Tag Archive for: Partipolitik

,

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

Nye Borgerlige vil overhale DF og DD højre om?

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

De fleste mennesker er heldigvis søde, rare, empatiske og fornuftige, men det sker, man støder på de modsatte typer. Kampen på de politiske yderfløje er sikkert hård og ubarmhjertig. Der lefles for laveste fællesnævner, for det er der stemmer i.

Annoncen herunder er selvfølgelig ikke henvendt til mennesker fra Syrien. Den er henvendt til Nye Borgerliges potentielle vælgere.

Måske skulle Martin Henriksen selv deltage i konkurrencen? Han skal bare love, han aldrig kommer igen.

Han vil sikkert trives glimrende i Bashar al-Assads autoritære regime. Assads regime har beskrevet sig selv som sekulært, mens eksperter har hævdet, at regimet udnytter etniske og sekteriske spændinger i landet for at forblive ved magten.

Det anslås, at borgerkrigen i Syrien, har kostet 220.000 mennesker livet, mens 11 millioner er sendt på flugt. I januar 2015 blev det rapporteret, at 200.000 politiske fanger var fængslet i Syrien for at modsætte sig Assads regime. Under den syriske borgerkrig, er Assad personligt blevet impliceret i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden af FN. Kilde: Wikiwand.

Ugeavisen Odense bragte den 12. juni 2024 nedenstående annonce, så det må stå sløjt til med avisens annonceindtægter:

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

“Nye Borgerlige udlodder enkeltbillet til Syrien

Stort set hele Syrien er sikkert igen. Landet skal genopbygges.
Sydens varme kalder på de over 43.000 syrere, som i dag er i Danmark.
Vind en billet hjem – du skal bare love, at du aldrig kommer igen.
Tilmeld dig konkurrencen på aabenraa@nyeborgerlige.dk”

Teksten siger meget om partiets kernevælgere. Det må formodes, at det ikke er studenterhuen, der trykker. Det bygger jeg på, at jeg selv voksede op et sted, hvor man stemte på Fremskridtspartiet. Man gik ind for dødsstraf, atomkraft, lukning af Christiania og så Glistrup som den bedste statsminister.

Nye Borgerliges vælgere går måske heller ikke tallene så nøje efter efter i sømmene?

Den største indvandrergruppe i Danmark kommer fra Syrien. Det samlede antal var i starten af 2022 i alt 35.325 personer. Her kom 96 pct. til Danmark enten som flygtninge (56 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Kilde: Danmarks Statistik (DST), der desværre ikke har nyere tal.

Det vil sige, at på ca. 18 måneder skal antallet være steget med 7.675 personer. Kan det passe, når den store flygtningetilgang sås i 2015? Hvis det er sandt, så må det næsten være familiesammenførte? Partiets hjemmeside oplyser desværre ikke om talgrundlaget.

Syrernes beskæftigelsesgrad i 2022

I 2022 så syrernes beskæftigelsesgrad ud som tabellen herunder viser. En beskæftigelsesgrad på 43 er ikke høj!

Det ville være interessant at se nyere tal, fordi den generelle beskæftigelse i samfundet er øget. Vi har sjældent haft så mange i beskæftigelse og så få arbejdsløse. Det har måske også påvirket mennesker fra Syrien?

Statistikbanken hos DST Mænd Kvinder I alt  Andel
Beskæftigede      10.777      4.338      15.115 43 %
Arbejdsløse            661              719            1.380 4 %
Uden for arbejdsstyrken        7.944        10.355          18.299 53 %
I alt      19.382        15.412          34.794 100 %

Sammenligner man beskæftigelsesgraden med mennesker fra Somalia, er deres beskæftigelsesgrad 47, og mennesker fra Iran har en beskæftigelsesgrad på 54. Landene, jeg sammenligner med, er grebet ud af luften. Det er altså helt tilfældige tal.

Altså ligger syrerne i den lave ende.

  • Har man levet i et samfund, der er præget af hændelserne omtalt i udlændingeloven § 7 Stk. 3, som mange syrere har ophold efter, kan man måske godt forstå, det er svært at indgå i arbejdsstyrken?
  • Der er også den mulighed, at arbejdsgiverne ikke ønsker at ansætte mennesker af syrisk herkomst?
  • Er syrerne bare dovne?
  • Er der andre muligheder?

Udlændingeloven § 7 Stk. 3 lyder:

I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.

Tilføjelse den 24. juni 2024 – tilmeld Martin Henriksen med familie til konkurrencen

Min læser Charlotte (Uglemor) har skrevet denne fede tilmelding til konkurrencen. Jeg tror, hun accepterer, at du bruger hendes tekst, som er:

“Hej Nye Borgerlige

Jeg vil gerne tilmelde: Martin & Lea Berg Henriksen, Vissemosevej 22, Gevnø, 4660 Store Heddinge.
Hvis der er plads, kan de måske få deres tre børn med?

