Indlæg

,

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Statsministeren snart i handelskrig

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Handelskrigen “USA mod resten af verden” er her, også selvom den med fx Canada er udskudt i 30 dage, hvor det er meningen, at de to parter skal forhandle en løsning. Det er selvfølgelig positivt!

Det var nu en meget sød formulering fra Danmarks Radios USA-korrespondent Jakob Krogh, da han i en TV Avis sagde, at canadierne nu vil importere mindre “amerikansk olie”. Han er for ung til at vide, hvad det også kan betyde.

Donald Trumps kampagne kan sammenfattes til “Alle andre lande er grimme ved os. Det er meget synd for os”. Hans mål er at få resten af verden til at makke ret. Ind til videre ser det ikke ud til at lykkes.

Jeg er ikke socialdemokrat og bliver det heller aldrig, men jeg synes, Mette Frederiksen balancerer virkelig flot på tynd is i denne nærmest umulige situation. Således sagde hun i går på et kort pressemøde i Bruxelles:

Jeg vil ikke have det siddende på Danmark, at der bliver sagt, at vi er en dårlig allieret. Det er vi ikke, det har vi ikke været, og det kommer vi heller ikke til at være i fremtiden

Det er det mest markante, hun kan sige, og hun så virkelig vred ud. Det er fuldt forståeligt. Hvor er det godt, at det p.t. er hende, der er statsminister i Danmark. Havde det været en politiker fra en af yderfløjene, ville det være gået rent Anders And allerede nu.

Zetland skriver i dag:

Mette Frederiksens modsvar er spændende, fordi det er første gang, at hun – offentligt – taler med så store bogstaver mod Donald Trump-regeringen i løbet af hele Grønland-miseren

Nationaløkonomi i en europæisk kontekst

Handelskrigen er det rene vanvid og vil i vidt omfang gå ud over de amerikanske forbrugere, fordi varerne fra de lande, der får pålagt en ekstra told, bliver dyrere. Importørerne skal vælge mellem selv at bære byrden (læs: deres profit bliver mindre) eller at vælte merudgiften over på forbrugerne. Jeg tror, jeg ved, hvad de vælger.

TV Avisen oplyste i aftes, at hele 15 pct. af den danske eksport går til USA. Hvis vores varer bliver for dyre, vil amerikanerne købe færre af dem, og ergo falder vores eksport.

Danmark er et lille land med en åben økonomi og en stor eksport, som vi i vidt omfang lever af. Det kan måske se helt anderledes ud om bare nogle få måneder. Krisen er meget alvorlig.

Får Trump held med sin kampagne, kan vi frygte recession, som betyder en afmatning af den økonomiske aktivitet; svag lavkonjunktur. Recession vil medføre tab af arbejdspladser verden over. Et retorisk spørgsmål: “Hvornår var det nu, vi så en stærk mand og stor arbejdsløshed?”

Danmark bakkes op af samtlige EU-lande, hvilke vi kan takke Mette Frederiksens penduldiplomati for. Angreb på Danmark – både rettet mod Grønland og rettet mod USA’s import af danske varer – er et angreb på hele EU. Selv har jeg altid være pro-EU, fordi jeg mener, at landene kan mere sammen end hver for sig. Den aktuelle krise siger mig, at det er sandt.

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

Kortsigtede tåbelige “løsninger”

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

Først den billige flæskesteg

Hos Coop kan man købe flæskestegen billigere end parkeringsafgiften for at komme ind i butikken og hente den. Det passer fint med den gamle danske julesang “Sikken voldsom trængsel og alarm”

Varer kan man få i tusindvis, tænk Dem bare: under indkøbspris. Pris, pris, pris, pris, pris, pris

Er der virkelig nogen, der tror på, at man kan producere en flæskesteg til under en tier pr. halvkilo? Hvis svaret er “ja”, er de dummere end politiet tillader, og de formår ikke at tænke lidt frem. Det er trist.

Jeg forestiller mig følgende led i produktionskæden, inden man havner med en billig flæskesteg:

  • Grisen skal fodres.
  • Bonden skal stuve dyrene sammen inden transporten.
  • Den skal slagtes, hvilket sikkert foregår på et billigt slagteri i Polen, eftersom Danish Crown har fyret flertallet af medarbejdere.
    • Altså er der omkostninger til chauffører, diesel (de kører nok ikke på el) og de polske medarbejdere, der trods alt skal have en form for løn.
  • Det døde dyr skal køres tilbage til Danmark
  • Et eller andet sted skal flæskestegene pakkes og prismærkes.
  • De skal køres ud til den enkelte butik.
  • En medarbejder skal lægge pakkerne i køledisken.
  • Og måske er der flere led i kæden?

Det kan man ikke få til under en tier pr. halvkilo, heller ikke selvom der er tale om stordrift! Det er netop under indkøbspris, som man synger det.

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof BovaerSå hvorfor holder Coop “Magisk jul”? Tjah, de vil nok gerne have flere kunder i butikken. Deres lønlige håb er sikkert, at der ryger mere end flæskestegen i kurven, og at kunderne vender tilbage som stamkunder både mellem jul og nytår og i det nye år.

En ting er sikkert: det er ikke mig, de fanger. Jeg kommer der udelukkende for at købe min Blå Irma-kaffe og genbrugstoiletpapir, som føtex af en eller anden årsag ikke fører.

Kilden til begge billeder er SuperBrugsens tilbudsavis uge 50.

Herefter det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer: Tænk eller bøvs! 

Det er et led i “den lysegrønne træpart”, at landbruget kan blive kompenseret for udgiften til Bovaer, som er ret dyrt. Dansk Industri citerer den 13. december i år en pressemeddelelse

Ministeriet for Grøn Trepart oplyser i en pressemeddelelse, at der er søgt kompensation for udgiften til Bovaer til 92 procent af de støtteberettigede malkekøer – kun til cirka tre procent af malkekøerne er der søgt om tilskudsordning.

Selvom jeg har læst pressemeddelelsen og Dansk Industris artikel flere gange, forstår jeg den ikke helt.

  • Skal det forstås sådan, at ud af alle malkekøer, som der jo er temmelig mange af, er der søgt om kompensation til mere end hver niende (92 pct.)? Kemikaliet kan reducere metanudslippet med 27 pct.
  • Til cirka tre procent af malkekøerne er der søgt om en tilskudsordning. Det skyldes, at dyrene ikke skal spise et kemikalium for at bøvse mindre. De skal i stedet have mere fedt i foderet?

Når køerne spiser Bovaer, bøvser de mindre. Det er selvfølgelig dejligt – men: er det virkelig sådan, vi forestiller os, at vi skal nå klimamålene i 2025?

På lidt længere sigt er målet, at temperaturen ikke stiger mere end 1½ grad, så isbjørnene vedbliver at have et sted at være. De unge skal vel turde sætte børn i verden, og vi kunne nok også tænke os at genoprette fiskebestanden i de indre farvande – eller er vi bare ligeglade?

Bovaer er enormt dyrt – det er derfor, man kan få kompensation. Dyrevelfærdsorganisationer som fx Dyrenes Beskyttelse pegede allerede for et år siden på risikoen for, at kvæget holdes inde for at sikre den optimale udnyttelse. Går dyrene ude på marken, hvor de jo egl. hører til, kan de ikke spise den kunstige mad, og så spilder staten pengene. Der er ind til videre afsat 700 millioner kr. til forsøgsordningen.

Det er det rene vanvid, at man vil tilpasse dyrene til forbruget, i stedet for at tilpasse forbruget til dyrene.

Jeg mærker mig, at Bovaer ikke er godkendt til økologiske køer.

Uendeligt kortsigtet

Der er behov for helt andre løsninger, hvis man mener noget med den grønne omstilling. Det dur ikke at æde en flæskesteg til mindre end en tier. Det dur heller ikke at ændre på køernes indre organer vha. kunstige tilsætningsstoffer til deres mad. Synes du selv, det lyder lækkert at spise lidt Metan-molekyler, der består af et atom kulstof (C) og fire atomer brint (H)? Hvis svaret er “ja”, så velbekomme dig.

Vi må alle tænke anderledes, og vi har alle et ansvar. Fokuserer man entydigt på det reducerede metanudslip, overser man alle de øvrige indsatser, der skal sættes i værk for at nå klimamålene.

En effektiv måde at sætte fart på den grønne omstilling er at indføre personlige CO2-kvoter. Det bevirker, at vi alle bliver opmærksomme på vores individuelle klimaaftryk. Dine og mine individuelle handlinger betyder faktisk noget.

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Kaos i Forsvarsministeriet

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Hvad bliver det næste? Bliver det hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Det skulle næsten ikke overraske mig med det kaos, der findes i det forsvar, vi poster milliarder af skattekroner i. Der er bare ikke rigtig nogen, der ved, hvor pengene bliver af, har Rigsrevisionen sagt. Og de plejer at have ret i deres kritikker.

Forleden sad jeg og lo højt, da jeg så nyheden om, at en enhed i Forsvarsministeriet (formentlig Forsvarskommandoen, men det er jeg i tvivl om) har skrevet noget papir med forslag til initiativer, der kan få flere kvinder til at søge ind i forsvaret.

Den slags papir skal være konkret, for ellers beskyldes det for bare at være ord på papir, og det kan man jo godt forstå. Her var det endog meget konkret: “Betal kvindernes hygiejnebind, mens de er i forsvaret” og løber rundt med sort-grøn tvære i ansigtet eller – med samme ansigtskulør – sidder og pudser geværløb. Det var dog liiige konkret nok for ministeren, der ikke er på vej i føtex efter Tampax mv.

Nu sidder jeg og græder næsten ved tanken om, at fregatten “Ivar Huitfeldt” i 30 minutter ikke kunne forsvare sig mod droneangreb, da det virkelig gjaldt under en såkaldt skarp mission i Det røde Hav. Kanonerne kunne heller ikke affyres, så de virkede efter hensigten. Granaterne eksploderede for tæt på fregatten selv.

Det er rapporteret hjem, men ministeren har ikke hørt en lyd om det. Så nu har han sendt forsvarschefen hjem og udpeget hans afløser. Det er fint, og hvad skulle ministeren ellers gøre, når han har “mistet tilliden”? Havde han ikke sendt ham hjem, måtte han selv gå (hjem), da han selvfølgelig er den øverste ansvarlige. Topembedsmænds vigtigste opgave er at beskytte ministeren. Excelfilerne (altså tallene i tabellerne) har de folk til. Og sådan skal det også være.

Forsvarsforligskredsen kan nemt finde sammen om at poste 195 mia. kr. i forsvaret. (I parentes bemærket kan ingen finde sammen om 6 mia. kr. til psykiatrien til finansiering af 10-årsplanen. Men det er jo selvfølgelig min kæphest).

Stakken af møgsager vokser i Forsvarsministeriet

Jeg har arbejdet med statslig resultat- og økonomistyring i 23 år, og derfor undrer det mig, at det kan gå så galt, som det er gået i Forsvarsministeriet. Jeg er vant til, at vi som statsinstitutioner skal kunne redegøre for hver en bøjet femøre og dokumentere enhver proces. Og det er også rigtigt sådan, da det er skatteborgernes penge. Og jeg skulle hilse at sige, at de ikke sidder løst – hvilket også er rigtigt.

Mangler man som statsinstitution ressourcer, fx grundet en beviselig ekstraordinær tilgang af sager, udarbejder man et aktstykke til Folketingets finansudvalg, Det er en kæmpe proces, der tager flere måneder at gennemføre. Det har jeg brugt mange aftner og nætter på. Alt skal dokumenteres, herunder at det beviseligt er en overraskelse, og at man ikke burde kunne have forudset det ved udarbejdelsen af det seneste forslag til finanslov.

Det siges, at man altid bliver kompenseret fuldt ud som følge af ny lovgivning. Det er en stor løgn. Også her skal man kæmpe for sin overlevelse og godtgøre, hvad der vil ske, hvis man ikke kompenseres fuldt ud. Det indebærer fx estimater over, hvor meget sagsbehandlingstiden vil øges, og det er svært at sige noget om.

