Kontanthjælpsloftet
1. oktober træder det moderne kontanthjælpsloft i kraft.
Alle ofrene fik i morges et brev via KMD, hvor det fremgår, hvor meget de vil have til rådighed fra den dato. Det snedige i hele denne her øvelse er, at der ikke skæres i selve kontanthjælpen, men derimod i boligstøtten og støtten til særligt høje boligudgifter (Aktivlovens § 34). Dette skete med applaus fra DF, der jo på denne måde undgik at løbe fra sine valgløfter.
De mennesker, der bliver ramt, er primært dem, der ikke har skaffet sig et arbejde i 113 timer siden 1. april (225 times kravet med effekt i et halvt år).
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har gentagne gange i dag sagt, at man har reddet sit skind, hvis bare man tager et job seks timer om ugen – igen “tag et job”. Det ved han sikkert en masse om fra sin tid som administrerende direktør i DA.
“Tager man nogle få timers arbejde om ugen, undgår man at blive ramt af kontanthjælpsloftet, siger Jørn Neergaard Larsen.” Hans holdning er, at man bare går ned på jobcenteret og kræver det antal timer, og så fikser de det for en. Hvis det nu var så let, var der mange, der havde gjort det for længst.
Hele idéen med kontanthjælpsloftet er at motivere kontanthjælpsmodtagere til “at tage et job.” Det skal med andre ord kunne betale sig at arbejde. Den sang har vi hørt alt for tit. Hans ministerium har så regnet lidt på effekten af hele denne her øvelse, og hold dig nu fast: Der vil komme ca. 650 årsværk (fuldtidsstillinger) ud af dette her. Waugh hvor det virker.
Og er arbejdsgiverne så til rådighed for de udsatte? Jow da!
Der er en lang række erhvervsområder, der igen og igen kalder på arbejdskraft. Hotel, restauration, landbrug. Nu fylder vi de jobs ud med arbejdstagere fra nabolande. Men vores arbejde som politikere er at sikre, at de mennesker, der bor i Danmark, får del i de job, siger Jørn Neergaard Larsen.
Der har henover sommeren været en del forskellige tal på bordet om antallet af børn, der kommer til at vokse op under den ikke-eksisterende fattigdomsgrænse. Næsten uanset hvordan man vender og drejer klaveret, ender man på ca. 7.000 børn. Alle organisationer, der har forstand på dette, havner på de 7.000. Det er kun beskæftigelsesministeren, der ikke kan se problemet.
Her kl. 20:45 vil jeg sætte mig hen at se 2. afsnit af “Barndom på bistand” på DR2. Den er optaget længe før 1. oktober, så de børn vi følger vil få endnu værre vilkår at leve under. I første afsnit var der en lille sekvens: Moderen havde lavet en eller anden kødret, der var ikke ris nok, men der var ikke penge til at gå ned at købe en pose ris mere.
Godt at fattigdom er noget, vi ser i fjernsynet…
Her fortælles historien om at gå ned på jobcenteret.
Boligselskaberne prøver at hjælpe beboere, der er i fare for at blive sat på gaden.
Det en absurd verden når vi heler giver direktøren og familie mulighed for at rejse et par gange om året, end en enlig forældre mulighed for at mætte sine børn….
det skæve Danmark
Sund mad er nok billigere, men den kræver overskud at lave, hvis man er syg og samtidig stresses ekstra af jobcenter m.m. så det desværre nok en af tingene der ryger, det da en af de ting der ryger når jeg har det skidt… for så skal maden da bare være nem (og helst også dække trøste behovet).
@ Anette
Ja det er ved Gud det skæve Danmark – og jeg synes, det bliver værre og værre. Selv har jeg meldt ind i EL, for måske ad den vej at kunne ændre verden bare en lille bitte smule.
Når jeg har det skidt, får jeg heller ikke noget at spise. Så kan jeg leve af kaffe og smøger i meget lang tid.
Der er et specielt sted i helvede til politikere, der gør livet sværere for børn.
@ Henny
Så du også udsendelsen?
Hvis du har ret, håber jeg, de vil lide længe som var de sat på hjul og stejle.
Ja, jeg har set begge udsendelserne. Værre end at nogle børn må gå sultne i seng i dagens Danmark, er det, at nogle af disse børn ikke kan fortælle deres mor, at de er mere sultne, fordi de ikke vil bebyrde deres mor med det, at børn i det hele taget skal være nødt til at bekymre sig om familiens økonomi, se det er helt ude i hampen.
@ Henny
Jeg har også set dem begge, og jeg er faktisk rystet. Hvordan kan man overleve, hvis man midt i måneden har 75 kr. tilbage?
Den stakkels tykke dreng, Nichlas, ville nok tabe sig helt automatisk, hvis han fik noget ordentlig mad, men sund mad er dyrere end skod-mad. Måske vil han nå sit mål på julemærkehjemmet?
Ja alle børnene tog hensyn til moderen, og det er altså ikke børns opgave at tage vare på familiens økonomi. Er disse børn nogle af de 7.000, der må flytte på gaden, hvilket flere af dem var ræd for.
Jeg synes, det fremgik ret tydeligt, at moderen gerne ville arbejde, hvis hun ikke var syg. Den kvinde, der var syg, havde i foråret været indlagt på psyk. med borderline, PTSD og noget mere, som jeg ikke lige kan huske. Det ville være interessant at vide, hvordan fordelingen er mellem “aktivitetsparate” og “jobparate”!
Lige netop det med at sund mad skulle være dyrere end skodmad tror jeg så ikke på. Det er en af de ting, der bliver gentaget så mange gange, at folk begynder at tro, at det er sandt.
Men: Gulerødder er billigere end citronmåner. Ja, i det hele taget er grøntsager ikke særligt kostbare. De kan ovenikøbet være lige så nemme som fast-food. Man kan købe poser af frosne grøntsager, som man bare kan tø op og spise sammen med et spejlæg eller en lille smule stegt fars eller nogle fiskefingre, der heller ikke koster ret meget og i øvrigt er den bedste slags frosne fisk, man kan få, hvis man vælger “Alaskan Pollock”.
Nå – det var en sidebemærkning. Men nej, jeg mener simpelthen, at det er et falsum, at sund mad skulle være dyrere.
Det, der uden tvivl gør sig gældende, er at man i fattige familier kan mangle det overskud, der skal til for at tackle et problem som overvægt. Det kan man såmænd også i familier, der ikke er specielt fattige.
@ Henny
Billig mad = skodmad? Jeg tilstår, at jeg bare har adopteret dogmet fra internettet, så jeg ved det reelt ikke. Sammen med en af vores præster har jeg dog været med til at undersøge, hvad man helt konkret kan få for 100,-, 150,- og 200,- kr. Ideen er at give gavekort til en fødevarebutik som en del af vores menighedspleje (pengene kommer fra kirkebøssen). Ved vores lille test-øvelse-indkøb kunne vi ikke købe andet end det billigste, når beløbet skulle strække til to eller tre dage.
Jeg er helt enig med dig i, at man skal have overskud for at tackle overvægt – jeg tror altså stadig bare, at dette problem også vender den tunge ende nedad.