Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Plus moms eller “momsrabat”

Forbrugerøkonomi

Plus moms eller “momsrabat”

Momsrabat lyder tillokkende – næsten som et tilbudsskilt. Men når regnestykket gøres op, er gevinsten for den enkelte minimal, mens regningen til staten er monumental. Spørgsmålet er ikke, om vi kan fjerne momsen på udvalgte varer – men om det overhovedet giver mening.

I mit elskede “Genstart” på DR Lyd ligger podcastepisoden “Plus moms” fra den 19. december 2025. Anna Ingrisch og Ann Lehmann, forbrugerøkonom hos AL Sydbank, taler om det, alle de andre også taler om: stigende priser, så nu må vi skynde os at sænke momsen – skal vi sige, at det bare skal være på fødevarer? Eller kun på frugt og grønt? Måske kun på økologisk frugt og grønt?

Eller måske kun på “sunde fødevarer”? En strøtanke: Er Pringles og Blommer i madeira egl. sunde, når der er brugt grønt (kartofler) og frugt (blommer) i fremstillingsprocessen?

Ann Lehmann har været forbrugerøkonom i mere end 20 år. Det betyder blandt andet, at hun omsætter nationaløkonomi til hverdagsdansk for os forbrugere, og at hun ved, hvad hun taler om.

Alle partier på det politiske spektrum har en holdning til det med momsen. Der er stemmer i det, fordi det er så nemt at forstå, og fordi man ikke behøver at tænke selv. Det er helt som det med fødevarechecken, der passende kan sendes ud sammen med valgkortet (lyt selv til podcasten “Magten”), selvom ingen moderne mennesker ved, hvad en check er.

Afskaffelse af enhedsmomsen?

Vi forbrugere kan godt lide noget med “rabat”, så hvis vi nu går over til at kalde det “momsrabat” i stedet for “differentierede fødevarepriser”, er vi et stykke af vejen?

Vi har ellers haft enhedsmoms her i landet siden 1967. Enhedsmoms betyder, at uanset om vi køber mælk, cykler, smør, gummistøvler, grillkul eller toiletpapir, er momssatsen den samme: 25 pct.

Skal vi feje ca. 59 års erfaringer med enhedsmoms af bordet med et snuptag? Både danske og internationale økonomer advarer Danmark mod at gå ned ad den vej. Provenuet af momsen i statskassen er samlet set lige omkring 13 mia. kr. årligt, og det kan mærkes, for det er vanvittigt mange penge, og hvor skal de ellers komme fra? Hvem skal nu betale?

Jeg ved godt, hvad jeg mener om den sag. Jeg er enig med den faktabaserede Ann Lehmann. Jeg stopper bare op et øjeblik og spørger ud i luften uden at have taget stilling til noget som helst:

“Hvordan kan det være, det er teknisk for bøvlet at fjerne momsen på en varegruppe – fx fødevarer – når kulturministeren for ikke så længe siden meddelte, at fra den 1. juli 2026 vil der ikke længere være moms på en anden varegruppe – fysiske bøger – i Danmark. Kort sagt: hvorfor kan man fjerne bogmomsen men ikke fødevaremomsen?” Det forstår jeg ikke.

Momsrabatten betyder intet

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

De gamle IT-systemer kan ikke følge med

Statens IT består i vidt omfang af gamle håndholdte systemer, der ikke kan ikke følge med mere. Det forstår folk ikke. Når det er sådan, skyldes det, at man for alt i verden ikke må bruge offentlige ressourcer på at forny statslige IT-systemer …

“Pengene har det bedst i borgernes lommer” og lignende klagesange bryder hurtigt frem.

Regeringen vil undersøge, hvad det vil koste at modernisere systemerne, så de kan håndtere momsrabatter. Undersøgelsen vil tage ca. tre år. Det er jeg glad for. Man skal da selvfølgelig undersøge tingene, før man hjernedødt implementerer dem. Jeg har selv været i Statens IT, hvor jeg implementerede rejseafregningssystemet “RejsUd”. Det lyder nemt, men det var det ikke. I vidt omfang var det en temmelig håndholdt proces, og det er der mange statslige processer, der er.

Momsrabatter vil fordre nye systemer hos både Skat og revisoren – faktisk hele vejen tilbage til første leverandør. Tænk bare på ejendomsvurderingerne. Det er ikke så nemt, og det forudsætter det, mange nedladende kalder “bureaukrati”. Underforstået “her er nok nogle ydelser, vi sikkert ikke behøver”. Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser, de gerne vil undvære, så bliver der larmende tavst.

