Tag Archive for: Partipolitik

,

Børn og unges mistrivsel

Børn og unges mistrivsel

Et stort tema i valgkampen

Børn og unges mistrivsel

Der er nogle ting i valgkampen, jeg savner: logik, sammenhænge og seriøsitet fremfor “synsninger”. På den anden side er jeg ikke blind for, at politik handler om holdninger, og holdninger er “synsninger”. Men bag disse burde der også være logiske sammenhænge.

Lad mig komme med et konkret eksempel:
  • Et stort tema er lige for tiden børn og unges mistrivsel, og det er alvorligt.
  • Temaet er stort både i og uden for valgkampen, og det er positivt.

DR havde den 10. oktober 2022 denne overskrift

Nyt studie viser, at næsten hver anden ung er ramt af mistrivsel. Forsker advarer om, at mistrivslen vil stige, hvis ikke politikerne handler nu

Jeg har også sakset følgende fra DR:

“Der er så meget pres på unges hverdag, at deres mistrivsel accelererer. Det skyldes især samfundets fokus på, at de unge hele tiden skal præstere i et højt tempo.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

– Tempoet er mange gange forstørret. Både i skolen, men også i hverdagslivet, i fritidslivet og i aktiviteter. Og det får det til at kamme over for nogle, siger professor Noemi Katznelson, der er en forfatterne bag rapporten.”

Noemi Katznelson peger på, at “acceleration” er den absolut væsentligste årsag. “Acceleration: Også kaldet tempo. Alting skal gå hurtigere og hurtigere. Man skal hurtigere igennem uddannelsessystemet …”

Børn og unges mistrivsel

Statsministeren svarer ikke på logik-spørgsmål

Jeg kan selvfølgelig sagtens forstå, at Mette Frederiksen ikke kan svare på alle de spørgsmål (og useriøse og/eller hadske kommentarer), hun modtager. Det er klart, for så havde hun jo ikke tid at føre valgkamp.

I går havde hun et opslag på Facebook, hvor hun fortalte, at hun og Poul Nyrup var i Rødby for at tage et opgør med “uddannelsessnobberiet”. Det er en god idé, for der er brug for alle i dette samfund. Vi deltager alle i værdiskabelsen.

Mette Frederiksen skrev

“Vi er mødtes i Rødby. Sammen med de mange unge, der lige nu kæmper for deres erhvervsuddannelser. Nemlig lærlingeoprøret. Poul og jeg bakker op. Vi skal tage et opgør med uddannelsessnobberi. Og investere flere penge i vores erhvervs- og velfærdsuddannelser.”

Jeg stillede dette ret simple spørgsmål – men selvfølgelig har jeg intet svar modtaget

Det er fint og vigtigt, men det behøvede vel ikke at medføre, at kandidatuddannelserne skal forringes, når I gerne vil sørge for, at kun de, der skal forske, må bruge to år på en kandidatgrad, men alle os andre (jeg er cand.jur fra 1990) skal klare det på et enkelt år … ?

Og hvordan hænger det sammen, at I taler så meget om unges mistrivsel, når et stort forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning peger på tre overordnede årsager til, at mistrivslen blandt unge mennesker er i stigning – og hvorfor mistrivslen rammer anderledes, end den gjorde tidligere.

Professor Noemi Katznelson peger blandt andet på “Acceleration” som årsag nummer 1:
“Også kaldet tempo. Alting skal gå hurtigere og hurtigere. Man skal hurtigere igennem uddannelsessystemet og kan have en følelse af, at man skal vide, hvad man vil med livet meget tidligt, ellers bliver man ikke lykkelig.”

Jeg forstår ganske enkelt ikke sammenhængen.

Børne- og ungdomspsykiatrien i frit fald

Hver fjerde psykiater i børne- og ungdomspsykiatrien har forladt den synkende skude. Af de tilbageværende overvejer hver anden at følge efter, fordi arbejdsvilkårene er urimelige og utålelige. Det er en katastrofe.

Formanden for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab var i TV avisen kl. 12:00 i dag. Hun redegjorde for, hvorfor børnene og de unge er dårligere i dag, når diagnosen stilles, end for blot få år siden.

Hendes eksempel var:

Et barn er ikke glad for at komme tilbage til skolen og kammeraterne efter pandemien. Det udvikler sig måske til skolevægring. Det udvikler sig til måske social angst. Det udvikler sig måske til selvskade. Det udvikler sig måske til selvmordstanker. Det udvikler sig måske til selvmordsforsøg.

Eksemplet viser med al tydelighed, at man skal sætte ind hurtigst muligt. Der var engang, man om et eller andet sagde: “Hurtig hjælp er dobbelt hjælp”. Det gælder også her. Samler vi ikke børn og unge op fra det hårde “betongulv”, de er landet på, bliver manglen på arbejdskraft i hvert fald ikke mindre.

Hvad med os voksne?

Som voksen psykiatribruger har jeg en indvending (måske en “synsning”?): Alle argumenterne om børn og unge gælder også os voksne. Tre store temaer i voksenpsykiatrien er stress, angst og depression.

Mit gæt er, at havde jeg ikke levet mange år med et konstant højt stressniveau, havde jeg måske ikke udviklet den bipolare affektive sindslidelse, og måske kunne ca. 15 indlæggelser og et selvmordsforsøg være sparet?

Og som man også sagde engang “Hvad der er sparet er tjent for dig og Danmark”. På den måde kunne jeg indirekte have bidraget til værdiskabelsen.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Findes der overhovedet blå velfærd?

Findes der overhovedet blå velfærd?

Privatiseringer lurer om hjørnet

Findes der overhovedet blå velfærd?

Svaret er vist et larmende “nej”.

Jeg har lige set TV Avisen kl. 12:00, og jeg er rystet over, hvad seks blå partier kan finde sammen om. I protest melder jeg mig nu ind i Enhedslisten, uagtet vi er meget uenige om det internationale område. Jeg er fx tilhænger af G7, Nato, EU, FN osv. Jeg tror på, at landene kan mere sammen end hver for sig.

Enhedslisten er (vist nok) ikke med på den. Jeg er ikke færdig med at læse partiprogrammet. Men man kan ikke få alt, og jeg synes, de fører en flot valgkamp. Lige nu føler jeg mig overbevist om, at min stemme vil lande hos dem. For mig at se er det det mindst ringe parti. Jeg har intet imod at sige, at jeg er socialist og altid har været det. Det er næppe en overraskelse for læserne. Jeg har ikke behov for at “beholde flere af mine egne penge”, for jeg tror på fællesskabet.

Sundhedsforsikringer skaber social ubalance

Dette er måske ikke en del af de blås valgkamp, men det drejer sig om velfærd: En kvinde fortalte om, at der, fra deres barn for fire år siden blev henvist til udredning for ADHD, gik fem måneder til diagnosen var stillet. Det, mente hun, var urimeligt længe at vente i uvished. Det er tydeligvis et fire år gammelt eksempel. Nu vil der gå gennemsnitligt 38 uger – altså ca. en fordobling af tiden på fire år.

Hendes barn nummer to, skulle også udredes for et eller andet på psykiatriens område. De henvendte sig til privathospitalet Hejmdal, der har specialiseret sig i psykiatri for børn, unge og voksne. Det kunne de gøre, eftersom deres private sundhedsforsikring betalte. De kom (selvfølgelig) hurtigt til og diagnosen var stillet inden for to måneder.

Den vældige overskrift “Sundhedsforsikringer skaber social ubalance” undrer mig, for det er da ingen nyhed. Sådan har det været i al den tid, sundhedsforsikringerne har eksisteret. Både professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE og Karsten Hønge fra SF fortalte, at det skaber ulighed. Det blev vi ikke meget klogere af. Det undrer mig også, at de overhovedet gider kommentere en så gammel nyhed.

Frit valg for fødende kvinder

Findes der overhovedet blå velfærd?

Seks blå partier har holdt pressemøde om et fælles sundhedsudspil. Støjsenderen fortalt glædestrålende, at kvinder med “u-komplicerede fødsler” skal have lov at føde på private fødeklinikker. Det skal løse den katastrofale mangel på jordemødre, der blandt andet medfører, at fødende kvinder sendes rundt fra hospital til hospital i taxa.

Det vil selvfølgelig bevirke, at det offentlige sygehusvæsen vil stå tilbage med de komplicerede fødsler. Adskillige medarbejdere på psykiatrisk afdeling har ofte fortalt mig, at psykiatrien allerede i dag står tilbage med de “tungeste” patienter. Det er muligvis et grimt udtryk på skrift, så jeg omskriver det til “de patienter, der har det dårligst”.

Når der er færre fødsler, stiger enhedsomkostningerne (prisen pr. fødsel). Men lur mig om det vil medføre øgede bevillinger fra politisk hold. Næh, den borgerlige logik vil tilsige to ting:

  1. Når der er færre fødsler, skal bevillingerne reduceres.
  2. Enhedsomkostningerne må ikke stige, så vi må også reagere med fx en genindførelse af produktivitetskravet på 2 pct. årligt.

Pårørende skal hjælpe mere til

Venstre er begejstret for idéen om, at de pårørende kan afhjælpe manglende hænder – dog kun så længe det udelukkende drejer sig om praktisk hjælp (indkøb, rengøring osv.). De bryder sig ikke om, at det skal rulles ind over den personlige pleje (bad, toiletbesøg osv.)

