Indlæg

,

Noget om psykopater

Noget om psykopater

Hjernekassen på P1: Forbryderhjerner

Noget om psykopater

Når jeg går tur, lytter jeg ofte til “Hjernekassen på P1”, fordi Peter Lund Madsen og hans gæster er utrolig dygtige til at formidle hjernens virkemåder. Og jeg synes, hjernen er vanvittigt spændende.

Et enkelt afsnit har jeg hørt et par gange. Det drejer sig om “Forbryderhjerner” fra den 1. november 2022, fordi to af de indbudte gæster arbejder på Sankt Hans’ afd R (Retspsyk.), og fordi de fortæller om psykopati. De to er henholdsvis chefpsykolog og chefpsykiater. Den sidste gæst er tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen.

Udsendelsen drejer sig om samspillet mellem jura (straffelov) og psykiatri.

  1. Hvilke forbrydere skal i fængsel, og hvilke forbrydere skal på den lukkede afdeling? Det var det, der fik mig til at lytte første gang.
  2. Anden gang skyldtes ønsket om at forstå begrebet psykopati bedre, fordi jeg har haft en psykopat alt for tæt inde på livet i seks år.

Peter Lund Madsen indleder med at fortælle, at mennesket grundlæggende er født til at ville “det gode”, fordi det er en forudsætning for at indgå i fællesskabet, som det også er en menneskelig egenskab at have ønsket om. Ser vi nogen falde om på gaden, løber vi omgående vedkommende til hjælp. Og falder vi selv om på gaden, har vi en forventning om, at andre løber os til hjælp. Det er en del af ønsket om “det gode”. Men der findes mennesker, der er komplet ligeglade med “det gode”. Han spørger de to fra afd. R, om det skyldes genetik eller opvækst. Deres svar er, at det ved man ikke.

Og hvad er så en psykopat?

Psykopati er ikke en diagnose, og de to fra Sankt Hans må ikke skrive om et menneske, at han (for der er flest mænd, omend der også findes kvindelige psykopater) er psykopat. De må derimod gerne skrive, at vedkommende har “psykopatiske træk”, og med det mener de, at vedkommende har en dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Der er mange ting, der kendetegner dem, vi kalder en psykopat. En af dem er, at vedkommende har fokus på egne behov, og at andre mennesker primært er brikker i hans spil. Der er tre personer, der har betydning for ham, og det er “Me, Myself and I”, fortæller en af de to fra afd. R.

Peter Lund Madsen fortæller i den forbindelse, at han har læst om en meget gammel mand, der løslades efter at have afsonet straffen for at have begået fire drab. Han bliver spurgt, om han fortryder. Han svarer: “Ja selvfølgelig, det har jo ødelagt mit liv”.

En psykopat har blandt andet også fokus på dominans og kontrol, vi kunne også kalde det magt. Det er her, jeg genkender “min psykopat”.

Sex eller dominans og kontrol?

Jeg har ofte tænkt over, hvad pokker en voksen mand ville med en lille/ung pige? Jeg har sat mig selv ind i en ligning, hvor jeg selv havde et barn. Ville jeg så kunne jeg “tænde på” det og ønske sex med det? Aldrig i livet. Det er fuldstændig utænkeligt, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvad der kan få andre mennesker til det. Men min ligning har været forkert!

Det drejede sig nemlig ikke om sex fra psykopatens side. Det drejede sig om dominans og kontrol. Og det er en medvirkende forklaring på, at metoderne udvikles og “forfines”, efterhånden som årene går. Når metode 1 ikke virker, må han udtænke metode 2 osv.

