Artikler, hvor linket “Læreprocesser” findes.

Indlæg

/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Der er noget skønt over en ‘Clean install’

TNG 15.0.4

Der er noget skønt over en ‘Clean install’

En opdatering af TNG fra version 15.0.3 til 15.0.4 endte med at blive anledning til et grundigt serviceeftersyn. Efter småirriterende fejl, mods der ikke ville lege med, og en installation der var blevet for avanceret, valgte jeg den radikale – men befriende – løsning: en clean install. Resultatet blev en mere enkel, stabil og gennemskuelig TNG-installation, hvor både mods og kort nu opfører sig, som de skal.

“The Next Generation af Genealogy Software (TNG)” er et simpelt program, man installerer på sin hjemmeside for at vise sin slægtsforskning frem for alverden. Det er altid spændende om andre kan kan tilføje noget til ens egne fund.

TNG kom med en ny version, så vi kan komme fra 15.0.3 til 15.0.4.

Jeg opdaterede forleden dag, og jeg fulgte installationsguiden nøje, men alligevel fik Mod’et “Collapse Notes” noget galt i halsen, for mine noter kunne ikke længere klappes sammen.

Der var også andre ting, jeg ikke var helt tilfreds med:

  • Fx vistes kortene ikke pænt i OSM-udgaven. De små markører var for store og landede for nemt ude i vandet. Og de fulgte ikke med, når man zoomede ind og ud. Der er nogle ting, Google er bedre til.
  • Jeg havde måske stolet lidt for meget på min ven ChatGPT, da jeg ville holde udenforstående helt ude fra min side.
  • Det var alt sammen blevet meget avanceret, men det skulle være simpelt.

Ergo besluttede jeg mig for en ‘Clean install’. Efter at have taget backup af alt, slettede jeg alt rub og stub.

Herefter spurgte jeg min ven ChatGPT, hvordan jeg sikrest og mest konservativt kunne komme igennem en ‘Clean install’. Jeg må sige, at robotten har gjort et godt stykke arbejde. Den har været med mig hele vejen igennem, og jeg har hele tiden været tryg.

Vi har taget et skridt ad gangen, så jeg nu nærmest begyndte helt forfra, uden at miste det mindste lille stykke data. Jeg er meget tilfreds. Alt er blevet forklaret, så jeg hele tiden var klar over, hvorfor noget skulle gøres på en bestemt måde.

MODS

Mods er små programmer, der bevirker, at man kan få TNG til at opføre sige lige, som man helst vil have det. Mod står formentlig for “Modification”. Da jeg senest tjekkede, var der i alt 308 af dem. Når man læser ned over listen, kan man få lyst til at prøve dem alle.

Jeg “sparer” dog lidt på dem og har kun disse, som jeg synes, gør min TNG-installation bedre:

1) Add person siblings row
2) Age at event
3) Age at marriage
4) Collapse Family Children
5) Collapse Notes
6) Count ancestors and descendants
7) Create sitemap
8) Group custom events
9) Hide google earth links
10) Relate

TNG var meget dygtig til at sørge for, at de ikke bare blev installeret, men også at de blev installeret i den rigtige rækkefølge; noget jeg aldrig selv har gået så højt op i. Men nu kan jeg se, at “5) Collapse Notes” skal installeres til sidst, og at det måske var det, der gik galt i den tidligere installation.

Sådan lærer man hele tiden noget.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg burde have skrevet gotisk for mange år siden

At skrive gotisk

Jeg burde have skrevet gotisk for mange år siden

Jeg har længe levet (fint) uden at kunne skrive gotisk – man lærer jo med tiden, hvad der “plejer” at stå i skifter og kirkebøger. Men måske kunne jeg have sparet mig og andre for flere års famlen, hvis jeg var begyndt tidligere.

Nu gør jeg det: tuschpen, skrivepapir fra gotisk.dk og et bogstav ad gangen – en hel side, ikke bare en linje. Allerede efter “a” kan jeg mærke noget mærkeligt og godt: Bogstavet bliver ikke bare noget, jeg genkender … det bliver noget, jeg forstår i hånden. Og de små detaljer, jeg aldrig ville lægge mærke til som læser, begynder pludselig at stå tydeligt. Det er mit (sjældne) nytårsforsæt: at skrive gotisk – gerne hver  dag – for måske er vejen til at læse bedre netop at lære at skrive først.

Alle de dygtige slægtsforskere og forfattere har altid prædiket, at “kan man skrive gotisk, kan man også læse det”. De siger og skriver, at man skal lave skriveøvelser – gerne hver dag. Adam Jon Kronegh og Michael Dupont i “Med Adam i arkivet” er på side 51 enige.

