Indlæg

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg burde have skrevet gotisk for mange år siden

At skrive gotisk

Jeg burde have skrevet gotisk for mange år siden

Jeg har længe levet (fint) uden at kunne skrive gotisk – man lærer jo med tiden, hvad der “plejer” at stå i skifter og kirkebøger. Men måske kunne jeg have sparet mig og andre for flere års famlen, hvis jeg var begyndt tidligere.

Nu gør jeg det: tuschpen, skrivepapir fra gotisk.dk og et bogstav ad gangen – en hel side, ikke bare en linje. Allerede efter “a” kan jeg mærke noget mærkeligt og godt: Bogstavet bliver ikke bare noget, jeg genkender … det bliver noget, jeg forstår i hånden. Og de små detaljer, jeg aldrig ville lægge mærke til som læser, begynder pludselig at stå tydeligt. Det er mit (sjældne) nytårsforsæt: at skrive gotisk – gerne hver  dag – for måske er vejen til at læse bedre netop at lære at skrive først.

Alle de dygtige slægtsforskere og forfattere har altid prædiket, at “kan man skrive gotisk, kan man også læse det”. De siger og skriver, at man skal lave skriveøvelser – gerne hver dag. Adam Jon Kronegh og Michael Dupont i “Med Adam i arkivet” er på side 51 enige.

Det har jeg aldrig fået gjort, og det går da også meget godt alligevel, for med tiden ved man jo nogenlunde, hvad der skal stå i fx et skifte: “… mødte til Registerings- og Vurderingsforretning …” . Men læreprocessen kunne måske være afkortet med op til flere år?

Jeg må dog sige, at 1600-tallets gotisk primært er ren volapyk for mig. Det minder om følelsen, da jeg første gang så en kirkebog fra 1800-tallet, og måske er det sådan den unge generation ser på skråskrift. Det bringer i hvert fald lidt forståelse for dem.

Her er et eksempel fra min slægt i Uvelse: Det drejer sig om Jens Larsens/Lauersens og Karen Rasmusdatters trolovelse og kopulation (dvs. vielse). Klikker du på billedet, kommer du til kirkebogen. Billedet åbner i en en ny side.

Når jeg fx stiller et spørgsmål i Danske Slægtsforskeres Forum, indsender jeg altid mit eget forsøg. Det er at vise respekt for deres utrættelige indsats 24/7. Når jeg får svaret, sammenholder jeg det bogstav for bogstav med den originale tekst, så jeg i hvert fald bedre kan læse denne skrivers måde at skrive Karen og Maren mv. Men hvad med alle de andre?

Et nytårsforsæt

Normalt begiver jeg mig ikke af med nytårsforsæt – de holder alligevel aldrig, og jeg synes, det er en fjollet ting at gøre – men jeg har besluttet at prøve at lære at skrive gotisk – gerne hver dag.

Jeg har for længst købt Mette Fløjborgs og Aase Beyer Clausens bog “Gotisk – lær at skrive og læse gotisk”, der meget pædagogisk guider en igennem læreprocessen. Jeg har den grønne version.

Jeg har downloadet skrivepapiret fra gotisk.dk og er gået i gang. På side 20 har de et afsnit, de kalder “I gang med at skrive bogstaver”, hvor de anbefaler den rækkefølge, man bør skrive bogstaverne i. Man skal begynde med “a”, og det har jeg gjort. Jeg har bare fundet en tuschpen af mærket “Writer”, vist engang købt i Brugsen, oppe på hylden. Den glider let med en lille modstand på papiret, og er måske lidt a la en fjerpen.

Jeg nøjes ikke med en linje af et bogstav. Jeg vil skrive en hel side med hvert bogstav. Så nu har jeg en side fyldt med “a”. Og det er en meget speciel fornemmelse. Det sætter mindelser i gang om skoletiden, hvor man skulle lære skråskrift. Jeg tror, læreren skrev et bogstav på tavlen, og det skulle vi så eftergøre i vores hæfter, og vi fik det jo altså lært. Jeg husker det ikke som specielt vanskeligt.

Nu hører “a” nok ikke til de sværeste, siden man bør begynde med det, for mine ser faktisk meget pæne ud (synes jeg selv).

De små detaljer træder tydeligt frem

Den specielle fornemmelse er, at jeg bemærker alle de små detaljer ved bogstavet, fx at det er åbent i toppen, har en lille streg/bue mod højre i toppen, så en nedstreg og så en lille opstreg. Det er som om, bogstavet kommer ind i hjernen.

