Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Skyldig til det modsatte er bevist: barnedrab i 1880’erne

Barneliget på Fejø

Skyldig til det modsatte er bevist: barnedrab i 1880’erne

En podcast fra DR Lyd fortæller den sande historie om Ane fra Fejø, der i 1880’erne blev dømt for barnedrab på et tvivlsomt grundlag. Det er en rystende beretning om fødsler i dølgsmål, falske tilståelser og et retssystem, hvor man i praksis var skyldig, indtil det modsatte blev bevist.

Jamen hov, er der ikke noget galt med artiklens titel? Skulle der ikke have stået “uskyldig”?

Nej, det er der desværre ikke. Der skal stå “skyldig”. Det er nemlig titlen på episode nr. 4 i podcasten “Barneliget på Fejø”. Hvis du ikke allerede har hørt den, og du er interesseret i fødsler i dølgsmål og datidens retspleje, må du straks gøre det. Det er en fantastisk historie. Du har serien i DR Lyd her.

Freuchen, der kommer til Fejø som dommer, har aldrig tidligere beskæftiget sig med straffesager. Han har taget sig af privatretlige sager så som skifter, men nu kommer han til et lille øsamfund, hvor han opfatter kvinderne som moralsk fordærvede og nærmest farlige. Det sætter han sig for at sætte en stopper for.

Man hører om tortur i arresten i Sakskøbing. Et eksempel er, at da Ane og hendes mor ikke vil tilstå selv efter mange forhør, kalkes vinduerne i cellerne til, så der selv ved middagstid er næsten mørkt. Da de tilstår forbrydelsen, som de aldrig har begået, nemlig at dræbe Anes nyfødte barn, fjernes kalken igen.

DR skriver:

Graveren på Fejø finder en forårsmorgen i 1881 en lille stofbylt ved kirkegårdsmuren. Indeni ligger et dødt spædbarn. Alt tyder på, at en kvinde har skjult sin graviditet, født alene og dræbt barnet. Efterforskningen går i gang og hurtigt kommer en ung kvinde ved navn Ane i søgelyset.

Ane ender i kvindefængslet på Christianshavn, og hun får snart følgeskab af flere andre kvinder fra Fejø, som også bliver dømt for barnemord. En læge i kvindefængslet bliver mistænksom. Hvordan kan landets mindste retskreds have så mange barnemordersker? Lægen beslutter sig for at undersøge, om Ane har født, og får sig noget af en overraskelse.

Barneliget på Fejø er den utrolige – og sande – fortælling om, hvordan Anes bizarre skæbne var med til at ændre magtfordelingen i vores retssystem.

Serien rummer meget om datidens – mangel på – retspleje og meget om forholdene i Kvindefængslet på Christianshavn og de fire klasser, kvinderne kunne klassificeres i. Jeg lærte en del nyt om det fængsel og om forskellene på forbedringshuse og tugthuse.

  • Forbedringshuse: Formålet var opdragende. Man ønskede at forbedre den indsatte og give hende en disciplineret moral.
  • Tugthuse: En strengere straffeanstalt for kriminelle, som dømtes til strafarbejde.

De store fængselsbyggeår

Vi er i tiden efter vedtagelsen af den første egentlige danske straffelov, der i 1866 afløste den middelalderlige Danske Lov.

Nogle mener, at det da var en farlig tid, man var om at få 1866-loven skruet sammen – men det skal ses i sammenhæng med, at straffeloven afskaffede legemsstraffene (dødsstraf, brændemærkning, kagstrygning m.v.) og indførte frihedsstraffene i stedet.

Når man nu holdt op med at slå folk ihjel, skulle man have jo et sted at gøre af forbryderne, altså måtte man ved overgangen være klar med fængsler. Og selvfølgelig har det taget sin tid at få bygget fx Horsens Tugthus, Vridsløselille og Vestre Fængsel i København. Sidstnævnte er med sine tusind celler stadig i brug som varetægtsarrest …

(Når man sidder i varetægt, har man ikke samme ret til arbejde og/eller uddannelse, som man har, når man sidder i et egentligt fængsel. Så her kan man stadig sidde isoleret 23 timer i døgnet og se ind i væggen.)

Horsens åbnede i 1853 og Vridsløselille i 1859. Ergo var man klar, da 1866-loven trådte i kraft.

Jeg har været på Fejø

Da jeg har slægt på Fejø, besøgte jeg kirken og øen på en smuk solskinsdag i oktober 2022. Man kører til Kragenæs på Vestlolland og så sejler man over til øen, der blandt andet er kendt for sine mange æbleplantager.

Billedet af Fejø Kirke herunder stammer fra den tur. Det er en dejlig kirke med en interessant altertavle, der forestiller to kvinder.

Eller er det en engel og Jomfru Maria, der – meget apropos – får at vide, at hun skal have et barn uden at være gift? Det kan man ikke vide.

Sådan bydes man velkommen til Fejø:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Danske Slægtsforskeres podcast ad bagdøren

Insiderviden om podcast

En podcast bliver ikke god af tilfældigheder. Den kræver hjerteblod, erfaring – og en klar idé. Her får du et kig bag kulissen på Danske Slægtsforskeres podcast og en anderledes vej ind i værtsrollen.

Danske Slægtsforskeres podcast ad bagdøren

En forrygende podcast er altid lavet ud fra hjerteblod. Man skal kunne mærke, at folkene bag brænder for det emne, den omhandler – ellers hopper lytterne hurtigt af igen.

Jeg læser og hører mange artikler om, hvordan man laver en podcast, for der er mange, der leverer gode tips. På min vej gennem junglen fandt jeg denne: “Sådan laver man en podcast – 10 trin for begyndere”. Desværre er artiklen udateret, men vurderet ud fra sammenhængen er den formentlig fra 2020-2022.

1 – Det hele begynder med en super god idé

Når man læser deres afsnit, virker det lidt som: “Jeg hedder Gurli. Nu vil jeg lave en podcast. Gad vide hvilket indhold den skal have; hvad kan jeg mon finde på?”

Sådan gjorde jeg altså ikke.

Jeg har et emne, jeg brænder for: “Datakvalitet i slægtsforskning”, for jeg elsker data i tabeller, og jeg har efterhånden en del erfaring med slægtsforskning. Jeg vil utrolig gerne skubbe emnet “datakvalitet” meget længere ud over rampen, end jeg kan med artikler på min hjemmeside.

Så jeg kontaktede den tidligere vært på Danske Slægtsforskeres podcast. Foreningen besvarede lynhurtigt min henvendelse og fortalte, at “stillingen er ledig”, og at de gerne ville bakke min idé op. Det er derfor, jeg kalder det “ad bagdøren”. Jeg gjorde det stik modsatte af det, artiklen foreslår.

Klik på billedet fører dig til podcasten.

Artiklens ti bud

1 – Det hele begynder med en super god idé

2 – Find en god titel til din podcast

3 – Gør dig klart hvem målgruppen er

4 – Fokusér på dit sprog

5 – Opbyg en passende struktur

6 – Jingle eller start lige på og hårdt

7 – Gæster i studiet eller kun dig selv foran mikrofonen

8 – Investér i noget ordentligt optageudstyr

9 – Lydeffekter kan betyde en hel del

10 – Distribuering af din podcast

Kommentarer til nogle af de ti bud

I 1. bud “Det hele begynder med en super god idé” skriver de blandt andet “Vælg et emne, du alligevel bruger tid på hver eneste dag.” Det kan jeg skrive under på 🙂

Hvis man bare plukker ned fra hylden og vælger et tilfældigt emne, er der jo ikke tale om hjerteblod. Hvis hjerteblodet mangler, hører lytterne det nemt, og de keder sig hurtigt.

Jeg tror herudover, at man som vært hurtigt løber tør for stof. Selv kunne jeg tale om data og datakvalitet i ugevis …

“2 – Find en god titel til din podcast” havde jeg ingen problemer med, for den var givet på forhånd.

Jeg har foreslået nogle ændringer til teksten, der introducerer podcasten (se billedet herover). Den bør omformuleres lidt, så den favner bredere og rummer flere aspekter af slægtsforskningen.

Danske Slægtsforskeres podcast er en podcast om alle aspekter af slægtsforskning.

Episoderne rummer alt fra slægtsforskerens værktøjskasse til livshistorier til datakvalitet.

Du kommer i kontakt med din vært ved at klikke på “Send en fanmail”, der vises i hver episode.

“3 – Gør dig klart hvem målgruppen er”

En podcast, som henvender sig til dem, der ikke er helt unge mere, er måske bedst tjent med et mere roligt tempo.

Så har jeg ramt noget, måske ligefrem “en åre”, for her er tale om et ret roligt tempo? Jeg gætter på, at de fleste af foreningens lyttere er over 50 – men konkret viden har jeg ikke.

“Man kommer først frem til den rette præsentation af emner, når man har øvet sig i adskillige timer. Indholdet bliver kun bedre med erfaringen.”

Det er fuldkommen rigtigt. Episode 1 brugte jeg mange timer på, og jeg forsøgte nok 35 gange. Jeg læste heldigvis et sted, at det er normalt, at episode 1 tager ti gange så lang tid som de følgende episoder. Det er en læreproces, og dem elsker jeg lige så højt som data.

Jeg har lyttet til mange af de podcasts, jeg selv holder af, for at aflure dem tips og tricks.

  • Et af dem er, at de åbner munden, når de taler.
  • Udlandskorrespondent Matilde Kimer på DR1 står heller ikke og mumler ned i mikrofonen.

Et andet er, at selv de professionelle bliver bedre undervejs.

Nogle journalister spiser nogle stavelser, og jeg irriteres over ord som fx “Socialmokratiet” og “orginisioner”

“5 – Opbyg en passende struktur“.

Jeg er ikke sikker på, om jeg har helt fat i “Indledning – hoveddel – afslutning”, og jeg tror, mine episoder er lidt for korte, for man skal som vært være vidende om, at lytterne meget ofte også foretager sig noget andet end at lytte, når de lytter.

De går tur, laver mad, kører bil osv.

Artiklen skriver blandt andet

Pas også på med helt korte podcasts, da man gerne skal kunne nå en cykeltur af en vis længde med din stemme i ørene.

Mine episoder er ikke længere end 12-14 minutter, da de er videnstunge og rummer et læringselement, så man kan vist kun nå ned til stationen.

“7 – Gæster i studiet eller kun dig selv foran mikrofonen“.

På den ene side kunne jeg tænke mig at have gæster i “studiet”, men det er ikke lykkedes mig at finde nogen, der ville være naturlige deltagere og på den anden side, foretrækker jeg, at alt er planlagt ned til mindste detalje, og at jeg bare skal koncentrere mig om at levere de mest centrale pointer på en måde, lytterne bryder sig om.

“8 – Investér i noget ordentligt optageudstyr“.

Lige netop af dette punkt kan man aflæse, at artiklen formentlig er nogle år gammel. Foreningens podcast optages bare på min iPad Pro 13” (M4), og selvom et udvalg eller formanden havde accepteret mit budget på 2.900 kr., foreslog jeg selv, at vi sparede de penge. Teknologien har simpelthen overhalet artiklen. Nutidens mikrofoner er af en langt højere kvalitet, og ingen har indtil videre brokket sig over lyden – tværtimod.

Testlyttere er også datakvalitet!

Det undrer mig, at artiklen ikke nævner testlyttere med et eneste ord.

Efterhånden har jeg selv fået sammensat et panel af fire skarpe testlyttere. Og de er guld værd. Jeg sætter den tid, de bruger på at lytte og den tid, de bruger på at skrive kommentarer, meget højt. De hører alt fra kirkeklokker og boremaskiner, til tiltaleformer, til for korte eller for lange pauser osv.

Ingen af foreningens episoder udkommer uden at være lyttet igennem og kommenteret af de fire testlyttere og måske en eller to af de løst tilknyttede testlyttere. Det er også en form for datakvalitet.

En rejse

Når lytterne har kæmpet sig gennem de første 6 episoder i denne sæson (2. sæson), har de været på en “rejse”, der opsummeres i episode 7.

