Indlæg

/6 Kommentarer/i , /af ,

Endelig finder man det, og så kan man ikke læse det

Om at læse gotisk

Endelig finder man det, og så kan man ikke læse det

Jeg havde en periode på ca. tre uger, hvor jeg ikke havde lyst at rode med min særinteresse nr. et: slægtsforskning. Jeg lavede alle mulige overspringshandlinger. Jeg var lige ved at være bekymret for mit humør, for det er aldrig sket før, bortset fra den periode på flere år, hvor jeg besluttede, at jeg aldrig mere ville rode med de døde. Det var mens, jeg var meget syg, og slet ikke kunne samle tankerne. Heldigvis bevarede jeg mine data.

Det er nok sådan, at har man én gang været meget syg, er man bange for at blive det igen.

Jeg gik i stå midt i juni, fordi 1600-tals gotisk ikke er noget for mig. Jeg havde taget hul på efterkommerne af Nittebjergerne, som jeg har meget langt tilbage, fordi venlige mennesker i 2007 hjalp mig med dem. Men det hænger ikke sammen, og der mangler dokumentation. Der trænger klart til oprydning.

Når jeg ser på kilderne, er det helt sikkert, at det ikke er mig selv, der har transskriberet dem. Og jeg måtte konstatere, at jeg stadig ikke kan læse dem, jeg er bare ikke dygtig nok – og det er ikke sjovt, hvis man skal spørge om hver enkelt indførsel. Jeg foretrækker at klare mig selv og kun at spørge om hjælp til anerne.

En dygtig slægtsforsker gav mig et råd: Tag fat i dem du læse og lad de andre ligge for indeværende! Sådan kom jeg heldigvis i gang igen. Og åndede lettet op.

Når man tager fat i et nyt sogn og altså en ny skriverkarl, skal man først orientere sig. Hvor har man skrevet hvad? De fleste præster har været så venlige at lave en indholdsfortegnelse (jeg tror, det var et lovkrav), og bruger man Salldata, er det nemt at bladre 10 sider frem eller tilbage.

Det er typisk svært at læse det, men man vænner sig til ham (for det er en ham). Men som siderne går, bliver det lettere. Og har man på forhånd lidt data, er de også en hjælp. Det kan være navnet på lokaliteten, ægtefællen, børnene mv. 

Lige nu roder jeg med Ganløse i anden halvdel af 1600-tallet, som er overraskende nem, når man lige har vænnet sig til ham, selv om det ser lidt vanskeligt ud:

Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ganløse, 1673-1787, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 7 af 166 opslag

Topbilledet

Topbilledet stammer fra Ganløse Ministerial Bog, Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ganløse, 1785-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 4 af 100 opslag, hvor jeg holder af den nederste linje: “Andre vigtige Ting Pag. 381”, så ved man da, hvad man har med at gøre.

Status for oprydningen

Det går faktisk ganske godt med oprydningen, som grafen herunder viser. Jeg har nået et dejligt rundt tal på 2.300 personer i år. Det er allerede flere end sidste år, men det er der ikke noget at sige til, eftersom jeg havde håndværkere et par måneder i 2024. Det ser ud også som om, jeg vil nå flere i 2025 end i 2023, eftersom jeg lige nu har nået 83,9 pct. af 2023.

(Artiklen fortsætter under billedet, hvor du dels kan deltage i årets læserundersøgelse og indsende en kommentar).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/6 Kommentarer/i /af

Om at læse gotisk

Om at læse gotisk

Gotisk skriftlæsning

Om at læse gotisk

I Danmark skrev vi gotisk frem til 1875, og det bevirker, at langt de fleste af de originale kilder, man bruger i sin slægtsforskning er skrevet med frakturskriften.

Efter at have været i “gamet” i mere end 20 år kan jeg selvfølgelig tyde de fleste kirkebøger og folketællinger, for der er mange faste vendinger, stillingsbetegnelser, dødsårsager mv. Og når jeg ikke kan vride mere ud af det, sender jeg mit forsøg til Danske Slægtsforskeres “Hjælp til tydning af tekster m.v.”, hvis der er tale om en ane. Jeg spørger sjældent om alle de andre.

Det kan være lidt svært, for hvad vil disse dygtige mennesker dog ikke tænke om mine spagfærdige forsøg? Vil de tænke, at jeg er komplet idiot, og at jeg efter så mange år burde vide bedre? Men det gør jeg altså ikke. Og jeg prøver at huske mig selv på, at jeg til gengæld nemt kan stable en TNG-side på benene. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Det vil sige, at det er en måde at vise sine slægtsdata på en hjemmeside. Prisen er højst en tredjedel af prisen for MyHeritage.

De foretrækker, at man prøver selv først, og derefter indsender sit bud. Det er virkelig godt, for det betyder, at man gennemgår en læreproces og langsomt men sikkert bliver bedre. Sådan vil jeg også gerne have, at folk, der vil have en TNG-side, arbejder.

Selv har jeg det sådan med gotisk, at jeg er nødt til at holde det vedlige. For nogle år siden var jeg fraværende i flere år grundet flere kognitive deficitter (vi kunne kalde det “tankemæssige mangler” eller “hjernemæssige forstyrrelser”), og der måtte jeg virkelig begynde forfra. Det var svært.

Dødsattester

Jeg har efterhånden også fået noget erfaring med dødsattester, hvor man ofte skal gennemskue både gotisk skrift og latinske diagnoser på en gang. Men også her er det jo det samme, der går igen og igen.

Et eksempel er den meningsløse dødsårsag “Paralysis cordis”, der betyder “Hjertelammelse, ophør af hjertefunktion”. Den er meningsløs, fordi vi alle dør, når hjertefunktionen ophører.

Skifter

Skifterne har jeg aldrig rigtig fået taget fat på. Den primære årsag er, at jeg har svært ved at finde dem. Herudover har jeg svært ved at gennemskue alle indbogenstandene. Men nu har jeg besluttet at forsøge at blive bedre.

Jeg tog fat i skiftet efter Peder BENTSEN (1800 – 1850), hvor der ikke var nogen indbogenstande, fordi den ludfattige enke Bodil NIELSDATTER, der agtede at indgå nyt ægteskab, skulle skifte med de fire umyndige børn efter at have siddet i uskiftet bo i nogle år. Hun havde kun til dagen og vejen, og fattigvæsenet havde måttet lægge ud for mandens begravelse.

Når først ordene – eller bare hovedparten af dem – er tydet, er man igennem det første. Det næste er at forsøge at finde ud af, hvad det skrevne egl. betyder. Det, synes jeg, kan være ret svært. men igen “Übung macht die Meisterin”.

Metoder der virker for mig

  1. Jeg læser og skriver i første omgang det, jeg kan, og det er måske ikke så meget. Så begynder jeg forfra med fokus på manglerne, og der er nærmest en naturlov, der bevirker, at nu kan flere af manglerne udfyldes.
    • Jeg opgiver altså ikke, fordi jeg ikke kan gennemskue ord nr. 12 i første omgang, for det kan være, at ord nr. 27 er læsbart og bevirker, at ord nr. 12 pludselig giver mening.
  2. Jeg drøfter det måske telefonisk med en veninde. Og det er virkelig både givende og sjovt. Når man forsøger sig i fællesskab, er det som om, ordene giver en helt anden mening. Det, den ene ikke kan, kan den anden.
    • Sammen vil vi prøve at udfordre nogle aftægtskontrakter. De er interessante, fordi de beskriver livet før skiftet.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at etablere en lille gruppe, hvor vi i fællesskab gennemgik vores forsøg på eksempelvis skifter, for det er så givende (og hyggeligt) at arbejde sammen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Man må lære sig den gamle skrift

Man må lære sig den gamle skrift

Slægtsforskere må kunne læse gotisk

Man må lære sig den gamle skrift

Gotisk skrift var den officielle skrift i Danmark helt frem til 1875. Det vil sige, at man ikke kommer ret langt med sin slægtsforskning uden at begynde at lære gotisk.

I starten giver det ingen mening overhovedet, men efterhånden som man øver sig, giver det mere og mere mening. Men det skal siges: Det er svært. Jeg kæmper selv stadig her på 20. år, men der er ikke andet at gøre end at blive ved med at øve mig.

Kommer jeg til 1600-tals gotisk (og meget af det tyske), har jeg ikke en chance – og dog: Jeg genkender flere og flere af de tyske ord, og det er en vældig tilfredsstillelse, og jeg kan se, hvor meget de skarpe tydere i Danske Slægtsforskeres Forum har lært mig siden den 1. marts i år. Jeg bliver så glad, når de også synes, det er svært.

Efterhånden ved jeg da, at en “Büdner” er en Husmand, at en “Garnweber Mstr.” er en Garnweber Meister = en vævemester, når en kvinde er “Entbunden”, er hun nedkommet, og når en person er “Weyl.”, er han afdød osv.

Det kommer alt sammen. Og tålmodighed er en forudsætning.