Eksempler – der ikke er enkeltstående begivenheder – i kronologisk orden
  1. Han er tidligt hjemme fra sit job som lærer (og en lærer har en vis kontrol over eleverne) og lægger kabaler ved sofabordet i åbentstående morgenkåbe. 1974.
  2. Allerede inden han har giftet sig med “min mor”, tilbyder han mig penge for at gå i bad med ham. Vielsen finder sted april 1975.
  3. “Min mor” er 14 dage på Odense sygehus i forbindelse med en kompliceret fødsel af deres fællesbarn, der er født 30. marts 1976. Psykopaten bruger det meste af tiden på at se pornofilm på smalfilmsapparatet i deres soveværelse. Men det har jo egl. ikke noget med mig at gøre! Det har vel mere med seksualitet at gøre?
  4. I Svaneke mellem december 1978 og juli 1980:
    1. Han masturberer 20 cm fra mit ansigt (og fem meter fra deres soveværelse), hvis jeg sover for længe.
    2. Hvis jeg derimod ikke sover for længe, spærrer han med åbentstående morgenkåbe og erigeret penis for den smalle badeværelsesdør i underetagen, så jeg ikke kan komme forbi.
    3. Jeg er ansvarlig for at anrette morgenmaden. Når jeg påklædt står med ryggen til for at tage noget fra et højskab, trænger han sig ind på mig bagfra igen med åbentstående morgenkåbe.
    4. Når vi følges til skole i Aakirkeby, er hans venstre hånd på rattet og højre i mit skridt. Hvorfor satte jeg mig dog ikke på bagsædet?

Kunne det være endt med drab?

Engang for flere år siden, spurgte jeg psykologen, om hun troede, at det kunne være endt med drab. Hendes svar var overraskende: “Ja. Men det ville have været dig, der dræbte ham”. Det havde jeg aldrig selv tænkt. Jeg havde forestillet mig, at det var ham, der dræbte mig. Jeg kan ikke huske, hvorfor hun mente det, så jeg må spørge igen.

Efter vi havde talt om det, dukkede der meget svagt noget op i min erindring om at bruge en kniv mod ham. Det var mens, vi boede på Sydfyn, og det var i forbindelsen med episoden, hvor han bandt mig på hænder og ankler til en spisestuestol og krævede oralsex. Det har jeg forsøgt at beskrive i denne artikel fra 2017.

Det er formentlig den mest fornedrende episode i de seks år. Jeg husker ikke mere om det med kniven, det står meget svagt, men jeg er ikke i tvivl om, at det er sandt. En af mine kerneværdier er, at man ikke taler usandt.

Havde psykopaten selv været udsat for overgreb?

Han fortalte ofte om sin dårlige barndom, uden at jeg husker detaljer om den.

Jeg ved fra studier af arkivalierne, at hans mor dør, da han er 16 måneder, og at han derefter vokser op hos to forskellige hold slægtninge. Det ene hold er en periode hos hans farmor og farfar, og det andet hold hører også til på hans fars side.

Der var en “fortælling” om noget med, at han i en periode var på “et drengehjem”. Hvor og hvornår ved jeg intet om. Det er muligt, at han der har været udsat for overgreb/krænkelser, og at det har fået ham til at mene, at det var en normal og acceptabel adfærd.

Vi husker vel alle sammen drengene på Godhavn, der oplevede de frygteligste ting. Børnene/de unge på Herlufsholm har også fortalt om adfærd, man nærmest ville tro var løgn, hvis man ikke vidste, at det var sandt.

Jeg har ledt intenst efter konfirmationen for måske at finde det “drengehjem” han altid talte om, som måske kunne forklare den person, han blev.

Eftersom han ikke er konfirmeret i nogen af 129 nedenstående sogne, kan han så enten slet ikke være konfirmeret eller borgerligt konfirmeret?

Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Allinge-Sandvig, 1939-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Hasle, 1942-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Klemensker, 1941-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Olsker, 1940-1958, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Rutsker, 1939-1952, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Rø, 1935-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Bodilsker, 1924-1944, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Bodilsker, 1945-1957, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø – Methodist, 1935-1962, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø, 1933-1944, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø, 1944-1950, KM, Konfirmerede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Pedersker, 1942-1960, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Povlsker, 1924-1948, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Åker, 1937-1946, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Åkirkeby, 1943-1949, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Knudsker, 1941-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Nyker, 1926-1944, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Nyker, 1945-1956, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Nylarsker, 1932-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne og Allinge – Methodistkirke, 1911-1943, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne og Allinge – Methodistkirke, 1943-1990, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne og Allinge – Methodistkirke, 1943-1990, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne, 1937-1950, KM, Konfirmerede (tjekket to gange, til og med 1948, da han i september 1947 tilsyneladende bor i Rønne)
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Vester Marie, 1929-1948, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Gudhjem, 1925-1951, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Ibsker, 1927-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Svaneke, 1935-1952, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Død
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Øster Larsker, 1934-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Øster Larsker, 1946-1957, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Øster Marie, 1942-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Frederiksborg Amt, Holbo, Tibirke, 1937-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (her ligger “Godhavn” – dobbelttjekket)
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Hillerød Sogn, 1941-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (er de ikke ens? men begge findes på ao.salldata)
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Hillerød Sogn, 1941-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (er de ikke ens? men begge findes på ao.salldata)
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Hillerød Sogn, 1945-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg Herred, Birkerød Sogn, 1940-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg Herred, Birkerød Sogn, 1945-1949, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg, Herred, Hørsholm Sogn, 1941-1956, KM, Konfirmerede
Hjørring Amt, Dronninglund, Dronninglund, 1925-1960, KM, Konfirmerede
Hjørring Amt, Dronninglund, Hjallerup, 1925-1960, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyvester, 1928-1943, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyvester, 1944-1951, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyøster, 1938-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Sokkelund, Absalon, 1918-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Absalon, 1946-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Adventskirken, 1942-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Aldersro, 1940-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Allehelgen, 1941-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Anna, 1924-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Ansgarkirken, 1933-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Apostelkirken, 1902-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bethlehem, 1918-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bispebjerg – Grundtvigskirken, 1941-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bispebjerg – Grundtvigskirken, 1944-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Blågård, 1905-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Blågård, 1943-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Brorsons, 1933-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Christians, 1934-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Christiansborg Slot, 1930-1965, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Citadel (Kastelkirken), 1925-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, David, 1923-1963, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Enghave, 1924-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Filip, 1939-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Fredens, 1919-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiks, 1929-1944, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksberg, 1935-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksberg, 1943-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksholm, 1942-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frihavn (der er ingen konfirmerede senere end 1916. Mærkeligt!)
Københavns Amt, Sokkelund, Garnison, 1940-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Gethsemane, 1940-1968, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Godthåb, 1937-1963, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Grøndal, 1934-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Grøndal, 1943-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Hans Egede, 1923-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Helligkors, 1940-1978, KM, Konfirmerede (kun piger!)
Københavns Amt, Sokkelund, Helligkors, 1943-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1928-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Holmen, 1928-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Husum, 1937-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Hyltebjerg, 1946-1962, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Højdevang, 1935-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Islands Brygge, 1943-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Johannes Døber, 1941-1974, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kapernaum, 1932-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kildevæld, 1931-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kingo, 1926-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kingo, 1945-1961, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kristkirken, 1928-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Lindevang, 1940-1944, KM, Konfirmerede (i sognet ligger et børnehjem på adressen Jens Jensensvej nr. 12)
Københavns Amt, Sokkelund, Lindevang, 1944-1949, KM, Konfirmerede (ingen konfirmerede fra børnehjemmet frem til og med 1946)
Københavns Amt, Sokkelund, Mariakirken, 1922-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Mariendal, 1939-1956, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Nathanael, 1924-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Nazareth, 1901-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Rosenvænget, 1932-1975, KM, Konfirmerede (Trippel-tjekket: Mange fra Det Kgl. Opfostringshus, Randersgade 10)
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Andreas, 1937-1984, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Jakob, 1942-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Johannes, 1922-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Lukas, 1928-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Markus, 1919-1952, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Matthæus, 1924-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Matthæus, 1944-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Stefan, 1938-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Thomas, 1917-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simeon, 1931-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simeon, 1943-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simon Peter, 1935-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1923-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1925-1950, KM, Konfirmerede (kun piger!)
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1944-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Solbjerg, 1923-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sundby, 1937-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sundkirken, 1946-1974, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Tagensbo, 1946-1969, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Timotheus, 1938-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Trinitatis, 1909-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Utterslev, 1939-1975, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Valby, 1939-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vanløse, 1936-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vanløse, 1945-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vigerslev, 1941-1960, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frelser, 1938-1947, KM, Konfirmerede, Viede
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frue, 1935-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Ålholm, 1941-1954, KM, Konfirmerede (der er et børnehjem på adressen “Kjærstrupvej 56”!)
Københavns Amt, Sokkelund, Østervold, 1904-1966, KM, Konfirmerede
Sorø Amt, Ringsted Herred, Haslev Sogn, 1940-1944, KM, Konfirmerede, Viede, Døde
Sorø Amt, Ringsted Herred, Haslev Sogn, 1945-1954, KM, Konfirmerede
Sorø Amt, Vester Flakkebjerg Herred, Flakkebjerg Sogn, 1930-1962, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Sorø Amt, Øster Flakkebjerg Herred, Førslev Sogn, 1941-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (børnehjemmet Holsteinsminde)

