Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

“Død før 1798”? Ja måske, men havde jeg dog bare begrundet ræsonnementerne

Skriv hvorfor du mener det

“Død før 1798”? Ja måske, men havde jeg dog bare begrundet ræsonnementerne

Når jeg rydder op i 23 års slægtsforskning, støder jeg igen og igen på notater som “Død før 1798” og “Født efter 1801”. Oplysningerne kan være korrekte, men uden en kort forklaring på, hvordan jeg nåede frem til konklusionen, bliver de næsten værdiløse. Oprydningen har lært mig, at selv en enkelt note om ræsonnementet kan spare mange timers arbejde senere – både for mig selv og for dem, jeg gerne vil formidle min slægts historie til.

På den lange vej gennem oprydningen i min slægtsdatabase støder jeg ofte på udsagn som “Død før 1798” eller “Født efter 1801”. Nu – op til 23 år efter – sidder jeg og tænker “Ja det kan da godt være, men hvorfor?”

Nu ser jeg kritisk på alle data, så havde jeg dog bare skrevet hvorfor dit og hvorfor dat.

  • Den med “død før 1798” viser sig efter nogen søgen og graven i diverse noter, at han ikke optræder i skiftet efter sin søster.
  • “Født efter 1801” er åbenbar for slægtsforskere, men for dem, jeg gerne vil formidle mine resultater til, er det ikke selvindlysende.

Bare en kort note om det, der for mere end 20 år siden var åbenlyst, ville have sparet meget tid i nutiden. Og havde jeg familie, jeg gerne ville fortælle historien til, ville det måske være godt at have skrevet fx “I 1801 blev der holdt en folketælling, og Maren optræder ikke sammen med resten af vores familie”.

Selv vil jeg meget gerne, at andre end slægtsforskere finder glæde i mine data, hvilket de kan gøre på min TNG-side og måske via tagget “Små slægtshistorier”. Sandsynligheden er dog nok ret ringe.

I 2022 lavede jeg en læserundersøgelse, der viste, at ca. halvdelen af respondenterne selv var slægtsforskere. Det er på tide at gentage undersøgelsen, for billedet kan have forrykket sig på de ca. fire år, der er gået.

Begynderfejl og dumme mig

Der er mange glæder ved at rydde op i de gamle data, og da jeg kommer et lille stykke vej hver dag, kan jeg heldigvis snart se en ende på projektet, som jeg begyndte på den 22. august 2022.

Utallige er de fejl, jeg lavede i begyndelsen. Det gør jeg sikkert stadig – men nu er de knapt så åbenlyse:

Husmændene, der blev til gårdmænd, forældrene var forkerte, der manglede kilder, hvem lånte mig billeder og hvornår? Fejl i transskriptioner eller “Ulæseligt” om en indførsel i en kirkebog.

Som en lille trøst har jeg besluttet, at fejl er formidable, for så kan de rettes.

I går stødte jeg på en Boel Madsdatter, der var født i år 1700 (naturligvis ingen kilde), og jeg havde tildelt hende en far, der hed Christen til fornavn. Nu kan jeg sidde og tænke over, hvor ubegavet jeg var, for selvfølgelig skulle hun så have heddet Christensdatter. Og hvorfor havde jeg overhovedet ment, at hun var født i år 1700, når der ikke var angivet en kilde til dåben, og det ikke ved vielsen var angivet, hvor gammel hun var? Og i øvrigt døde hun før den første egentlige folketælling i 1787.

Jeg ved det virkelig ikke, og det er umuligt at huske 23 år tilbage. Jeg tror, fællesnævneren var Stårup i Højby Sogn, der ligger i Ods Herred. Ved vielsen boede hun i Stårup, hun fik alle otte børn der, ægtefællen døde der, og det gjorde hun også selv. Og ham Christen boede i Stårup.

Hovedreglen er, at der, hvor folk bor ved vielsen, er de også født, men det behøver jo ikke være sådan. Selv i fortiden flyttede folk. Lige nu vil jeg mene, hun er født i Nyrup i samme sogn. Om nye 23 år, og forhåbentlig holder jeg så længe, sidder jeg måske og ser andre muligheder?

