Indlæg

/0 Kommentarer/i /af

Glæden ved at hjælpe en ny slægtsforsker i gang

Om at begynde på slægtsforskning

Glæden ved at hjælpe en ny slægtsforsker i gang

Glæden ved slægtsforskning opstår ofte i mødet med andre – især når man får lov at hjælpe en ny slægtsforsker i gang. Denne artikel handler om netop den erfaring: om at dele metode, kilder og faldgruber, om MyHeritage-myter og kirkebøgernes logik, og om hvor svært det er at tage de første skridt, før rutinen sætter sig. Samtidig er det en påmindelse om, at slægtsforskning er en læreproces, hvor originale kilder, tålmodighed og hjælpsomhed betyder mere end hurtige svar – og hvor hjælpen ofte belønnes med både indsigt, billeder og ny fælles historie.

Min mormor Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) havde to søstre og tre brødre, og det er så vildt, at inden for de seneste to uger har en efterkommer af en af brødrene og en efterkommer af en af søstrene helt uafhængigt af hinanden kontaktet mig. De kender ikke hinanden. De har fundet frem til min TNG-side og har bedt om adgang. Det er noget af det, der er sjovt ved adgangsbegrænsningen: folk kan ikke bare “høste data”, de er nødt til at kontakte mig.

I dag har jeg brugt et par timer på at hjælpe en efterkommer af en af søstrene i gang. Hun var begyndt i MyHeritage og troede derfor, at vores oldeforældre havde været i Amerika … Men når nu Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940) og Caroline Ane Marie CARLSEN (1881 – 1960) fik alle børnene i Højby, Ods Herred, Holbæk Amt kunne de jo nok ikke samtidig være i Amerika. MyHeritage i en nøddeskal!

Vi har alle haft nogen, der hjalp os i gang, og vi har nok alle stor lyst til at “betale tilbage” og selv hjælpe nogen i gang. I dag fik jeg chancen.

Til gengæld har jeg fået en stribe skønne, gamle billeder. Og nu har jeg husket at skrive, hvem jeg har fået dem af og hvornår. Det ville jeg ønske, jeg også havde gjort for 20 år siden.

I fællesskab fandt vi en dødsattest på en af hendes farmors brødre, Erik PEDERSEN (1941 -1942), der døde af Meningitis. Dødsårsagen var ny for mig.

Al begyndelse er svær

Jeg er blevet mindet om, hvor svært det er at komme i gang. Det, man efter noget tid bare har på rygmarven, var engang mystik. Bare en detalje som at kirkebøgerne efter 1814 er indrettet i samme rækkefølge som livet: dåb, konfirmation, vielse, død – og at mænd kommer før kvinder. Det er man jo ikke født med at vide.

Man kan jo heller ikke uden videre vide, hvordan man bruger Sall Data eller folketællingerne på Dansk Demografisk Database.

Man ved heller ikke, at der findes et dødsregister, hvor fantastiske frivillige mennesker indtaster dødsfald, og at der på den side er et vigtigt link til en oversigt over latinske diagnoser. For nu slet ikke tale om linket til Statstidende.

Og hvad med krabsen.dk, hvor man slår lokaliteter op?

De første skridt er virkelig svære blandt andet fordi, man skal tilbage til før 1960 for at få lov at se noget interessant. Så det kan godt være, man ved, at moster Gurli døde i 1988, men hvordan verificerer man det? Og hvor og med hvem giftede hun sig? Hvordan kommer man videre?. Jeg har bestræbt mig på kun at fortælle om primære kilder, altså det man virkelig kan stole på. Resten kan hun sikkert selv finde.

Min slægtning er ca. 20 år yngre end mig, så hun har yderligere et problem: hun kan ikke læse skråskrift. Jeg har stillet mig til rådighed med både tid, viden og tips.

Vi kom rundt om virkelig mange sider og viden, hun bare må have. Men en ting ad gangen. Det er en langvarig læreproces, og slægtsforskning er ikke noget, man lærer på et par timer i telefonen i december. Jeg endte med at anbefale “Med Adam i arkivet” som rummer alt det, jeg fortalte om og mere til endda. Jeg har faktisk selv læst den to gange og dels lært noget af den, dels også fået genopfrisket noget, jeg lærte/læste for mange år siden. Jeg synes, det p.t. er den bedste bog for begyndere.

For at hun kan lære metoden med at bruge de vigtigste arkivalier, når man begynder på slægtsforskning, har jeg anbefalet hende at begynde med at kontrollere nogle af mine fund vedr. vores fælles slægtninge. Jeg håber, det kan være en hjælp. Min mormors side er veldokumenteret, så der er nok at tage fat på.

