Indlæg

,

Konsekvenserne af din DNA-test?

Konsekvenserne af din DNA-test?

Når først opdagelser er gjort, kan vi ikke fortryde dem

Konsekvenserne af din DNA-test?

Måske skal du holde dig i forsætlig uvidenhed med mindre du er klar til at få din verden vendt på hovedet?

Det er firmaet Ancestry, der på sin hjemmeside skriver “Når først opdagelser er gjort, kan vi ikke fortryde dem”, og det har de jo ret i.

Jeg har selv inderligt fortrudt, at jeg tog en DNA-test, for det ødelagde mit forhold til en halvsøster og en halvbror, som jeg var glad for at have fundet via traditionel slægtsforskning. Min historie findes i Politiken den 7. marts 2024 under titlen “Laura fik to nye halvsøskende”. Deres identitet er selvfølgelig sløret. Når der er adoption involveret, er forholdene noget komplicerede.

Forbrugerrådet Tænk har på deres hjemmeside en artikel fra den 7. juni 2024 med titlen “Kan du overskue konsekvenserne af din DNA-test?” Det koster desværre 695 kr. at læse den, med mindre man allerede er medlem, og det er jeg ikke. Dog kan jeg vederlagsfrit læse:

En DNA-test fra nettet er blevet et populært redskab til slægtsforskning. Du risikerer dog at gå på kompromis med både din egen og andres datasikkerhed, at få en falsk diagnose eller at afsløre familiehemmeligheder, du slet ikke var forberedt på.

Anne-Marie Gerdes, professor i klinisk genetik på Rigshospitalet

Lidt research leder alligevel frem til en spændende artikel i Politiken fra den 4. marts 2024.

Rubrikken er: “Selv professoren, der ved alt om genetik, kom i problemer, da hun sendte sin dna til USA”.

Professoren hedder Anne-Marie Gerdes, og hun er professor i klinisk genetik på Rigshospitalet, og hun var formand for Etisk Råd fra 2019 til 2022. Og så er hun selv “kommet galt af sted” ved at dele sine gener med en stor amerikansk virksomhed.

Underrubrikken er: “Har man sendt sit dna til udlandet, kan det være meget besværligt at slette sine oplysninger. Det erfarede en professor i genetik på egen krop.”

Problemstillingerne med DNA i slægtsforskning er i følge Anne-Marie Gerdes blandt andet noget om:

  1. “Familiehemmeligheder,
  2. Privatliv,
  3. Arvelige sygdomme,
  4. Fremtidige genteknologier,
  5. Datasikkerhed.”

Er du selv helt sikker på, at du gerne vil kende sandheden? Det skal du være, før du gå i gang med DNA.

DNA og slægtsforskning for begyndere

For ca. 300 kr. kan man bede diverse udenlandske firmaer tjekke, om de kender nogle andre, der har også betalt ca. 300 kr., som man deler DNA med. Det er som om, det er blevet en trend at springe over, hvor gærdet er lavest og få fx MyHeritage til at sammenligne spytprøver og afsløre, om man måske er beslægtede i 7. led eller deromkring.

Selv købte jeg Michael Duponts fine lille bog “DNA og slægtsforskning for begyndere” fra 2020, men jeg forstod ikke så meget af det og blev aldrig venner med terminologien. Dygtige og erfarne mennesker fortalte mig, at “DNA lyver aldrig”, og det kan jeg selvfølgelig godt se, men jeg kunne ikke genfinde kærligheden til mit håndværk – den traditionelle, skrevne, kildebaserede slægtsforskning – i automsomalt DNA og centiMorgans.

Jeg vil hellere transskribere kirkebøger og skifter, og så lever jeg med en usikker oldefar. Jeg gør det, så godt jeg kan, og det bliver ikke bedre. Det generer næppe nogen, hvis det er forkert – end ikke mig, for jeg ved det jo ikke. Ergo holder jeg mig i forsætlig uvidenhed.

Pengemaskinen MyHeritage med hovedkontor i Israel

Når man søger med Trustpilot, skal man ikke være ingeniør for at finde ud af, at i skrivende stund tildeler 24 pct. af brugerne kun en stjerne. De fleste danske virksomheder vil være kede af en så ringe vurdering. Læs nogle af anmeldelserne inden du deler oplysningerne om dit kreditkort med dem.

