Indlæg

Gotisk

Indtil 1875 skrev vi Danmark med gotiske bogstaver og mange skrev efter det naturligvis videre med den skrift, de nu en gang havde lært. Det tog nogle år at få det latinske alfabet til at slå igennem. Det er lidt som at ‘det nye komma’ aldrig rigtig slog igennem.

Hvis man vil beskæftige sig med de gamle dokumenter, er det derfor pinedød nødvendigt, at man sætter sig ind i den gotiske skrift, ellers kommer man ikke ret langt. Det første års tid jeg kom på arkiverne, blev jeg ret god til at finde oplysningerne, men jeg måtte konstant have andre til at hjælpe mig med at læse dem – og så er det jo ikke så sjovt. Pludselig en lørdag formiddag inde på Rigsarkivet opdagede jeg, at jeg sad og læste den gotiske skrift og ikke bare gættede på, hvad der stod; jeg knækkede simpelthen koden den dag. Så jeg kan gotisk sådan til husbehov.

Når min samarbejdspartner om de kriminelle i 1800-tallet også går i stå med en tekst, hjælpes vi ad over telefonen og så plejer det at gå. Man må jo gerne hjælpes ad, man må gerne gætte, man må gerne bruger lister over gamle ord osv. alt sammen for at få sat teksterne på plads. Men der er stadig en del, hvor vi går i stå og må have hjælp fra fra vores to veninder i Odense, der er virkelig skrappe til at transskribere = oversætte fra gotisk.

Nu er der så kommet en nye bog fra DIS-Odense, der bare hedder ‘Gotisk’, som er ledsaget af en flot og overskuelig hjemmeside, hvor man bl.a. kan købe bogen, der koster 99,00 kr + porto.

Hele filosofien i bogen er, at hvis man vil blive god til at læse gotisk, må man starte med at kunne skrive det. Som i folkeskolen, hvor man skrev en hel række a’er med de latinske bogstaver, sidder jeg nu og skriver gotiske a’er, linje for linje, og selv om jeg ikke er nået ret langt, kan jeg allerede nu mærke, at det at skrive bogstaverne, giver en helt anden fornemmelse for, hvordan de skrives og dermed også, hvordan de skal læses.

Der skal bruges specielt skrivepapir, men det kan hentes fra den omtalte hjemmeside. Det anbefales også at bruge en særlig pen, men indtil videre klarer jeg mig med en stiftblyant, men jeg kan godt se, at den rigtige pen nok vil være en fordel, så man kan få alle detaljerne med.

, , , , , ,

Samarbejde

Leif Sepstrup og jeg arbejder med et lidt større projekt med 14 livstidsfanger fra Horsens Tugthus i anden halvdel i 1800-tallet, og det går godt fremad.

I januar holder vi en konference, hvor vi bl.a. skal designe den hjemmeside, der skal bruges til at publicere vores resultater på. Vi skriver løbende på en dagsorden over alt det, vi skal huske at tale om på de tre dage, vi har til rådighed. En dagsorden er god at have, så vi husker at komme rundt om det hele. Meget kan i hverdagen klares via TeamViewer, Dropbox, telefon og mail (vi tager alle moderne midler i brug), men når vi skal designe hjemmesiden, der skal ligge hos One.com, er vi nødt til at lave skitser på papir. Vi vil simpelthen starte med det blanke papir og så arbejde os fremad stille og roligt.Det er vigtigt, at vi fastlægger strukturen, inden vi begynder at fylde indhold på siden.

Leif er den kreative af os to, og han kan finde oplysninger lynhurtigt. Jeg er mere typen til at sidde og transskribere dokumenter et ord ad gangen, vedligeholde vores Legacydatabase og holde styr på alle detaljerne. Det den ene ikke kan, kan den anden; vi respekterer hinanden, for det vi kan, og vores samarbejde er forbilledligt.

Vi har fået opbakning fra en helt uventet kant: Jeg kender Jytte i Odense, og hun er vanvittigt dygtig til gotisk; hun kan læse det fra bladet. En aften jeg var gået fuldstændig i stå med en lang tekst, ringede jeg til Jytte og spurgte, om hun ville hjælpe – måske bare med en to – tre sider. Det ville hun gerne, og hun drog sin veninde Alice, der også er vanvittigt dygtig, ind i arbejdet. De vil begge to rigtig gerne hjælpe os og spørger efter mere arbejde; bare rolig – vi er i besiddelse af masser af affotograferede arkivalier, der trænger til oversættelse 🙂

Jeg tror, de nyder at kunne hjælpe og bruge deres store viden samt at være med i et projekt, der rykker. Vi får en meget højere kvalitet i arbejdet, end vi selv ville kunne levere på tydningsdelen. Så pludselig – ved et tilfælde – er projektgruppen vokset fra to til fire medlemmer. Det sætter lidt fart over feltet. Vi har aftalt, at de tager sig af det, vi ikke selv kan. Dvs. vi skal selv levere 1. skud, og så tager de over og retter, tilføjer og hvad der ellers måtte være nødvendigt.

Via TeamViewer har jeg hjulpet Jytte med at installere Dropbox, og Alice havde det i forvejen. Jo længere jeg bruger dropbox, jo mere begejstret bliver jeg for det. Tænk hvis vi skulle have mailet alle de filer frem og tilbage mellem hinanden… Dropbox letter simpelthen samarbejdet.

Det er rigtig dejligt, at vi nu har fået skabt endnu mere fremdrift i projektet end vi selv kunne levere, for det betyder også, at lanceringen af hjemmesiden rykker lidt tættere på, end vi oprindeligt havde forestillet os. Vi har besluttet, at vi går på nettet med vores historier, når de første syv er på plads, men heller ikke før. Der skal jo være noget at rode rundt i på hjemmesiden, for at det er spændende at besøge den.