Når oprydningen er tilendebragt

Der er mange muligheder for, hvad jeg skal foretage mig, når jeg er færdig med at rydde op. ChatGPT har beregnet, at det vil ske den 16. juni – i år. Jeg glæder mig.

  • Sikkert er det, at jeg vil lave flere episoder til Danske Slægtsforskeres podcast! Statistikkerne viser, at vi har fat i noget, folk er interesserede i. Klikker du på billedet herover, kommer du til podcasten.
  • Lægdsruller? Måske grundet en vis dovenskab har jeg aldrig knækket koden, og det vil altid undre mig, at en velfungerende arabisk talrække er erstattet af bogstaver.
  • DNA-slægtsforskning? Måske men mit biologiske ophav optager mig ikke ret meget, for eftersom jeg er adopteret og slægtsforsker med følelserne, bliver den biologiske familie kun til rå data. Pdas. ville det måske være sjovt med en levende slægtning?
  • Foreningsarbejde? Kan jeg bistå Danske Slægtsforskere med noget af det, jeg er god til?

MyHeritage

Helt sikkert er det, at jeg skal læse gamle aviser og optimere mit Omni-abonnement hos MyHeritage. De ringede i den forgangne uge og tilbød 60 pct. rabat. Jeg var afvisende og sagde ærligt, hvad jeg mente om firmaets kvalitet og metoder herunder om at alt er gratis, lige til man skal bruge det, og at de har en temmelig mærkværdig holdning til kilder. De skriver åbent, at kilder er for entusiaster. I min verden er firmaet dermed en israelsk pengemaskine, der intet har med slægtsforskning at gøre.

I samtalens forløb sendte de en mail med et tilbud, der var gældende i to timer (en usympatisk revolvermetode), og hvor jeg kunne afprøve mulighederne herunder de gamle aviser.

Jeg forsøgte for sjov at skrive Stegemüller i søgefeltet, og det væltede op med 196 resultater. Det er noget nemmere at hedde Stegemüller end enten Nielsen eller Jørgensen, som var de oprindelige muligheder.

Det gjorde, at jeg hostede op med 1.300 kr. og lovede mig selv, at det er sidste gang, jeg bruger penge på det firma.

Pauline-Gertrude og Hr. Wyss herunder “kender” jeg, idet en fjern Stegemüller fortalte om dem for mange år siden. Naturligvis har jeg ikke angivet hvem, der fortalte det … Men det var vist Rudolfo.

Pauline er mine tipoldeforældres barnebarn og lokaliteten La Chaux-de-Fonds i Schweiz stemmer med det, jeg fik fortalt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i /af

Kilder til slægtsforskning: Jeg vil se det selv

Noget om kilder

Kilder til slægtsforskning: Jeg vil se det selv

Slægtsforskning er ved at udvikle sig til en disciplin, hvor kvantitet trumfer kvalitet, og hvor ukritisk kopiering forklædes som research. På platforme som MyHeritage kan man på få minutter importere tusindvis af personer og kalde det et familietræ – uden nogensinde at have åbnet en kirkebog eller set en anden original kilde.

Resultatet er ikke historie, men en selvforstærkende konstruktion af fejl, hvor den samme forkerte “Maren Jensdatter” kopieres i det uendelige, blot fordi så mange nok ikke kan tage fejl på én gang.

Efter 3½ års oprydning i min egen database har jeg valgt en anden tilgang: Jeg accepterer ikke oplysninger, jeg ikke selv har kontrolleret. Sandheden er enkel, men åbenbart upopulær: Primære kilder er bevis. Sekundære kilder er rygter. Og uden beviser er slægtsforskning ikke forskning – det er fiktion.

Nu har jeg snart brugt 3½ år af mit resterende liv til at rydde op i min database. ChatGPT regner med, at projektet er tilendebragt den 16. juni, og det er fint, for nu gider jeg heller ikke mere.