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

At sætte den ene fod foran den anden

At sætte den ene fod foran den anden

Naar man bliver ved at gaae, saa gaaer det nok

At sætte den ene fod foran den anden

Af en eller anden årsag har jeg altid fundet det fascinerende, hvor langt man kan komme ved blot at sætte den ene fod foran den anden. Jeg havde nære venner i Bayern, der åbnede mine øjne for det. Sydtyskland, Østrig og Schweiz var blandt målene. Og ja, så var der engang, jeg var i stand til at bestige Kilimanjaro.

Søren Kierkegaard syntes også om at vandre. Der findes mange Søren Kierkegaard citater. Et af dem følger her om det at vandre:

SK i et brev til sin svigerinde Henriette (Jette) Kierkegaard (1847), her gengivet efter B&A 150, s. 168.

Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den. Selv om man gik saaledes efter sit Helbred, at dette bestandigt var een Station forud – jeg vilde dog sige: gaae! Det er jo ogsaa aabenbart[,] at man dog ved at gaae bestandigt kommer Velbefindendet saa nær som det er En muligt, selv om man ikke ganske naaer det, – men, ved at sidde stille, og jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer Ildebefindendet. Kun i Bevægelse er Sundheden og Frelsen at finde. Nægter Nogen, at Bevægelsen er til: saa gjør jeg som Diogenes, saa gaaer jeg. Negter Nogen, at Sundheden er i Bevægelsen, saa gaaer jeg fra alle sygelige Indvendinger. Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok.

B&A:
Breve og Aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard, udg. af Niels Thulstrup og Carl Weltzer, Kbh. 1953
Citaterne er samlet og redigeret af Karsten Kynde, Søren Kierkergaard Forskningscenteret, senest revideret 18.5.2009

Indtil videre har jeg ikke forsømt mine daglige vandreture i de 37 dage, der er gået, siden jeg begyndte “projektet” den 12. april. Nogle ture er lange og andre er korte, sådan er det.

Dagene med de 11.000 – 12.000 skridt er turene omkring Damhussøen via den smukke Vigerslevpark med lilla og hvide duftende syrener og udsprungne bøge. Man kan ikke gå rundt om Damhussøen når som helst, for der er for meget trafik fra løbere, cyklister og andre, der også synes om søen. Stedet er blevet for turistet. Man skal sørge for at ramme den i normal arbejdstid på hverdage, ellers går det ikke.

De dage tager jeg den korte tur ned til Rebæk Sø og rundt om den. Den er ikke så spændende, men der er dog svaner og nogle andre fugle. Mit eneste mål er, at hver uges antal skridt skal være bare en smule større end ugen før. Fx er 2 skridt ekstra tilstrækkeligt.

En dag vil jeg tage S-toget til Lyngby og gå til Brede og tilbage. Måske kan jeg genkalde den følelse, jeg engang havde, da jeg stod på trappen med ryggen til Brede Hovedbygning og så over på “Lange længe”, hvor mine oldeforældre boede og fik næsten alle deres ti børn. De otte overlevede barndommen. Jeg havde den underlige følelse af at “komme hjem”.

At sætte den ene fod foran den anden

At sætte den ene fod foran den anden

Jeg er næsten blevet afhængig af mine ture. Jeg skal ud hver dag og i det aktuelle vejr er det jo skønt at gå bare i en T-shirt på overkroppen. Af og til taler jeg i telefon imens, og andre gange hører jeg podcasts. Der er så mange fine på DR Lyd. En ny verden har åbnet sig for mig.