Begrundelse: Jeg synes, familien på egen krop skulle have lov at opleve, hvor dejligt det sikre og solrige Syrien er.

Venlig hilsen”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hvordan var det Holocaust startede?

Hvordan var det Holocaust startede?

Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik (H)Vad

Hvordan var det Holocaust startede?

Topbilledet stammer fra Birkenau.

Denne artikel er inspireret af Gretelise Holm, der på sin Facebookprofil viser nedenstående billede.

Billedet stammer fra Berlingske Tidende den 25. januar 2024 (man skulle tro, det var 1939). Gretelise skriver om dateringen “Den 25.1 fik jeg den. (Jeg har det billige månedsabonnement med udvalgte artikler, så hvornår den har været i papiravisen ved jeg ikke)”:

Hvordan var det Holocaust startede?

Gretelise Holm skriver:

I et interview i Berlingske Tidende (25.1) forklarer socialdemokratiets nye udlændingeordfører, Frederik Vad, at indvandreres “herskerattituder” er et problem på linje med klimakrisen(!)

Ifølge Frederik Vad kommer “herskerattituderne” blandt andet til udtryk ved, at indvandrere spærrer fortovene, så etniske danskere må gå helt ud på kørebanen for at komme forbi.

Frederik Vad tager dermed arven op fra statsministeren, som blandt andet har forklaret os, at de “utryghedsskabende” indvandrere gør vaskekældre og togstationer usikre. Og at det i øvrigt også var dem, som i særlig grad spredte Corona.

Jeg delte billede og tekst på min egen Facebookprofil, og en af mine trofaste læsere og kommentatorer gennem mange år skrev “Hvordan var det Holocaust startede?” Og det har hun helt ret i. Dette ligner alt for meget, det vi så i Tyskland i 30’erne, hvor det var en bestemt navngiven religiøs minoritet, der blev lagt for had.

Vi skal være sådan på vagt overfor de mindste små spirer til udskamning af enkeltstående grupper i vores samfund, hvis vi virkelig mener det med “aldrig mere en Krystalnat” og alt det andet, vi går og siger, når vi vil solidarisere os med Holocaustoverlevere, og når vi vil hædres, fordi fiskere fra Gilleleje Havn satte livet på spil og sejlede et stort antal jøder til Sverige i 1943. Jeg  har ikke kontrolleret det, men det var vist ca. 20.000. (Mange glemmer fiskernes egen pekuniære interesse i transporterne).

Men sådan tænker S’erne måske ikke, for de tænker snart mere som SS’erne. Som en cirka skrev i Gretelises tråd: “Vi behøver snart ikke DF og M til at føre en stram udlændingepolitik, når vi har S”.

Dette er ikke bare en lille spire. Det er en kraftig vækst, der skal rykkes op med rode med det samme: “… indvandrere spærrer fortovene, så etniske danskere må gå helt ud på kørebanen for at komme forbi. …”

Jamen så må Frederik Vad bede Berlingske bringe et dementi

Her kommer et billede, som jeg ikke kender kilden til eller datoen på. Jeg vil tro, det stammer fra Twitter, som jeg ikke bruger. Det interessante er dog ikke kilde eller dato; det interessante er Frederik Vads udtalelse, der vises sammen med hans profilbillede:

Hvordan var det Holocaust startede?

Jamen hvis Berlingske Tidende virkelig har fejlciteret Frederik Vad, må han da bede avisen om straks at bringe et dementi. Længere er den vel ikke?

Det havde klædt ham, hvis han udover at sige, hvad han ikke sagde, så at fortælle hvad han faktisk sagde. Nu efterlader han sine venstreorienterede læsere (sådan nogle som mig) og andet godtfolk i et tomrum.

Der kom “et lille dementi”

Lørdag den 27. januar skrev Chris Kjær Jessen på Twitter:

Berlingske har lavet en fejl i en mellemrubrik i et nyhedsoverblik, da vi omtalte vores eget interview med Frederik Vad. Han har ikke sagt, at indvandrere er lige så farlige som klimaforandringer.

Når man følger linket, og læser hvad der faktisk står, nemlig at der var en fejl i mellemrubrikken (errare humanum est!), så bliver man klar over, at Hr. Hvad altså mener det med herskerattituden og benægtelsen af Holocaust. Det er kun det med klimaforandringerne, Berlingske trækker tilbage, fordi de selv har fejlet.

Hvad mener Frederik Hvad?

Hvordan var det Holocaust startede?