Måske vil jeg derefter begynde på DNA-slægtsforskning. Men da jeg både er adopteret og slægtsforsker med følelserne, siger det mig måske ikke så meget? Jeg synes jo, jeg hører til i adoptivfamilien.

P.t. har jeg 3.236 personer i min database (Legacy), og når man tænker på, at jeg begyndte at slægtsforske i 2003, er det jo ingenting, men jeg er tilhænger af “lidt men (forhåbentlig) godt”.

Billedet herunder er en opsummering af, hvad jeg egl. har foretaget mig i de 3½ år. Der er tale om minimumstal:

Sammenlignet med at man på MyHeritage nemt finder profiler med over 100.000 poster, er det ikke mange, men jeg håber og tror, det er godt. I hvert fald kan jeg selv lide det meste, og resten må komme lidt henad vejen.

Som absolut hovedregel har MyHeritage intet med slægtsforskning at gøre. Det er primært en pengemaskine på israelske hænder. Se bare deres officielle holdning til kildeangivelser, hvor kilder kun er for “familietræ entusiaster”:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Selvfølgelig kan man nogle gange finde noget brugbart på MyHeritage. Af og til støder jeg på sider, hvor jeg “kender” en af ejerne, fordi han hjalp mig i gang med Frederiksborg Amt for mange år siden. Så bliver jeg glad, for her er noget at komme efter. Men det hører til sjældenhederne.

For det meste består de 37 milliarder optegnelser af, hvad folk kopierer fra hinanden uden nogensinde at gå til de originale kilder. Man finder Maren Jensdatter, og der er mange andre, der også har hende født i Thyregod, og så er det jo nok hende.

Den dag, der oprettes et slægtsforskningspoliti, søger jeg stillingen som politimester.

Der er forskel på kilder

I Danske Slægtsforskeres podcast kan du i episode 6, der udkommer den 21. maj kl. 00:01 (for nu at være helt præcis), høre om robuste arkivhenvisninger, som de fleste af os nok kalder kilder. Rigsarkivet kalder det dog for arkivhenvisninger, så det er nok det rigtigste ord.

De sekundære kilder er spor. De primære kilder er bevis.

Primære kilder giver ny viden.

Det er de originale kilder. Det er de kilder, der først omtaler en begivenhed eller registrerer noget.

Det kan fx være:

  • kirkebøger
  • folketællinger
  • skifter
  • dødsattester
  • osv.

Det er dem, der dokumenterer en begivenhed.

Sekundære kilder fortæller om de primære kilder

Sekundære kilder giver overblik og henviser videre. Det er kilder, som fortæller om de primære kilder.

Det kan fx være:

  • bøger
  • artikler
  • hjemmesider
  • slægtstavler på nettet
  • databaser lavet af andre
  • lokalhistoriske oversigter
  • osv

De er gode til at finde spor 😊 Men de er ikke bevis. Som eksempel er “Mediestream” ikke en kilde. Mediestream er en fantastisk søgemaskine, som gør, at man kan søge i Det Kongelige Biblioteks mediesamlinger, men det er selve avisen, der er kilden.

De sekundære kilder bør altid krediteres, for det hører med til ordentlighed, at man på denne måde sender en lille tak til fx ophavsmanden/-kvinden til en stor database.

Jeg stoler kun på mig selv

Som led i oprydningen har jeg indtil nu opdateret mere end 700 kildeangivelser. Det er ikke spændende arbejde, men det er nødvendigt, hvis både eftertiden og jeg selv skal kunne bruge mine data.

Jeg vil se det selv, for så er fejlene mine egne. Altid tjekke, altid kontrollere.

Har jeg fundet noget i en sekundær kilde, går jeg altid til den originale kilde for at se, om det nu også kan have sin rigtighed. Dog må jeg tilstå at mht. data fra folketællingerne, stoler jeg på de flittige indtastere.