Antallet af kunder, der rapporterer, at de har mistet 1.500 kr., fordi de indsendte et mundskrab og bare ville kende til ukendte græske fætre eller lignende, er rystende. Jeg er faktisk overrasket over, at 54 pct. af brugerne i det hele taget giver dem fem stjerner.

Konsekvenserne af din DNA-test?

Retfærdigvis skal det siges, at MyHeritage opnår markant bedre resultater end konkurrenten inden for DNA-tests “23andme”, som jeg aldrig har hørt om, hvor hele 77 pct. af brugerne nøjes med en stjerne.

Konsekvenserne af din DNA-test?

MyHeritage: den danske oversættelse af vores betingelser er ikke juridisk gældende

I Politiken den 3. marts 2024 skriver journalist Michael Thykier blandt andet:

“Hos Forbrugerrådet Tænk i Danmark bakker man op om klagerne i Norge og Sverige, siger jurist Ida Daarbak Reislev.

MyHeritage og andre udbydere af dna-tests behandler nogle af de allermest følsomme oplysninger, vi overhovedet har om os selv. Derfor skal de have styr på persondatareglerne, herunder oplyse brugerne om, hvordan ens personoplysninger bliver behandlet, og hvordan MyHeritage har sikret sig mod, at oplysningerne kommer de forkerte i hænde.

MyHeritages persondatapolitik er imidlertid meget bredt og uklart formuleret, hvilket er i strid med GDPR-reglerne. De (dvs. reglerne, red.) stiller krav om, at brugerne skal oplyses på en klar og letforståelig måde. Forbrugerne kan derfor ikke vide, hvordan deres persondata bliver brugt, siger hun.

Ida Daarbak Reislev hæfter sig desuden ved, at MyHeritage skriver, at den danske oversættelse af deres betingelser ikke er juridisk gældende.

På den måde skal man altså ikke bare læse og forstå svært stof om dna og jura, man skal også kunne det på engelsk. Læser man den danske version af betingelserne, kan man ikke regne med, at det gælder. Det er jo helt skævt, siger Ida Daarbak Reislev.”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Der er langt mellem anerne

Der er langt mellem anerne

Protz og Granzow i Darsikow

Der er langt mellem anerne

Normalt siger man, at der er langt mellem snapsene, når man mener, at der er få højdepunkter eller kun få interessante begivenheder, men jeg har langt mellem anerne for tiden – men pludselig er der bid, og jeg har fået hul på PROTZ og GRANZOW i Darsikow.

Det er småt med kirkebøger i sognet, så jeg kan ikke verificere min tiptipoldemor Charlotte Friedrica Sabine Henriette PROTZ’ dåb, men der er et duplikat, der indeholder årene 1801 ff, og sørme om ikke der på Bild 10 er en maskinskrevet afskrift af en vielse, jeg skal bruge. Så nu får hun en sikker fader, en moder og nogle søskende, der gifter sig.

Kirkebogen udgøres kun af 108 sider. Jeg går dem alle igennem og ser, hvad jeg kan finde. Det er jo nemt med så specielle navne.

Kilde: Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz/Kirchenkreis Ruppin/Darsikow/Gesamtkirchenbuch 1801-1862/Bild 10/108

Bemærkning: Duplikat, Taufen 1801-1861, Trauungen 1802-1861, Bestattungen 1802-1862, Konfirmationen 1829-1845

Der er langt mellem anerne

Der er langt mellem anerne

Hr. Samuel Friedrich PROTZ er min 3*tipoldefar, og pludselig har han en far, der hedder Balthasar PROTZ, som er Vollbauer (svarer til gårdmand) i Ganzer.

Og Samuel Friedrich PROTZ gifter sig den 18. oktober 1789 med Maria Elisabeth GRANZOW, som er datter af George GRANZOW, som er Tagelöhner (svarer til Daglejer) i Darsikow.

Jeg har “kendt” Hr. Samuel Friedrich PROTZ et stykke tid, men oplysningerne om ham har været temmelig modstridende og meget usikre. Men nu er jeg sikker, og det skal man være, når det er en ane, for ellers kan det gå så grueligt galt. Det er så nemt at sætte nogle mennesker forkert sammen, og det er utrolig svært at få dem skilt ad igen.

