Indlæg

/3 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Podcast om katte og autismespektret: Livet med Jason og Josephine

Gemini Notebook

Podcast om katte og autismespektret: Livet med Jason og Josephine

Kan man forvandle seks artikler om livet med to killinger til en levende samtale mellem to mennesker? Det kan man åbenbart. Jeg har ladet AI omsætte mine seneste artikler om Jason, Josephine, Aspergers syndrom, væggelus, clickertræning og hverdagsliv til en podcast-lignende samtale. Resultatet er både fascinerende, overraskende og en smule futuristisk.

Jeg har taget et nyt værktøj i brug: Gemini Notebook.

De seneste seks artikler om mit liv med Jason og Josephine er kørt gennem værktøjet, så du i stedet for at læse kan lytte til artiklerne som en samtale mellem to podcastværter.

Det er dybt fascinerende, hvad AI kan.

Prøv at lytte til episoden, der er 20:17 minutter lang. Det er meget sjovere end at læse selv.

Og så kan man vaske op samtidig.

Episodebeskrivelse

Gemini Notebook leverede også denne præcise episodebeskrivelse:

“Disse kilder giver et dybt personligt indblik i Stegemüllers hverdag med de to nye killinger, Jason og Josephine, og hvordan deres tilstedeværelse fletter sig sammen med forfatterens liv med Aspergers syndrom.

Gennem observationer af kattes adfærd drages der paralleller til det autistiske spektrum, mens praktiske udfordringer som væggelus og frygten for larmende støvsugere beskrives med stor sårbarhed.

Teksterne udforsker også glæden ved at lære nye færdigheder inden for fotografering og clickertræning for at styrke båndet til dyrene.

Derudover introduceres læseren for faglige begreber som feromoner og det sjældne ord ailurofil, som betegnelse for en katteelsker.

Samlet set skildrer kilderne en meningsfuld proces, hvor både mennesker og dyr lærer at finde tryghed og fællesskab i et nyt hjem.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Danske Slægtsforskeres podcast bliver til om natten

Podcasten bliver til, når byen sover

Mens de fleste sover, sidder jeg ved mikrofonen. Kirkeklokker, trafik og en gøende hund sætter nemlig grænser for, hvornår der kan optages episoder til podcasten. Nu er sæson 3 af Danske Slægtsforskeres podcast færdig, og jeg fortæller lidt om arbejdet bag kulisserne, testlytternes betydning og hvordan jeg bruger ChatGPT som hjælper.

Danske Slægtsforskeres podcast bliver til om natten

Jeg bor i lejlighed lige overfor Hvidovres middelalderkirke, Hvidovrevej ligger for mine fødder og naboen holder af og til en gøende hund.

Det betyder samlet set, at det bedste tidspunkt at optage episoderne til Danske Slægtsforskeres podcast er om natten. Jeg begynder ved 22-tiden for at opnå et rimeligt resultat.

Det nye optageudstyr opfanger de mest utrolige lyde. Tydeligst er kirkeklokkerne, der indvarsler begravelser kl. 10:55 og 12:55 – og der ringes ud ca. 25 minutter efter.

Det er gået op for mig hvor ofte, der bores i min ejendom, selvom det ikke er beton og slagbor.

Trampede en flue på skrivebordet, kunne det sikkert også høres i de færdige episoder.

Dagene bruger jeg på manuskripterne, som er ligeglade med begravelserne.

Sæson 3

Jeg er færdig med sæson 3, der vil dreje sig om gratis programmer, der gør din slægtsforskning lettere. Du vil kunne høre nedenstående episoder torsdage i ulige uger, og jeg glæder mig til at introducere de fem programmer, der hver for sig løser et enkelt problem.

Målet er ikke, at du skal blive ekspert i programmet. Målet er, at du skal få lyst til at prøve det. Kan du ikke lide det, findes delete-knappen på de fleste tastaturer, eller blandt programmets filer findes en fil, der hedder noget med uninstall.

Når du begynder at lytte til de forskellige episoder, vil du muligvis opdage, at der er en vis progression i sæsonen forstået på den måde, at de omhandlede programmer bliver sværere og sværere. Everything er klart det letteste, mens GIMP afskrækker mange med alle sine menuer, funktioner og knapper hid og did.

Uge 33 – Introduktion til sæson 3: 13. august
Uge 35 – Episode 1: 27. august: Everything
Uge 37 – Episode 2: 10. september: Notepad++
Uge 39 – Episode 3: 24. september: PhotoScape X
Uge 41 – Episode 4: 8. oktober: ChatGPT
Uge 43 – Episode 5: 22. oktober: GIMP
Uge 45 – Tak for denne gang: 5. november

Som altid er episoderne ret korte med den længste på 10:27 minutter. Det er med vilje, jeg holder dem korte, fordi jeg tror, det er bedre at lytte et par gange (og måske vende tilbage en anden dag), end at føre lytterne ind i en lang tankerække, det alligvel kan være næsten umuligt at fastholde, når man måske vasker op eller går tur samtidig. Forskningen viser, at de fleste lytter samtidig med, at de gør noget andet.

Testlytternes indsats

Jeg har fire faste testlyttere, som på hver deres måde (forhåbentlig) gør episoderne til at holde ud at høre på.

  • Når jeg selv læser andres tekster, finder jeg altid 25 detaljer, de bør se på. Jeg er overbevist om, at de finder mig irriterende.
  • Når testlytterne lytter mine episoder igennem, sker noget lignende. Især en af dem er fantastisk til at fange manglende ord og manglende information. Det er jeg meget taknemmelig for. Selv tænker jeg fx kun sjældent over, om et program har danske eller engelske menutekster, men det er naturligvis en vigtig information til lytteren, om programmet er på engelsk.

ChatGPTs indsats

Når jeg har et manus klar, sender jeg det gennem ChatGPT og beder programmet tjekke strukturen. Jeg er imponeret over dets evne til at bytte rundt på sætninger og afsnit, hvilket bevirker, at lytteren kan få en bedre oplevelse af den enkelte episode.

Der er meget AI ikke kan, men bruger man det til det, jeg vil kalde “styrede opgaver” – eller spørgsmål med kun ét svar – er robotterne til stor hjælp. Eksempelvis renser ChatGPT 8.000 linjer HTML-kode for mig på sekundet, og den husker, hvordan jeg vil have de færdige sider til at se ud. Det har vi nemlig fået forhandlet os frem til.

Selvfølgelig kan man stille spørgsmålet “Kan du finde en dejlig kageopskrift?” Og ja det kan den da, men det er jo et temmelig tåbeligt spørgsmål, da der er mange meninger om, hvad dejlige kager er. Selv hader jeg fx citronmåner. Det får nogle til at mene, at AI ikke kan noget. Prøv lige igen …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Skyldig til det modsatte er bevist: barnedrab i 1880’erne

Barneliget på Fejø

Skyldig til det modsatte er bevist: barnedrab i 1880’erne

En podcast fra DR Lyd fortæller den sande historie om Ane fra Fejø, der i 1880’erne blev dømt for barnedrab på et tvivlsomt grundlag. Det er en rystende beretning om fødsler i dølgsmål, falske tilståelser og et retssystem, hvor man i praksis var skyldig, indtil det modsatte blev bevist.

Jamen hov, er der ikke noget galt med artiklens titel? Skulle der ikke have stået “uskyldig”?

Nej, det er der desværre ikke. Der skal stå “skyldig”. Det er nemlig titlen på episode nr. 4 i podcasten “Barneliget på Fejø”. Hvis du ikke allerede har hørt den, og du er interesseret i fødsler i dølgsmål og datidens retspleje, må du straks gøre det. Det er en fantastisk historie. Du har serien i DR Lyd her.

Freuchen, der kommer til Fejø som dommer, har aldrig tidligere beskæftiget sig med straffesager. Han har taget sig af privatretlige sager så som skifter, men nu kommer han til et lille øsamfund, hvor han opfatter kvinderne som moralsk fordærvede og nærmest farlige. Det sætter han sig for at sætte en stopper for.

Man hører om tortur i arresten i Sakskøbing. Et eksempel er, at da Ane og hendes mor ikke vil tilstå selv efter mange forhør, kalkes vinduerne i cellerne til, så der selv ved middagstid er næsten mørkt. Da de tilstår forbrydelsen, som de aldrig har begået, nemlig at dræbe Anes nyfødte barn, fjernes kalken igen.

DR skriver:

Graveren på Fejø finder en forårsmorgen i 1881 en lille stofbylt ved kirkegårdsmuren. Indeni ligger et dødt spædbarn. Alt tyder på, at en kvinde har skjult sin graviditet, født alene og dræbt barnet. Efterforskningen går i gang og hurtigt kommer en ung kvinde ved navn Ane i søgelyset.

Ane ender i kvindefængslet på Christianshavn, og hun får snart følgeskab af flere andre kvinder fra Fejø, som også bliver dømt for barnemord. En læge i kvindefængslet bliver mistænksom. Hvordan kan landets mindste retskreds have så mange barnemordersker? Lægen beslutter sig for at undersøge, om Ane har født, og får sig noget af en overraskelse.

Barneliget på Fejø er den utrolige – og sande – fortælling om, hvordan Anes bizarre skæbne var med til at ændre magtfordelingen i vores retssystem.

Serien rummer meget om datidens – mangel på – retspleje og meget om forholdene i Kvindefængslet på Christianshavn og de fire klasser, kvinderne kunne klassificeres i. Jeg lærte en del nyt om det fængsel og om forskellene på forbedringshuse og tugthuse.

  • Forbedringshuse: Formålet var opdragende. Man ønskede at forbedre den indsatte og give hende en disciplineret moral.
  • Tugthuse: En strengere straffeanstalt for kriminelle, som dømtes til strafarbejde.

De store fængselsbyggeår

Vi er i tiden efter vedtagelsen af den første egentlige danske straffelov, der i 1866 afløste den middelalderlige Danske Lov.

Nogle mener, at det da var en farlig tid, man var om at få 1866-loven skruet sammen – men det skal ses i sammenhæng med, at straffeloven afskaffede legemsstraffene (dødsstraf, brændemærkning, kagstrygning m.v.) og indførte frihedsstraffene i stedet.

Når man nu holdt op med at slå folk ihjel, skulle man have jo et sted at gøre af forbryderne, altså måtte man ved overgangen være klar med fængsler. Og selvfølgelig har det taget sin tid at få bygget fx Horsens Tugthus, Vridsløselille og Vestre Fængsel i København. Sidstnævnte er med sine tusind celler stadig i brug som varetægtsarrest …

(Når man sidder i varetægt, har man ikke samme ret til arbejde og/eller uddannelse, som man har, når man sidder i et egentligt fængsel. Så her kan man stadig sidde isoleret 23 timer i døgnet og se ind i væggen.)

Horsens åbnede i 1853 og Vridsløselille i 1859. Ergo var man klar, da 1866-loven trådte i kraft.

Jeg har været på Fejø

Da jeg har slægt på Fejø, besøgte jeg kirken og øen på en smuk solskinsdag i oktober 2022. Man kører til Kragenæs på Vestlolland og så sejler man over til øen, der blandt andet er kendt for sine mange æbleplantager.

Billedet af Fejø Kirke herunder stammer fra den tur. Det er en dejlig kirke med en interessant altertavle, der forestiller to kvinder.

Eller er det en engel og Jomfru Maria, der – meget apropos – får at vide, at hun skal have et barn uden at være gift? Det kan man ikke vide.