Berlingske Tidende på nettet den 25. januar kl. 20:25


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Regering afløst af “arbejdsfællesskab”

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Puh ha, jeg bliver trist over at se præsentationen af arbejdsfællesskabet. På et tidspunkt var jeg nødt til at slukke.

Den 10-årige psykiatrihandlingsplan er nu finansieret!

Jeg kan få øje på én positiv ting: en finansiering af den 10-årige psykiatrihandlingsplan. Det er godt. Og det gør mig glad på en ellers trist dag, for det er pinedød nødvendigt.

Den 27. september 2022 kom den daværende regering sammen med støttepartierne stolt og meddelte, at de havde fundet 450 mio ekstra millioner årligt til psykiatrien. Det var 10 pct. af det beløb, Dansk Psykiatrisk Selskab sammen med professor i Sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg havde beregnet var nødvendige, hvis vi vil have en psykiatri, der kan løse opgaverne, nemlig de opgaver, der er beskrevet i “Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser”. Det er det, vi i daglig tale kalder 10-årsplanen for psykiatrien.

Så vidt jeg læser regeringsgrundlaget, er planen nu fuldt finansieret. I det nye papir “Ansvar for Danmark” står der side 18 og 19:

På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

De må være løbet tør for idéer

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Jakob Ellemann-Jensen kravlede op i et træ, faldt ned og fik blå mærker undervejs. Det forstår man, men skulle han få det psykisk svært med alle udmeldingerne af partiet, vil han formentlig kunne henvende sig til de dygtige medarbejdere i psykiatrien, når snak på et tidspunkt er omsat til handling.

Der var mange ord på dagens pressemøde, og jeg sidder tilbage med følelsen “Jamen hvad betyder det i praksis?” Det synes jeg ikke, jeg kan gennemskue. Men det kan selvfølgelig være, at det netop skal være sådan, idet arbejdsfællesskabet nu har lagt de overordnede milepæle tilrette og først derefter vil udmønte det i konkret politik. Og den skal vi høre om i morgen.

Én ting kan jeg dog gennemskue, og det er, at de, på et tidspunkt i løbet af de 43 hengåede dage, må være løbet tør for idéer men derpå så lyset: vi afskaffer Store Bededag. Tænk at man for at “øge arbejdsudbuddet” tyer til at afskaffe en 336 år gammel helligdag. Kan man virkelig det?

Nåh, det har de vel tænkt over, og det er selvfølgelig en lav pris at betale for de godter, der (måske) følger med.

Store Bededag stammer fra en forordning, som blev udstedt 27. marts 1686. Dagens formelle navn var “ekstraordinær, almindelig bededag”, og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. Dagen var én af i alt 3 faste- og bededage, som blev indført takket være Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.

De slagtede også store dele af videnssamfundet

Har vi ikke hørt mange gange, at Danmarks vigtigste råstof er dygtige unge med viden, som de kan stoppe ind i videnssamfundet? For at vi kan gøre os gældende både hjemme og internationalt, skal vi både være dygtigere og mere veluddannede end de andre landes unge. Det ændres der på med et par trylleslag:

Jeg glæder mig over, at jeg uddannede mig for mange år siden, og at jeg nu er så gammel (snart 60 år), at der ikke længere er nogen, der har brug for min viden. Jeg er ikke længere god til at lære nyt, men som en gammel cirkushest, der trækkes af stald, kan jeg stadig de gamle tricks, og så kan jeg jo bare falde tilbage på dem.

At slagte store dele af uddannelsesområdet er ren Galimatias, og lyttede man til nyeste forskning, ville man høre, at den væsentligste årsag – blandt alle årsager – til unges mistrivsel er “tempo”, det at alt skal gå så hurtigt.

Man siger, man vil gøre noget ved mistrivslen – men samtidig skruer man ned for den tid, man har lov at studere for at gøre Danmark klogere. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, men jeg ved selvfølgelig godt, at politik og logik er to inkommensurable størrelser.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Respekt for vinder Mette Frederiksen

Folketingsvalget er ovre

Respekt for vinder Mette Frederiksen

“Socialdemokratiet har fået det bedste valg i mere end 20 år”, sagde Mette Frederiksen engang i nat, da jeg var gået i seng. Hun var tydeligvis rørt over, at 27,5 pct. af vælgerne satte deres kryds ved A.

Selvom jeg er uenig i det meste af den socialdemokratiske politik og ikke længere stemmer på partiet, har jeg respekt for Mette Frederiksens indsats og hendes ledelse af Danmark gennem en pandemi og adskillige andre kriser siden 2019. Jeg håber, hun også bliver den næste statsminister, for det er den mindst ringe løsning, som situationen er.