Samuel Friedrich PROTZ har muligvis været gift før, idet han vist er noget ældre end Maria Elisabeth GRANZOW, men ingen af dem findes viede tidligere end 1789 i Darsikow. Det må være ham, der dør i december 1831.

Maria Elisabeth GRANZOW er der ingen informationer om, på sammen måde som der ikke er informationer om fru GRANZOW. Kvinder fylder generelt meget lidt i de tyske kirkebøger.

Der er langt mellem anerne

Billede fra Archion.de

Jeg har aldrig interesseret mig for efterkommere

Det er anerne, der tæller sådan rigtigt. Det er dem, man jubler over at finde, men efterkommere kan bruges til at finde frem til anerne, hvis man er heldig. Og efterkommerne er gode til at beskrive familiernes liv og stand.

Jeg har trevlet hele Görlsdorf op og er ikke færdig. Kirkebogen, der er så vanskelig, som noget kan være selv for de skarpe tydere i Danske Slægtsforskeres Forum, må have endnu et gennemsyn. Jeg vil forbyde mig selv at tilføje nye personer fra Görlsdorf. Opgaven skal være at forfine alle dem, jeg allerede har.

Jeg har altid syntes, at det er lidt sjusket, når personer født i 1700-tallet eller tidligt i 1800-tallet ikke har en dødsdato. Det er dem MyHeritage angiver som “Private” og kalder det for privatlivets fred …

Det er som om, folk ikke har orket at bladre, men det er selvfølgelig kun mig, der har viet mit liv til genealogien.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

At skifte fra Legacy til Family Historian

At skifte fra Legacy til Family Historian

Slægtsforskningsprogrammer

At skifte fra Legacy til Family Historian

At skifte fra Legacy til Family Historian

Du kan evt. læse om baggrunden for, at jeg overvejer at skifte fra Legacy til Family Historian i denne artikel, som jeg har kaldt “Legacys forlovelse med MyHeritage”.

Det er som udgangspunkt simpelt at skifte fra Legacy til Family Historian:

Man åbner bare sin Legacy-fil med Family Historian, og vupti så har man alle de kære data samlet gennem mange år. Filen, der skal åbnes med Family Historian, ligger sikkert i C:\Users\Ejer\Documents\Legacy Family Tree\Data (hvis du ikke har ændret på standarderne), og du skal åbne den nyeste, der hedder noget med .fdb. Hos mig hedder den fx HBS2.fdb.

Man kan prøve Family Historian gratis i 30 dage for at se, om man kan lide det. Hvis man beslutter sig for at købe det, er prisen for version 7, som er den nyeste, 81,19 $. Det er med Nationalbankens dollarkurs i dag 566 kr. (81,19 * 6,9816).

Sammenlignet med andre slægtsforskningsprogrammer ligger det i den dyre ende, men det er også vildt avanceret, så man skal lige lære at finde rundt. Jeg er stadig i proces, og det føles lidt overvældende. Men sådan er det jo, når man har brugt et andet program i mange år.

Family Historian kan suppleres med et utal af tilføjelsesprogrammer, som også kaldes plugins. Der er lige nu 126 sådanne tilføjelser. De er vist ikke gratis, eftersom siden har titlen Plugin Store. Rettelse den 21/6-2024: Plug-ins er gratis trods navnet.

Jeg bruger ikke alt det med at printe rapporter, diagrammer osv. Og jeg bruger heller ikke DNA i min slægtsforskning. Hvis du bruger DNA, tror jeg ikke Family Historian er noget for dig, for søger man efter “DNA” på deres “Feature List“, får man ingen hits.

Jeg har “kun” brug for godt overblik på min PC, for at holde styr på data og billeder og for at kunne eksportere data og billeder til min TNG-side.

Eksporten sker vha. et plugin, og der er udviklet et særlig plugin, som sørger for at eksportere til TNG, fordi Family Historian har mange TNG-brugere. Når man først har fundet det rigtige plugin, og vel at mærke bruger det rigtigt, er det uhyre simpelt. Der er masser af hjælp at hente i form af den omfattende skriftlige dokumentation med skærmbilleder og i brugergruppen. De er simpelthen så søde og hjælpsomme.

Jeg har fundet en fejl i koblingen mellem Legacy og Family Historian

Når man skifter program, skal man se sig godt for, og man bliver nødt til at teste, for at ens data ikke skal ende i det forfærdeligste roderi, og for at man ikke mister overblikket over, hvilke data man har i hvilket program.

Jeg har testet flere gange, og jeg har simpelthen fundet en fejl, som det kan undre, at ikke andre brugere på verdensplan har rapportet. Først troede jeg selvfølgelig, at jeg havde gjort noget forkert. Men det havde jeg ikke. Det bekræfter de både i brugergruppen og i supporten.

Problemet er: Detaljeteksterne fra Legacy kommer ikke med til Family Historian, og det er selvfølgelig meget alvorligt. Kildenavnet “KB” kommer med og Detaljeinfo “Brande, C449 – 15 r, fol. 300, nr. 0” kommer med, men jeg mangler fx

Jørgen Stegemüller. Driftsleder, Martensens Allé, Brande By og sogn; f. i Brede, Lyngby sogn, Københavns Amt, d. 17/5 1922; søn af appreturmester Felix Rudolf Reinholdt Stegemüller og hustru Karen Sørensen. Gift med efterlevende Jytte Baunsgaard Kristensen, Martensens Allé, Brande. 50 år. Skifteretten i Kolding d. 22/11-1972. Meddelelse om begr. til dødssognet d. 5/12 1972.

Supporten formoder, at der er foretaget ændringer i Legacy-databasen, siden Family Historian testede, for det er så åbenlys en fejl, at den umuligt kan overses. Den, der vil være dygtigst til at løse problemet, har desværre ferie i næste uge. Men de har svaret lynhurtigt og taget min henvendelse seriøst.

Det sætter min konverteringsproces i stå, men der er ikke rigtig noget at gøre ved det.

At skifte fra Legacy til Family Historian

Jeg har været i tvivl om:

  1. Hvordan sætter jeg mig selv som en form for “afdød”, så mine egne data kan vises i TNG, når jeg ikke ellers viser nulevende?
  2. Hvordan får jeg sat billeder som foretrukne, så det er de rigtige, der vises som thumbnails i TNG?
  3. Hvordan sikrer jeg mig, at mine biologiske forældre markeres som “private” og aldrig nogensinde dukker op i TNG (75-års-reglen)?

Svarene var egl. ret enkle. Jeg har endnu ikke kunnet teste, da jeg er nødt til at afvente løsningen på det med detaljeteksterne. Jeg er lidt bange for at få rodet rundt i det hele og ikke vide, hvad jeg har hvor. Hvad har jeg i Legacy, hvad har jeg i Family Historian, hvad har jeg i test-TNG, og hvad har jeg i live-TNG?

Jeg kan selvfølgelig fortsætte i Legacy, som om intet var hændt, og så bare åbne Legacy-filen med Family Historian en gang mere. Så vil jeg være på den sikre side.

Sådan er det at teste. Jeg har prøvet det mange gange i mit professionelle liv. Jeg holder styr på fremdriften vha. pen og et stykke A4-papir for at vide, hvor jeg er kommet til. Jeg er for doven til at tjekke alt en gang mere.

Ulempe: Indtil videre kun på engelsk

Indtil videre findes Family Historian kun på engelsk, men jeg har faktisk tilbudt dem at oversætte det, for jeg tror, at mit kendskab til den danske terminologi er tilstrækkelig.

Det vil tage lang tid, måske et par år, for programmet er omfattende, men mine få dages brug og roden rundt har overbevist mig om, at Family Historian også bør findes i en dansk version. Det er lidt nørdet og lidt overvældende, når man lige åbner det. Men det vil alt være, hvis man har brugt et andet program i årevis. Det ser så godt ud, at det fortjener en dansk kundekreds. Og så er det 100 pct. fri for indflydelse fra MyHeritage.

Herudover skal der være tid til det (andet) frivillige arbejde, til slægtsforskning og til motion.

Det rigtig gode ville være, hvis jeg kunne finde at par stykker/en gruppe at oversætte sammen med:

  1. Opgaven ville blive løst hurtigere
  2. Kvaliteten ville blive højere
  3. Det er altid godt at have nogle at sparre med. Ensomme processer er ikke sunde.

Har du lyst at være med?