Sådan bydes man velkommen til Fejø:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Danske Slægtsforskeres podcast ad bagdøren

Insiderviden om podcast

En podcast bliver ikke god af tilfældigheder. Den kræver hjerteblod, erfaring – og en klar idé. Her får du et kig bag kulissen på Danske Slægtsforskeres podcast og en anderledes vej ind i værtsrollen.

Danske Slægtsforskeres podcast ad bagdøren

En forrygende podcast er altid lavet ud fra hjerteblod. Man skal kunne mærke, at folkene bag brænder for det emne, den omhandler – ellers hopper lytterne hurtigt af igen.

Jeg læser og hører mange artikler om, hvordan man laver en podcast, for der er mange, der leverer gode tips. På min vej gennem junglen fandt jeg denne: “Sådan laver man en podcast – 10 trin for begyndere”. Desværre er artiklen udateret, men vurderet ud fra sammenhængen er den formentlig fra 2020-2022.

1 – Det hele begynder med en super god idé

Når man læser deres afsnit, virker det lidt som: “Jeg hedder Gurli. Nu vil jeg lave en podcast. Gad vide hvilket indhold den skal have; hvad kan jeg mon finde på?”

Sådan gjorde jeg altså ikke.

Jeg har et emne, jeg brænder for: “Datakvalitet i slægtsforskning”, for jeg elsker data i tabeller, og jeg har efterhånden en del erfaring med slægtsforskning. Jeg vil utrolig gerne skubbe emnet “datakvalitet” meget længere ud over rampen, end jeg kan med artikler på min hjemmeside.

Så jeg kontaktede den tidligere vært på Danske Slægtsforskeres podcast. Foreningen besvarede lynhurtigt min henvendelse og fortalte, at “stillingen er ledig”, og at de gerne ville bakke min idé op. Det er derfor, jeg kalder det “ad bagdøren”. Jeg gjorde det stik modsatte af det, artiklen foreslår.

Klik på billedet fører dig til podcasten.

Artiklens ti bud

1 – Det hele begynder med en super god idé

2 – Find en god titel til din podcast

3 – Gør dig klart hvem målgruppen er

4 – Fokusér på dit sprog

5 – Opbyg en passende struktur

6 – Jingle eller start lige på og hårdt

7 – Gæster i studiet eller kun dig selv foran mikrofonen

8 – Investér i noget ordentligt optageudstyr

9 – Lydeffekter kan betyde en hel del

10 – Distribuering af din podcast

Kommentarer til nogle af de ti bud

I 1. bud “Det hele begynder med en super god idé” skriver de blandt andet “Vælg et emne, du alligevel bruger tid på hver eneste dag.” Det kan jeg skrive under på 🙂

Hvis man bare plukker ned fra hylden og vælger et tilfældigt emne, er der jo ikke tale om hjerteblod. Hvis hjerteblodet mangler, hører lytterne det nemt, og de keder sig hurtigt.

Jeg tror herudover, at man som vært hurtigt løber tør for stof. Selv kunne jeg tale om data og datakvalitet i ugevis …

“2 – Find en god titel til din podcast” havde jeg ingen problemer med, for den var givet på forhånd.

Jeg har foreslået nogle ændringer til teksten, der introducerer podcasten (se billedet herover). Den bør omformuleres lidt, så den favner bredere og rummer flere aspekter af slægtsforskningen.

Danske Slægtsforskeres podcast er en podcast om alle aspekter af slægtsforskning.

Episoderne rummer alt fra slægtsforskerens værktøjskasse til livshistorier til datakvalitet.

Du kommer i kontakt med din vært ved at klikke på “Send en fanmail”, der vises i hver episode.

“3 – Gør dig klart hvem målgruppen er”

En podcast, som henvender sig til dem, der ikke er helt unge mere, er måske bedst tjent med et mere roligt tempo.

Så har jeg ramt noget, måske ligefrem “en åre”, for her er tale om et ret roligt tempo? Jeg gætter på, at de fleste af foreningens lyttere er over 50 – men konkret viden har jeg ikke.

“Man kommer først frem til den rette præsentation af emner, når man har øvet sig i adskillige timer. Indholdet bliver kun bedre med erfaringen.”

Det er fuldkommen rigtigt. Episode 1 brugte jeg mange timer på, og jeg forsøgte nok 35 gange. Jeg læste heldigvis et sted, at det er normalt, at episode 1 tager ti gange så lang tid som de følgende episoder. Det er en læreproces, og dem elsker jeg lige så højt som data.

Jeg har lyttet til mange af de podcasts, jeg selv holder af, for at aflure dem tips og tricks.

  • Et af dem er, at de åbner munden, når de taler.
  • Udlandskorrespondent Matilde Kimer på DR1 står heller ikke og mumler ned i mikrofonen.

Et andet er, at selv de professionelle bliver bedre undervejs.

Nogle journalister spiser nogle stavelser, og jeg irriteres over ord som fx “Socialmokratiet” og “orginisioner”

“5 – Opbyg en passende struktur“.

Jeg er ikke sikker på, om jeg har helt fat i “Indledning – hoveddel – afslutning”, og jeg tror, mine episoder er lidt for korte, for man skal som vært være vidende om, at lytterne meget ofte også foretager sig noget andet end at lytte, når de lytter.

De går tur, laver mad, kører bil osv.

Artiklen skriver blandt andet

Pas også på med helt korte podcasts, da man gerne skal kunne nå en cykeltur af en vis længde med din stemme i ørene.

Mine episoder er ikke længere end 12-14 minutter, da de er videnstunge og rummer et læringselement, så man kan vist kun nå ned til stationen.

“7 – Gæster i studiet eller kun dig selv foran mikrofonen“.

På den ene side kunne jeg tænke mig at have gæster i “studiet”, men det er ikke lykkedes mig at finde nogen, der ville være naturlige deltagere og på den anden side, foretrækker jeg, at alt er planlagt ned til mindste detalje, og at jeg bare skal koncentrere mig om at levere de mest centrale pointer på en måde, lytterne bryder sig om.

“8 – Investér i noget ordentligt optageudstyr“.

Lige netop af dette punkt kan man aflæse, at artiklen formentlig er nogle år gammel. Foreningens podcast optages bare på min iPad Pro 13” (M4), og selvom et udvalg eller formanden havde accepteret mit budget på 2.900 kr., foreslog jeg selv, at vi sparede de penge. Teknologien har simpelthen overhalet artiklen. Nutidens mikrofoner er af en langt højere kvalitet, og ingen har indtil videre brokket sig over lyden – tværtimod.

Testlyttere er også datakvalitet!

Det undrer mig, at artiklen ikke nævner testlyttere med et eneste ord.

Efterhånden har jeg selv fået sammensat et panel af fire skarpe testlyttere. Og de er guld værd. Jeg sætter den tid, de bruger på at lytte og den tid, de bruger på at skrive kommentarer, meget højt. De hører alt fra kirkeklokker og boremaskiner, til tiltaleformer, til for korte eller for lange pauser osv.

Ingen af foreningens episoder udkommer uden at være lyttet igennem og kommenteret af de fire testlyttere og måske en eller to af de løst tilknyttede testlyttere. Det er også en form for datakvalitet.

En rejse

Når lytterne har kæmpet sig gennem de første 6 episoder i denne sæson (2. sæson), har de været på en “rejse”, der opsummeres i episode 7.

“Rejsen” består i at:

  • se slægtsforskningen som en database
  • arbejde bevidst med datakvalitet
  • forstå hvad der sker ved GEDCOM-eksport
  • bruge data til at analysere og se på mønstre
  • tage ansvar for backup. Nabohuset brændte ned til grunden sidste år, så det sker. Nogle måtte have et IT-firma til at redde data, da PC’en crashede
  • styre strukturen
  • lave arkivhenvisninger, der holder over tid

🎯 Kort sagt:
Lytterne går fra at samle data til at styre data.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.