Når hånden først har været igennem bogstavets små bevægelser, begynder øjet og hjernen at se detaljerne i arkivalierne, som man ellers bare glider hen over. Og så bliver “Karen/Maren”-kampen pludselig mere håndterlig.

De detaljer ville jeg aldrig nogensinde bemærke, når jeg læste et arkivalie. Og præsten og degnen har helt sikkert ikke øvet sig, siden de gik i skole hver anden dag om sommeren, så deres bogstaver følger ikke Mette Fløjborgs og Aase Beyer Clausens bog, men jeg tror alligevel på, at kan jeg skrive det, kan jeg også bedre læse det. Det er i hvert fald et forsøg værd.

Nu ved jeg jo ikke hvordan, det vil gå med de næste bogstaver, men “a” var sjovt, og det tog ikke særlig lang tid!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Man skal læse gotisk hver dag

Om gotisk skriftlæsning

Gotisk skriftlæsning handler mindre om talent og mere om kontinuitet. En enkelt vielse i Lillerød i 1740 blev afsættet for en fornyet fordybelse i de gotiske bogstaver, deres skjulte faldgruber og de forskelle, der følger med tid og skriver. Artiklen kredser om erfaringen af, at lidt daglig læsning virker bedre end lange, sporadiske sessioner – og om hvordan viden, der engang syntes tabt, langsomt blev genfundet. Undervejs flettes nemlig personlige erfaringer med sygdom, hukommelsestab og genlæring sammen med helt konkrete observationer fra kirkebøgerne.

Man skal læse gotisk hver dag

Jeg døjer lidt med forskellige skrivere i Frederiksborg Amt, men det går efterhånden bedre. I den forbindelse har jeg læst nogle artikler med eksempler på gotisk skift.

Det begyndte egl. med, at der ganske rigtigt stod “Enckmand” ved denne vielse den 20. efter trinitatis i 1740. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 49 af 95 opslag.

Jeg var i tvivl, om det kunne være rigtigt, hvad jeg læste, så jeg spurgte eksperterne i Danske Slægtsforskeres Forum. De kunne oplyse, at det er rigtigt, at der står “Enckmand”, men at det skal læses som Enkemand, fordi “e” er indlejret i “k”. Det havde jeg vist ikke set før, så jeg gav mig til at læse forskellig litteratur om gotisk skrift. Fx skriver Adam i “Adam i arkivet” på side 48 ff om de mest drilagtige bogstaver i de forskellige århundreder. Kort og godt: Hvad skal man være mest på vagt overfor hvornår i de forskellige århundreder?

En af eksperterne sendte mig dette gode link, hvor det blandt andet i afsnittet “Lektielæsning” fremgår, at det ikke drejer sig om mængden af gotisk skrift, man læser, men at det drejer sig om, at man læser hver dag.

Det passer helt til min erfaring.

Da jeg lagde slægtsforskningen på hylden

Da jeg blev syg i 2014, troede jeg, det var slut med mig og slægtsforskning. Koncentration og hukommelse var helt væk, og psykiatrien vidste ikke, hvordan de kunne hjælpe mig. Det var en hård tid.

  • Jeg kunne ikke se, hvordan jeg igen skulle kunne koncentrere mig om det i mange timer.
  • Og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få hukommelsen igen, så hvordan skulle jeg overhovedet lære nyt?
    • Jeg var blandt andet til en længerevarende hukommelsestest – to gange flere timer – på det daværende Psykiatrisk Center Hvidovre.
    • Kaj Bjerring Andersen konstaterede, at det var rigtigt, at der var problemer med hukommelsen, men han kunne ikke se, hvad de skyldtes, eller hvordan de kunne afhjælpes. Der var simpelthen “noget” i hjernen, der var “forkert”, og det bevirkede blandt andet det, en anden psykiater havde kaldt “absencer”, hvor tidsperioder på hele 14 dage bare var væk.
    • Det var så galt, at jeg ikke kunne huske, hvordan jeg kom på arbejde, selvom jeg havde cyklet den samme vej til Udenrigsministeriet et utal af gange.

Ergo smed jeg en masse bøger ud (det ærgrer mig stadig) og ryddede grundigt op. I det mindste gemte jeg mine data godt på et eksternt lager.

Det varede vist et par år, før jeg igen åbnede et slægtsforskningsprogram og dermed et arkvalie med gotisk skrift, og det var næsten som at begynde forfra. Det var simpelthen som om, jeg aldrig havde set et gotisk bogstav før. Atter var der ikke forskel på G og H. Det var virkelig en underlig oplevelse.