Det har jeg aldrig fået gjort, og det går da også meget godt alligevel, for med tiden ved man jo nogenlunde, hvad der skal stå i fx et skifte: “… mødte til Registerings- og Vurderingsforretning …” . Men læreprocessen kunne måske være afkortet med op til flere år?

Jeg må dog sige, at 1600-tallets gotisk primært er ren volapyk for mig. Det minder om følelsen, da jeg første gang så en kirkebog fra 1800-tallet, og måske er det sådan den unge generation ser på skråskrift. Det bringer i hvert fald lidt forståelse for dem.

Her er et eksempel fra min slægt i Uvelse: Det drejer sig om Jens Larsens/Lauersens og Karen Rasmusdatters trolovelse og kopulation (dvs. vielse). Klikker du på billedet, kommer du til kirkebogen. Billedet åbner i en en ny side.

Når jeg fx stiller et spørgsmål i Danske Slægtsforskeres Forum, indsender jeg altid mit eget forsøg. Det er at vise respekt for deres utrættelige indsats 24/7. Når jeg får svaret, sammenholder jeg det bogstav for bogstav med den originale tekst, så jeg i hvert fald bedre kan læse denne skrivers måde at skrive Karen og Maren mv. Men hvad med alle de andre?

Et nytårsforsæt

Normalt begiver jeg mig ikke af med nytårsforsæt – de holder alligevel aldrig, og jeg synes, det er en fjollet ting at gøre – men jeg har besluttet at prøve at lære at skrive gotisk – gerne hver dag.

Jeg har for længst købt Mette Fløjborgs og Aase Beyer Clausens bog “Gotisk – lær at skrive og læse gotisk”, der meget pædagogisk guider en igennem læreprocessen. Jeg har den grønne version.

Jeg har downloadet skrivepapiret fra gotisk.dk og er gået i gang. På side 20 har de et afsnit, de kalder “I gang med at skrive bogstaver”, hvor de anbefaler den rækkefølge, man bør skrive bogstaverne i. Man skal begynde med “a”, og det har jeg gjort. Jeg har bare fundet en tuschpen af mærket “Writer”, vist engang købt i Brugsen, oppe på hylden. Den glider let med en lille modstand på papiret, og er måske lidt a la en fjerpen.

Jeg nøjes ikke med en linje af et bogstav. Jeg vil skrive en hel side med hvert bogstav. Så nu har jeg en side fyldt med “a”. Og det er en meget speciel fornemmelse. Det sætter mindelser i gang om skoletiden, hvor man skulle lære skråskrift. Jeg tror, læreren skrev et bogstav på tavlen, og det skulle vi så eftergøre i vores hæfter, og vi fik det jo altså lært. Jeg husker det ikke som specielt vanskeligt.

Nu hører “a” nok ikke til de sværeste, siden man bør begynde med det, for mine ser faktisk meget pæne ud (synes jeg selv).

De små detaljer træder tydeligt frem

Den specielle fornemmelse er, at jeg bemærker alle de små detaljer ved bogstavet, fx at det er åbent i toppen, har en lille streg/bue mod højre i toppen, så en nedstreg og så en lille opstreg. Det er som om, bogstavet kommer ind i hjernen.

Når hånden først har været igennem bogstavets små bevægelser, begynder øjet og hjernen at se detaljerne i arkivalierne, som man ellers bare glider hen over. Og så bliver “Karen/Maren”-kampen pludselig mere håndterlig.

De detaljer ville jeg aldrig nogensinde bemærke, når jeg læste et arkivalie. Og præsten og degnen har helt sikkert ikke øvet sig, siden de gik i skole hver anden dag om sommeren, så deres bogstaver følger ikke Mette Fløjborgs og Aase Beyer Clausens bog, men jeg tror alligevel på, at kan jeg skrive det, kan jeg også bedre læse det. Det er i hvert fald et forsøg værd.

Nu ved jeg jo ikke hvordan, det vil gå med de næste bogstaver, men “a” var sjovt, og det tog ikke særlig lang tid!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Glæden ved at hjælpe en ny slægtsforsker i gang

Om at begynde på slægtsforskning

Glæden ved at hjælpe en ny slægtsforsker i gang

Glæden ved slægtsforskning opstår ofte i mødet med andre – især når man får lov at hjælpe en ny slægtsforsker i gang. Denne artikel handler om netop den erfaring: om at dele metode, kilder og faldgruber, om MyHeritage-myter og kirkebøgernes logik, og om hvor svært det er at tage de første skridt, før rutinen sætter sig. Samtidig er det en påmindelse om, at slægtsforskning er en læreproces, hvor originale kilder, tålmodighed og hjælpsomhed betyder mere end hurtige svar – og hvor hjælpen ofte belønnes med både indsigt, billeder og ny fælles historie.

Min mormor Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) havde to søstre og tre brødre, og det er så vildt, at inden for de seneste to uger har en efterkommer af en af brødrene og en efterkommer af en af søstrene helt uafhængigt af hinanden kontaktet mig. De kender ikke hinanden. De har fundet frem til min TNG-side og har bedt om adgang. Det er noget af det, der er sjovt ved adgangsbegrænsningen: folk kan ikke bare “høste data”, de er nødt til at kontakte mig.

I dag har jeg brugt et par timer på at hjælpe en efterkommer af en af søstrene i gang. Hun var begyndt i MyHeritage og troede derfor, at vores oldeforældre havde været i Amerika … Men når nu Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940) og Caroline Ane Marie CARLSEN (1881 – 1960) fik alle børnene i Højby, Ods Herred, Holbæk Amt kunne de jo nok ikke samtidig være i Amerika. MyHeritage i en nøddeskal!

Vi har alle haft nogen, der hjalp os i gang, og vi har nok alle stor lyst til at “betale tilbage” og selv hjælpe nogen i gang. I dag fik jeg chancen.

Til gengæld har jeg fået en stribe skønne, gamle billeder. Og nu har jeg husket at skrive, hvem jeg har fået dem af og hvornår. Det ville jeg ønske, jeg også havde gjort for 20 år siden.

I fællesskab fandt vi en dødsattest på en af hendes farmors brødre, Erik PEDERSEN (1941 -1942), der døde af Meningitis. Dødsårsagen var ny for mig.

Al begyndelse er svær

Jeg er blevet mindet om, hvor svært det er at komme i gang. Det, man efter noget tid bare har på rygmarven, var engang mystik. Bare en detalje som at kirkebøgerne efter 1814 er indrettet i samme rækkefølge som livet: dåb, konfirmation, vielse, død – og at mænd kommer før kvinder. Det er man jo ikke født med at vide.

Man kan jo heller ikke uden videre vide, hvordan man bruger Sall Data eller folketællingerne på Dansk Demografisk Database.

Man ved heller ikke, at der findes et dødsregister, hvor fantastiske frivillige mennesker indtaster dødsfald, og at der på den side er et vigtigt link til en oversigt over latinske diagnoser. For nu slet ikke tale om linket til Statstidende.

Og hvad med krabsen.dk, hvor man slår lokaliteter op?

De første skridt er virkelig svære blandt andet fordi, man skal tilbage til før 1960 for at få lov at se noget interessant. Så det kan godt være, man ved, at moster Gurli døde i 1988, men hvordan verificerer man det? Og hvor og med hvem giftede hun sig? Hvordan kommer man videre?. Jeg har bestræbt mig på kun at fortælle om primære kilder, altså det man virkelig kan stole på. Resten kan hun sikkert selv finde.

Min slægtning er ca. 20 år yngre end mig, så hun har yderligere et problem: hun kan ikke læse skråskrift. Jeg har stillet mig til rådighed med både tid, viden og tips.

Vi kom rundt om virkelig mange sider og viden, hun bare må have. Men en ting ad gangen. Det er en langvarig læreproces, og slægtsforskning er ikke noget, man lærer på et par timer i telefonen i december. Jeg endte med at anbefale “Med Adam i arkivet” som rummer alt det, jeg fortalte om og mere til endda. Jeg har faktisk selv læst den to gange og dels lært noget af den, dels også fået genopfrisket noget, jeg lærte/læste for mange år siden. Jeg synes, det p.t. er den bedste bog for begyndere.

For at hun kan lære metoden med at bruge de vigtigste arkivalier, når man begynder på slægtsforskning, har jeg anbefalet hende at begynde med at kontrollere nogle af mine fund vedr. vores fælles slægtninge. Jeg håber, det kan være en hjælp. Min mormors side er veldokumenteret, så der er nok at tage fat på.

Jeg håber, jeg har været en hjælp, at hun har fået et skub i den rigtige retning og har fået en indføring i, hvor vigtigt det er at benytte de originale kilder. Oldefar og oldemor var jo altså ikke i Amerika 🙂

Jeg er glad!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i /af

Jeg er bekymret for samfundet om 20 – 30 år

Hvad laver de i folkeskolen?

Jeg er bekymret for samfundet om 20 – 30 år

Rane Willerslev i bladet “Folkeskolen” fra den 14. august 2024:

Tag konsekvensen af, at vi har fået lommeregner og stavekontrol og giv pladsen til kreative fag

Jeg er helt uenig, og jeg mener, han tager fejl.