Hvordan kan der så være et helt ressortområde, hvor alt tilsyneladende sejler? (Med Ivar Huitfeldt og fregatten/fregatterne i Arktis er det meget konkret). Det forstår jeg simpelthen ikke. TV Avisen havde her til morgen kl. 7:00 en fornem opremsning af møgsager. Der var noget om:

  • nogle mia. kr., der blev bevilget i 2018, hvor ingen ved, hvad vi har fået for pengene. Hvor er de blevet af? Som Mads Korsager siger “Soldaterne har endnu ikke set noget til de penge”. dr.dk skriver “Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har i en rapport rettet skarp kritik af Forsvarsministeriet for ikke at have haft styr på økonomien i af et af de helt centrale initiativer fra forsvarsforliget for 2018-2024 – nemlig etableringen af en 4.000 personer stor brigade, der skulle have stået kampklar i starten af i år.”
  • Elbit-sagen, hvor det politiske niveau fik at vide, at de havde utrolig kort tid til at træffe beslutning, da “det gode tilbud” fra Israelerne ellers ville løbe ud. I går kom det frem, at regningen forresten vil blive en milliard større, for man havde lige overset de afledte udgifter så som yderligere køretøjer, personel, ammunition og etablissement
  • Danmarks Radio har dygtigt dokumenteret, at den eller de fregatter, der har sejlet rundt i Arkis, ikke kan skyde og ikke har kunnet det i 15 år. De sejler altså rundt uden at kunne levere den ydelse, vi betaler dem for
  • som dr.dk skriver den 4. april: “Først kunne de ikke skyde; nu kan de ikke sejle”. De skriver endvidere: “Cirka en måned efter kanon-problemerne blev afsløret, blev to af Søværnets nyeste og mest moderne inspektionsfartøjer så taget midlertidigt ud af drift på grund af tekniske problemer.”
  • TV2 har med vanligt blik for folkelige “nede på jorden-sager enhver kan forstå” i 2020 udarbejdet en liste over møgsager i forsvaret. Den er godt krydret med både sex og mobning
  • Danmarks Radio har lavet en bruttoliste over endnu flere møgsager. Den finder du her.

Hvordan kan det ske?

Det er som om, forsvaret er noget “helligt”, man ikke piller ved, før det er uundgåeligt. Først når alt er gået fuldkommen “bananas”, sker der noget – og på det tidspunkt er det urimeligt dyrt at rette skuden op. Lige nu tales der om nogle mål, der skulle nås i 2024 men nu er udsat til 2030 …

Kan det ske, fordi man har sparet det såkaldt “unødige bureaukrati” væk? Er det et billede på, at de underliggende institutioner skal holdes mere i ørerne, end man lige troede? Og det sker jo ikke af sig selv via neurale netværk. Det kræver “kolde hænder”, men dem kan vi ikke lide. Der er for mange djøfer blandt dem.

Der er noget ved denne scene, der minder mig om – ikke om Romeo og Julie som Sebastian sang – Vurderingsstyrelsens system til ejendomsvurdering, som de selv oplyser, man ikke skal regne med. Det er (også) det rene Anders And, som muligvis er opstået som følge af, at man på et tidspunkt stort set nedlagde Skat. Og de tilbageværende medarbejdere blev spredt rundt omkring i landet, hvilket også er meget folkeligt.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Er forsikringer organiseret spild af penge?

Er forsikringer organiseret spild af penge?

Spiller forsikringsselskaberne på frygt?

Er forsikringer organiseret spild af penge?

Jeg har flere gange købt et Appleprodukt og hver gang tegnet en forsikring kaldet “AppleCare+” til produktet, da æbledimser er temmelig dyre. Det er forsikringen, der gælder i to år, også! Den, jeg købte til min iPad Pro 12,9″ 5. Gen, kostede den nette sum af 1.399 kr. Et Appleprodukt er af høj kvalitet, meget dyrt og bør selvfølgelig holde i mere end to år. Og så er forsikringen jo ligegyldig = ugyldig og udløbet, når man får brug for den.

Jeg har lige haft et problem med min iPad. Pludselig ville den ikke lade op, og den er kritisk for mig, da jeg bruger den som TV, efter at have opsagt min TV-pakke. Altså måtte den en tur ned til GladTeknik, som hurtigt stillede diagnosen: Adapter og kabel er slidt op. Jeg synes, det er for hurtigt (2½ år) for noget, der ikke belastes synderligt. Adapteren sidder konstant på sin faste plads i sin egen stikkontakt. Kablet bliver selvfølgelig taget ud og sat i et par gange dagligt. De to ting kostede 825 kr.

Inden jeg gik derned, tjekkede jeg forsikringen. Den var (selvfølgelig) udløbet i sommeren 2023. Og endelig læste jeg forsikringsbetingelserne. Det burde jeg have gjort for flere år siden.