Jeg håber, jeg har været en hjælp, at hun har fået et skub i den rigtige retning og har fået en indføring i, hvor vigtigt det er at benytte de originale kilder. Oldefar og oldemor var jo altså ikke i Amerika 🙂

Jeg er glad!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Er slægtsforskning sjovest, når man er flere om det?

Samarbejde om slægtsforskning

I denne artikel fortæller jeg om glæden ved at være flere om slægtsforskningen – fra fælles tolkning af gamle tekster til samarbejde på tværs af landet via skærmdeling og online-møder. Sammen kan man både komme længere, lære nyt og have det sjovt undervejs.

Er slægtsforskning sjovest, når man er flere om det?

Jeg har faktisk talt med flere om det: måske er slægtsforskning i virkeligheden sjovest, når man er flere om det?

Du kender sikkert det med, at du sidder med en tekst, du ikke helt kan tyde, og du ringer din ven op, og I prøver i fællesskab at få mening i det. Dialogen er nogenlunde sådan:

Tror du, det er et r? Narj jeg synes nærmest, slutstregen går nedad, så hvad siger du til et v? Årh ja selvfølgelig står der vante (eller noget andet med v).

Det er så sjovt og så hyggeligt at hjælpe hinanden på den måde. Det gør jeg ofte med min ven i Hadsund.

Vi laver også TNG-sider sammen, og det går glat igennem. Det eneste problem, vi er løbet ind i, er, at Teamviewer nu vil have betaling fra os. Vi er ikke afvisende for at betale for deres service, når vi netop bruger den, men der skal også være måde med galskaben. Det er simpelthen for dyrt i forhold til vores brug. Det er som om, deres forretningsmodel ikke omfatter små, almindelige private brugere.

Vi snød MyHeritage, men de har røven fuld af penge, så det går nok

I lørdags udvidede jeg “konceptet” lidt: En anden ven, der selv er ivrig slægtsforsker, bor i omegnen af Esbjerg. Nogle af hans ret nære slægtninge – det er noget med hans mormors brors et eller andet – rejste til USA i begyndelsen af århundredet.

Han havde set, at MyHeritage havde militærpapirer på en af dem, men nu er det jo sådan med MyHeritage, at alting er gratis, lige til man skal bruge det. Fx skal man betale 3.000 kr. årligt for at se deres gamle aviser. De må have spist søm.

Jeg spilder p.t. penge på et abonnement på MyHeritage, men det var ikke lykkedes at sende ham mine koder, og hvad vi ellers kunne finde på, for at han kunne benytte mit abonnement.

Løsningen var et Google Meet med skærmdeling. Jeg inviterede ganske enkelt ham til et to-timers møde og delte min skæm, hvor jeg havde åbnet MyHeritage, med ham. Jeg tastede det, han bad om og udførte de ønskede søgninger. Om vi kunne have gjort det “teknisk smartere” ved jeg ikke. Det må vi undersøge til næste gang.

Indtid videre er vi begge helt høje over at have fundet ud af, at slægtningen faktisk meldte sig til at kæmpe for USA i første verdenskrig to måneder før, den sluttede. Og vi sad simpelthen med en scannet version af det originale dokument.

Vi var enige om, at det gør vi igen en anden gang. Det var sjovt, hyggeligt og effektivt. Den eneste, der ikke var helt tilfreds med det lange møde og den manglende opmærksomhed, var hans hund.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

MyHeritages officielle holdning til kilder

MyHeritage: købere ikke slægtsforskere

MyHeritages officielle holdning til kilder

Til morgen sad jeg og fjernede mest muligt fra min “profil” på MyHeritage. I den forbindelse fandt jeg følgende på deres side:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Det er ærlig talt rystende, at et firma, der påstår at være en side for slægtsforskere, har en fuldkommen officiel holdning om, at det kun er “entusiaster”, der dokumenterer deres fund vha. kilder.

Hvordan i al verden kan det ske!

Hvordan kan de bilde deres købere af de “36,1 mia historiske optegnelser” ind, at det har noget med slægtsforskning at gøre? Jeg begriber det ikke.

Sandheden er nok, at det netop drejer sig om “købere” og ikke om slægtsforskere. Jeg opmærker derfor denne artikel med tagget “Fup og svindel”.

Baggrundsviden

Lige p.t. har jeg spildt lidt penge på et abonnement på MyHeritage. Jeg har fundet et par småting, jeg kunne tjekke og som var korrekte, men ellers er det det velkendte billede: Evindelig repetition af andres data, gentagelse af fejl og ingen kilder.

Jeg har fx søgt efter personer med navnet “Bauer”, fordi min tiptipoldemors søster Charlotta Elisabeth WESTERMANN (1800 – 1853) i 1822 gifter sig med Georg Wilhelm BAUER (1801 – 1851), som jeg er nået til i min oprydning i databasen.

