastlagt nogle processer og retningslinjer for at sikre at overholde de krav og regulativer, der findes. Kilde: Bisnode

Nu er jeg den lykkelige indehaver af både en cookiepolitik og en privatlivspolitik, hvilket man er forpligtet til, når man driver en hjemmeside. Forordningen (GDPR) er jo fin og fornuftig, når man taler virksomheder, marketing, økonomi, personfølsomme oplysninger om helbred, seksualitet, trosretninger og jeg ved ikke hvad.

Det er straks lidt sværere at få det til at give mening, når man bare har en hjemmeside, der sætter en cookie, når brugeren bevæger sig rundt på siden eller selv – af egen fri vilje – indtaster en kommentar.

Når det kun er lige ved og næsten, skyldes det, at jeg simpelthen ikke kan finde noget om, hvordan jeg skal forholde mig, når mine navneservere peger på Cloudflare, der står i USA, og forordningen er et europæisk regulativ. Nu har jeg så bare skrevet, at det mangler. Så har jeg da vist min gode vilje.

Jeg har med vilje prøvet at putte en anelse humor ind i privatlivspolitikken – så hvis der engang om fem år skulle være nogen, der læser den, får de muligvis et smil på læben. Så har jeg da fået lidt ud af de timer, jeg har kastet efter projektet.

Noget om snakken?

WordPress, som er mit blogsystem, har lavet en rigtig god og inspirerende skabelon, man kan gå frem efter, så man får det væsentligste med.

Og mange udbydere af alle mulige andre webtjenester har fint indrettet deres sider, så man fx kan opdatere en formular eller lignende, der så uden videre viser de felter, man skal tilføje og herefter oversætte til dansk. Det gælder fx Mailchimp, der er et nyhedsbrevssystem.

Mit nyhedsbrev har 114 abonnenter. Af dem havde 14 valgt ikke længere at ville modtage det; herudover var en enkelt død. Men de 14 fandtes alligevel i databasen, hvilket undrer mig noget. Nu er de selvfølgelig slettet, og så giver det hele måske alligevel en smule mening.

Jeg synes, det var lidt tungt at komme igennem – men nu er det overstået, næsten da.

, ,

Gætte-Per

Privatlivsindstillinger

Jeg har de seneste par dage fået mindst 25 e-mails fra alle mulige websteder om, at de har opdateret deres privatlivsindstillinger, og det vil de nu gerne fortælle mig om. I virkeligheden er jeg temmelig ligeglad med det. Men det er jo i virkeligheden godt, at de fortæller mig, at de overholder gældende lovgivning. På den anden side forventer jeg da, at de gør det; det er vel ikke noget at skilte med?

GDPR

Hvis man nu siger “Gætte-Per” rigtig hurtigt, så lyder det næsten som GDPR, som er det korte navn for den nye europæiske persondataforordning, der for alvor trådte i kraft i går den 25. maj. Når det er en forordning, træder den uden videre i kraft i alle medlemsstaterne to år efter offentliggørelsen i EU-tidende. Der kræves ikke yderligere national lovgivning – den er “umiddelbart anvendelig” modsat et direktiv, der skal indskrives i staternes egen lovgivning efter behandling i staternes egne parlamenter.

Det positive

Der er flere positive ting i forordningen – fx:

  • “The right to be forgotten”. Fordi man fx en gang har tilmeldt sig et nyhedsbrev, bør man vel ikke være registreret der til evig tid?
  • Taler vi offentlige registre: Det er borgernes data! Myndighederne får faktisk bare lov at benytte dem i en kort periode. Hvis de har behov for dataene i længere tid, skal de indhente et nyt samtykke. Jeg kan ikke lade være at mene, at der er noget sundt i det. Hvis data bliver noget “stationært”, får man ikke taget stilling til, om man stadig har behov for dem. De hober sig bare op år efter år.

Det tåbelige

Jeg bliver nødt til at bruge dagen i morgen på at hitte ud af, hvad det betyder for de tre sider, jeg administrerer. Der er noget med nogle cookies. Det er ikke en videre fed måde at bruge en søndag på, men jeg tør ikke lade være, da bødestørrelserne er op til fire pct. af omsætningen.

Mine sider er absolut altruistiske, der er ikke så meget som halvtreds øre knyttet til dem andet end det, jeg selv betaler for at drive dem, men så er der sikkert en anden form for sanktion.

Så jeg bliver nødt til at få styr på det.

WordPress, som siderne ligger i, har lavet nogle forskellige vejledninger, og noget man kan copy/paste. Men det skal vel i det mindste oversættes til dansk?

Jeg er medlem af en fin Facebookgruppe om GDPR, der er nok noget at nappe der! Hurra for Facebook.