AppleCare+’s forsikringsbetingelser

Det står ikke med småt til sidst. Det står faktisk med fed på side 1:

AppleCare+ dækker ikke tab eller tyveri af Din enhed eller fejl, som opstår på grund af defekter i Din enhed, omend sådanne fejl vil være dækket separat enten af Dine rettigheder i henhold til forbrugerlovgivning, af Apples begrænsede garanti eller af selve Apple under den samme periode som forsikringsperioden for AppleCare+, også selvom Du ikke selv har købt eller leaset Dit Apple-produkt fra Apple (som anført i paragraf 5.1.9).

Det interessante er “dækker ikke … fejl som opstår på grund af defekter i Din enhed” Hvad skal man så med en forsikring, når de alligevel henviser til de almindelige regler i købeloven, hvor man har garanti mod fejl og mangler i to år? Hvis jeg havde læst betingelserne ordentligt, havde jeg aldrig ofret en krone på AppleCare+. Det er røveri ved højlys dag.

Hvis jeg ikke havde bedt om tripple ekspres hos GladTeknik, var jeg kommet langt for de 1.399 kr., jeg havde brugt på forsikringen.

Har jeg nogensinde fået noget dækket?

Jeg har engang fået stjålet en cykel, hvilket er helt almindeligt forekommende i København. Det er et livsvilkår her. Den blev dækket. Og for et par år siden, fik jeg stjålet min pung, og selve pungen blev dækket – og da jeg alligevel ikke bruger kontanter, var der ikke andet indhold end kortene.

Dækningerne for de to ting er jo peanuts i forhold til de præmier, jeg har betalt siden 1981. Mit indtryk er, at de meget gerne vil opkræve præmier, men er vældig kede af at dække dagliglivets hændelser. Jeg spurgte fx mit forsikringsselskab, som er Djøf Forsikring, der administreres af Købstædernes forsikring, om de ville dække (ekspres-)behandling mellem jul og nytår af min “dyrepark” i form af væggelus. Næh det ville de ikke. Senere viste det sig heldigvis, at udlejer skal betale i medfør af nogle bestemmelser i lejeloven.

Jeg har også tegnet forsikring for 2.920 kr. til min super-computer. Den er bygget hos GladTeknik i sommeren 2021 af absolutte topkomponenter, der bør holde i meget mere end de fire år, forsikringen løber. Vi drøftede det, da jeg bestilte den, og de sagde jo meget rigtigt: “Sandsynligheden, for at der sker noget, er utrolig ringe, men det kan ske. Det er vi ikke herre over”.

Så turde jeg ikke andet end at betale mig fra frygten. Det vil jeg ikke gøre næste gang (dvs. om mange år for så længe vil den holde, når man passer på den). Jeg kalkulerer hellere med risikoen for at noget “står af” inden for de fire år, for sandsynligheden er urimeligt ringe, når man bruger absolutte topkomponenter.

Da jeg overvejede at opsige min indboforsikring

Da jeg stort set aldrig vil få en skade, der dækkes, nu hvor jeg ikke længere cykler, overvejede jeg at opsige forsikringen. Jeg har bare en indboforsikring, der også dækker noget ansvar af en slags. Jeg betaler mig fra selvrisiko og har tegnet udvidet elektronikdækning. Da jeg i sommer sad med regningen på ca. 2.000 kr.  overvejede jeg at opsige forsikringen, for hvis jeg nu sparer de penge op, har jeg jo rigeligt råd til selv at dække eventuelle skader.

Jeg ringede alligevel og fik en samtale med en vældig flink mand, der selvfølgelig frarådede mig at opsige.

  • De dækker ansvar, hvis jeg fx træder ud på cykelstien, og en cyklist kommer til skade. Det synes jeg godt nok ikke, jeg kan se af vilkårene, men han lyver jo næppe.
  • Hvad stiller jeg op, hvis huset brænder på samme måde som blandt andet hele tagetagen på den anden side af Hvidovrevej? Jeg har jo ikke den halve million, jeg er forsikret for.
  • Forsikring er noget, man betaler og håber aldrig at skulle bruge.

Efter det turde jeg ikke opsige, for det er da rigtigt, at hvis mit hus brænder, vil jeg være på den. Jeg blev da næsten bange. Men hvad er sandsynligheden? Jeg tror, den er meget lille. Men indtil videre betaler jeg mig fra frygten, og selvfølgelig overlever jeg de par tusinde pr. år.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.