Har man 100.000 personer i sin database på MyHeritage, er der selvfølgelig ikke noget at sige til, at man ikke har haft tid til at føre sandhedsbevis.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Glæden ved at hjælpe en ny slægtsforsker i gang

Om at begynde på slægtsforskning

Glæden ved at hjælpe en ny slægtsforsker i gang

Glæden ved slægtsforskning opstår ofte i mødet med andre – især når man får lov at hjælpe en ny slægtsforsker i gang. Denne artikel handler om netop den erfaring: om at dele metode, kilder og faldgruber, om MyHeritage-myter og kirkebøgernes logik, og om hvor svært det er at tage de første skridt, før rutinen sætter sig. Samtidig er det en påmindelse om, at slægtsforskning er en læreproces, hvor originale kilder, tålmodighed og hjælpsomhed betyder mere end hurtige svar – og hvor hjælpen ofte belønnes med både indsigt, billeder og ny fælles historie.

Min mormor Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) havde to søstre og tre brødre, og det er så vildt, at inden for de seneste to uger har en efterkommer af en af brødrene og en efterkommer af en af søstrene helt uafhængigt af hinanden kontaktet mig. De kender ikke hinanden. De har fundet frem til min TNG-side og har bedt om adgang. Det er noget af det, der er sjovt ved adgangsbegrænsningen: folk kan ikke bare “høste data”, de er nødt til at kontakte mig.

I dag har jeg brugt et par timer på at hjælpe en efterkommer af en af søstrene i gang. Hun var begyndt i MyHeritage og troede derfor, at vores oldeforældre havde været i Amerika … Men når nu Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940) og Caroline Ane Marie CARLSEN (1881 – 1960) fik alle børnene i Højby, Ods Herred, Holbæk Amt kunne de jo nok ikke samtidig være i Amerika. MyHeritage i en nøddeskal!

Vi har alle haft nogen, der hjalp os i gang, og vi har nok alle stor lyst til at “betale tilbage” og selv hjælpe nogen i gang. I dag fik jeg chancen.

Til gengæld har jeg fået en stribe skønne, gamle billeder. Og nu har jeg husket at skrive, hvem jeg har fået dem af og hvornår. Det ville jeg ønske, jeg også havde gjort for 20 år siden.

I fællesskab fandt vi en dødsattest på en af hendes farmors brødre, Erik PEDERSEN (1941 -1942), der døde af Meningitis. Dødsårsagen var ny for mig.

Al begyndelse er svær

Jeg er blevet mindet om, hvor svært det er at komme i gang. Det, man efter noget tid bare har på rygmarven, var engang mystik. Bare en detalje som at kirkebøgerne efter 1814 er indrettet i samme rækkefølge som livet: dåb, konfirmation, vielse, død – og at mænd kommer før kvinder. Det er man jo ikke født med at vide.

Man kan jo heller ikke uden videre vide, hvordan man bruger Sall Data eller folketællingerne på Dansk Demografisk Database.

Man ved heller ikke, at der findes et dødsregister, hvor fantastiske frivillige mennesker indtaster dødsfald, og at der på den side er et vigtigt link til en oversigt over latinske diagnoser. For nu slet ikke tale om linket til Statstidende.

Og hvad med krabsen.dk, hvor man slår lokaliteter op?

De første skridt er virkelig svære blandt andet fordi, man skal tilbage til før 1960 for at få lov at se noget interessant. Så det kan godt være, man ved, at moster Gurli døde i 1988, men hvordan verificerer man det? Og hvor og med hvem giftede hun sig? Hvordan kommer man videre?. Jeg har bestræbt mig på kun at fortælle om primære kilder, altså det man virkelig kan stole på. Resten kan hun sikkert selv finde.

Min slægtning er ca. 20 år yngre end mig, så hun har yderligere et problem: hun kan ikke læse skråskrift. Jeg har stillet mig til rådighed med både tid, viden og tips.

