Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Er der en heks tilstede?

Man møder de særeste ting

Er der en heks tilstede?

Kirkebøger er meget mere end navne og datoer. Indimellem gemmer de på små dramatiske, tragiske og ligefrem mystiske fortællinger, som præsterne har skrevet i bogen. Denne gang møder vi en dreng, der bliver knust under et læs hø, et spædbarn med en usædvanlig “dødsbeskrivelse” – og måske begyndelsen på en sag om trolddom og hekseri i Kalundborg i 1718.

På topbilledet er vi i Sorø Amt nærmere bestemt det lille Gyrstinge Sogn, hvor en dreng bliver slået ihjel af et læs hø.

Når jeg gennemgår kirkebøger, samler jeg de mest utrolige små historier, som præsterne har været så venlige at skrive. Det gælder især ved dødsfald, at der er noget sjovt at finde. Dødsårsagerne er mangeartede. Jeg synes efterhånden jeg er stødt på mange børn, der får et læs af et eller andet ned over sig eller drukner i en mergelgrav. Når jeg har historier nok til en post, udgiver jeg dem.

Denne gang er jeg muligvis faldet over en hekserisag fra Kalundborg – Vor Frue fra 1718. Dens begyndelse læser du nederst. Den lille indførsel efterfølges af en 1½ side lang, tætbeskrevet, indførsel, som jeg nu vil begive mig i kast med. Det er ret svært, men som det jo er med gotisk skriftlæsning, må jeg tage et bogstav og et ord ad gangen. Måske ender det med noget forståeligt? Det er lige som at lægge puslespil. Man begynder med 1.000 brikker og finder først alle kantbrikkerne. Så er der alle de blå, der skal danne himmel osv.

Et læs hø væltede ned over ham

Præsten i Gyrstinge var god til lange indskudte sætninger. Til sidst får vi dog at vide, at drengen hed (sådan cirka) Peder Pedersen.

Anno 1663
12 Augusti
Bleff en dreng begrafvet, hvilken
døde under it Læß Hø, som vælted
paa han, der hand det kiørde, som hed Pærr Pærsens

Kilde: Sorø Amt, Alsted, Gyrstinge, 1645-1778, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 180 af 267 opslag

Link til kilden.

Barnet skreg i 48 timer og døde så

En jordemoder skrev til mig om dødsårsagen “Det har helt givet ikke haft noget som helst at gøre med en forskrækkelse tre dage forinden”.

1803.

Den 14 Januarii blev begravet paa
Hospitalets Kirkegaard, uden Ringning
og Sang Wandsteen Vævers Datter
Bodvig Wansteen fødte og døde uægte barn
48 Timer gammelt. Wandsteds Kone
bestilte Begravelsen. Hun angav,
at det var født d. 10 Januarii
og døde d. 12te. at det var hiemme-
døbt af Jordemoderen Madame
Albrecht, og kaldet Peder;
og endelig angav til Barne-
fader en Ungkarl ved Navn
Peder Buck. Moderen havde
efter Madame Albrechts Beretning(?)
en læt og naturlig Fødsel. Men
Barnet kom desuagtet dødfødt
frem. Mad. Albrecht for-
nam et enkelt Pulsslag
ved Navlen, og derpaa anvendt
al mulig Flid, for at faae det
til Live. Men efter 3 Timers
Umager og Forløb, fik det først
Luft til at skrige, og vedblev
uden Ophold at skrige i 48 Timer
i alt, men døde saa her i Sk___
hun formodede, det at være
død af et Slag, hvortil Grun-
den synes at have været den
at Moderen 3 dage før hun fødte
havde faaet en Alteration.

Kilde: Præstø Amt, Tybjerg, Næstved – Sankt Peder, 1680-1803, EM, FVD – opslag: 479 af 494 opslag (ve.)

Link til kilden.

Lidt hjælp i Forum.

Er der en heks tilstede?

Ao. 1718 d 22 April: efter Varsell mødte Christen Dreyer og hs Kone for Med-
hielperne, og bleve vædemodelig formanede Eengang for alle hver i sær at
forkaste deris onde Vane, Manden sin Druchenskab, ladhed, uforsynlighed
hos Hustrue og Børn med meere. Og Konen sin mistanche om Hexerie, sit Kog-
lerie, sin ifver og ubetenchsomme mund mod Mand og sine Stedbørn etc. – da
de bleve bevægede noch Paa begge sider, begrædede sin Ondskab og gave os alle
haand med Løffte om at holde sin plict og forbedre sig – Præsterne og Medhiel-
perne lagde dem nu kun Een Maaned for til prøve, at om de nu effter
saa lang forargelße ville holde sig ustraffelige, og indbyrdes Eenige den-
ne Maaned, saa skulle de til Sacramentet med andre Guds børn vorde an-
tagne, i haab at Guds aand Engang motte vinde Zeier med dem til omven-
delse – Hvilchet da blev samtycht, og Sluttet med Bønnen.

Kilde: Holbæk Amt, Ars, Kalundborg – Vor Frue, 1706-1770, EM, Fødte, Viede og Døde – opslag: 280 af 437 opslag

Link til kilden.

Lidt hjælp i Forum.

Hvis man nu skulle omformulere til moderne dansk, står der formentlig noget a la dette:

“22. april 1718: Efter indkaldelse mødte Christen Dreyer og hans kone for kirkens medhjælpere (kirkeældste).

De blev begge alvorligt og indtrængende formanet – én gang for alle – hver især at lægge deres dårlige vaner fra sig.

Manden blev formanet om at holde op med sin druk, sin dovenskab og sin manglende omsorg for hustru og børn samt andre lignende forhold.

Konen blev formanet om at opgive sin mistanke om trolddom (hekseri), sit klogeri (overtro og brug af magiske midler), sit hidsige temperament og sin tankeløse måde at tale til sin mand og sine stedbørn på.

Begge blev tydeligt berørte. De græd over deres dårlige opførsel og gav os alle hånden som løfte på, at de ville passe deres pligter og forbedre sig.

Præsterne og kirkens medhjælpere besluttede derefter kun at give dem én måneds prøvetid. Hvis de i den måned – efter så lang tids dårligt eksempel – kunne leve uden nye forseelser og i fred med hinanden, skulle de igen få lov til at modtage nadveren sammen med de øvrige kristne.

Man håbede, at Guds Ånd til sidst ville sejre og føre dem til en sand omvendelse.

Dette blev de enige om, og mødet blev afsluttet med en bøn.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Grænser for AI?

AI: ingen mirakelmaskine

Grænser for AI?

Kunstig intelligens kan være et stærkt værktøj, men den er hverken fejlfri eller selvtænkende. Begejstringen for AI bør derfor ledsages af sund skepsis, for teknologien kan kun levere gode svar, hvis spørgsmålene er gode – og hvis mennesker kontrollerer resultatet.

I 1972 udgav Romklubben “Grænser for vækst”, der var en videnskabelig rapport om den globale udvikling i bl.a. befolkningstal, produktion af fødevarer, forbrug af naturressourcer samt forurening.

Måske burde vi her 54 år senere skrive en rapport, der passende kunne kaldes “Grænser for AI?”

AI kan meget, og hvor man end sig vender hen, promoveres AI som løsningen på snart sagt alverdens problemer. Men er AI en boble, der på et tidspunkt vil eksplodere? Hvis svaret er “Ja”, hvornår vil det så ske?

Genstart havde 1. december 2025 en meget spændende og vigtig episode, de kaldte “Frygten for en AI-boble“:

Kunstig intelligens bliver hypet som teknologien, der kan kurere kræft, sende os til Mars og ændre hele økonomien. Investorer smider astronomiske beløb efter alt, der lugter af AI. Men stiger forventningerne hurtigere end resultaterne? Nu begynder selv toppen af branchen at hviske ordet ‘boble’. Hvad sker der, hvis markedet brister? Vi spørger tech-journalist Therese Moreau.

Som man råber i skoven, får man svar

AI svarer på de spørgsmål, man stiller – ikke andet, for den kan jo altså ikke tænke selv, selvom nogle synes at tro det.

Stiller man dumme spørgsmål, får man dumme svar. “Kan du finde en opskrift på en dejlig kage?” Ja sikkert – men hvem bestemmer over den gode smag?

Og man skal være på vagt, for får den lov, hallucinerer den. Det kan nærmest oversættes til, at den “digter”. Spørg bare hos Berlingske Tidende.