Ann Lehmann har selvfølgelig regnet på det, og hun giver forskellige eksempler. Folk taler om, at de køber hakket oksekød til 65 kr. for 400 gr. Momsrabatten (25 pct. reduceres til 15 pct.) sørger for, at kødet i stedet kun koster 59,80 kr. Er der nogen, der løber jublende ud af supermarkedet over at have sparet 5,20 kr? Nej, det er der er selvfølgelig ikke.

Vågn op inden Vagttårnet vælter …

Moderaternes enegang

Regeringspartiet Moderaterne bryder med regeringen og går solo. De foreslår, at al moms på frugt og grønt helt fjernes. Det vil koste statskassen omkring 5,4 mia kr. årligt.

Der er bare lige det lille problem, at vi køber mindre frugt og grønt, end vi selv tror. Vi tror, vi er hammer-sunde, men det er vi ikke. Hvis vi har brugt 1.000 kr. på udelukkende at have fyldt mad og drikkevarer i indkøbskurven, vil vi have sparet 36 kr. ved en nul-moms på frugt og grønt.

Ergo: 36 kr. pr. 1.000 kr er igen en prut i en vante.

Anders And at fjerne afgifter på slik mv.

Det er min personlige opfattelse, at det er fuldkommen tåbeligt at fjerne afgifterne på kaffe, slik og sukker. Hvor skal pengene komme fra? Jeg spiser hverken slik eller sukker, men det bliver da selvfølgelig dejligt, at morgenkaffen bliver lidt billigere, men det er nok ikke noget, der for alvor vil afspejle sig i den månedlige budgetopfølgning.

Det der (ra-)batter er eksempelvis fjernelsen af el-afgiften. Problemet er, at de rige ikke har behov for det. De vil profitere mest af det uden egl. at have behovet.

Checks er bedre end rabatter

I det omfang momsrabatterne overhovedet kan mærkes hos nogen, er der det problem, at de smøres tyndt ud over alle – også alle dem, der slet ikke har behov for rabatterne. Direktørfamilierne i Nordsjælland og Nordjylland har ikke behov for momsrabat. De klarer nemt ikke at spare 5,20 kr. på 400 gr. hakket kød.

Vil man for alvor hjælpe dem, der har sværest ved at få enderne til at nå sammen, og som måned efter måned venter på, at det bliver lønningsdag, er checks eller lignende “direkte indsprøjtninger” vejen frem.

I min barndom var det der, man sagde “Det skal skrives”, og det var ikke særlig fedt, når man stod i den kø, hvor alle vidste, hvem man var og kunne se, hvad der var i kurven.

Det er sikkert enormt indviklet at ramme de rigtige mennesker med de største behov. Lyt bare til den aktuelle debat i forbindelse med fødevarechecken, der udkommer i al hast til maj måned (evt. sammen med valgkortet?). Finansministeriet (FIM) og Regeringen regner med, at det vil koste ca. 4,5 mia. kr. Her har du faktaarket fra FIM.

Jeg er spændt på, om jeg får en fødevarecheck. Det vil selvfølgelig være dejligt, men jeg har ikke rigtig brug for den, selvom jeg ikke har en formue, så jeg tror, jeg sender den videre til nogle med et reelt behov.

Organisationen ‘WeShelter’, som blandt andet H.M. Dronning Mary er protektor for, kan omsætte en fødevarecheck på 2.500 kr. til 64 varme måltider.

Varm mad i lidt mere end to måneder, for det jeg ikke behøver …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Er slægtsforskning sjovest, når man er flere om det?

Samarbejde om slægtsforskning

I denne artikel fortæller jeg om glæden ved at være flere om slægtsforskningen – fra fælles tolkning af gamle tekster til samarbejde på tværs af landet via skærmdeling og online-møder. Sammen kan man både komme længere, lære nyt og have det sjovt undervejs.

Er slægtsforskning sjovest, når man er flere om det?

Jeg har faktisk talt med flere om det: måske er slægtsforskning i virkeligheden sjovest, når man er flere om det?

Du kender sikkert det med, at du sidder med en tekst, du ikke helt kan tyde, og du ringer din ven op, og I prøver i fællesskab at få mening i det. Dialogen er nogenlunde sådan:

Tror du, det er et r? Narj jeg synes nærmest, slutstregen går nedad, så hvad siger du til et v? Årh ja selvfølgelig står der vante (eller noget andet med v).

Det er så sjovt og så hyggeligt at hjælpe hinanden på den måde. Det gør jeg ofte med min ven i Hadsund.

Vi laver også TNG-sider sammen, og det går glat igennem. Det eneste problem, vi er løbet ind i, er, at Teamviewer nu vil have betaling fra os. Vi er ikke afvisende for at betale for deres service, når vi netop bruger den, men der skal også være måde med galskaben. Det er simpelthen for dyrt i forhold til vores brug. Det er som om, deres forretningsmodel ikke omfatter små, almindelige private brugere.

Vi snød MyHeritage, men de har røven fuld af penge, så det går nok

I lørdags udvidede jeg “konceptet” lidt: En anden ven, der selv er ivrig slægtsforsker, bor i omegnen af Esbjerg. Nogle af hans ret nære slægtninge – det er noget med hans mormors brors et eller andet – rejste til USA i begyndelsen af århundredet.

Han havde set, at MyHeritage havde militærpapirer på en af dem, men nu er det jo sådan med MyHeritage, at alting er gratis, lige til man skal bruge det. Fx skal man betale 3.000 kr. årligt for at se deres gamle aviser. De må have spist søm.

Jeg spilder p.t. penge på et abonnement på MyHeritage, men det var ikke lykkedes at sende ham mine koder, og hvad vi ellers kunne finde på, for at han kunne benytte mit abonnement.

Løsningen var et Google Meet med skærmdeling. Jeg inviterede ganske enkelt ham til et to-timers møde og delte min skæm, hvor jeg havde åbnet MyHeritage, med ham. Jeg tastede det, han bad om og udførte de ønskede søgninger. Om vi kunne have gjort det “teknisk smartere” ved jeg ikke. Det må vi undersøge til næste gang.

Indtid videre er vi begge helt høje over at have fundet ud af, at slægtningen faktisk meldte sig til at kæmpe for USA i første verdenskrig to måneder før, den sluttede. Og vi sad simpelthen med en scannet version af det originale dokument.

Vi var enige om, at det gør vi igen en anden gang. Det var sjovt, hyggeligt og effektivt. Den eneste, der ikke var helt tilfreds med det lange møde og den manglende opmærksomhed, var hans hund.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Ulighed i tandsundhed

Jeg var hos tandlægen

Ulighed i tandsundhed

Jeg elsker at gå til tandlæge. Min tandlæge begynder altid med at spørge, hvordan jeg har det, og jeg er glad for at kunne sige “Jeg har aldrig haft det bedre”. Det siger jeg tre gange om året. Det kan vel ikke blive ved at gå fremad?

Han forklarede engang, at hans spørgsmål skyldes, at når mennesker har det godt, har tænderne det også godt. Det giver god mening. Jeg er ikke klar over, om der er biokemiske sammenhænge, men almindelig tankevirksomhed tilsiger, at hvis man har det skidt og er presset på alle fronter (sygdom, bolig, arbejdsmarked, økonomi m.v.), kan det være svært at finde overskuddet til at passe godt på tænderne. Det skal man ikke være hverken psykolog eller psykiater for at indse.

Dengang med mundtørheden

Da jeg spiste læssevis af antipsykotisk medicin, led jeg meget af mundtørhed. Til tider kunne jeg ikke åbne munden for at tale. Alle mine tænder begyndte fra tandkødsranden med en brun stribe på 1, 2 eller 3 millimeter. Jeg lignede en taber og øvede mig i ikke at smile. Til orientering kan jeg oplyse, at det er meget svært.

Jeg gik i 2015 over til Ammar, der ejer Hvidovre Tandklinik, og spurgte, hvad behandlingen ville koste. Overslaget på den billigste behandling lød på 70.000 kr. Jeg var i fleksjob, meget syg og havde ikke 70.000 kr.

  • Jeg søgte Hvidovre Kommune om en enkeltydelse og vedhæftede alle relevante bilag. Svaret var nej.
  • Jeg gik i banken, der dengang var Nordea, og bad om et lån og dokumenterede en mulig afdragsprofil. Svaret var nej.

Jeg gik tilbage til Ammar og fortalte den nedslående beretning om mine to forsøg på at finansiere beløbet på 70.000 kr.

Han spurgte, om jeg ville have den billigste behandling eller den rigtige behandling. Jeg ville gerne have den rigtige behandling, for sådan er jeg skruet sammen. Jeg køber også en ordentlig vaskemaskine og en ordentlig støvsuger.

