, ,

Oprydning = dejlige data i tabeller

Oprydning = dejlige data i tabeller

Muligheder i moderne slægtsforskning

Oprydning = dejlige data i tabeller

På billedet i toppen af dette opslag er det formentlig vanskeligt at se, hvad det er, jeg laver i øjeblikket, og som jeg på et tidspunkt beregnede ville tage ca. 1½ år. Det handler om oprydningen. Derfor findes billedet også i en stor udgave med forklaringer nederst i artiklen.

Jeg elsker data i tabeller! De kræver fokus på detaljer og kontrol af sammenhænge. Det er min #Superkraft.

Jeg ser, hvis et billede er et par pixels for stort, eller hvis der er et mellemrum for meget mellem to ord, og selvfølgelig alle stavefejlene og ofte de forkerte eller manglende kommaer. Det kan gøre det svært at færdes på sociale medier.

Mennesker med Aspergers syndrom (eller andre diagnoser på Autismespektret) har altid en #Superkraft. Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af. Det har fx GladTeknik inddraget i deres strategi, koncept og markedsføring. 80 pct. af medarbejderne har en diagnose.

Der er uendeligt mange muligheder i moderne slægtsforskning.

Facebookgruppen “Slægtsforskning” med 29.000 medlemmer

For 20 år siden var der ikke noget, der hed Facebook. Der var forskellige fora/hjemmesider, hvor man kunne stille spørgsmål, men der kun en til at svare, for der var jo kun en, der så spørgsmålet, og det var ejeren af hjemmesiden. Selv havde jeg meget glæde af “Hammerum Herred”, som Arne Feldborg drev. Desværre døde Arne alt, alt for tidligt. Han var utrolig dygtig og ditto hjælpsom.

Der er meget skrammel på Facebook, men der er også mange styrker. En af dem er grupperne. Jeg er medlem af en snes grupper, hvor dygtige mennesker hjælper hinanden.

Jeg er medlem af “Slægtsforskning”, der lige nu har 29.002 medlemmer. Mange er ufatteligt dygtige til tydning, så den tyer jeg til, når jeg ikke kan få mening i det, præsten/degnen skrev for ca. 300 år siden. Svartiden er sjældent mere end 15 minutter. Det er fantastisk.

Pudsigt nok ser man aldrig ejerne af de enorme MyHeritage-sider her 🙂

Forklaring til billedet nederst – fortællingen om oprydningen

  1. Jeg har gennemgået de første 747 personer.
  2. Fornavn og efternavn giver sig selv.
  3. RIN-nr. er Legacys navn for et ID-nummer.
  4. Hashtag sat: Legacy tilbyder at markere en person med et såkaldt hashtag. Jeg sætter mærket/tagget for om ca. 1½ år at kunne lave et udtræk over personer i filen, der ikke har mærket/hashtagget. Det vil være mennesker:
    1. Jeg har overset
    2. Jeg har gennemgået men glemt at tagge. Og dem vil der sikkert være en del af.
  5. Tilføjet nyt/lavet rettelse: tre muligheder:
    1. Ja
    2. Nej
    3. Ny person. Formålet med at rydde op er at perfektionere det, jeg allerede har, ikke at tilføje nye personer. Men det sker selvfølgelig at jeg falder over et par 6*tipoldefædre. Og det kan jeg ikke sidde overhørig.
  6. Stikord om nyt: Kolonnen kan ses som eksempler på alt det, man nu kan sidde hjemme og finde i originale kilder. Jeg ændrer på ca. ¾ af personerne.
    • Data i kolonnen er standardiserede: dvs. de vælges fra en liste. Det giver sikkerhed for, at de er ensartede gennem hele filen.
    • Var de ikke ensartede, ville der helt sikkert nogle gange stå “Efternavn” og andre gange “Enavn” osv. Når de er ens, kan man søge på dem og få fornuftige resultater.
    • Forkortelserne og metoden er beskrevet i denne artikel.
    • Er du interesseret i en tom Excelfil men med funktionaliteten til listen, kan du få den ved at henvende dig til mig. Har du idéer til at gøre det smartere, hører jeg gerne fra dig. Jeg er nemlig ingen haj til VBA. Jeg kan kontaktes her.
  7. Dato giver næsten sig selv. Det er datoen, jeg har “haft fat i” personen.
Oprydning = dejlige data i tabeller

Oprydning = dejlige data i tabeller


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

0 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *