Jeg tænker selv – men får hjælp af AI

Fornuftig brug af AI

Et AI-genereret billede af mig, mine katte og mit hjemmekontor satte gang i en diskussion om fornuftig brug af kunstig intelligens. Men hvad er egentlig fornuftigt? Jeg bruger ChatGPT til alt fra hjemmesider, til IT-sikkerhed og skrivearbejde. For mig er AI et fantastisk værktøj – så længe det er mig selv, der tænker, beslutter og har ansvaret. Men hvad med miljøet, ophavsretten og alle de andre problemer?

I øjeblikket kører der en leg på ChatGPT og muligvis også andre kunstige intelligenser:

Lav et billede af mig: Placer mig, baseret på alt hvad du ved om mig, i den æra hvor jeg virkelig hører til. Vælg min frisure, tøj, og miljø. Sørg for at jeg forbliver genkendelig. Ingen spørgsmål, du bestemmer.

Jeg vedhæfter 3-4 billeder, du kan tage udgangspunkt i.

Der stod sådan set også, at den kære robot kunne vælge min makeup, men det slettede jeg, da jeg aldrig har haft succes med øjenskygge etc.

Resultatet blev dette:

(Teksten fortsætter under billedet).

Resultatet er imponerende. Robotten ved meget om mig, hvilket kan ses på bogstakken, kattene, mikrofonen til at podcaste for Danske Slægtsforskere, skærmen med WordPress, trøjen og tørklædet.

Billedet viser ikke en bestemt historisk æra, selvom det faktisk var opgaven. Det viser snarere min nutid. Robotten har altså været god til at beskrive mig, men ikke helt så god til at følge instruktionen. Det er en ganske morsom pointe, når man taler om AI’s styrker og begrænsninger.

At den ved så meget skyldes, at jeg bruger ChatGPT meget og gemmer vores “samtaler”. Jeg har et Plus-abonnement til ~ 160 kr. om måneden og jeg synes, jeg får meget for mine penge.

ChatGPT er blevet min tålmodige, personlige assistent, og jeg bruger næsten aldrig Google mere, for ChatGPT er både nemmere, hurtigere og bedre. Jeg kan skrive menneskesprog til den i modsætning til fx programmernes indbyggede hjælp eller Google. I begge tilfælde skal man kende den rigtige terminologi, men kan man den terminologi, er sandsynligheden for, at man kan klare sig selv.

Er det fornuftig brug af AI at lave et sådant billede og lege med på en sådan leg?

Nej, det er det selvfølgelig ikke, og det var der også op til flere, der skældte mig ud over på min Facebookprofil. De kommentarer slettede jeg, for der bestemmer jeg altså selv. Og det er første gang, jeg har gjort det i al den tid, jeg har abonneret, så jeg tilgiver mig selv og lover aldrig at gøre det igen.

Min primære brug af kunstig intelligens

Jeg bruger fx ChatGPT til at:

• strukturere mine PowerPoint-præsentationer bedre, for jeg bryder sammen og tilstår, at den ofte er bedre til det. Den var fx en kæmpe hjælp med ‘I oldefars tyske fodspor’, der er et foredrag, jeg holder i de slægtshistoriske foreninger, der gider høre på mig.
• skrive manchetter til mine artikler.
• løse opgaver af ‘teknisk’ karakter. Fx er jeg lige nu i gang med en sikkerhedsgennemgang af de ‘apparater’, jeg har koblet på nettet. Hvis du endnu ikke har hørt Genstart fra den 9. november Europas køleskab er under angreb (hold musen over linket og læs om episoden), så er det på tide. Episoden er virkelig god at blive klog af.
  • Det drejer sig om printere, Synology NAS, Tapo C110-kamera, computere og mobile enheder.
  • Jeg var så dum, at jeg troede, at når fx min oldnordiske HP-printer, var på mit netværk med den stærke kode, der aldrig var genbrugt, så var alt fryd og gammen, men det er det ikke. Jeg har ikke en brik forstand på WPA2, WPA3 eller UPnP etc., men det har robotten.
• vedligeholde Danske Slægtsforskeres hjemmeside. I sommer gennemgik jeg 199 sider for foreningen.
  • Da ‘vi’ fx havde lavet de første ti tabeller, og de så ud, som jeg ville have dem, havde vi en ‘Stegemüller-standard’, så jeg bare skulle bede robotten bruge standarden, så vidste den præcis, hvordan tabellen skulle se ud. Den fremstillede HTML-kode, der kunne lægges ind i umbraco, der er det CMS-system, foreningens side er baseret på.
  • Den sørgede for, at billeder på hjemmesiden fik en størrelse, så de rent faktisk kan ses. umbracho har nemlig en eller anden forestilling om, at et billede skal være 500 px bredt. Hvad den forestilling baserer sig på ved jeg ikke, men nogen må jo have defineret det et eller andet sted. Men jeg ved, at så kan billedet ikke ses.
  • Herudover gennemgik den side for side og ledte efter døde links. Jeg tror ikke, den har fanget dem alle, men den har helt sikkert fundet flere, end jeg ville orke at lede efter. ‘Vi’ startede med ca. 400 døde links, nu er vi vist nede omkring 100.

Jeg bruger Googles NotebookLM til at skabe samtalepodcasts baseret på mine artikler.

Selv synes jeg selvfølgelig, det er en fornuftig brug af AI.

Det er mig, der leverer et input, som jeg tillader den at prøve, om den kan forbedre eller hjælpe mig med – og det kan den ofte, for den har langt mere viden om fx netværk, firewalls etc., end jeg har.

Gad nok vide om ikke der er mange ‘skabsbrugere’ af AI? Det er bare ikke comme il faut offentligt at sige, at man benytter det.

Debatten og Genstart

Blandt andet Martin Torborg og Zenia Stampe var i programmet Debatten, som en ven omtalte for mig. Jeg forsøgte at se programmet men gav hurtigt op, da jeg ikke kan holde Clement ud, eftersom han altid løber rundt og fægter med arme og ben, samtidig med at han kæfter op.

Og jeg kan heller ikke udholde råbende deltagere.

Ergo slukkede jeg efter ca. fem minutter.

Min ven fortalte, at noget af det, der var godt ved programmet, var at en deltager præciserede, at AI er kommet for at blive, nu skal vi bare lære at bruge det ordentligt. Og det er sandt, at der her udestår en vældig opgave.

Der er fx også enorme miljømæssige problemer, der skal løses. Eksempelvis det voldsomme forbrug af rent drikkevand til køling, datacentre og ‘jernmarker’, som jeg heller ikke ville bryde mig om at være nabo til. Mon ikke AI kunne opstille en eller flere løsninger?

Hvorfor ikke udnytte den viden, robotterne har, til at løse hverdagens små og store problemer, så længe man ikke fx skriver sine bøger på ophavsretligt beskyttet materiale, hvilket – har jeg læst om – var Zenia Stampes hovedargument i den meget omtalte Debatten? Det kan jeg virkelig ikke se noget galt i. For så vidt angår det med at skrive bøger vha. AI, ligger der en glimrende Genstart fra 10. november med titlen AI skriver bestseller (hold musen over linket og læs om episoden).

Og indrømmet: jeg har det da heller ikke godt med at min slægtsdatabase sikkert er blevet høstet. Jeg har brugt mere end 20 år på at skabe de resultater, som andre nu sikkert kan få serveret på både et splitsekund og et sølvfad. Det meste af mit materiale har værkshøjde, da jeg har skabt det og kontrolleret alt i de originale kilder, så jeg har ophavsretten, men ville jeg håndhæve min ophavsret, skulle jeg nok have ladet materiale ligge på min PC og ikke på min hjemmeside. Det er i hvert fald for sent. Og det er ikke alene AI, der bærer skylden …

Konklusion

Jeg tror ikke, løsningen er at vende ryggen til kunstig intelligens. Den er kommet for at blive, uanset om vi bryder os om det eller ej.

Men vi skal lære at bruge den med omtanke, stille krav til virksomhederne bag og være bevidste om både mulighederne og omkostningerne.

Jeg har ingen planer om at holde op med at bruge min digitale assistent. Men jeg har heller ingen planer om at holde op med at tænke selv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.