Han sagde, at jeg virkede så motiveret, at han tilbød mig at betale af på den rigtige behandling med 24 keramikkroner, masser af lokalbedøvelse, adskillige højtspecialiserede røntgenoptagelser m.v., der beløb sig til 103.615 kr. (rente og gebyrfrit) og efter rabat på 36.000 kr. Jeg lagde en udbetaling på 40.000 kr. og afdrog med 3.000 kr. i 22 måneder. Gad nok vide hvad Nordea skulle have haft i renter og gebyrer?

Vi blev enige, og behandlingen begyndte. Og det var farvel og tak til Nordea, som jeg havde haft, lige fra de hed Sparekassen SDS i 1980.

Ulighed i tandsundhed

I dag talte vi lidt om dengang. Især glemmer jeg aldrig:

  • “Vil du have den billigste behandling eller den rigtige behandling?”
  • “Du virker så motiveret”

Jeg takkede for hans “Du virker så motiveret”. Han fortalte, at hvis patienterne er motiverede for behandlingen, så kommer pengene også. Det har han ingen dårlige erfaringer med, og det vigtigste for ham er tandsundheden og tandbehandlingen. Det er jo egl. fantastisk. Sikke en tilgang til ens fag og ens virksomhed.

Jeg synes, det er dyrt at komme til kontrol tre gange årligt, men jeg prioriterer det i mit årsbudget, og jeg tør ikke lade være, selvom jeg næsten ikke lider af mundtørhed mere, for jeg spiser kun en brøkdel af den cocktail af antipsykotisk medicin, jeg spiste dengang. I dag fik jeg uden beregning en stor håndfuld tabletter med hjem, jeg kan bruge, hvis jeg trods alt mærker lidt mundtørhed – det er typisk aften og nat.

De kan høre det i telefonen, når folk ringer og bestiller tid. Det første spørgsmål, folk stiller, er ikke “Hvornår kan jeg få en tid?” men “Hvad koster det?”. Der er mange mennesker, der kun dårligt har råd til at gå til tandlæge. På lidt længere sigt kan det blive meget dyrt.

Der er virkelig mange mennesker, der ikke vil kunne lægge 40.000 kr. i udbetaling og/eller 3.000 kr. i månedlige afdrag i knapt to år. De må fortsat ligne tabere og undlade at smile. Min situation var gunstig. Det er jeg klar over.

Vi har masser af ulighed i sundhed, og det gælder både tandsundhed og psykisk/somatisk sundhed. Hvorfor er det sådan, at hvis man brækker benet, bliver man sat sammen af sundhedsvæsenet, og det er finansieret via skatteindbetalingerne, men knækker man en tand, må man selv til lommerne eller i forsøge sig i banken?

Man har gjort tandbehandling gratis for unge op til og med 21 år, hvilket er positivt. Unge på 22 år ff. er ofte i gang med en uddannelse og på SU samt det erhvervsarbejde, der kan blive tid til, når forelæsninger og hjemmearbejde skal passes. De kan også have svært ved at finde penge til regelmæssige kontroller hos tandlægen. Lærlinge tjener heller ikke ret meget.

Enhedslisten stiller forslag om, at også tandbehandling skal omfattes af det skattebetalte sundhedssystem. Det er jeg fuldkommen enig i, og det vil påvirke morgendagens kryds.

“En syg forskel”

Er du interesseret i ulighed i sundhed, bør du se en serie i fire afsnit, der hedder “En syg forskel”, der tidligere vistes på DR1, men nu ligger på en side, der hedder “Dansk Kulturarv”. Jeg kan med det samme afsløre, at der er uhyggeligt stor forskel på den behandling rige og fattige får på hospitalet og hos lægen:

Jan har risiko for at dø tidligt. Han er arbejdsløs og bor i et socialt boligbyggeri i Aalborg. 7 kilometer derfra i et velhavende villakvarter lever de jævnaldrende mænd i snit 16 år længere end Jan. Hvorfor bliver nogle mere syge end andre? Er der forskel på den behandling rige og fattige får på hospitalet og hos lægen? I en ny serie undersøger DR Dokumentar uligheden i det danske sundhedssystem.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Hvor skal pengene komme fra?

Hvor skal pengene komme fra?

5 pct. af BNP til oprustning

Hvor skal pengene komme fra?

Det er egentlig sjovt, at når oppositionen stiller forslag om, at velfærden skal styrkes, at psykiatrien skal opgraderes med mere end psykiatriplanen, eller når arbejdstagerne vil have mere i løn mv., så spørger den siddende regering typisk “Hvor skal pengene komme fra?”, hvilket naturligvis altid er et relevant spørgsmål, for finansieringen af nye tiltag skal selvfølgelig være på plads.