Vi kom rundt om virkelig mange sider og viden, hun bare må have. Men en ting ad gangen. Det er en langvarig læreproces, og slægtsforskning er ikke noget, man lærer på et par timer i telefonen i december. Jeg endte med at anbefale “Med Adam i arkivet” som rummer alt det, jeg fortalte om og mere til endda. Jeg har faktisk selv læst den to gange og dels lært noget af den, dels også fået genopfrisket noget, jeg lærte/læste for mange år siden. Jeg synes, det p.t. er den bedste bog for begyndere.

For at hun kan lære metoden med at bruge de vigtigste arkivalier, når man begynder på slægtsforskning, har jeg anbefalet hende at begynde med at kontrollere nogle af mine fund vedr. vores fælles slægtninge. Jeg håber, det kan være en hjælp. Min mormors side er veldokumenteret, så der er nok at tage fat på.

Jeg håber, jeg har været en hjælp, at hun har fået et skub i den rigtige retning og har fået en indføring i, hvor vigtigt det er at benytte de originale kilder. Oldefar og oldemor var jo altså ikke i Amerika 🙂

Jeg er glad!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Er slægtsforskning sjovest, når man er flere om det?

Samarbejde om slægtsforskning

I denne artikel fortæller jeg om glæden ved at være flere om slægtsforskningen – fra fælles tolkning af gamle tekster til samarbejde på tværs af landet via skærmdeling og online-møder. Sammen kan man både komme længere, lære nyt og have det sjovt undervejs.

Er slægtsforskning sjovest, når man er flere om det?

Jeg har faktisk talt med flere om det: måske er slægtsforskning i virkeligheden sjovest, når man er flere om det?

Du kender sikkert det med, at du sidder med en tekst, du ikke helt kan tyde, og du ringer din ven op, og I prøver i fællesskab at få mening i det. Dialogen er nogenlunde sådan:

Tror du, det er et r? Narj jeg synes nærmest, slutstregen går nedad, så hvad siger du til et v? Årh ja selvfølgelig står der vante (eller noget andet med v).

Det er så sjovt og så hyggeligt at hjælpe hinanden på den måde. Det gør jeg ofte med min ven i Hadsund.

Vi laver også TNG-sider sammen, og det går glat igennem. Det eneste problem, vi er løbet ind i, er, at Teamviewer nu vil have betaling fra os. Vi er ikke afvisende for at betale for deres service, når vi netop bruger den, men der skal også være måde med galskaben. Det er simpelthen for dyrt i forhold til vores brug. Det er som om, deres forretningsmodel ikke omfatter små, almindelige private brugere.

Vi snød MyHeritage, men de har røven fuld af penge, så det går nok

I lørdags udvidede jeg “konceptet” lidt: En anden ven, der selv er ivrig slægtsforsker, bor i omegnen af Esbjerg. Nogle af hans ret nære slægtninge – det er noget med hans mormors brors et eller andet – rejste til USA i begyndelsen af århundredet.

Han havde set, at MyHeritage havde militærpapirer på en af dem, men nu er det jo sådan med MyHeritage, at alting er gratis, lige til man skal bruge det. Fx skal man betale 3.000 kr. årligt for at se deres gamle aviser. De må have spist søm.

Jeg spilder p.t. penge på et abonnement på MyHeritage, men det var ikke lykkedes at sende ham mine koder, og hvad vi ellers kunne finde på, for at han kunne benytte mit abonnement.

Løsningen var et Google Meet med skærmdeling. Jeg inviterede ganske enkelt ham til et to-timers møde og delte min skæm, hvor jeg havde åbnet MyHeritage, med ham. Jeg tastede det, han bad om og udførte de ønskede søgninger. Om vi kunne have gjort det “teknisk smartere” ved jeg ikke. Det må vi undersøge til næste gang.

Indtid videre er vi begge helt høje over at have fundet ud af, at slægtningen faktisk meldte sig til at kæmpe for USA i første verdenskrig to måneder før, den sluttede. Og vi sad simpelthen med en scannet version af det originale dokument.

Vi var enige om, at det gør vi igen en anden gang. Det var sjovt, hyggeligt og effektivt. Den eneste, der ikke var helt tilfreds med det lange møde og den manglende opmærksomhed, var hans hund.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.