Der er fortsat behov for at kunne regne og skrive, for ellers kan man ikke gennemskue, hver gang ChatGPT tager fejl, hvad det kan blive i supermarkedet, eller at stavekontrollen i iOS ikke leverer alternativer.

Fra regeringshold er dannelse og uddannelse dog ikke længere noget, man prioriterer. Det er som om, at det skal vi slet ikke bruge mere.

  • Jeg er storforbruger af ChatGPT, der er et dejligt værktøj, men den tager ofte fejl; man skal være på mærkerne
  • Når jeg kommer til kassen i supermarkedet, er jeg sjældent i tvivl om, hvad det ca. vil blive, for jeg lægger løseligt sammen i hovedet. Jeg har jo hverken Excel eller en lommeregner med mig. Jeg skal kunne regne
  • Stavekontrollen i iOS er ikke ret god og når ikke Word til sokkeholderne. Den sætter røde streger under ord, den tror er forkerte, men den leverer ikke et alternativ/en rettelse. Jeg skal kunne stave

Den længere skoledag

Børnene er meget længere i skole, end da jeg i urtiden gik i skole, men hvad bruges de mange timer til? Af de asociale medier fremgår tydeligt, at det ikke er at lære at skrive. Jeg synes, det er synd for børnene, at man fratager dem tid, hvor de kunne have leget.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har en chefanalytiker ved navn Troels Lund Jensen. Han udgav i maj 2025 en analyse af dumpeprocenterne i dansk og matematik.

Analysens uhyggelige hovedkonklusioner er blandt andet:

  • Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 pct. af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 pct.
  • Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 pct. af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 pct. af eleverne ikke både dansk og matematik.

Der er altså en tydelig social slagside. Hvis man dumper i både dansk og matematik, vil man få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man fastholdes i arbejderklassen eller i at stå uden for arbejdsmarkedet. Social opstigning er en by i Rusland.

Hvordan vil samfundet se ud om bare 20 – 30 år, hvis tendensen fortsætter?

De nationale og andre tests

Når man tydeligvis ikke lærer at læse og regne i al den tid, man er i skolen, hvad er det så, de meget udskældte nationale tests tester for?

Er det evnen til at tegne, strikke, bage kanelsnegle eller at forme noget i ler, som kun få kan gøre til en næringsvej?

Om læreprocesser og det manglende valg

Min ven i Jylland har en nevø, der går i gymnasiet. Nevøen er fra et ressourcestærkt hjem. Han afleverede en stil men fik den aldrig tilbage i rettet tilstand. Han spurgte læreren, hvordan han kunne vide, hvad han skulle forbedre, når han ingen feedback fik. Det fik han heller ikke svar på.

Vi er nødt til at lære børn og unge om læreprocesser. Hvis vi ikke gør det, forbliver de på det niveau, hvor de allerede befinder sig; sådan fastholder man arbejderklassens børn i arbejderklassen, som jeg altså ikke har det mindste i mod!

Problemet er, at børnene og de unge intet valg får. Vil de være smede eller jurister? Der er ikke noget galt med nogen af delene, men har man ikke bestået folkeskolens afgangsprøve, er det svært at komme på universitetet.

Det kan godt være, staveord var kedelige, men de var effektive, for man trænede gang på gang de svære ord, og pludselig var de tilføjet vokabulariet på korrekt vis.

Jeg gennemgår p.t. min slægtsdatabase, hvor jeg i 2007 gang på gang skrev “ulæseligt” om indførsler i kirkebogen. Nu kan jeg læse det meste, for jeg har øvet og øvet, og det gør jeg stadig. Jeg bliver til stadighed lidt bedre til at læse gotisk. Det svarer helt til staveordene.

Hvorfor fratager vi børn og unge glæden ved læring og det at blive bedre til et eller andet?

Da jeg kun lige kravlede over dumpegrænsen

Selv skulle jeg fx lære at studere. Efter 1. årsprøve kravlede jeg kun lige over dumpegrænsen med 6 og 7 i person- familie og arveret samt økonomi. Jeg havde ganske enkelt ikke lært at studere på et universitet.

Da det gik op for mig, spurgte jeg manuduktører og professorer, hvad jeg ikke havde indset, for det var jo ikke fordi, jeg ikke læste eller brugte tid, men jeg gjorde det ganske enkelt forkert. Jeg troede, jeg skulle lære alle reglerne udenad. Det var på ingen måde meningen. Jeg skulle lære juridisk metode. Endelig gik det op for mig, og jeg fik en pæn embedseksamen.

Det er kun nullermænd, der kommer af sig selv. Resten kræver hårdt arbejde og øvelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.