Tag Archive for: Partipolitik

,

Den kollektive hukommelse er kort

Lars Løkke som statsminister?

Den kollektive hukommelse er kort

Lige nu ser det ud som om, Lars Løkke Rasmussen ved hjælp af vanlig opportunisme har fået bragt sig selv i rollen som ikke alene kongemager men også kommende statsminister. Gys og gru.

Lur mig om ikke det skyldes hans “akutplan” for sundhedsvæsenet? Han har forslag til, hvad der bør ske i 2023, men der forlyder ikke noget om, hvad der skal ske i 2024 ff. Det må siges at være en kortsigtet lappeløsning.

Hans optræden i “Mød kandidaterne” med Kåre Quist forleden aften var nærmest forbilledlig. Tog man hans udsagn et for et, var de fleste fornuftige: Her har vi sørme sundhedsvæsenets redningsmand. Når den kollektive hukommelse er kort, og man ikke sætter udsagnene i et lidt længere perspektiv, lød det godt.

Besøger man Moderaternes hjemmeside og læser deres udspil til en sundhedsreform, ser det jo også godt ud. Det nævnes for eksempel, at der bør laves “psykiatripakker” ad modum kræftpakkerne og at psykisk sygdom skal ligestilles med fysisk sygdom. Det kan jeg som psykiatribruger naturligvis godt lide at se.

Hvem var det, der smadrede sundhedsvæsenet i 2007 i forbindelse med den kommunalreform, der nedlagde amterne og oprettede regionerne? Det var Lars Løkke Rasmussen. Regionerne har aldrig nogensinde fungeret, men man ønskede en centralisering. Nu skal der centraliseres i endnu en omgang. Det skal hedde “SygehusDanmark”.

Der skal laves et centralt IT-system. Jamen vi har jo også så fantastiske erfaringer med Sundhedsplatformen. De sundhedsfaglige kan ikke fordrage den og patienterne kan ikke finde rundt i den. I hvert fald har jeg for længst givet op. Sundhedsplatformen sender et utal af mails midt om natten om at der er nyt.  Når man åbner platformen, er det umuligt at se, hvad det nye er. Man kan ikke spørge fx sin kontaktperson, for hun ser ikke det samme, som man selv ser. Altså er der ingen hjælp at hente. Min læge i Distriktspsykiatrien bruger rundt regnet 40 – 50 pct. af sin arbejdsdag på at skrive recepter, fordi det er så uendeligt besværligt. (Og det kan man ikke sætte en af taste-aberne til).

“Det handler om at stoppe blødningerne i sundhedsvæsnet”

Moderaterne vil fx uddanne et “taste-korps”, som skal nedbringe det øvrige sundhedspersonales tidsforbrug på dokumentation. Administrativt personale skal i højere grad hjælpe med patientrettede opgaver, og så skal behandlingsgarantien suspenderes midlertidigt.

Igen: ser man isoleret på det, lyder det jo godt nok, men tænker man bare lidt over det, er det tydeligt, at det er hullet som en si.

1) Taste-aberne

Jeg hopper ikke på den med “taste-korpset”, der skal dokumentere alt det, de andre laver. For selv om man “bare” skal taste, må man da vide, hvad man skriver i dette eller hint system. Og det, der skrives, skal komme fra en anden person. Det falder ikke ned fra himlen eller overføres via et neuralt netværk. Hvad er datas vej fra fx en sygeplejerskes samtale med en patient ind i systemet? Hun skal formidle sin viden til taste-aben. Hvordan gør hun det? Skal hun tage noter i hånden, som taste-aben skriver af? Skal hun mundtligt gengive sine observationer? Eller hvordan skal det helt konkret ske? Det savner jeg en beskrivelse af.

Hver gang man “sender” data/tanker/observationer fra et menneske til et andet, risikerer man at miste værdifuld information, der skal bruges senere af en anden sygeplejerske eller en læge. Der falder ganske enkelt noget af for hvert led. Skriver sygeplejersken, som har talt med patienten, selv, er der væsentligt større chance for, at det vigtige kommer med.

