,

Nye Borgerlige

Pernille Vermund i debat med Clement.

Pernille Vermund og venner har samlet de (vistnok) 20.000 underskrifter, så Nye Borgerlige kan blive berettiget til at stille op ved det måske snarlige valg.

BT har aldrig været et medie for mig, men i går havde de faktisk en lille artikel, hvor de forestiller sig, hvordan Danmark vil se ud i 2030, hvis partiet får magt. Artiklen er her. Den slutter med at spørge: “Overvejer du at stemme på Nye Borgerlige til et kommende folketingsvalg?”.  49 pct. svarer “Ja”, mens 51 pct. stemmer “nej”. I alt deltog 4.600.Tallet må se anderledes ud, hvis man spurgte læsere af nogle andre aviser.

Det er et ret trist resultat. Og jeg synes, det er skræmmende, at et parti, der slår sig op på, at de vil være til højre for DF, kan fange så mange underskrifter og måske også stemmer.

Jeg er altid bange for den slags partier, der slår sig op på ultra højreorienteret populisme og leflen for laveste fællesnævner. Hvor bliver solidariteten og omsorgen for hinanden af? Er vi ikke længere tilladt at tænke selvstændige tanker, når vi vil forstå samfundets mekanismer og fællesskabet? Er det ikke længere tilladt at være intellektuel?

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan parlamentarismen vil se ud efter næste valg. Jeg tror, jeg kryber ind i mit sneglehus og venter på, at det går over.

8 replies
  1. Eric
    Eric siger:

    Det samfund bag grænsebomme og pigtråd kan de så nyde nogle få generationer, til danskerne – hvem de så end er – uddør som folk. Fødselsraten i DK er højere end i mange andre europæiske lande, men ikke høj nok til at reproducere befolkningen. Det går kun én vej.

    Kulsorte er de, det nye parti, og som DF og det meste af Folketinget har de slet ikke vurderet de reelle konsekvenser af at bremse indvandringen og forringe vilkårene for børnefamilier, uddannelse m.v. Blot bliver det endnu tydeligere tåbeligt, når man slet ikke vil have nogen ind. Så har man ikke fattet en meter af, at befolkningsudviklingen er et af DK’s allerstørste problemer, som kun udsættes ved at afskaffe pensionsretten.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Vel brølt løve!

      Jeg var faktisk ikke klar over problemerne med den for lave fødselsrate. Dog har jeg læst en del om det med, at vi har brug for asylansøgere mv., der kan sørge for, at vi kan opretholde velfærdsstaten. Ganske simpelthen fordi de bidrager til produktionen.

      Du har også fuldstændig ret i, at de ikke gennemskuer, hvad deres ønsker betyder for samfundet.

      Som skrevet er jeg bange for den type partier, der flirter vel meget med de nazistiske idéer. For mig er det egl. ret nærliggende, hvis de pludselig vil fordømme mennesker med psykisk sygdom. Gad vide hvad der så sker? Internering i en lejr? Tvunget ophold på en form for bosted? Udelukkelse fra arbejdsmarkedet? Du synes måske, jeg overdriver min hjertesag, men jeg synes ikke, der er ret langt til den type tanker, når man ser deres nuværende partiprogram og deres visioner for 2030.

      Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Ja, det er skræmmende udsigter. Faktisk er fr Vermund og co værre end “Danskernes parti”. De sidstnævnte er “bare” gammeldags nazister uden for meget mellem ørerne. Sådan nogen kender vi og ved, hvordan vi skal forholde os. Men Vermund fremstår som om hun er mainstream og noget, der burde kunne tiltale hr og fr Danmark, som er en anelse trætte af de politikere, vi har.

    Vi kan jo altid håbe, at de faktisk har fusket med underskrifterne, sådan som der går rygter om. Skulle de mod al fornuft komme i Folketinget, må vi jo se, hvordan det går. Udsigterne er skræmmende.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg har slet ikke læst/hørt om fusk med underskrifterne, men det kunne være dejligt!

      Du har en rigtig god pointe i, at de er farligere end nazisterne, da de taler til Hr. og fru Danmark. Der er efter min opfattelse alt for mange mennesker, der ikke kan gennemskue den slags. Det burde da ellers ikke være så svært.

      Ja udsigterne til disse farlige mennesker i folketinget er sædeles skræmmende.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *