Tag Archive for: Økonomi

/6 Kommentarer/i /af

Jeg hader discount og elsker Irma

Jeg hader discount og elsker Irma

Økonomi er prioritering

Jeg hader discount og elsker Irma

Jeg hader discount og elsker Irma

Jeg har ikke specielt mange penge, men jeg har styr på dem, jeg har.

Jeg er klar over at for at kunne prioritere, skal man selvfølgelig have noget at prioritere med. Det er jeg så heldig at have.

For mig er det væsentligt at spise godt, bæredygtigt og økologisk. Jeg vil have det bedste af det bedste IT-udstyr, for det er mit liv her bag skrivebordet. Det skal bare spille. Mit webhotel skal være det bedste af det bedste, og det synes jeg cHosting er, og så har de fin support. Hjemmesiden skal også bare spille.

Når jeg køber nyt, hvilket ikke er så ofte (bortset fra IT-udstyr), køber jeg noget, der holder længe og kan repareres, når den tid kommer. Det er også bæredygtighed. Derfor skal jeg fx aldrig have en computer fra Apple. Jeg har to reserve-PC’er. Begge er fra Lenovo og begge er købt brugt til ca. 3.500 kr. for grade A. Lenovo er en fin PC.

Min elskede stationære, custom built PC fra GladTeknik har kostet “millioner, milliarder”, for jeg ville have det bedste af det bedste, men den vil formentlig også holde ca. ti år, hvis den undervejs holdes vedlige både hardware- og softwaremæssigt. Softwaren klarer jeg selvfølgelig selv, men den får en årlig indvendig rensning og tjek af, om kølepastaen trænger til at blive skiftet ud. Det er også bæredygtighed.

Følgende er valgt fra

Når jeg absolut vil alt det ovenstående, er der noget, jeg må vælge fra, når budgettet skal hænge sammen.

Det er fx rejser, som tidligere betød meget for mig. Rygsækken, der har fulgt mig rundt i verden bjerge op og bjerge ned, ligger oppe i skabet og har ikke været brugt i mange år. Den får lov at blive liggende, for måske kommer rejselysten tilbage.

Lige nu er jeg bange for at stå i en eller anden storby og ikke kunne finde vejen hjem til hostel eller hotel. Jeg er blevet så uendeligt dårlig til at finde vej. Google Maps er kun til en lille hjælp, da den ofte starter med fx at sige “Gå mod nordvest”. Jeg har ingen idé om, hvor nordvest er.

Her er nul avisabonnement, nul abonnement på diverse magasiner, nul TV-pakke, nul Netflix, nul Spotify, nul ny bil (jeg har nu heller aldrig taget kørekort), nul sommerhus, nul nyt køkken og nul nyt en hel masse andet.

Jeg savner ikke noget

Jeg hader discount og elsker Irma

Jeg føler mig rig; ergo føler jeg mig ikke fattig, og derfor kan jeg tillade mig ikke at gå på kompromis med det, jeg putter i hovedet og på anden vis forbruger.

Derfor kan jeg tillade mig at hade discount og savne Irma, når den sidste butik snart er lukket, selvom 23.600 medlemmer af Facebookgruppen “Bevar Irma” kæmper en brav kamp imod det.

Jeg kommer aldrig til at sætte mine ben i det ikke så mundrette “Coop-365-discount”. Jeg vil have pæne butikker, friske økologiske varer, medarbejdere at spørge og jeg vil betjenes af voksne med varekundskab. Jeg lægger kun mine penge steder, hvor medarbejderne ved, hvad de sælger.

En enkelt gang har jeg købt ind i den Netto, der på et tidspunkt lå på den anden side af gaden. Der var simpelthen så beskidt og rodet, at det kun blev til et besøg.

P.t. hamstrer jeg Blå Irma-kaffe, hver gang jeg kan komme til det. Et skab er snart fyldt, men så må jeg finde på noget andet.

 

Jeg hader discount og elsker Irma

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Toiletrullerør og superkraft i GladTeknik

Toiletrullerør og superkraft i GladTeknikStegemüller

Kablernes natlige dans plus “Superkraft”

Toiletrullerør og superkraft i GladTeknik

Dette indlæg er blandet vraggods, men jeg mener hvert et ord!

Da jeg var barn, gik jeg til dans i en temmelig kort periode … (forstå det hvem der kan) og der lærte jeg at danse både polka og vals og noget, der hed noget med “høne”. Jeg er derfor sikker på, at mine kabler har danset alle disse danse om natten, for hver gang jeg skulle bruge et af dem og åbnede kassen, var de filtret ind i hinanden, selvom jeg havde lagt dem pænt på plads – hver for sig – i arkivkassen.

Herudover var der en naturlov, der bevirkede, at jeg altid fik fat i det rigtige kabel i sidste forsøg. Apple er ufatteligt dygtige til at lave “hver enhed, sit kabel”. Det er hamrende irriterende. Bortset fra det leverer Apple lækre, langtidsholdbare produkter, som jeg er glad for.

Forleden så jeg et billede af den hidtil mest fornuftige anvendelse af toiletrulle-rørene, når de altså ikke længere er optagede af toiletpapir. Det var svaret på mine bønner. Nu ligger hvert eneste kabel i sit eget rør, og natlig dans – og hvad de ellers foretog sig om natten – er ikke længere mulig.

Da der er så mange, har jeg skrevet på de fleste af rørene, hvad de indeholder. Det er ikke så let at skrive pænt på rørene. På et tidspunkt, når jeg har styr på, hvad de alle skal bruges til, skriver jeg det nok lidt pænere i Word, klipper ud og fastgør pænt med englehud, men lige nu er det bare om at få det til at fungere, og det gør det. Det er en lise, og det var gratis.

Og nu til noget helt andet: Superkraft og GladTeknik

Så du programmet “Løvens hule” torsdag den 12. januar 2023 på DR1? Er du interesseret i, hvad vi autister kan, trods vores diagnose?

Hvis du svarer nej til det første spørgsmål og ja til det andet spørgsmål, er du helt sikkert gået glip af noget (programmet kan streames). Du kan evt. læse en introduktion her. Det skyldes, at Mathias Emil Nielsen, der er direktør for – og stifter af – en fabelagtig IT-virksomhed her i Hvidovre, deltog. Det er ikke et program, jeg tidligere har set og jeg vil heller ikke se det igen, da jeg ikke er så meget for shows og den type “vind eller forsvind”-programmer. Men jeg tændte for det, da jeg vidste, Mathias skulle medvirke.

Jeg har handlet IT-ting-og-sager (support, reparationer, opsætning af netværk og senest en Custom built PC) hos GladTeknik i en del år – vist siden 2019. Mathias startede fra sit kollegieværelse ene mand i 2018. Han reparerede computere, for det var han god til. Han vidste, han ville være iværksætter, for han havde fundet sin niche – trods Aspergers syndrom og trods ADHD – eller som han selv siger: “sin superkraft”.

Nu driver han en virksomhed med en årlig omsætning på ca. 100 millioner. Jeg er så imponeret af ham. Det er virkelig fantastisk.

Jeg valgte i sin tid GladTeknik som min leverandør af to hovedårsager
  1. Deres sociale profil: Lige p.t. har 80 pct. af medarbejderne en diagnose på autismespektret. Hans kongstanke er: “hvis der er noget, man som autist ikke er så god til, er der til gengæld andre områder, hvor man har en superkraft”. Mange af os har svært ved støj, så han har brugt 100.000 kr. på at sikre akustikken på værkstedet. Der er endvidere god plads omkring hver enkelt medarbejder og alle teknikere kigger ind i en væg for at kunne holde koncentrationen. Andre direktører ville fylde lokalet op for at minimere huslejen pr. medarbejder.
  2. Deres miljøprofil: Mange mennesker smider computeren i skraldespanden, når den larmer og bliver langsom; så går de fluks ud og køber en ny. Det er slet ikke nødvendigt! En indvendig rens hos en professionel og en ny omgang kølepasta kan gøre, at computeren holder dobbelt så længe. Det sparer på CO2-regnskabet og på pengepungen. Værkstedet kan reparere ned på komponentniveau, udskifte slidte dele, små dimser og meget andet, jeg slet ikke ved, hvad hedder. Retur får man en computer, der måske endda kører bedre, end den nogensinde har gjort. Firmaet har kun flotte anmeldelser på Trustpilot.