Den rigtige løsning er tilførsel af ressourcer.

2) Administrativt personale

Hvad er det for noget administrativt personale, der skal hjælpe med hvilke patientrettede opgaver? Det er ikke konkretiseret og der er ikke nævnt eksempler. Som patient vil jeg helst ikke behandles af administrativt personale. Jeg forventer sygeplejersker og læger, der har forstand på det, de laver. Jeg ville være ked af at skulle gengive tankemylder og selvmordstanker for både en djøfer og en HK’er. Ikke et ondt ord om nogen af dem – men vi/de er dygtige til noget andet.

Den rigtige løsning er tilførsel af ressourcer.

3) Suspension af behandlingsgarantien

Vi kender alle historierne om, at mennesker behandles, fordi der nu en gang er gået 30 dage og ikke fordi den behandlingsansvarlige læge mener, at det er lægefagligt korrekt. Det er selvfølgelig tåbeligt. Men løsningen er ikke at suspendere behandlingsgarantien.

Den rigtige løsning er tilførsel af ressourcer.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Høje priser presser danskere til kanten

Dansk Folkeparti på stemmefiskeri

Høje priser presser danskere til kanten

TV Avisen kl. 7:00 havde denne label på et langt indslag, der blev vist som det første: “Danskere presset til kanten af høje priser”. Der blev vist et indslag med en kvindelig førtidspensionist, der ulovligt fyrede med affaldstræ fra genbrugspladsen, for hun havde ikke andre muligheder. Hun gik dog uden om det trykimprægnerede træ.

Det er ikke tilladt at fyre med affaldstræ, idet der kan være ulovlig stoffer, der er skadelige for både mennesker og miljø. Kommunen griber ind, hvis de opdager det – måske fordi naboen klager over den giftige røg. Miljøstyrelsen har lavet denne liste over, hvad man ikke må fyre med.

SF gentog deres gode idé: Øg beskatningen på de overnormale profitter fra 4 % til 6 %. Det klarer både Ørsted og Mærsk nok! Problemet er formentlig blandt andet, at det ikke er en snuptagsløsning, der virker her og nu.

Enhedslisten vil lave et engangsfald i skatten på 10.000 kr. til to mio. danskere – altså ca. en tredjedel af befolkningen. Det lyder helt vildt, men det kan godt være, der er råd til det.

600 kr. pr. barn oveni børnechecken en enkelt gang forslår som en skrædder i Helvede. Men intentionen er selvfølgelig god nok.

Dansk Folkeparti deler gaver ud

Morten Messerschmidt var i gavehumør  og ville tilbageføre 18 mia. kroner til borgerne fra den øgede moms, staten får ind, fordi priserne er vanvittige. Modtagerne skulle være førtidspensionister, folkepensionister og børnefamilier. Det er faktisk også en god idé og det er konkret, men det er SF’s og Enhedslistens forslag også. Jeg sad bare med en følelse af, at der var tale om stemmefiskeri for at undgå at ryge under spærregrænsen.

Morten Messerschmidt havde helt ret i, at hjælpen skal være mærkbar her og nu, da der også kan være koldt i oktober, november og december, sidstnævnte måned rummer endda en jul. Han havde også ret i, at hjælpen skal ramme rigtigt og ikke som varmechecken blive uddelt nærmest arbitrært.

Varmechecken ramte dog af og til forkert, idet folk ikke selv havde sørget for at rette deres informationer i BBR. Det kan man ikke klandre Energistyrelsen for! Havde man lavet en ansøgningsprocedure, var hjælpen kommet om et år eller to … Man var på forhånd klar over, at nogle checks ville ramme forkert og at andre ikke ville få det beløb, de retteligt havde krav på. Det var prisen for at handle hurtigt, hvilket jo egl. er meget tilforladeligt.