Personligt mener jeg, at det er starten på en glidebane. Hvor går grænsen? Hvornår udvides det bid for bid? Hvad bliver det næste? Det bekymrer mig.

Velfærd er en offentlig opgave og ikke en opgave for ægtefæller eller børn. Eller også må man betale de pårørende markedsprisen for at løse opgaverne. Det er markedskræfter, som de borgerlige er så glade for.

For et par måneder siden afsluttede jeg et langdistancevenskab, fordi vi var rygende uenige om dette emne. Min ven havde i sin studietid – for mere end 30 år siden – arbejdet på et plejehjem, hvor de ældre fx ikke kom på ture, med mindre de pårørende arrangerede og udførte “opgaven”. Han mente, det var positivt, da det var bedre at komme på tur end at blive hjemme. Og det kan der selvfølgelig være noget om – selv mener jeg, at det er starten på en glidebane (allerede for 30 år siden …), hvad bliver det næste? Herudover har de mennesker, der har skabt vores velfærdssamfund, krav på en ordentlig alderdom, som selvsamme velfærdssamfund må stå for.

Det afsluttende billede

Billedet herunder fandt jeg på Facebook hos en, der bestemt ikke var enig i budskabet på billedet, og hun var dygtig til at klippe ud i pap og bøje i neon, hvorfor det er tåbeligt.

Ophavsmanden var måske konservativ? Det ved jeg ikke, men “det ligner at …”.

Findes der overhovedet blå velfærd?

 

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Høje priser presser danskere til kanten

Høje priser presser danskere til kanten

Dansk Folkeparti på stemmefiskeri

Høje priser presser danskere til kanten

TV Avisen kl. 7:00 havde denne label på et langt indslag, der blev vist som det første: “Danskere presset til kanten af høje priser”. Der blev vist et indslag med en kvindelig førtidspensionist, der ulovligt fyrede med affaldstræ fra genbrugspladsen, for hun havde ikke andre muligheder. Hun gik dog uden om det trykimprægnerede træ.

Det er ikke tilladt at fyre med affaldstræ, idet der kan være ulovlig stoffer, der er skadelige for både mennesker og miljø. Kommunen griber ind, hvis de opdager det – måske fordi naboen klager over den giftige røg. Miljøstyrelsen har lavet denne liste over, hvad man ikke må fyre med.

SF gentog deres gode idé: Øg beskatningen på de overnormale profitter fra 4 % til 6 %. Det klarer både Ørsted og Mærsk nok! Problemet er formentlig blandt andet, at det ikke er en snuptagsløsning, der virker her og nu.

Enhedslisten vil lave et engangsfald i skatten på 10.000 kr. til to mio. danskere – altså ca. en tredjedel af befolkningen. Det lyder helt vildt, men det kan godt være, der er råd til det.

600 kr. pr. barn oveni børnechecken en enkelt gang forslår som en skrædder i Helvede. Men intentionen er selvfølgelig god nok.

Dansk Folkeparti deler gaver ud

Morten Messerschmidt var i gavehumør  og ville tilbageføre 18 mia. kroner til borgerne fra den øgede moms, staten får ind, fordi priserne er vanvittige. Modtagerne skulle være førtidspensionister, folkepensionister og børnefamilier. Det er faktisk også en god idé og det er konkret, men det er SF’s og Enhedslistens forslag også. Jeg sad bare med en følelse af, at der var tale om stemmefiskeri for at undgå at ryge under spærregrænsen.

Morten Messerschmidt havde helt ret i, at hjælpen skal være mærkbar her og nu, da der også kan være koldt i oktober, november og december, sidstnævnte måned rummer endda en jul. Han havde også ret i, at hjælpen skal ramme rigtigt og ikke som varmechecken blive uddelt nærmest arbitrært.

Varmechecken ramte dog af og til forkert, idet folk ikke selv havde sørget for at rette deres informationer i BBR. Det kan man ikke klandre Energistyrelsen for! Havde man lavet en ansøgningsprocedure, var hjælpen kommet om et år eller to … Man var på forhånd klar over, at nogle checks ville ramme forkert og at andre ikke ville få det beløb, de retteligt havde krav på. Det var prisen for at handle hurtigt, hvilket jo egl. er meget tilforladeligt.

En balancegang jfr. Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

Der skal balanceres mellem at hjælpe de mest udsatte gennem vinteren, og hvem frygter ikke den kommende elregning? Det gør jeg også. Hjælpen skal være målrettet de rigtige modtagere og samtidig skal man sørge for, at der ikke pumpes så mange penge ud i samfundet, at inflationen øges endnu mere.