“Rejsen” består i at:

  • se slægtsforskningen som en database
  • arbejde bevidst med datakvalitet
  • forstå hvad der sker ved GEDCOM-eksport
  • bruge data til at analysere og se på mønstre
  • tage ansvar for backup. Nabohuset brændte ned til grunden sidste år, så det sker. Nogle måtte have et IT-firma til at redde data, da PC’en crashede
  • styre strukturen
  • lave arkivhenvisninger, der holder over tid

🎯 Kort sagt:
Lytterne går fra at samle data til at styre data.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Når en podcastepisode er god

Podcasts do’s and dont’s

Efter tre episoder af Danske Slægtsforskeres podcast gør jeg status: Hvad virker, hvad gør ikke – og hvad skal der til for at fastholde lytterne fra første sekund til sidste?

Når en podcastepisode er god

Efter de første tre episoder af Danske Slægtsforskeres podcast er offentliggjorte, er det selvfølgelig spændende at følge med i statistikkerne. Og det går egentlig ret godt, jfr. billedet herunder (klik på billedet fører til episoderne):

Den lille sorte streg viser, hvordan den seneste episode klarer sig de første 30 dage i forhold til de tidligere episoder. Og det er ikke så galt.

Man kan selvfølgelig sige, at statistikken kun viser, hvor mange der åbner lydfilen. Den viser ikke, om lytterne hænger på til den bitre ende. De ved jo ikke, hvad de går ind til, med mindre de har læst det, der kaldes “episodebeskrivelsen”, hvilket er teksten, der ledsager episoden. Og det er der måske mange, der ikke gør.

Læser du selv episodebeskrivelser?

Episodebeskrivelserne skal være korte, hvis de skal have en chance for at blive læst. De må gerne opstilles i punktform.

Jeg lytter selv til mange podcasts, og den seneste månedstid har jeg lyttet til mange podcasts med episoder, der fortæller om, hvad der tilfører lytterne værdi:

  • Man skal have “et hook”, hvilket vil sige, at man inden for de første sekunder, skal præsentere lytterne for noget fængende.
  • Dernæst skal følge en konkret problemstilling.
  • Værtens egne eksempler på problemstillingen efterfulgt af konkrete forslag til løsning.
  • Hoveddelen fokuserer på problemstillingen men må gerne inddrage tæt relaterede emner.
  • Afslutningen må gerne bestå af:
    • bonus-info (præmien til de, der holdt ud)
    • en form for “call to action” (en liste med ting lytteren kan/bør gøre i dag).
  • Kort information om hvad næste episode vil handle om, så der måske er nogle, der vil tænde for Kalundborg Langbølge-senderen igen om to uger.

Selvfølgelig kan jeg godt både høre og se, at de første episoder slet ikke opfylder alle disse krav, men det er jo en læreproces, og jeg finder konstant ud af, hvad jeg har begivet mig ud i. Det har været en hurtig proces, for af arkiverne fremgår, at de første e-mails til den markedsføringsansvarlige blev sendt den 3. marts – i år.

Overvejelser bag episoderne

Episoderne er højst 12 minutter lange, fordi de er videnstunge og indeholder et læringsperspektiv. Forskning viser, at når man præsenteres for en hel masse nyt, man kun har i ørerne, kan man ikke rumme mere end de 12 – 14 minutter. Til gengæld kan man så håbe, at lytterne vender tilbage og hører episoden på ny, hvis der var noget, de ikke rigtig fik fat i.

Jeg gentager mig selv – og det er “forsætligt”. Episoderne rummer gerne 2 til 3 gentagelser af de vigtigste pointer, for skal man lære noget, og skal det sidde bare nogenlunde fast, bør det gentages.

Der bør være faste intervaller mellem episoderne. Vi har valgt at udkomme med en ny episode hver anden uge. Jeg har produceret sæsonens seks episoder. Næste sæson begynder, når bladene gulnes.

En podcast får flere lyttere, hvis der er mulighed for interaktion med værten, Derfor har jeg åbnet mulighed for at sende en såkaldt “Fanmail”, som er en lydbesked. Muligheden findes under hver episode. Indtil videre har jeg kun en fan (-mail), og det er mig selv 🙂 og en tester … men sådan noget skal typisk “løbes i gang”. (Klik på billedet fører til episoderne).

Testlyttere

Jeg har etableret et lille korps bestående af tre faste testlyttere, der lytter hvert nyt udkast til en episode igennem og siger deres uforbeholdne mening. Herudover er der et par stykker, der er lidt løsere knyttet til projektet. Jeg er taknemmelig for, at de vil bruge tid på først at lytte og dernæst at skrive en e-mail om, hvad de synes.

Testlytterne har indtil videre været positive.

En skriver fx:

  • Det, jeg hæfter mig ved, er, at de er lavet “i øjenhøjde” ligegyldigt hvilket niveau, man er på.
  • Fif til at styre de forskellige variationer af registreringer, rette op på sløseri eller uvidenhed.
  • Du trækker linjer, uden det bliver belærende, hvilket ofte er svært, når det handler om egne data.
  • Jeg er personligt stor fan af din teaser “Vi høres ved i næste episode, der får titlen …”

En anden skriver blandt andet:

Det er nok generelt om dine episoder, at man lige skal høre dem et par gange, da de er tekniske og ikke en måde, man er vant til at tænke på.

Det opdager dine lyttere nok, for du åbner jo en helt ny verden for mange, hvilket jeg faktisk synes er ret godt.

Overvejelser om fremtidige episoder

Man kan nok blive træt af at høre på mine monologer, så jeg har forsøgt at kontakte et menneske, der virkelig ved noget om data. Det drejer sig fx om historiker og professor ved Historisk Institut/Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Anne Løkke.

Man kan læse om hende på lex.dk. Du kan også klikke på billedet for at læse om hende. Hun er nævnt som en af lederne af projekt Link-Lives. Hun har desværre ikke svaret.

Helt åbenbare er Dansk Demografisk Database (DDD), der blandt andet huser de indtastede folketællinger. Tænk på de millioner af små stykker data, fantastiske og uegennyttige slægtsforskere har indtastet i en periode på mere end 20 år. Jeg bliver svimmel bare ved tanken.

Kontakten til DDD er kun på idéplan. Jeg vil ringe, for erfaringen viser, at det ikke nytter at skrive. Jeg skal bruge et “hook”, så de bare på et par sekunder ved, om de gider bruge tid på mit projekt. Og sådan et har jeg ikke kunnet fremtrylle.

Kan du fremtrylle et “hook” til mig?

Jeg ved ikke, om jeg kan finde ud af at lave interviews. Men det kan vel læres ligesom alt det andet?

Dog ved jeg, at:

  • man skal passe morderligt på ikke at afbryde interviewpersonen. Det er så irriterende at høre på.
  • sniksnak, grin og højrøstet tale er ulidelige elementer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Man kan hverken skynde sig at transskribere eller podcaste

Langsommelige processer

Man kan hverken skynde sig at transskribere eller podcaste

Transskribering og podcastproduktion har én ting til fælles: Man kan ikke forcere processen. Kvalitet opstår først, når man giver dig tid til at læse, lytte, rette – og begynde forfra.

Forleden talte jeg med en meget dygtig slægtsforsker, der sagde:

Man kan ikke skynde sig at transskribere. Det tager den tid det tager.

Det havde han fuldkommen ret i. Det tager den tid, det tager, og gør det ikke, så bliver det noget juks. Det er lige så afstressende at transskribere som at bladre i kirkebøger. Jeg kommer i flow og i en næsten tranceagtig tilstand, hvor jeg glemmer tid og sted og kun har øje for at læse eller bladre. Timerne går, og jeg opdager, at jeg da for resten ikke har fået noget mad i dag.

Jeg er længe om at transskribere, for jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg har de klassiske problemer med h, f og det lange s. Det er rigtig godt, for nu ved jeg, hvor jeg skal være på vagt. Altså må jeg prøve mig lidt frem med ordene, hvis det ikke uden videre fremgår af konteksten, hvad der skal stå.