Jeg skylder at sige, at jeg faktisk fandt nogle brugbare informationer om nogle af børnene, men:

  • det var interessant, at nogle af disse folk, der døde i midten af 1800-tallet, havde nutidige billeder indlejret.
  • det var også interessant, at tre af døtrene var registreret med samme døds- og begravelsesdatoer. Det er nok ikke helt rigtigt.
  • Julie Beathe Jensen gifter sig i 1843 i Vor Frue Kirke i København med Hendrik Georg Vilhelm BAUER (1822 – 1906). Hele MyHeritage er enige om, at hun dør den 18. marts 1918 i “København” og “gravlagt på Assistents” 🙂 . Da jeg gerne vil registrere det rigtige sogn, har jeg gennemset 48 københavnske sogne uden at finde hendes død. Selvfølgelig kan jeg nemt have overset noget, når jeg bare tjekkede den dato og bladrede lidt frem og tilbage, men jeg fandt hende altså ikke død.

Kilderne og oprydningen

Jeg er selvfølgelig klar over, at det primært er mig selv, der har en næsten hysterisk holdning til kildeangivelse. Det er nærmest OCD-lignende.

Noget af det skyldes bare, at jeg er evindeligt træt af at lede efter, hvor jeg selv har diverse oplysninger fra. Jeg rydder op og forsøger – så godt jeg kan – at perfektionere data og rydde op i alle mine gamle fejl – og der er mange. Temmelig tit sidder jeg og tænker “Jamen hvor stammer det fra?”

Da jeg begyndte at slægtsforske, sagde de erfarne til mig: “Notér altid hvor du har dine informationer fra”, men der var ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere.

Nu sidder jeg mere end 20 år senere og undrer mig over, om jeg har hevet det ned fra himlen eller lignende (muligvis) rare steder. Jeg er temmelig rå og sletter ofte alt det, jeg ikke kan dokumentere, for jeg gider ikke sidde om 20 nye år (hvis jeg holder så længe) og atter overveje “Jamen hvor stammer det fra?”

Status for oprydningen

Det går fremad, men det går uendeligt langsomt, for jeg bliver ved at finde noget, jeg burde gøre bedre. Sådan er det at være perfektionist. Af og til må jeg minde mig selv om, at det jo ikke er et arbejde.

Personer, jeg egl. er færdig med et review af, dukker op igen, og der mangler kilder, jeg kan måske tilføje noget, jeg har måske fundet et billede, det går op for mig, at mit stedregister ikke er, som det skal være, dokumentstrukturen er forkert eller dokumenternes navne er måske tåbelige eller lignende. Så det er en oprydning på mange niveauer. Hvis jeg en gang bliver færdig, bliver det sikkert godt!

Et eksempel er hele hattetyverisagen, der har bragt adskilligt nyt, selvom jeg egl. var færdig med de implicerede. Og der er jo også Walther, som jeg må ind på Rigsarkivet og kigge efter snarest muligt. Hvorfor er han fængslet, da han skal afgive vidneforklaring i Nordre Birk i 1934 i sagen mod hovedmanden i tyverisagen?

Den 8. august i år havde jeg gennemgået 812 personer i 2025. Dags dato har jeg gennemgået 926 personer i år. Så jow der er fremdrift trods alt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Konsekvenserne af din DNA-test?

Konsekvenserne af din DNA-test?

Når først opdagelser er gjort, kan vi ikke fortryde dem

Konsekvenserne af din DNA-test?

Måske skal du holde dig i forsætlig uvidenhed, med mindre du er klar til at få din verden vendt på hovedet?

Det er firmaet Ancestry, der på sin hjemmeside skriver “Når først opdagelser er gjort, kan vi ikke fortryde dem”, og det har de jo ret i.

Jeg har selv inderligt fortrudt, at jeg tog en DNA-test, for det ødelagde mit forhold til en halvsøster og en halvbror, som jeg var glad for at have fundet via traditionel slægtsforskning. Min historie findes i Politiken den 7. marts 2024 under titlen “Laura fik to nye halvsøskende”. Deres identitet er selvfølgelig sløret. Når der er adoption involveret, er forholdene noget komplicerede.

Forbrugerrådet Tænk har på deres hjemmeside en artikel fra den 7. juni 2024 med titlen “Kan du overskue konsekvenserne af din DNA-test?” Det koster desværre 695 kr. at læse den, med mindre man allerede er medlem, og det er jeg ikke. Dog kan jeg vederlagsfrit læse:

En DNA-test fra nettet er blevet et populært redskab til slægtsforskning. Du risikerer dog at gå på kompromis med både din egen og andres datasikkerhed, at få en falsk diagnose eller at afsløre familiehemmeligheder, du slet ikke var forberedt på.

Anne-Marie Gerdes, professor i klinisk genetik på Rigshospitalet

Lidt research leder alligevel frem til en spændende artikel i Politiken fra den 4. marts 2024.