Selv kan jeg ikke forestille mig, at de mest udsatte kan øge inflationen ret meget. Det drejer sig om for det første ikke om en majoritet, og for det andet er der ikke tale om, at de mennesker pludselig vil købe vildt ind af aktier og obligationer, de vil bare gerne have varme på – også i december.

Godt jeg ikke er politiker

Jeg glæder mig dagligt over ikke at være politiker, måske især over ikke at være statsminister. Det må være utrolig svære valg at træffe. Hele tiden at skulle holde balancen uden at blive alt for upopulær. Hvem skal man prioritere? Og lige p.t. går de fra krise til krise. Hele den seneste valgperiode har mere været krisehåndtering end noget som helst andet. Coronaen, krigen i Ukraine og nu inflationen.

Hvis ikke Socialdemokratiet havde den frygtelige udlændingepolitik (Rwanda, udrejsecentrene, forskelsbehandlingen af flygtninge fra fx Syrien og Ukraine mv.), ville jeg stemme på dem, for jeg synes helt ærligt Mette Frederiksen gør det godt.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Kandidattest i starten af valgkampen

Kandidattest i starten valgkampen

Jeg elsker politik

Kandidattest i starten af valgkampen

I går kom valgdatoen, helt uanset at jeg jo ikke synes, der er tid til at afholde valg og sætte folketingsarbejdet i stå gennem et par måneder. Danmark og – mindst – resten af Europa står i lort til halsen, men nu skal vi så tale mink og vaskekældre mv.

Selvom jeg tror, jeg er klar over, hvor krydset skal sættes, tog jeg alligevel kandidattesten på dr.dk og jeg er lidt overrasket over resultatet, der formentlig skyldes min positive holdning til institutioner som Nato, EU, FN osv. Jeg har altid ment, at landene kan mere sammen end hver for sig.

Af og til kommer der virkelig tåbelige regler fra EU (men Danmark er selv med til at beslutte dem). Her tænker jeg fx på hele GDPR-cirkusset, der bevirker, at man skal trykke på en ekstra knap, hver gang man vil se en hjemmeside. Gad vide hvad det har kostet i udviklingsomkostninger at få det implementeret.

Omvendt kommer der også en masse fornuftige regler fra EU. Efter min mening er de nye barselsregler et godt eksempel på sidstnævnte. Når mændene ikke selv kan finde ud af at gå hjemme hos deres nyfødte børn i nogle uger, må vi jo tvinge dem til det via lovgivning. Og det er en ganske smart lovgivning, sådan lidt revolver-agtig: “Enten tager du orloven, eller også forsvinder de uger ud i det blå.” Nogle piber ganske vist over, at det går ud over deres løn og pensionsopsparing, men hertil er kun at sige, at det har kvinderne levet med i alle de år, barselsorloven overhovedet har eksisteret. Det er ikke omkostningsfrit at sætte børn i verden.

Jeg måtte slukke for partilederrunden

Selvom jeg elsker politik, måtte jeg slukke for både partilederrunden og dagens åbningsdebat. Jeg får opkastningsfornemmelser hver eneste gang, de borgerlige – inkl. de Radikale – begynder at tale om de forbandede mink. I dag så jeg fx Sophie Löhde sige, at det var helt utilstedeligt, at Mette Frederiksen havde begået en fejl og ikke erkendt det. Det er jo ikke sandt. Statsministeren har gentagne gange sagt, at ja, der blev begået fejl, og hun har indkasseret en næse efter “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink” havde afgivet sin beretning. Hvad forventer de ellers hun skal gøre – gå af er vel næsten det eneste andet, hun kan gøre.

Tilsvarende kropslige reaktioner får jeg, når Støjsenderen fra Jylland er i fokus, og derfor forbliver mit TV slukket i aften kl. 21:25, hvor hun er i “Mød partierne” hos Kåre Quist. Jeg kan simpelthen ikke holde det menneske ud.

For det første tror jeg ikke meget på hendes “snusfornuft”, og for det andet er jeg meget bekymret over hendes (tilsyneladende vellykkede) forsøg på at dele Danmark i to. En helt tredie ting er, at hun ikke lader sig resocialisere. Hun “vil ikke bøje nakken” efter Rigsrettens dom, som hun i øvrigt mener er “i strid med danske værdier”.

Jeg begriber ganske enkelt ikke, at knapt ti pct. af vælgerne vil sætte deres kryds ved et parti, der er så fjendtligt over for alt, der foregår mere end 40 km. fra plovfurerne ved Skive og Hadsund, endsige ved et parti der end ikke har et partiprogram. Det svarer til at sætte sit kryds med bind for øjnene.

Socialdemokrater

Billedet herunder stammer fra dengang, der var socialdemokrater til. Desværre kan jeg ikke datere plakaten.

Kandidattest i starten valgkampen

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.