Endelig finder man det, og så kan man ikke læse det
Om at læse gotisk
Endelig finder man det, og så kan man ikke læse det
Jeg havde en periode på ca. tre uger, hvor jeg ikke havde lyst at rode med min særinteresse nr. et: slægtsforskning. Jeg lavede alle mulige overspringshandlinger. Jeg var lige ved at være bekymret for mit humør, for det er aldrig sket før, bortset fra den periode på flere år, hvor jeg besluttede, at jeg aldrig mere ville rode med de døde. Det var mens, jeg var meget syg, og slet ikke kunne samle tankerne. Heldigvis bevarede jeg mine data.
Det er nok sådan, at har man én gang været meget syg, er man bange for at blive det igen.
Jeg gik i stå midt i juni, fordi 1600-tals gotisk ikke er noget for mig. Jeg havde taget hul på efterkommerne af Nittebjergerne, som jeg har meget langt tilbage, fordi venlige mennesker i 2007 hjalp mig med dem. Men det hænger ikke sammen, og der mangler dokumentation. Der trænger klart til oprydning.
Når jeg ser på kilderne, er det helt sikkert, at det ikke er mig selv, der har transskriberet dem. Og jeg måtte konstatere, at jeg stadig ikke kan læse dem, jeg er bare ikke dygtig nok – og det er ikke sjovt, hvis man skal spørge om hver enkelt indførsel. Jeg foretrækker at klare mig selv og kun at spørge om hjælp til anerne.
En dygtig slægtsforsker gav mig et råd: Tag fat i dem du læse og lad de andre ligge for indeværende! Sådan kom jeg heldigvis i gang igen. Og åndede lettet op.
Når man tager fat i et nyt sogn og altså en ny skriverkarl, skal man først orientere sig. Hvor har man skrevet hvad? De fleste præster har været så venlige at lave en indholdsfortegnelse (jeg tror, det var et lovkrav), og bruger man Salldata, er det nemt at bladre 10 sider frem eller tilbage.
Det er typisk svært at læse det, men man vænner sig til ham (for det er en ham). Men som siderne går, bliver det lettere. Og har man på forhånd lidt data, er de også en hjælp. Det kan være navnet på lokaliteten, ægtefællen, børnene mv.
Lige nu roder jeg med Ganløse i anden halvdel af 1600-tallet, som er overraskende nem, når man lige har vænnet sig til ham, selv om det ser lidt vanskeligt ud:
Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ganløse, 1673-1787, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 7 af 166 opslag
Topbilledet
Topbilledet stammer fra Ganløse Ministerial Bog, Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ganløse, 1785-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 4 af 100 opslag, hvor jeg holder af den nederste linje: “Andre vigtige Ting Pag. 381”, så ved man da, hvad man har med at gøre.
Status for oprydningen
Det går faktisk ganske godt med oprydningen, som grafen herunder viser. Jeg har nået et dejligt rundt tal på 2.300 personer i år. Det er allerede flere end sidste år, men det er der ikke noget at sige til, eftersom jeg havde håndværkere et par måneder i 2024. Det ser ud også som om, jeg vil nå flere i 2025 end i 2023, eftersom jeg lige nu har nået 83,9 pct. af 2023.
(Artiklen fortsætter under billedet, hvor du dels kan deltage i årets læserundersøgelse og indsende en kommentar).
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg synes godt om topbilledet kalligraferede skrift. Det er smukt og let læseligt.
Det går også fint at læse teksten på det andet billede, og hvis det er sådan hele vejen, er det vel blot et spørgsmål om træning, før læsningen sidder lige i skabet.
Lige nu ser jeg på gamle kirkebøger fra Karise. Det er ikke helt let, fordi det er gnidret skrevet, men ellers går det nok. Udgangspunktet er Friderich Pedersens kones moder Mette Per Ols, der blev 80 år gammel. Måske kan jeg finde Per/Peder Olsens død og måske et bryllup?
@ Jørgen
Ja, topbilledet er et næsten vidunderligt eksempel. Det var det smukkeste, jeg fandt den dag.
Ja, den anden kirkebog voldte ikke problemer, selvom det var en af dem, der er meget smal og meget høj, og han af og til sparede på blækket.
Ja, selvfølgelig kan du finde det. Det er blot et spm. om flid.
Der er sider på nettet, der har det gotiske alfabet fra 1600, 1700 og 1800-tallet. De kan være en hjælp, fordi man kan se forskellen på 1600 og 1700 tallets skrift.
Ofte bruger en skriverkarl de samme ord og vendinger gentagne gange. Derfor ser jeg på nogle sider før og efter, om jeg kan finde noget mere læsevenligt at sammenligne med.
Kan jeg ikke tyde alt, skriver jeg, hvad jeg kan tyde. Næste gang jeg tager fat i det, kan jeg ofte tyde mere.
Jeg har lagt mærke til, jeg hurtigere lærer en skriverkarls kragetæer, hvis jeg samtidig noterer, hvad jeg læser. Lidt i stil med jeg får mere ud af at læse i en fysisk bog end på nettet.
Det kan også gå den anden vej. For 15 år siden gennemgik jeg alle Frederiksborg Amts Avis fra 1874-1969 for at lede efter egen slægt og samtidig lave et register til et lokalarkiv om personer og begivenheder fra deres område.
Nogle dage, når jeg havde siddet 6 timer og læst aviser før 1922 med gotisk skrift, fik jeg problemer med at læse dagens nyheder. Min hjerne skulle lige omstille sig til vor tids bogstaver for at teksten var læsbar.
Aha – de sider, der sammenligner 16-, 17- og 1800-tals gotisk må jeg se, om jeg kan finde. De lyder interessante.
Ja, du har ret, det hjælper ofte at bladre lidt for at se om der er noget mere læsevenligt.
Jeg bruger faktisk metoden, du beskriver: Jeg tyder det, jeg kan, og så begynder jeg forfra, og så er der meget, der løser sig. Jeg kan begynde forfra tre eller fire gange. Det er meget givende.
Det er sjovt, at det også kan gå den anden vej. Pas på dig!
I dag har jeg for første gang gjort aktiv brug af “Slangerup Landsogn” – den er jo en perle. Tak for henvisningen.
Jeg har også god erfaring med at lade enkelte personer ligge og så gå videre med andre. Jeg synes at tiden tit løser sagerne.
Enten bliver jeg mere fortrolig med hans skrift eller også så er min stress-hjerne mere samarbejdsvillig andre dage.
Og er det helt håbløst, så er der jo de dygtige tydere på Slaegt.dk
– selvom det er sjovere at klare det selv.
Fortsat pøj-pøj med det hele.
@ Mia
Du har ret. Mange sager løser efterhånden sig selv, og du har også ret i, at man vænner sig til hans skrift.
Tak skal du have!