Lige nu sidder jeg med Højesterets voteringsprotokol i sagen mod Christian Westermann, og selv om vi er højt oppe i hierarkiet, så følger de altså ikke de regler, der fremgår af hverken Kathrine Tobiasens “Håndskrifter  for slægtsforskere” eller Mette Fløjborgs “Gotisk – lær at læse og skrive gotisk”. Eksempelvis ligner a nærmest en slags g – og der står fx “Forhørerne”. Det er her, jeg ikke kan skynde mig.

FastStone Image Viewer

Af og til har jeg set andre slægtsforskere sætte en markering over ord eller linjer, men jeg har ikke været klar over, hvordan de bar sig ad. Nu har jeg endelig fundet det gratis og geniale program “FastStone Image Viewer”.

Har man en meget bred skærm og et dokument med meget lange linjer, kan det være vanskeligt for øjet at fokusere og holde fast i næste linje.

Det klares nemt med programmet, der dog forudsætter, at man først laver billeder af skærmbilledets kildematerialer og så åbner billederne med programmet. Når man har prøvet det et par gange, tager det ingen tid.

Når billedet er åbnet, taster man bare “d” og så får man et dashboard/betjeningspanel til venstre (vist her til højre).

Her har jeg valgt rektanglet og “malet” hele linjen med det. Når man når til enden af linjen af billedet, trækkes rektanglet ned til den nye linje. Det er utrolig smart.

At knække “den gotiske knude” er som at podcaste

Jeg elsker at transskribere. Der er altså noget over det med at begynde at se på et ord eller en sætning og tænke “Det får jeg aldrig nogensinde mening i” og så alligevel pludselig at knække “den gotiske knude” (tak til Mike Lyng for udtrykket).

Ved længere dokumenter har jeg fundet en metode, der virker godt for mig: jeg læser først hele kilden med alle mine mange fejl, mangler og spørgsmålstegn, men alligevel giver det noget mening om sagen. Jeg læser kun og skriver ikke.

Derefter begynder jeg forfra, og her skriver og læser jeg bogstav for bogstav og ord for ord, samtidig med at jeg skriver teksten i det gratis Notepad++.

En af de utallige fordele ved Notepad++ er, at programmet husker dokumentets ord. Det gør det uhyre nemt gang på gang at skrive fx “Høiesteret”, “Christian” og Westermann”.

Sammenhængen til at podcaste

Jeg har mit manuskript, som jeg har gennemlæst flere gange. Den første optagelse kører jeg bare igennem fra punkt 1 til fx 20. Så lytter jeg til den første optagelse og retter i manus, hvor lydfilen afslører fejl og mangler; det kan fx være et “ikke”, der sluges og bliver til “ikk”, et “at”, der bliver til “or” eller pauser, der mangler. Lytterne skal jo kunne forstå, hvad der foregår og også kunne følge tankegangen, idet episoderne er relativt videnstunge. Jeg skriver simpelthen ordet “pause” i manus. De slugte eller forvanskede ord markerer jeg med gult, så jeg ved, at her er en fælde, jeg ikke skal falde i.

Herefter begynder jeg forfra og optager fx fire eller fem sektioner ad gangen, så jeg ender med fx fem stumper lyd. Det har den fordel, at når der er en fejl, kan jeg bare nøjes med at lave netop den stump om i stedet for at begynde helt forfra (og måske lave nye fejl).

Næste trin er at klippe stumperne sammen – gerne i den rigtige rækkefølge – med det gratis program “Audacity”. Introen skal klippes ind som det første, og hver episode skal slutte med outtroen.

Når alt er mixet til én lang lydfil, lytter jeg igennem igen og prøver at fange og rette alle fejl. Det indebærer typisk at ændre pausernes længde. Herefter er der et trin med normalisering, så tonehøjden er nogenlunde ens hele vejen igennem.

Til sidst skal episoden eksporteres til mp3, hvorefter selv lyddelen er færdig. Så mangler jeg kun episodebeskrivelsen.

Klikker du på billedet herunder, kommer du til Danske Slægtsforskeres podcast:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.