Når de spørger “Hvor skal pengene komme fra?”, skyldes det, at de ikke synes, det er noget, vi skal investere i.

Danmark og de øvrige 31 Nato-lande har nu formelt sagt ja til i fremtiden at bruge i alt 5 pct. af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvaret inden 2035. Pengene til Ukraine tæller med i de 5 pct.

Jeg har ikke hørt nogen danske politikere fortælle eller bare spørge: “Hvor skal pengene komme fra?” Vi har altså forpligtet os til at bruge en masse penge uden at fortælle om, hvor de skal komme fra. Og selvom råderummet (ikke “roderummet”) netop er opjusteret med 58 mia. kr., så er det ikke nær nok, og nogle af dem er allerede øremærkede. 

Danmark bruger allerede 2,37 pct. af BNP på forsvaret, så der mangler altså 2,63 procentpoint – med andre ord skal vi mere end fordoble beløbet til oprustning. I 2014 brugte vi 1,15 pct., så vi har allerede mere end fordoblet beløbet til forsvaret.

Grafikken herunder er et udklip fra Danmarks Radios side. (Jeg indsætter ikke link, da DR typisk fjerner siden efter kort tid, og så ender jeg med en 404-side, og du ender med en “Siden kan ikke findes”, så du må selv på jagt)

Hvor skal pengene komme fra?

Hvilke muligheder er der for finansiering?

Flere af forslagene til finansiering er naturligvis ironiske. Du kan forhåbentlig selv gætte hvilke.

En “krigsskat”?

Den første mulighed er vel at indføre en form for “krigsskat”? Men det er der nok ikke mange, der synes, vil være en god idé. Danskerne bryder sig ikke om at betale skat, lige til man fortæller dem, hvad en mindre skatteopkrævning vil betyde. De færreste (bortset fra LA) har lyst til mindre velfærd.

Selv synes jeg slet ikke, det vil være så tosset, for så er det tydeligt, hvad de skattekroner går til. De går ikke til velfærd, de går til militær og våben (3,5 pct.) og andre områder (1,5 pct.) det er fx sikring af infrastruktur.

Mindre velfærd?

Nu er det jo noget pjat med al den ældrepleje, rengøring hos ældre, der ikke selv kan betjene robotstøvsugeren, al den kræftbehandling, opgraderingen af psykiatrien, minimumsnormeringerne i vuggestuer og børnehaver, politibetjente på gader og stræder, strafreformen hvor grove forbrydelser straffes hårdere (fx betyder “livstid” i fremtiden 20 år mod i dag 12 år) osv.

Nåh ikke? Jamen så er det nok ikke her, pengene skal komme fra. Jeg tror ikke, der er nogen (bortset fra LA), der har lyst at skære i velfærden.

Og apropos strafreformen:

  • Det koster kassen, at bure (flere) folk inde i længere tid. En fængselsplads koster ca. 1 mio. kr. årligt.
  • Det er aldrig nogensinde bevist, at hårdere straffe fører til mindre kriminalitet. Ingen potentiel gerningsmand siger jo til sig selv “De har lige øget straffene, så jeg tror sgu, jeg undlader at begå denne forbrydelse”.
Begrænsninger i den offentlige administration

AI kan nemt spare en masse offentlig bureaukrati væk? Regeringen har allerede planer om at mindske administration i staten med smarte tiltag. I praksis rundbarberes ministerier og styrelser for 5,5 milliarder kroner. Der er allerede planer om at skære 6.500 årsværk væk. (Et årsværk er en fuldtidsmedarbejder svarende til 52 uger á 37 timer = 1.924 timer).

DR fortalte en dag i en TV Avis, at man ville begynde med Skatteministeriet. Og det har vi jo også rigtig gode erfaringer med, fra da man senest rundbarberede Skatteministeriet. Tænk bare på hvor godt det går med ejendomsvurderingerne …

Mange mennesker taler om “unødigt bureaukrati i det offentlige” og “alle de der Djøf’ere, der ikke laver noget bortset fra nogle unødvendige Excelark” – men der er ingen, der fortæller, hvilke ydelser fra det offentlige, de gerne vil undvære.

Grafikken herunder stammer fra Akademikerbladet:

Hvor skal pengene komme fra?

Øget skatteopkrævning hos de rigeste?

Det er måske i virkeligheden det bedste sted at finde pengene. De har råd til det, og det vil ikke gøre særlig ondt på dem.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]