Skærmbilleder/screenshots

Herunder er et par skærmbilleder/screenshots fra Family Historian. En af de funktioner, jeg vældig godt kan lide er, at det er tydeligt, hvornår der sker et eller andet med en af de personer, der er knyttet til fx min far. De begivenheder vises med en grå baggrund (se det nederste billede herunder).

At skifte fra Legacy til Family Historian

 

At skifte fra Legacy til Family Historian 

At skifte fra Legacy til Family Historian


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Legacys forlovelse med MyHeritage

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu gratis

Legacys forlovelse med MyHeritage

Slægtsforskningsprogrammet Legacy er nu kommet i version 10, og der sondres ikke længere mellem gratisversioner og deluxe-versioner. Alt er helt gratis. Sikke nogle flinke folk tænker du måske. Selv hælder jeg til “Alt, der lyder for godt til at være sandt, er nok heller ikke helt sandt”.

Hvilke motiver kan der mon ligge bag, at man nu forærer sin vare væk til mennesker, der nok plejede at kunne finde under 200 kroner til et program, de bruger måske mange, mange timer på dagligt? Kunne man forestille sig, at strategien er, at det på sigt skal bevirke flere betalende MyHeritage-kunder?

Det er ingen nyhed, at Legacy og MyHeritage er ejet af den samme amerikanske kapitalfond. Sådan har det været i i hvert fald et par år. Jeg bryder mig bare ikke om sammenknytningen, fordi jeg anser MyHeritage som en mastodontisk pengemaskine, der ikke har ret meget med seriøs slægtsforskning at gøre. Deres fokus er penge og fx “SmartMatches”, DNA-cirkus og farvelægning af oldemors sommerkjoler fremfor studier af originalt kildemateriale.

Nuvel de har den danske folketælling 1940 i søgbar form, og det er da meget rart, men gratis er det altså ikke, faktisk er det sindssyg dyrt at få adgang, og der er selvfølgelig mange fejl, eftersom det er amerikanere, der har tastet ind, og de har naturligvis vanskeligt ved vores danske tegnsæt. Gad nok vide, hvad timelønnen har været. Har de gjort det gratis, hvorpå MyHeritage høster profitten?

De danske Open Source-projekter siger mig mere

Jeg kan meget bedre lide Open Source-projekterne, der har bevirket, at fx alle de forudgående danske folketællinger fra 1787 (og muligvis nogle af de allerførste fra 1769) er tastet ind på DDD.DDA. Det har været en kraftanstrengelse af rang, hvor utrolig mange mennesker har lagt lige så mange timer i både at taste og læse korrektur. Jeg tror, det har taget 20 år …

I Open Source-projekterne, som der har været mange af i Danmark, beslutter vi i fællesskab at give den en skalle med et eller andet, og så hjælper vi hinanden med at blive færdige, og der er ikke involveret fem flade øre i det.

Der sidder ikke nogle bagved og tjener efterfølgende kassen på det frivillige arbejde. Men det kræver selvfølgelig, at der er nogle, der vil styre og monitorere processen. Det kan fx være Rigsarkivet, for data skal jo i sidste ende også placeres et sted, eller en styregruppe i samarbejde med Rigsarkivet, som den vi havde i forbindelse med digitaliseringen af Nygårds Sedler for mange år siden. Det kørte vanvittigt godt, og jeg var selv en del af styregruppen.

Og øh … hvem siger i øvrigt, at alt skal være søgbart?

At blive en del af et univers

I det hele taget bryder jeg mig bare ikke om at blive spundet ind i virksomheders services, for det er stort set umuligt at slippe ud igen, som jeg fx kender det fra Apple. Har du én gang købt en iPhone, fordi den er af høj kvalitet og holder i mange år, er du en del af deres univers.

Jeg kan bedre lide selv at være “in control”. Jeg bruger ikke hele Google-universet, selvom jeg selvfølgelig godt kan se, at de har mange smarte “gratis” ting. Gratis er i anførselstegn, for prisen er, at de ved alt om mig. Og det er ikke fordi, jeg er konspirationsteoretiker eller foretager mig noget hemmeligt eller interessant. Jeg bryder mig bare ikke om det.