Jeg er selv glad for ChatGPT, som jeg bruger meget. Robotten hjælper mig glad og gerne med opgaver, hvor der er et – og kun et – svar. Et eksempel er programmering. Jeg kan ikke skrive ret meget kode, men det kan robotten, og det er et eksempel på, at der ofte kun er et svar: Enten virker hjemmesiden, eller også gør den ikke.

Et andet område, hvor jeg er glad for robottens hjælp, er strukturering af tekster. Det gør den meget bedre end mig.

En cirkulær problemstilling

Nederst i alle ChatGPTs svar står der noget med meget småt, som mange (bevidst?) overser:

ChatGPT kan tage fejl. Vi anbefaler at dobbelttjekke vigtig information.

Det er umådelig vigtigt. Det kræver ofte en faglig indsigt at finde fejlen/fejlene – men har man den fornødne faglige indsigt, er der jo ikke grund til at bede robotten om hjælp. Det er det, jeg anser for en cirkulær problemstilling.

Et eksempel er gotisk skriftlæsning, hvor mange er glade for hjælp fra AI, men hvor den cirkulære problemstilling kan klippes ud i vådt bølgepap:

  • Hvis jeg ikke kan læse gotisk: hvordan kontrollerer jeg så den transskriberede tekst?
  • Hvis jeg omvendt kan læse gotisk: hvorfor beder jeg så om robottens bistand?

Med hensyn til netop gotisk skriftlæsning er der i virkeligheden kun en vej frem, og det er at sætte sig ned og lære det selv. Og det tager sin tid, og det er slidsomt, eftersom det kun er nullermænd og lommeuld, der kommer af sig selv.

Til gengæld er glæden noget større, når man begynder selv at kunne læse og forstå de gamle tekster, end hvis man får dem serveret på et sølvfad af en eller anden form for kunstig intelligens, hvis hallucinationer man ikke er i stand til at gennemskue.

Sætter man AI i gang med at transskribere store mængder kilder, har det dog en fordel: de bliver til klartekst, hvorved de bliver søgbare. Men hvad nu hvis det er forkert? Sidder der et hold – eller tusind – censorer, som validerer robottens arbejde?

Billedet herunder stammer fra Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uvelse, 1637-1733, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag 26 af 175. 

Link til kilden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg burde have skrevet gotisk for mange år siden

At skrive gotisk

Jeg burde have skrevet gotisk for mange år siden

Jeg har længe levet (fint) uden at kunne skrive gotisk – man lærer jo med tiden, hvad der “plejer” at stå i skifter og kirkebøger. Men måske kunne jeg have sparet mig og andre for flere års famlen, hvis jeg var begyndt tidligere.

Nu gør jeg det: tuschpen, skrivepapir fra gotisk.dk og et bogstav ad gangen – en hel side, ikke bare en linje. Allerede efter “a” kan jeg mærke noget mærkeligt og godt: Bogstavet bliver ikke bare noget, jeg genkender … det bliver noget, jeg forstår i hånden. Og de små detaljer, jeg aldrig ville lægge mærke til som læser, begynder pludselig at stå tydeligt. Det er mit (sjældne) nytårsforsæt: at skrive gotisk – gerne hver  dag – for måske er vejen til at læse bedre netop at lære at skrive først.

Alle de dygtige slægtsforskere og forfattere har altid prædiket, at “kan man skrive gotisk, kan man også læse det”. De siger og skriver, at man skal lave skriveøvelser – gerne hver dag. Adam Jon Kronegh og Michael Dupont i “Med Adam i arkivet” er på side 51 enige.

Det har jeg aldrig fået gjort, og det går da også meget godt alligevel, for med tiden ved man jo nogenlunde, hvad der skal stå i fx et skifte: “… mødte til Registerings- og Vurderingsforretning …” . Men læreprocessen kunne måske være afkortet med op til flere år?

Jeg må dog sige, at 1600-tallets gotisk primært er ren volapyk for mig. Det minder om følelsen, da jeg første gang så en kirkebog fra 1800-tallet, og måske er det sådan den unge generation ser på skråskrift. Det bringer i hvert fald lidt forståelse for dem.

Her er et eksempel fra min slægt i Uvelse: Det drejer sig om Jens Larsens/Lauersens og Karen Rasmusdatters trolovelse og kopulation (dvs. vielse). Klikker du på billedet, kommer du til kirkebogen. Billedet åbner i en en ny side.

Når jeg fx stiller et spørgsmål i Danske Slægtsforskeres Forum, indsender jeg altid mit eget forsøg. Det er at vise respekt for deres utrættelige indsats 24/7. Når jeg får svaret, sammenholder jeg det bogstav for bogstav med den originale tekst, så jeg i hvert fald bedre kan læse denne skrivers måde at skrive Karen og Maren mv. Men hvad med alle de andre?

Et nytårsforsæt

Normalt begiver jeg mig ikke af med nytårsforsæt – de holder alligevel aldrig, og jeg synes, det er en fjollet ting at gøre – men jeg har besluttet at prøve at lære at skrive gotisk – gerne hver dag.

Jeg har for længst købt Mette Fløjborgs og Aase Beyer Clausens bog “Gotisk – lær at skrive og læse gotisk”, der meget pædagogisk guider en igennem læreprocessen. Jeg har den grønne version.

Jeg har downloadet skrivepapiret fra gotisk.dk og er gået i gang. På side 20 har de et afsnit, de kalder “I gang med at skrive bogstaver”, hvor de anbefaler den rækkefølge, man bør skrive bogstaverne i. Man skal begynde med “a”, og det har jeg gjort. Jeg har bare fundet en tuschpen af mærket “Writer”, vist engang købt i Brugsen, oppe på hylden. Den glider let med en lille modstand på papiret, og er måske lidt a la en fjerpen.

Jeg nøjes ikke med en linje af et bogstav. Jeg vil skrive en hel side med hvert bogstav. Så nu har jeg en side fyldt med “a”. Og det er en meget speciel fornemmelse. Det sætter mindelser i gang om skoletiden, hvor man skulle lære skråskrift. Jeg tror, læreren skrev et bogstav på tavlen, og det skulle vi så eftergøre i vores hæfter, og vi fik det jo altså lært. Jeg husker det ikke som specielt vanskeligt.

Nu hører “a” nok ikke til de sværeste, siden man bør begynde med det, for mine ser faktisk meget pæne ud (synes jeg selv).

De små detaljer træder tydeligt frem

Den specielle fornemmelse er, at jeg bemærker alle de små detaljer ved bogstavet, fx at det er åbent i toppen, har en lille streg/bue mod højre i toppen, så en nedstreg og så en lille opstreg. Det er som om, bogstavet kommer ind i hjernen.

Når hånden først har været igennem bogstavets små bevægelser, begynder øjet og hjernen at se detaljerne i arkivalierne, som man ellers bare glider hen over. Og så bliver “Karen/Maren”-kampen pludselig mere håndterlig.

De detaljer ville jeg aldrig nogensinde bemærke, når jeg læste et arkivalie. Og præsten og degnen har helt sikkert ikke øvet sig, siden de gik i skole hver anden dag om sommeren, så deres bogstaver følger ikke Mette Fløjborgs og Aase Beyer Clausens bog, men jeg tror alligevel på, at kan jeg skrive det, kan jeg også bedre læse det. Det er i hvert fald et forsøg værd.

Nu ved jeg jo ikke hvordan, det vil gå med de næste bogstaver, men “a” var sjovt, og det tog ikke særlig lang tid!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Man skal læse gotisk hver dag

Om gotisk skriftlæsning

Gotisk skriftlæsning handler mindre om talent og mere om kontinuitet. En enkelt vielse i Lillerød i 1740 blev afsættet for en fornyet fordybelse i de gotiske bogstaver, deres skjulte faldgruber og de forskelle, der følger med tid og skriver. Artiklen kredser om erfaringen af, at lidt daglig læsning virker bedre end lange, sporadiske sessioner – og om hvordan viden, der engang syntes tabt, langsomt blev genfundet. Undervejs flettes nemlig personlige erfaringer med sygdom, hukommelsestab og genlæring sammen med helt konkrete observationer fra kirkebøgerne.

Man skal læse gotisk hver dag

Jeg døjer lidt med forskellige skrivere i Frederiksborg Amt, men det går efterhånden bedre. I den forbindelse har jeg læst nogle artikler med eksempler på gotisk skift.

Det begyndte egl. med, at der ganske rigtigt stod “Enckmand” ved denne vielse den 20. efter trinitatis i 1740. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 49 af 95 opslag.

Jeg var i tvivl, om det kunne være rigtigt, hvad jeg læste, så jeg spurgte eksperterne i Danske Slægtsforskeres Forum. De kunne oplyse, at det er rigtigt, at der står “Enckmand”, men at det skal læses som Enkemand, fordi “e” er indlejret i “k”. Det havde jeg vist ikke set før, så jeg gav mig til at læse forskellig litteratur om gotisk skrift. Fx skriver Adam i “Adam i arkivet” på side 48 ff om de mest drilagtige bogstaver i de forskellige århundreder. Kort og godt: Hvad skal man være mest på vagt overfor hvornår i de forskellige århundreder?

En af eksperterne sendte mig dette gode link, hvor det blandt andet i afsnittet “Lektielæsning” fremgår, at det ikke drejer sig om mængden af gotisk skrift, man læser, men at det drejer sig om, at man læser hver dag.

Det passer helt til min erfaring.

Da jeg lagde slægtsforskningen på hylden

Da jeg blev syg i 2014, troede jeg, det var slut med mig og slægtsforskning. Koncentration og hukommelse var helt væk, og psykiatrien vidste ikke, hvordan de kunne hjælpe mig. Det var en hård tid.

  • Jeg kunne ikke se, hvordan jeg igen skulle kunne koncentrere mig om det i mange timer.
  • Og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få hukommelsen igen, så hvordan skulle jeg overhovedet lære nyt?
    • Jeg var blandt andet til en længerevarende hukommelsestest – to gange flere timer – på det daværende Psykiatrisk Center Hvidovre.
    • Kaj Bjerring Andersen konstaterede, at det var rigtigt, at der var problemer med hukommelsen, men han kunne ikke se, hvad de skyldtes, eller hvordan de kunne afhjælpes. Der var simpelthen “noget” i hjernen, der var “forkert”, og det bevirkede blandt andet det, en anden psykiater havde kaldt “absencer”, hvor tidsperioder på hele 14 dage bare var væk.
    • Det var så galt, at jeg ikke kunne huske, hvordan jeg kom på arbejde, selvom jeg havde cyklet den samme vej til Udenrigsministeriet et utal af gange.

Ergo smed jeg en masse bøger ud (det ærgrer mig stadig) og ryddede grundigt op. I det mindste gemte jeg mine data godt på et eksternt lager.

Det varede vist et par år, før jeg igen åbnede et slægtsforskningsprogram og dermed et arkvalie med gotisk skrift, og det var næsten som at begynde forfra. Det var simpelthen som om, jeg aldrig havde set et gotisk bogstav før. Atter var der ikke forskel på G og H. Det var virkelig en underlig oplevelse.

Men nej, det var ikke helt som at begynde forfra, for den gamle viden blev langsomt hentet fra et eksternt neuralt lager. Noget kunne jeg altså huske. Så det gik selvfølgelig hurtigere end første gang med at lære det på ny.

Jeg synes, det er rigtig, at man skal læse lidt hver dag, for så er det meget nemmere.

Og min erfaring er også, at det nemmeste er at blive ved et sogn, og dermed som hovedregel den samme skriver, og blive færdig med at “støvsuge” det for interessante personer, deres erhverv og deres relationer. Lige nu sidder jeg i Lillerød, hvor jeg har fået en ny tip-4-oldemor, der bliver jordet i 1781, koblet på. Hendes mand Bendt Hansen “kendte” jeg på forhånd. De bliver viet den 12. oktober 1749 i Lillerød kirke. Kilde. Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 52 af 95 opslag.

Alle de andre hedder Søren Bentsen og Bent Sørensen …

Det er en interessant udfordring.

En tilståelse

Alle, der skriver om gotisk skriftlæsning, skriver at den nemmeste måde at lære at læse gotisk er ved selv at skrive bogstaverne på nogle stribede ark.

Det må jeg tilstå, at jeg aldrig har fået gjort – det kan selvfølgelig være derfor, det har taget sin tid, men det går nu egentlig meget godt uden. Det kan være jeg en dag gør det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.