En balancegang jfr. Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

Der skal balanceres mellem at hjælpe de mest udsatte gennem vinteren, og hvem frygter ikke den kommende elregning? Det gør jeg også. Hjælpen skal være målrettet de rigtige modtagere og samtidig skal man sørge for, at der ikke pumpes så mange penge ud i samfundet, at inflationen øges endnu mere.

Selv kan jeg ikke forestille mig, at de mest udsatte kan øge inflationen ret meget. Det drejer sig om for det første ikke om en majoritet, og for det andet er der ikke tale om, at de mennesker pludselig vil købe vildt ind af aktier og obligationer, de vil bare gerne have varme på – også i december.

Godt jeg ikke er politiker

Jeg glæder mig dagligt over ikke at være politiker, måske især over ikke at være statsminister. Det må være utrolig svære valg at træffe. Hele tiden at skulle holde balancen uden at blive alt for upopulær. Hvem skal man prioritere? Og lige p.t. går de fra krise til krise. Hele den seneste valgperiode har mere været krisehåndtering end noget som helst andet. Coronaen, krigen i Ukraine og nu inflationen.

Hvis ikke Socialdemokratiet havde den frygtelige udlændingepolitik (Rwanda, udrejsecentrene, forskelsbehandlingen af flygtninge fra fx Syrien og Ukraine mv.), ville jeg stemme på dem, for jeg synes helt ærligt Mette Frederiksen gør det godt.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Kandidattest i starten af valgkampen

Kandidattest i starten valgkampen

Jeg elsker politik

Kandidattest i starten af valgkampen

I går kom valgdatoen, helt uanset at jeg jo ikke synes, der er tid til at afholde valg og sætte folketingsarbejdet i stå gennem et par måneder. Danmark og – mindst – resten af Europa står i lort til halsen, men nu skal vi så tale mink og vaskekældre mv.

Selvom jeg tror, jeg er klar over, hvor krydset skal sættes, tog jeg alligevel kandidattesten på dr.dk og jeg er lidt overrasket over resultatet, der formentlig skyldes min positive holdning til institutioner som Nato, EU, FN osv. Jeg har altid ment, at landene kan mere sammen end hver for sig.

Af og til kommer der virkelig tåbelige regler fra EU (men Danmark er selv med til at beslutte dem). Her tænker jeg fx på hele GDPR-cirkusset, der bevirker, at man skal trykke på en ekstra knap, hver gang man vil se en hjemmeside. Gad vide hvad det har kostet i udviklingsomkostninger at få det implementeret.

Omvendt kommer der også en masse fornuftige regler fra EU. Efter min mening er de nye barselsregler et godt eksempel på sidstnævnte. Når mændene ikke selv kan finde ud af at gå hjemme hos deres nyfødte børn i nogle uger, må vi jo tvinge dem til det via lovgivning. Og det er en ganske smart lovgivning, sådan lidt revolver-agtig: “Enten tager du orloven, eller også forsvinder de uger ud i det blå.” Nogle piber ganske vist over, at det går ud over deres løn og pensionsopsparing, men hertil er kun at sige, at det har kvinderne levet med i alle de år, barselsorloven overhovedet har eksisteret. Det er ikke omkostningsfrit at sætte børn i verden.

Jeg måtte slukke for partilederrunden

Selvom jeg elsker politik, måtte jeg slukke for både partilederrunden og dagens åbningsdebat. Jeg får opkastningsfornemmelser hver eneste gang, de borgerlige – inkl. de Radikale – begynder at tale om de forbandede mink. I dag så jeg fx Sophie Löhde sige, at det var helt utilstedeligt, at Mette Frederiksen havde begået en fejl og ikke erkendt det. Det er jo ikke sandt. Statsministeren har gentagne gange sagt, at ja, der blev begået fejl, og hun har indkasseret en næse efter “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink” havde afgivet sin beretning. Hvad forventer de ellers hun skal gøre – gå af er vel næsten det eneste andet, hun kan gøre.

Tilsvarende kropslige reaktioner får jeg, når Støjsenderen fra Jylland er i fokus, og derfor forbliver mit TV slukket i aften kl. 21:25, hvor hun er i “Mød partierne” hos Kåre Quist. Jeg kan simpelthen ikke holde det menneske ud.

For det første tror jeg ikke meget på hendes “snusfornuft”, og for det andet er jeg meget bekymret over hendes (tilsyneladende vellykkede) forsøg på at dele Danmark i to. En helt tredie ting er, at hun ikke lader sig resocialisere. Hun “vil ikke bøje nakken” efter Rigsrettens dom, som hun i øvrigt mener er “i strid med danske værdier”.

Jeg begriber ganske enkelt ikke, at knapt ti pct. af vælgerne vil sætte deres kryds ved et parti, der er så fjendtligt over for alt, der foregår mere end 40 km. fra plovfurerne ved Skive og Hadsund, endsige ved et parti der end ikke har et partiprogram. Det svarer til at sætte sit kryds med bind for øjnene.

Socialdemokrater

Billedet herunder stammer fra dengang, der var socialdemokrater til. Desværre kan jeg ikke datere plakaten.

Kandidattest i starten valgkampen

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Kampen om magten: Hvem skal lede landet?

Mette Frederiksen var bedst

Kampen om magten: Hvem skal lede landet?

Lige så meget som jeg holder af data i tabeller og tal i Excelark, holder jeg af en god politisk debat. I aftes satte jeg mig derfor og så den første offentligt kendte debat på DR: “Kampen om magten: Hvem skal lede landet?”.

Sædvanligvis giver jeg op halvvejs, eller tænder måske ikke en gang, men i aftes holdt jeg ud, da der for en gangs skyld blev talt politik. Det var befriende, at der ikke blev talt indvandring, flygtninge eller tørklæder. Tak for det DR og Kim Bildsøe Lassen især.

Først da Jakob Ellemann-Jensen begyndte at sige sine foretrukne ord “Magtfuldkommen” og “Mink” om og til Mette Frederiksen, overvejede jeg at slukke. Det gjorde jeg dog ikke, idet jeg gerne ville se og høre Jens Ringbergs og Christine Cordsens analyser i det følgende program.

Jens Ringberg og Christine Cordsen sagde det selv: “Vi er jo nogle gamle nogle”. Det er nok derfor, jeg så godt kan lide dem; der er ikke meget sniksnak og smartness over dem. Kim Bildsøe Lassen og Johannes Langkilde er også dygtige journalister, der med både charme og vedholdenhed forsøger at holde politikerne fast på de stillede spørgsmål. Også de ubehagelige der ikke skaffer stemmer.

Klar tale fra Mette Frederiksen

Vi har en statsminister, der er en enormt dygtig retoriker. Jeg stemmer ikke på Socialdemokratiet længere, men derfor kan jeg jo godt se og høre det positive ved Mette Frederiksen. Da hun ankom til DR-byen, var hun klar med punchlines (korte effektfulde pointer eller overskrifter). De gik rent ind. Hun sagde blandt andet (jeg tog noter til hele udsendelsen):

Inflation, klima, ingen tanker om topskattelettelser, høj beskæftigelse, lav arbejdsløshed, danskerne skal komme godt gennem krisen, energiforsyning, inspireret af det nationale kompromis om forsvarsforbeholdet.

Det skaffer stemmer, og det er og skal også være hendes hendes prioritet nummer 1 p.t. Hun lød nærmest som en rigtig socialdemokrat i liga med Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken og Anker Jørgensen. Skulle jeg stemme på en af de tre, ville det helt sikkert blive på Mette Frederiksen.

Heldigvis er der flere muligheder. Jeg kan nemlig godt huske deres flygtningepolitik, der blandt andet har mantraet “En fast hånd i ryggen”, som handler om, hvordan politiet skal agere, når de følger en flygtning til lufthavnen og sidder ved siden af vedkommende på vej (evt. tilbage) til Syrien.

Søren Pape Poulsen med dannebrog i reverset

Det er lige før, jeg brækker mig, når jeg ser Søren Pape Poulsens dannebrog i reverset. Hvad pokker er det for et signal at sende til medborgere med en anden etnicitet end dansk?

Du behøver ikke svare, for jeg kan sagtens selv regne det ud. Det skaffer sikkert stemmer, og han vil jo så gerne være statsminister.  Jakob Ellemann-Jensen har også et eller andet i reverset, men det er mere afdæmpet, og i hvert fald kan jeg ikke se, hvad det forestiller.

Søren Pape Poulsen burde udelukkes fra transmissioner med lyd og billede. Han afbryder konstant og hans hovedrysten og smørrede grin er ikke til at holde ud at høre eller se på. Jeg mener ikke, man kan tillade sig den slags, bare fordi man er uenig i medkombattantens udsagn. Lad Pernille Vermund om det. Hun har perfektioneret det til fulde og gør det konstant. Hende kan jeg heller ikke holde ud, men hun deltog heldigvis ikke i aftes.

Debatten om skatten

Debatten om topskatten er en enorm gave fra Søren Pape Poulsen til Mette Frederiksen og resten af Socialdemokratiet. Hendes centrale budskab i den forbindelse er, at Søren Pape Poulsens økonomiske plan, der indebærer en fjernelse af topskatten, er et voldsomt eksperiment med velfærden. Jeg synes, hun har ret!

Mette Frederiksen spørger meget præcist til logikken bag en 0-vækst (0,1 pct. er meget tæt på 0), der ifølge Finansministeriet vil medføre afskedigelse af 40.000(!) medarbejdere i den offentlige sektor, og så det demografiske træk, som med Mette Frederiksens ord betyder flere børn og flere ældre. De ansatte på landets plejehjem løber allerede stærkt.

Ifølge Mette Frederiksen vil fjernelse af topskatten betyde, at de rige bliver rigere, og det skal de fattigste betale for. Igen synes jeg, hun har ret.

Hun erkender blankt, at der er alvorlige problemer med fastholdelse og rekruttering i både psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet. Vikarerne er dyrere end det fastansatte personale, men det er sidstnævnte, der skal lære dem op, hvis det da ikke lige er de tidligere kolleger, der har søgt til et vikarbureau for at få større indflydelse på fx arbejdstiderne. De behøver ingen oplæring.

Desværre blev hun svag, da hun sagde, at nogle skulle have mere i løn, men hun ville ikke stå der og svare på, hvilke personalegrupper, hun tænkte på. Det var ikke godt tænkt rent strategisk, men egl. synes jeg, det var rigtigt. Selvfølgelig skal hun ikke stå i DR-byen og love lønløft til hverken den ene eller den anden gruppe, hvis Finansministeriet ikke er færdig med regnemaskinen og det derfor heller ikke er drøftet i folketingsgruppen, i regeringen og med støttepartierne.

Hun erkendte uden videre, at planen var at ansætte 1.000 flere medarbejder i sundhedsvæsenet, men at det ikke var lykkedes. Det er da klar tale, og ikke et forsøg på at smyge sig udenom ubehagelige kendsgerninger. Det kan jeg godt lide hende for.

De forbandede mink

Det er de forbandede mink, der gør, at Jakob Ellemann-Jensen elsker ordet “magtfuldkommen” og får ham til at sige, at når der kommer en borgerlig regering, er det ikke så vigtigt for ham, hvem der er statsminister (en underlig udmelding fra en statsministerkandidat), for han og Søren Pape Poulsen vil alligevel sidde og tale sammen. Det kom nærmest til at lyde som et kollektiv med fællesmøder, rundbordssamtaler og enstemmige beslutninger.