Men nej, det var ikke helt som at begynde forfra, for den gamle viden blev langsomt hentet fra et eksternt neuralt lager. Noget kunne jeg altså huske. Så det gik selvfølgelig hurtigere end første gang med at lære det på ny.

Jeg synes, det er rigtig, at man skal læse lidt hver dag, for så er det meget nemmere.

Og min erfaring er også, at det nemmeste er at blive ved et sogn, og dermed som hovedregel den samme skriver, og blive færdig med at “støvsuge” det for interessante personer, deres erhverv og deres relationer. Lige nu sidder jeg i Lillerød, hvor jeg har fået en ny tip-4-oldemor, der bliver jordet i 1781, koblet på. Hendes mand Bendt Hansen “kendte” jeg på forhånd. De bliver viet den 12. oktober 1749 i Lillerød kirke. Kilde. Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 52 af 95 opslag.

Alle de andre hedder Søren Bentsen og Bent Sørensen …

Det er en interessant udfordring.

En tilståelse

Alle, der skriver om gotisk skriftlæsning, skriver at den nemmeste måde at lære at læse gotisk er ved selv at skrive bogstaverne på nogle stribede ark.

Det må jeg tilstå, at jeg aldrig har fået gjort – det kan selvfølgelig være derfor, det har taget sin tid, men det går nu egentlig meget godt uden. Det kan være jeg en dag gør det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Endelig finder man det, og så kan man ikke læse det

Om at læse gotisk

Endelig finder man det, og så kan man ikke læse det

Jeg havde en periode på ca. tre uger, hvor jeg ikke havde lyst at rode med min særinteresse nr. et: slægtsforskning. Jeg lavede alle mulige overspringshandlinger. Jeg var lige ved at være bekymret for mit humør, for det er aldrig sket før, bortset fra den periode på flere år, hvor jeg besluttede, at jeg aldrig mere ville rode med de døde. Det var mens, jeg var meget syg, og slet ikke kunne samle tankerne. Heldigvis bevarede jeg mine data.

Det er nok sådan, at har man én gang været meget syg, er man bange for at blive det igen.

Jeg gik i stå midt i juni, fordi 1600-tals gotisk ikke er noget for mig. Jeg havde taget hul på efterkommerne af Nittebjergerne, som jeg har meget langt tilbage, fordi venlige mennesker i 2007 hjalp mig med dem. Men det hænger ikke sammen, og der mangler dokumentation. Der trænger klart til oprydning.

Når jeg ser på kilderne, er det helt sikkert, at det ikke er mig selv, der har transskriberet dem. Og jeg måtte konstatere, at jeg stadig ikke kan læse dem, jeg er bare ikke dygtig nok – og det er ikke sjovt, hvis man skal spørge om hver enkelt indførsel. Jeg foretrækker at klare mig selv og kun at spørge om hjælp til anerne.

En dygtig slægtsforsker gav mig et råd: Tag fat i dem du læse og lad de andre ligge for indeværende! Sådan kom jeg heldigvis i gang igen. Og åndede lettet op.

Når man tager fat i et nyt sogn og altså en ny skriverkarl, skal man først orientere sig. Hvor har man skrevet hvad? De fleste præster har været så venlige at lave en indholdsfortegnelse (jeg tror, det var et lovkrav), og bruger man Salldata, er det nemt at bladre 10 sider frem eller tilbage.

Det er typisk svært at læse det, men man vænner sig til ham (for det er en ham). Men som siderne går, bliver det lettere. Og har man på forhånd lidt data, er de også en hjælp. Det kan være navnet på lokaliteten, ægtefællen, børnene mv. 

Lige nu roder jeg med Ganløse i anden halvdel af 1600-tallet, som er overraskende nem, når man lige har vænnet sig til ham, selv om det ser lidt vanskeligt ud:

Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ganløse, 1673-1787, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 7 af 166 opslag

Topbilledet

Topbilledet stammer fra Ganløse Ministerial Bog, Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ganløse, 1785-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 4 af 100 opslag, hvor jeg holder af den nederste linje: “Andre vigtige Ting Pag. 381”, så ved man da, hvad man har med at gøre.

Status for oprydningen

Det går faktisk ganske godt med oprydningen, som grafen herunder viser. Jeg har nået et dejligt rundt tal på 2.300 personer i år. Det er allerede flere end sidste år, men det er der ikke noget at sige til, eftersom jeg havde håndværkere et par måneder i 2024. Det ser ud også som om, jeg vil nå flere i 2025 end i 2023, eftersom jeg lige nu har nået 83,9 pct. af 2023.

