Danskerne findes i mange modeller

Hvem har ret til julehjælp og på hvilke betingelser?

Debatten blusser op hvert år, og hvert år afslører den noget ubehageligt om os selv. Når fattigdom møder religion, og næstekærlighed møder forargelse, stiger blodtrykket hurtigere end forståelsen. Denne artikel handler ikke kun om julehjælp, men om hvilket samfund vi ønsker at være: et, hvor hjælpen gives ud fra behov – eller ud fra etnicitet? Med afsæt i en aktuel kommentar, civilsamfundets rolle og en gammel højskolesang stilles det enkle, men svære, spørgsmål: Er vi et folk, når det virkelig gælder?

Hvem må få julehjælp?

Det er ingen ny debat. Faktisk slår også den alle rekorder igen i år:

• Må muslimer søge om – og modtage – julehjælp?
• Skal man være frikadellespisende dansker for at være berettiget til at modtage julehjælp fra fx Røde Kors?

Finn Wiedemann skriver i POV den 19. december i år:

Ansøgninger om julehjælp slår igen rekord. Hjælpen til fattige og udsatte er i stadig højere grad blevet overladt til civilsamfundsorganisationer.

Og nogle af disse ansøgninger er altså fra muslimer, og det får nogles diastoliske blodtryk op over de 90 (og det er for højt – jeg skriver af erfaring). Måske er der også nogle jøder blandt de ansøgere, der ikke kan få enderne til at nå sammen? Og måske en sikh og en hindu?

Jeg kendte engang en temmelig klog præst, der sagde: “Vi hjælper, fordi vi er kristne”. Selv tilføjede jeg: “Og det kaldes næstekærlighed”.

Jeg saksede et par kommentarer fra Røde Kors’ side på det asociale medie Facebook, og jeg lover, at det ikke er de værste, for dem sorterede jeg fra:

• “Lad os endelig give julehjælp til dem, der ser os døde på grund af vores religion.”
• “Og derfor får i ikke så meget som én krone herfra! I kan stoppe jeres lortebiks skråt op!”
• “Problemet ville være løst, hvis folk ikke søgte op til ti steder. Og får alle steder”

Hvordan kan indholdet af menneskers hjerner være så grimt? Mangler de selv noget – fx dannelse?

Har pengene det bedst i borgernes lommer?

Inspireret af kommentaren i POV: det borgerlige parnas har i årevis tudet vores ører fulde med, at “Pengene har det bedst i borgernes lommer”, og derfor har flere behov for julehjælpen, og uddelingen af almisser til lemmerne er endt med at være en civilsamfundsopgave. Ingen har rigtig løftet arven efter Tine Bryld, Hanne Reintoft eller lægen Tage Voss, som var mennesker, der, qua deres virke, kom i første parket til fattigdommen.

Skal alle børn – uanset etnicitet – kunne komme i skole igen i januar og sige, at de har fejret jul og fået gaver? Jeg mener, at svaret er “Ja”, men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skrev allerede i november 2024, at 49.500 børn vokser op i fattigdom. Og der er ikke kommet færre til siden. Dem kan jeg nu godt unde en julekurv m.v. Og om nogen bytter flæskestegen til noget andet, generer mig ikke.

Uden civilsamfundene er der ingen jul eller gaver til dem. Jeg kan godt selv huske, hvordan det var at sige “Nej, jeg ønsker mig ikke noget”, når jeg fornemmede, at familiens økonomi ikke rakte.

Danskerne findes (heldigvis) i mange modeller

Jeg har været meget på højskole – bare ugekurser som voksen – og der lærer man meget skøn musik og sang. Jeg elsker Ebbe Kløvedal Reichs “Danskerne findes i mange modeller” fra 1994.

Teksten har du her, hvis du nu ikke allerede skulle kende den eller bare gerne vil have den genopfrisket.

Vers 1
Danskerne findes i mange modeller
og stadig kommer der nye til.
Er vi et folk, når det virkelig gælder?
Og hvem kan bestemme, hvad folket
vil?
Lad os tale om det frit,
lære hvor vi står,
blive tvivl og kulde kvit,
skabe gyldenår.

Ca. 1,6 mio. danskere mener, at muslimer skal sendes ud af Danmark. Ca. 1,5 mio vil forbyde islam. Tallene stammer fra en ny undersøgelse offentliggjort i Weekendavisen i den forløbne uge.

Fremmedhadet blomstrer, højrefløjens fremmarch er bekymrende, antisemitismen er grimmere end nogensinde før. Man kan med rette spørge, om vi er et folk, når det virkelig gælder?

Sangen indgyder trods alt håb for en bedre fremtid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.