TNG og MyHeritage – og projekter uden arvtagere

Jeg har fået fortalt noget, der var nyt for mig: For nogle år siden var The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) ved at blive opkøbt af MyHeritage, men alle brugerne blev så rasende, at udvikleren Darrin Lythgoe måtte opgive idéen. Forbrugere kan heldigvis stadig gøre en forskel.

Men man kan selvfølgelig spørge, hvad der sker, den dag Darrin bliver en meget gammel mand og ikke kan mere? Hvad skal vi brugere så gøre? Det vil være meget farligt, hvis der ikke er en arvtager til Darrins projekt, som han har drevet siden 2001. I det hele taget er så enorme projekter med så mange brugere alt for sårbare, hvis de drives af enkeltpersoner.

Det minder lidt om, at der faktisk kun er én virkelig hjerne bag den fremragende danske support til Legacy. Hvad gør vi, når Anne Marie bliver en meget gammel dame eller bare ikke gider mere? Jeg har læst, at der er en oversættergruppe, men så vidt jeg kan se på hjemmesiden, er der da ikke nogle af dem, der tager det daglige slæb med brugersupporten. Det er altid Anne Marie, der svarer, og sådan har det været i de 18 år, jeg har brugt Legacy.

Forsøg på dialog med MyHeritage og om at slippe ud af favntaget

Jeg har i et eller to år haft det fulde abonnement på MyHeritage, men har besluttet at stoppe, da der mangler sammenhæng mellem kvalitet og pris.

Firmaet er naturligvis ikke ansvarligt for brugernes data, der i vidt omfang består i, hvad brugerne kopierer fra hinanden uden nogensinde at tjekke en kilde. Men de er ansvarlige for selve systemets virkemåde, fx følgende der er det rene Anders And:

  1. forvrøvlede “justeringer” af søgeparametre, hvor man fx søger på Anne Marie men får vist resultater med Jens og Jørgen
  2. ubrugelige kildeangivelser, fx “Danish Church Books 1576 – 1919”
  3. man søger på fødselsår fx ca. 1750 men får vist resultater, der ligger 100-150 år senere
  4. har brugeren ikke angivet et dødsår for fx en person født i år 1800, vises personen som “private” – dvs. som levende
  5. kvinders navne ændres til deres giftenavne, hvilket er imod alle genealogiske standarder
  6. man bliver konstant ført til siden, hvor de forsøger at sælge en DNA-test
  7. når man indtaster værdier i “Year of Birth” og “Location” og søger, bliver man ført retur og må indtaste værdierne en gang mere.

Jeg har forsøgt en dialog med dem om disse punkter, men det har jeg – selvfølgelig – ikke fået noget ud af. Du kan læse forøget på dialog her (engelsk).

Da jeg angav, at jeg ikke ønskede at forny mit abonnement, blev jeg ringet op tre gange fra tre forskellige danske numre med “gode tilbud”. Nej ellers tak.

Skal jeg skifte program fra Legacy til noget andet?

Jeg har brugt Legacy siden 2006 (så vidt jeg husker), og jeg har været utrolig glad for det og den fine danske support, men denne forlovelse med MyHeritage byder mig så meget imod, så jeg overvejer at skifte program.

Men jeg tøver, for jeg har prøvet at skifte program et par gange før 2006, og det var dengang et meget tidskrævende arbejde at konvertere data. Ikke selve konverteringen men den efterfølgende oprydning. Jeg finder stadig rester af Brothers Keeper, Family Tree Maker (fx forkerte orddelinger) og Win Family. Jeg vil hellere bruge min tid på at læse originale tyske kilder.

Det er også svært at finde et program, der accepterer, at jeg er dansker. Det er ikke så meget det at bruge programmet, det finder jeg nok ud af, det er mere dets “samtale” med TNG. Jeg prøvede i går en testversion af “Family Historian”, og det så fint ud på min PC, og alle de rå data kunne fint eksporteres til TNG, men der gik ged i billedfilernes navne, som jo indeholder danske tegn. Jeg har én gang omdøbt 700 billedfiler, og det var ikke videre morsomt.

Deres support svarer ganske vist, at de understøtter Unicode (det er vist et andet ord for UTF-8), så det er måske bare opsætningen i TNG, der driller? Eller er jeg nu også for evigt forlovet med Legacy og MyHeritage? 😎 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.