Rubrikken er: “Selv professoren, der ved alt om genetik, kom i problemer, da hun sendte sin dna til USA”.

Professoren hedder Anne-Marie Gerdes, og hun er professor i klinisk genetik på Rigshospitalet, og hun var formand for Etisk Råd fra 2019 til 2022. Og så er hun selv “kommet galt af sted” ved at dele sine gener med en stor amerikansk virksomhed.

Underrubrikken er: “Har man sendt sit dna til udlandet, kan det være meget besværligt at slette sine oplysninger. Det erfarede en professor i genetik på egen krop.”

Problemstillingerne med DNA i slægtsforskning er i følge Anne-Marie Gerdes blandt andet noget om:

  1. “Familiehemmeligheder,
  2. Privatliv,
  3. Arvelige sygdomme,
  4. Fremtidige genteknologier,
  5. Datasikkerhed.”

Er du selv helt sikker på, at du gerne vil kende sandheden? Det skal du være, før du gå i gang med DNA.

DNA og slægtsforskning for begyndere

For ca. 300 kr. kan man bede diverse udenlandske firmaer tjekke, om de kender nogle andre, der har også betalt ca. 300 kr., som man deler DNA med. Det er som om, det er blevet en trend at springe over, hvor gærdet er lavest og få fx MyHeritage til at sammenligne spytprøver og afsløre, om man måske er beslægtede i 7. led eller deromkring.

Selv købte jeg Michael Duponts fine lille bog “DNA og slægtsforskning for begyndere” fra 2020, men jeg forstod ikke så meget af det og blev aldrig venner med terminologien. Dygtige og erfarne mennesker fortalte mig, at “DNA lyver aldrig”, og det kan jeg selvfølgelig godt se, men jeg kunne ikke genfinde kærligheden til mit håndværk – den traditionelle, skrevne, kildebaserede slægtsforskning – i automsomalt DNA og centiMorgans.

Jeg vil hellere transskribere kirkebøger og skifter, og så lever jeg med en usikker oldefar. Jeg gør det, så godt jeg kan, og det bliver ikke bedre. Det generer næppe nogen, hvis det er forkert – end ikke mig, for jeg ved det jo ikke. Ergo holder jeg mig i forsætlig uvidenhed.

Pengemaskinen MyHeritage med hovedkontor i Israel

Når man søger med Trustpilot, skal man ikke være ingeniør for at finde ud af, at i skrivende stund tildeler 24 pct. af brugerne kun en stjerne. De fleste danske virksomheder vil være kede af en så ringe vurdering. Læs nogle af anmeldelserne inden du deler oplysningerne om dit kreditkort med dem.

Antallet af kunder, der rapporterer, at de har mistet 1.500 kr., fordi de indsendte et mundskrab og bare ville kende til ukendte græske fætre eller lignende, er rystende. Jeg er faktisk overrasket over, at 54 pct. af brugerne i det hele taget giver dem fem stjerner.

Konsekvenserne af din DNA-test?

Retfærdigvis skal det siges, at MyHeritage opnår markant bedre resultater end konkurrenten inden for DNA-tests “23andme”, som jeg aldrig har hørt om, hvor hele 77 pct. af brugerne nøjes med en stjerne.

Konsekvenserne af din DNA-test?

MyHeritage: den danske oversættelse af vores betingelser er ikke juridisk gældende

I Politiken den 3. marts 2024 skriver journalist Michael Thykier blandt andet:

“Hos Forbrugerrådet Tænk i Danmark bakker man op om klagerne i Norge og Sverige, siger jurist Ida Daarbak Reislev.

MyHeritage og andre udbydere af dna-tests behandler nogle af de allermest følsomme oplysninger, vi overhovedet har om os selv. Derfor skal de have styr på persondatareglerne, herunder oplyse brugerne om, hvordan ens personoplysninger bliver behandlet, og hvordan MyHeritage har sikret sig mod, at oplysningerne kommer de forkerte i hænde.

MyHeritages persondatapolitik er imidlertid meget bredt og uklart formuleret, hvilket er i strid med GDPR-reglerne. De (dvs. reglerne, red.) stiller krav om, at brugerne skal oplyses på en klar og letforståelig måde. Forbrugerne kan derfor ikke vide, hvordan deres persondata bliver brugt, siger hun.

Ida Daarbak Reislev hæfter sig desuden ved, at MyHeritage skriver, at den danske oversættelse af deres betingelser ikke er juridisk gældende.

På den måde skal man altså ikke bare læse og forstå svært stof om dna og jura, man skal også kunne det på engelsk. Læser man den danske version af betingelserne, kan man ikke regne med, at det gælder. Det er jo helt skævt, siger Ida Daarbak Reislev.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.