Sådan kan man øve sig og få rettet fejl

Når jeg har prøvet mig frem med noget, beder jeg om hjælp i Forum og indsender det, jeg er kommet frem til. Så kigger de på det og retter det til. Herefter kigger jeg på deres rettelser og sammenholder med mit originale og prøver at se, hvor jeg tog fejl. Det er en ganske lærerig metode.

Det eneste, man ikke lærer noget af, er at præsentere hjælperne for en tekst og spørge “Hvad står der her?” Så kan man spørge resten af livet (både hjælpernes og ens eget).

Læsegrupper og skrivernes særegenheder

Jeg har hørt, at nogle slægtsforskere har sluttet sig sammen i læsegrupper, hvor de læser gotiske tekster for hinanden og på den måde træner og får rettet mange fejl med det samme og også kan drøfte forskellige særegenheder ved den enkelte skriver. Det er en utrolig god idé. Det lyder både hyggeligt og lærerigt. Sådan en læsegruppe kunne jeg også tænke mig at deltage i.

Ikke alene har en skriver særegenheder ved sine bogstaver, men han kan også have det i sit ordvalg.

Den kirkebog, jeg lige p.t. kæmper med, er fyldt med specielle ord. Ikke alene bliver Christian til Christianus. Det er til at gennemskue. Men Jürgen bliver til Gürgen, Janke bliver til Gang(es), Kossate (det er også en husmand) bliver til Coßäter, og mange unge kvinder er Defl. eller Deflorata. Det svarer til, at de er deflorerede, altså har de mistet deres mødom og er ikke længere jomfruer.

Heldigvis var jeg forberedt på alt dette latin-cirkus efter at have læst artiklen i Personalhistorisk Tidsskift 2004-2 af Birgit Flemming Larsen “Slægtsforskning i Tyskland”. Den kan hentes på “Danskernes Historie Online“. Artiklen er en guldgrube, men den skal læses flere gange, da den er informationstung. Alle med tyske aner bør begynde med den artikel.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/21 Kommentarer/i /af

Gotisk

Indtil 1875 skrev vi Danmark med gotiske bogstaver og mange skrev efter det naturligvis videre med den skrift, de nu en gang havde lært. Det tog nogle år at få det latinske alfabet til at slå igennem. Det er lidt som at ‘det nye komma’ aldrig rigtig slog igennem.

Hvis man vil beskæftige sig med de gamle dokumenter, er det derfor pinedød nødvendigt, at man sætter sig ind i den gotiske skrift, ellers kommer man ikke ret langt. Det første års tid jeg kom på arkiverne, blev jeg ret god til at finde oplysningerne, men jeg måtte konstant have andre til at hjælpe mig med at læse dem – og så er det jo ikke så sjovt. Pludselig en lørdag formiddag inde på Rigsarkivet opdagede jeg, at jeg sad og læste den gotiske skrift og ikke bare gættede på, hvad der stod; jeg knækkede simpelthen koden den dag. Så jeg kan gotisk sådan til husbehov.

Når min samarbejdspartner om de kriminelle i 1800-tallet også går i stå med en tekst, hjælpes vi ad over telefonen og så plejer det at gå. Man må jo gerne hjælpes ad, man må gerne gætte, man må gerne bruger lister over gamle ord osv. alt sammen for at få sat teksterne på plads. Men der er stadig en del, hvor vi går i stå og må have hjælp fra fra vores to veninder i Odense, der er virkelig skrappe til at transskribere = oversætte fra gotisk.

Nu er der så kommet en nye bog fra DIS-Odense, der bare hedder ‘Gotisk’, som er ledsaget af en flot og overskuelig hjemmeside, hvor man bl.a. kan købe bogen, der koster 99,00 kr + porto.

Hele filosofien i bogen er, at hvis man vil blive god til at læse gotisk, må man starte med at kunne skrive det. Som i folkeskolen, hvor man skrev en hel række a’er med de latinske bogstaver, sidder jeg nu og skriver gotiske a’er, linje for linje, og selv om jeg ikke er nået ret langt, kan jeg allerede nu mærke, at det at skrive bogstaverne, giver en helt anden fornemmelse for, hvordan de skrives og dermed også, hvordan de skal læses.

Der skal bruges specielt skrivepapir, men det kan hentes fra den omtalte hjemmeside. Det anbefales også at bruge en særlig pen, men indtil videre klarer jeg mig med en stiftblyant, men jeg kan godt se, at den rigtige pen nok vil være en fordel, så man kan få alle detaljerne med.