Mandag eftermiddag stod jeg på Holbæk Station og blev opsøgt af en ung socialdemokrat, der tilbød en pamflet. Jeg forklarede ham, hvorfor jeg ikke længere stemmer på partiet, selvom jeg har respekt for statsministerens indsats. Jeg startede med mine tanker om vanvidsprojektet: “Rwanda”. Det var lige meget, hvad jeg sagde, så var han enig. Jeg endte med at spørge ham, hvordan han så kunne bære den flotte røde jakke med roser og partinavnet? Hans svar var, at “det er et bredt parti …”. Men det er jo da partitoppen, der beslutter strategi og politisk linje. Sådan skal det også være, men “bredden” bliver på den måde usynlig.

Jeg er træt af den modbydelige personhetz

Alle de blå partier, og til dem henregner jeg Radikale Venstre, har ført en modbydelig valgkamp. De har primært talt om, hvad de ikke bryder sig om ved Socialdemokratiet i stedet for at forklare, hvad de selv vil med deres eget politiske projekt. Jeg håber, det er årsagen til, at de øvrige vælgere har straffet især Venstre, der er gået hele 20 mandater tilbage. Det svarer til en tilbagegang på 10,1 pct.

Venstre (og Konservative) kan stort set kun to ord, de bliver ved at gentage: “magtfuldkommen” og “mink”.

  • Vil man være statsminister, skal man ville magten – ikke bare indflydelsen. Det er fuldkommen naturligt, og det kan jeg ikke se noget forkert i. Lur mig om ikke også Venstres Jakob Ellemann-Jensen også gerne ville have haft magten, hvis han ellers kunne mønstre mandaterne. Det må være derfor, man går ind i politik.
  • Det er mig ubegribeligt, at Venstre bliver ved at hænge sig i de forbandede mink. Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink kom frem til, at der ikke var noget at komme efter og at der ikke er grundlag for at åbne en rigsretssag med anklage af Mette Frederiksen for at have handlet forsætligt. Hun modtog fra SSI en alvorlig risikovurdering om Covid-situationen i Nordjylland. Måske gik der panik i Christiansborg og i statsministeren især. Det ved vi ikke, for det er der ingen, der siger noget om. Men forholder det sig sådan, er det menneskeligt. Politikere er også mennesker. Hjemlen blev etableret et par dage senere med støtte fra det bredest mulige flertal.
  • Minkavlerne fik en erstatning på 19 mia kr, men står stadig tudende for de tomme bure. Burene vil i øvrigt blive befolkede igen efter 1. januar 2023, forstå det hvem der kan.

Morten Messerschmidt på vej ind i Publicistklubben

Jeg hørte Morten Messerschmidt udtale følgende, da han var på vej ind i Publicistklubben og blev spurgt, hvem han ville pege på som kongelig undersøger: “Jeg tror, jeg vil holde mig til det, jeg gik til valg på”.

Ja det håber jeg da! Det må simpelthen være en fortalelse fra en formand, der har sovet alt for lidt ovenpå en tilbagegang på 11 mandater. Er det ikke en fortalelse, står min politiske verden ikke længere, og så gider jeg ikke stemme næste gang, jeg bliver bedt om det.

De værste er (næsten) Radikale Venstre

Partiet er gået hele 9 mandater tilbage. Det er mere end forståeligt.

Et lille snoldet parti, der bestemt også vil have ikke bare indflydelse men magt, tvinger statsministeren til at udskrive nyvalg til Folketinget ved stort set at sige, at “om tre måneder, vil vi ikke længere have tillid til dig. Udskriver du ikke nyvalg, vælter vi dig til den tid”. Hvad er det dog for noget? Valgudskrivelse er en statsministers privilegium. De foretager den handling, men vil fortsat pege på Mette Frederiksen som statsminister. Der må være mange andre end mig, der har svært ved at se logikken i det. Det må være forklaringen på den velfortjente tilbagegang.

Opdateret kl. 15:14: Sofie Carsten Nielsen trækker sig som leder. Martine Lidegaard er i chok, men det er nu nok det klogeste, der er sket i partiet i flere år.

Christine Cordsen skriver på dr.dk

Respekt for vinder Mette Frederiksen

Støjsenderen er trods alt den værste

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan 8,1 pct. af vælgerne kan stemme på et parti, der ikke har et partiprogram. Inger Støjberg er selvfølgelig begejstret over, at hendes “snusfornuft” har skaffet hende 14 mandater. Hun benytter lejligheden til at indfortolke, at 8,1 pct. af vælgerne (faktisk siger hun “danskerne”) dermed oven i hatten tilkendegiver, at rigsrettens dom var forkert. Hvis hun har ret i det, er det rystende. Så dumme kan vælgerne da ikke være?


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.