Mette Frederiksens replik var klar og skarp: Ja, regeringen traf en forkert beslutning, og jeg har fået en næse, men hvad ville du Søren Pape Poulsen have gjort, hvis det var dig, der havde modtaget en så klar risikovurdering fra Statens Seruminstitut i en krisesituation? Det fik vi intet svar på fra Søren Pape Poulsen.

Jakob Ellemann-Jensen havde til gengæld svar på rede hånd. Han ville, efter rundbordssamtalerne i kollektivet, have beordret aflivning af mink i risikozonerne, men ladet dem udenfor risikozonerne overleve. Det er vel svært at sige, at det er forkert? Men jeg ved ikke, hvad der stod i risikovurderingen, så det er bare et gæt. Og der er mange, der gætter – ikke mindst de tudende, forhenværende minkavlere.

Ud med unødigt bureaukrati og ind med produktivitetsstigninger i den offentlige sektor

Findes der mon et eneste menneske, der mener, at unødigt bureaukrati er noget positivt, vi skal bevare? Nej vel.

Grunden til, at mange i sundhedsvæsenet næsten bruger mere tid foran skærmen med at dokumentere end sammen med patienterne, er jo, at findes der ingen dokumentation, er Helvede hedt, hvis noget går galt. Og mennesker laver af og til fejl. Sådan er det. Patienterne skal kunne klage og evt. få erstatning og det kan de ikke få, hvis det ikke kan dokumenteres, at der skete en fejl begået af x, y eller z. Det er faktisk ret simpelt og vel ikke så svært at forstå selv for borgerlige vælgere, der er så glade for retssikkerhed?

Jeg har selv oplevet, at være enormt glad for, at “min” overlæge i Distriktspsykiatrien havde afsat 60 minutter til en samtale. Det gav jeg udtryk for. Han svarede, at de 20 minutter var til dokumentation. Hvis vilkårene er sådan i hele psykiatrien og måske også resten af sundhedsvæsenet, at en tredjedel af tiden er til dokumentation, forstår man kollapset.

Selv har jeg levet mange år med “2-procents-kravet”, dvs. at vi hvert år skulle reducere omkostningerne med 2 pct. men i øvrigt levere den samme service og de samme ydelser. Vi skulle selv opfinde metoderne til at få det til at lykkes. Jeg tror, kravet er fjernet, men nu er det på vej tilbage.

Jeg får kvalme, hver gang de borgerlige siger, at der er behov for effektivisering af den offentlige sektor og at den private sektor er meget dygtigere og billigere. Efter et decennium, hvor der kun var 98 pct. af ressourcerne tilbage året efter, tror jeg ganske enkelt ikke på, at man på en gang kan opretholde fx retsgarantierne og den samme service og samtidig være mere effektive. Der er skåret ind til benet. Nu er det nok.

Søren Pape Poulsen har været ude med noget pladder om, at vi kan lave koloenorme besparelser i hjemmeplejen ved at overgå til dosispakninger.

Jeg får selv hjælp fra hjemmeplejen til medicindossering. De kommer ca. 20 minutter hver anden uge og hælder op i æskerne, og det er jeg meget taknemmelig for, da jeg selv har problemer med overblik. Jeg kan godt ramme hullerne i æskerne, men jeg kan ikke overskue, om der vil være tilstrækkeligt med piller til de 14 dage, der følger efter de aktuelle 14 dage.

Dvs. at de bruger ca. 520 minutter på mig årligt. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvor mange borgere, der får den hjælp, men jeg har svært ved at tro, at det virkelig vil forslå noget i den samlede samfundsøkonomi. Men det er så let at forstå den slags små regnestykker, og derfor tager man fat i dem. Sådan er politik desværre, når det drejer sig om kampen om magten og hvem, der skal lede landet.