Jeg har også en “superkraft”

Jeg ville aldrig nogensinde kunne rense min computer, sætte mit netværk op eller noget som helst andet. Min PC skal bare virke – hver gang! Jeg har imidlertid en anden superkraft: Jeg ved noget om sprog om at skrive til nettet. Det kan jeg koncentrere mig om forholdsvis længe.

Lige p.t. hjælper jeg dem med nogle tekster på deres hjemmeside og prøver at formidle viden om sprog, om hastighed, om sikkerhed osv. Det er en stor glæde for mig at medvirke i kulissen til dette eventyr.

#Superkraft

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

52,4 milliarder kroner ekstra i statskassen

52,4 milliarder kroner ekstra i statskassen

Hvordan kan man regne så forkert?

52,4 milliarder kroner ekstra i statskassen

Finansministeriet skød langt under målet i sin vurdering af statens såkaldte nettokasse fra august 2022.

Finansministeriet har virkelig gjort i nælderne. Nyheden fremgik af Berlingske Tidende den 5. januar, og de havde nyheden fra /ritzau/, der atter havde tallene fra Nationalbanken. Trods de mange omveje er de alligevel nået frem til mig.

Hvordan kan man regne så meget forkert? Det var aldrig sket under Birgit, Vibeke og mig, sagde hunden.

Det er ikke første gang, at forventningen til statens finanser har været lavere, end hvordan virkeligheden har formet sig.

For 2021 fandt man 33,3 milliarder kroner mere, end hvad man forventede.

Var der ingen til at holde snuden i sporet?

Når vurderingen, der slog fejl, stammede fra august måned, spørger jeg mig selv og andre, om de ikke følger op på så vigtige nøgletal mere end hver fjerde måned? Finansministeriet må da have et sæt procedurer, der sikrer tæt opfølgning minimum en gang om måneden?

Der må mangle medarbejdere, der har til opgave at holde snuden i sporet.

Selv har jeg aldrig regnet med milliarder, men antallet af nuller er for så vidt også ligegyldigt; det er princippet og det er produren, og den manglede måske. Det kan selvfølgelig være, at man har sparet de medarbejdere væk, som noget af det væmmelige, overflødige bureaukrati, vi straks må til livs, og som politikerne i valgkampen var ved at falde over hinanden for at få aflivet; hellere i går end i dag.

Vil man have styr på sin styring, sker det altså ikke uberørt af menneskehånd. Det er ikke neurale netværk, der stopper tal ind i Excel eller andre former for “regnemaskiner”; det er mennesker af kød og blod.

Et stort gravearbejde?

Nu er vi ikke mange gravere i centraladministrationen, men dokumentation af upopulære fakta forudsætter ofte et enormt stort forudgående gravearbejde. Og til det behøver man medarbejdere, der bare ikke giver op, heller ikke selvom niveauet/niveauerne over dem helst vil fortsætte i uvidenhed og med bind for øjnene. De medarbejdere skal være gjort af godt stof.

For mange, mange år siden var jeg ansat et sted, hvor der var gået kuk i noget med nogle millioner. Jeg var mellemleder uden forstand på debet og kredit, men jeg bakkede fuldt ud op om de to, der vidste, hvad de foretog sig. Og det var ikke populært. De undersøgte, regnede, dokumenterede og gjorde ved i lang tid – og ikke overraskende havde de fuldkommen ret i deres formodninger.

Der var gået kuk i noget, og det var alvorligt. Perioden, hvor sandheden kom for dagen, var ikke rar, og der rullede chefhoveder. Menige medarbejdere måtte også afskediges, for at vi kunne få vendt skuden. Vi skulle selv sørge for at få orden i eget hus igen; folk uden for centraladministrationen ved ikke, at det fungerer sådan. Men det gør det altså, og det er jo på en måde i orden, men det er ikke i orden, når det går ud over medarbejdere, der intet har haft med det at gøre, andet at de var ansat på den forkerte adresse.

Tilbage til de uventede 52,4 milliarder kr.

Da jeg læste nyheden om alle de rare ekstra penge, var min første tanke: “Jubi nu kan vi rette op på både psykiatrien og somatikken på en gang”, men sådan spiller klaveret desværre ikke.

Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, er af /ritzau/ citeret for følgende

Det betyder ikke, at vi næste år kan bygge nye hospitaler for pengene.

Det skyldes, at der er en række krav til, hvordan og hvor meget man må påvirke økonomien.

Systemet er indrettet sådan, at der kan være gode eller dårlige år, uden at man af den grund skal lave om på, hvordan samfundet fungerer.

Det er selvfølgelig den slags instrumenter, der sikrer balance og stabilitet henover årene, så vi ikke pludselig ender med en statsbankerot, som den i 1813, når der regnes forkert “i den anden retning”, men det kunne nu være rart, hvis vi kunne bruge bare halvdelen af beløbet på en genopretning af det sundhedsvæsen, der lige nu ligger for døden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Inflation: mange dropper tandlægen

Inflation: mange dropper tandlægen

Tandlægebesøg droppes eller udskydes

Inflation: mange dropper tandlægen

TV Avisen kl. 7:00 havde som sit første indslag nyheden om, at mange, grundet inflationen og de stigende energiregninger, dropper eller udskyder besøget hos tandlægen. Tandlægerne har meget mere “tom stol” end normalt. Det er en meget dårlig idé, men hvis pengene ikke er der, ja så er tandlægen en nem post at springe over.

Tandlægeforeningen opfordrer i et debatindlæg politikerne til at se på egenbetalingen, der er ca. 85 pct. for voksne. Et kontrolbesøg hos min tandlæge koster fx ca. 700 kr. Enhedslisten nåede at sikre, at børn og unge gratis kan gå til tandlægen. Børnene og de unge bliver de patienter, der ikke skal have lavet voldsomme indgreb og behandlinger, som koster formuer. De skal bare til de jævnlige undersøgelser, som sikrer, at der kan gribes ind i tide ved et potentielt problem. Det er vanvittig ulogisk, at brækker man et ben, er behandlingen gratis, men knækker man en tand, må man selv til lommerne, hvis man har nogen.

“Min mor”, 1935 – 2006, fik en “kunstig overmund” i konfirmationsgave og havde livet igennem problemer med mund og tænder (paradentose, broer osv.). Mormor (1910 – 1984) havde gebis i både over- og undermund. Det var slet ikke så ualmindeligt dengang. Som barn syntes jeg, det var modbydeligt, når de “tog tænderne ud”. Jeg forstår ikke, hvordan de fik så dårlige tænder, at det var løsningen. Måske har jeg hørt noget om, at der ikke i mormors barndom var råd til tandbørster. Der kan selvfølgelig have været noget arveligt, det ved jeg ikke noget om, men alligevel …

Skoletandplejen

Min generation (jeg er fra 1963) er den første, der regelmæssigt kom til skoletandlægen. Lov om børnetandpleje kom i 1971, og jeg startede i skole i 1970. Alle kommuner skulle indføre tandbehandling for børn i den skolepligtige alder, og fra 1981 blev også førskolebørnene inddraget. Kilde: Den Store Danske. Jeg har altid passet og plejet mine tænder herunder gået regelmæssigt til tandlæge.

Skoletandplejen har været en god investering, hvis effekter vi selvfølgelig som samfund ikke bare skal smide over bord nu, fordi der er en krise, der midlertidigt kradser. Krisen vil forsvinde på et eller andet tidspunkt, mens ødelagte tænder og sygdomme i munden ikke vil “gå over”; ikke en gang selvom man får lavet en bro.

Ulighed i sundhed og samfund

Tandlægeforeningen skriver blandt andet:

Vi møder også Tomas, der ikke har været til tandlæge i 18 år og siger: “Hvis man vil se, hvordan ulighed ser ud i Danmark, skal man kigge på folks tænder”. Tomas rammer plet. For i Danmark sidder uligheden lige i ansigtet, og det vil nok overraske mange, at Danmark er et af de lande i Europa med størst ulighed i tandsundhed.

Vi bliver vurderet på, hvordan vores smil ser ud. Der er stort stigma knyttet til dårlige tænder. Jeg har selv prøvet det, da jeg, som følge af voldsom mundtørhed, der var en bivirkning til noget af al den antipsykotiske medicin (primært Lithium og Lamictal), så frygtelig ud.

Alle tænder startede med en brun kant. Jeg lignede en taber og et svin med mine tænder, så jeg lærte mig selv ikke at smile mere end højst nødvendigt. Det var forfærdeligt. Da jeg havde fået lavet tænderne i overmunden, sagde folk til mig “Gud, du har fået lavet dine tænder”. Mens de var forfærdelige, sagde ingen noget, og det var jo venligt nok. Nu vidste jeg imidlertid, at de havde tænkt noget. Det var ikke rart.

Et sted, jeg alligevel kom til at smile, var hos en speciallæge, der skulle skrive en større erklæring til rehabiliteringsteamet. I den skrev hun blandt andet, at jeg havde meget dårlig tandstatus, og at hun derfor opfordrede mig kraftigt til at gå til tandlæge. Hun var så venlig også at skrive, at jeg var bekymret for udgiften.

En meget stor regning

Udgiften var kolossal, så min bekymring var berettiget. Uden at jeg husker hvordan, fandt jeg 40.000 kr. i udbetaling og betalte resten af på halvandet år med månedlige rater af 3.000 kr. I alt 103.615 kr.; det tal glemmer jeg aldrig. Og så havde jeg endda fået ca. 47.000 kr. i nedslag. Tandlægens samlede regning ville have lydt på 151.000 kr.

Banken ville ikke låne mig pengene, fordi min situation var uafklaret, men det ville tandlægen gerne, fordi jeg var så motiveret, og udbetalingens størrelse hjalp nok også. Jeg har én tand tilbage uden krone! Det betød også farvel og tak til Nordea efter 25 år. Jeg skyldte hverken dem eller nogen anden så meget som 50 øre.

Kommunerne hjælper typisk med den billigste behandling, der ikke nødvendigvis er den rigtige. Det er som at *isse i bukserne (vælg selv mellem p og t). For den billigste behandling bevirker måske, at man kommer igen kort tid efter med et nyt dyrt problem. Havde min kommune skullet betale, var jeg, som både mor og mormor, endt med to proteser (skønt vi ikke er biologisk beslægtede). I forbindelse med ECT havde jeg måttet svare benægtende, når de spørger “Har du dine egne tænder?”. Jeg gætter på, at man skal tage eventuelle proteser ud.

Cirkulær sagsbehandling

Som jeg husker det, var der også en indviklet sagsbehandling knyttet til at søge om en enkeltydelse hos kommunen. Jeg gav op på forhånd, for der var noget, der gik i ring. Det var noget med, at man skulle have ansøgt om ydelsen, inden behandlingen var påbegyndt, men tandlægens udarbejdelsen af overslaget ansås også som en del af behandlingen. Jeg opgav at forstå, hvordan jeg så kunne vide, hvilket beløb jeg skulle ansøge om.

Konklusion: Den citerede Tomas har ret.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.