(Artiklen fortsætter under billedet, hvor du dels kan deltage i årets læserundersøgelse og indsende en kommentar).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/6 Kommentarer/i /af

Om at læse gotisk

Om at læse gotisk

Gotisk skriftlæsning

Om at læse gotisk

I Danmark skrev vi gotisk frem til 1875, og det bevirker, at langt de fleste af de originale kilder, man bruger i sin slægtsforskning er skrevet med frakturskriften.

Efter at have været i “gamet” i mere end 20 år kan jeg selvfølgelig tyde de fleste kirkebøger og folketællinger, for der er mange faste vendinger, stillingsbetegnelser, dødsårsager mv. Og når jeg ikke kan vride mere ud af det, sender jeg mit forsøg til Danske Slægtsforskeres “Hjælp til tydning af tekster m.v.”, hvis der er tale om en ane. Jeg spørger sjældent om alle de andre.

Det kan være lidt svært, for hvad vil disse dygtige mennesker dog ikke tænke om mine spagfærdige forsøg? Vil de tænke, at jeg er komplet idiot, og at jeg efter så mange år burde vide bedre? Men det gør jeg altså ikke. Og jeg prøver at huske mig selv på, at jeg til gengæld nemt kan stable en TNG-side på benene. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Det vil sige, at det er en måde at vise sine slægtsdata på en hjemmeside. Prisen er højst en tredjedel af prisen for MyHeritage.

De foretrækker, at man prøver selv først, og derefter indsender sit bud. Det er virkelig godt, for det betyder, at man gennemgår en læreproces og langsomt men sikkert bliver bedre. Sådan vil jeg også gerne have, at folk, der vil have en TNG-side, arbejder.

Selv har jeg det sådan med gotisk, at jeg er nødt til at holde det vedlige. For nogle år siden var jeg fraværende i flere år grundet flere kognitive deficitter (vi kunne kalde det “tankemæssige mangler” eller “hjernemæssige forstyrrelser”), og der måtte jeg virkelig begynde forfra. Det var svært.

Dødsattester

Jeg har efterhånden også fået noget erfaring med dødsattester, hvor man ofte skal gennemskue både gotisk skrift og latinske diagnoser på en gang. Men også her er det jo det samme, der går igen og igen.

Et eksempel er den meningsløse dødsårsag “Paralysis cordis”, der betyder “Hjertelammelse, ophør af hjertefunktion”. Den er meningsløs, fordi vi alle dør, når hjertefunktionen ophører.

Skifter

Skifterne har jeg aldrig rigtig fået taget fat på. Den primære årsag er, at jeg har svært ved at finde dem. Herudover har jeg svært ved at gennemskue alle indbogenstandene. Men nu har jeg besluttet at forsøge at blive bedre.

Jeg tog fat i skiftet efter Peder BENTSEN (1800 – 1850), hvor der ikke var nogen indbogenstande, fordi den ludfattige enke Bodil NIELSDATTER, der agtede at indgå nyt ægteskab, skulle skifte med de fire umyndige børn efter at have siddet i uskiftet bo i nogle år. Hun havde kun til dagen og vejen, og fattigvæsenet havde måttet lægge ud for mandens begravelse.

Når først ordene – eller bare hovedparten af dem – er tydet, er man igennem det første. Det næste er at forsøge at finde ud af, hvad det skrevne egl. betyder. Det, synes jeg, kan være ret svært. men igen “Übung macht die Meisterin”.

Metoder der virker for mig

  1. Jeg læser og skriver i første omgang det, jeg kan, og det er måske ikke så meget. Så begynder jeg forfra med fokus på manglerne, og der er nærmest en naturlov, der bevirker, at nu kan flere af manglerne udfyldes.
    • Jeg opgiver altså ikke, fordi jeg ikke kan gennemskue ord nr. 12 i første omgang, for det kan være, at ord nr. 27 er læsbart og bevirker, at ord nr. 12 pludselig giver mening.
  2. Jeg drøfter det måske telefonisk med en veninde. Og det er virkelig både givende og sjovt. Når man forsøger sig i fællesskab, er det som om, ordene giver en helt anden mening. Det, den ene ikke kan, kan den anden.
    • Sammen vil vi prøve at udfordre nogle aftægtskontrakter. De er interessante, fordi de beskriver livet før skiftet.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at etablere en lille gruppe, hvor vi i fællesskab gennemgik vores forsøg på eksempelvis skifter, for det er så givende (og hyggeligt) at arbejde sammen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.