Hjernekassen på P1 om vandring

I går faldt jeg tilfældigvis over en “Hjernekassen på P1” fra den 14. maj i år med titlen “Vandring”. Dorthe Carlsen bliver træt af sit topjob med alle Excelarkene (forstå det hvem der kan), og hun beslutter at vandre fra Viborg Domkirke til Peterskirken – dog ikke i et stræk. Udsendelsen handler om, hvad der sker i hjernen, når vi vandrer. Hun går langt: mellem 20 og 40 km. dagligt. Selv er jeg ind til videre træt i benene efter de otte km.

Hvad sker der i hjernen, når man vandrer? Hvad kan vandring gøre ved stress? Hvor langt skal man gå for at slappe helt af? Hvad sker der, når hjernen er “helt tom”? Hvordan møder verden oftest en ensom vandrer? Hvordan undgår man angst og ensomhed? Hvilke eventyr kan man møde, hvis man tør vandre ud i det blå?

At være tanketom

Dorthe Carlsen taler om tanketomheden. Bevidstheden om at man ikke har tænkt på noget som helst en hel dag.

Det må være det samme folk oplever, når de har lært at meditere. Fra flere ved jeg, at det er vældig svært. Det er simpelthen svært at lade alle tankerne glide forbi.

Der genereres 100.000 tanker i minuttet, og de er jo ikke alle sammen geniale. Så det er sundt at lade dem glide forbi.

Selv bliver jeg selvfølgelig ikke tanketom, når jeg går og samtidig lytter til noget eller taler i telefon. Jeg tror ikke, jeg egner mig til tanketomhed, men jeg kan sagtens se idéen i det, og det var spændende at høre hendes oplevelse af det. Jeg er tilfreds, bare jeg kommer ud og afsted. Måske var jeg tanketom på Kili? Der var ikke kræfter til andet end at holde varmen og at sætte den ene fod foran den anden. Opad – opad – opad. 5.896 højdemeter!

De rigtige sko

De første dage gik jeg bare i de almindelige ecco-sko, og det resulterede i, at fødderne var trætte og ømme. Derfor har jeg fundet de rigtige vandresko frem, og forskellen er mærkbar. En stiv sål gør underværker.

At sætte den ene fod foran den anden


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

[yop_poll id=”3″]

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Frygtelige forbrydelser som underholdning

Frygtelige forbrydelser gøres til underholdning

Det er domstolene, der dømmer

Frygtelige forbrydelser gøres til underholdning

Frygtelige forbrydelser som underholdning

I går den 14. maj 2024 begyndte en straffesag ved retten i Næstved. Den drejer sig om tiltalen mod en person, der nu er 33 år, og anklagemyndighedens påstand er, at det er den samme person, der står bag fuldstændig afskyelige forbrydelser mod tre børn eller unge piger. En af pigerne afgik ved døden i 2016. Den tiltalte har på det tidspunkt været ca. 25 år.

Retten i Næstved har 60 tilhørerpladser. På første retsdag var der ingen ledige pladser. Der var selvfølgelig en masse journalister, der var den afdødes og de forurettedes familier, og så var der alle de nysgerrige.

Jeg hørte DRs retskorrespondent Trine Maria Ilsøe fortælle, at de første nysgerrige havde taget opstilling ved indgangsdøren kl. 01 – det vil altså sige midt om natten! De fik valuta for pengene, idet tiltalte allerede i går fortalte, at han brugte mange timer hver dag på at se hård porno. Hvis jeg havde en datter, ville jeg heller ikke være begejstret for, at hun skulle møde ham.

I Danmark er retssager som udgangspunkt offentlige. Og det er et sundt princip, at befolkningen kan holde lidt hånd i hanke med domstolene. Retten kan vælge at lukke dørene, hvis der er en særlig grund til det. Det skete i går, da den tiltalte skulle afgive forklaring om noget specifikt. Jeg forstår ikke, hvad der får mennesker  til at svælge i en så forfærdelig sag, som der her er tale om. Det er i hvert fald ikke mig, der tager toget til Næstved og optager en tilhørerplads. De børn, der ikke ikke afgik ved døden, har gennemgået oplevelser, der må have mærket dem for livet.

Hvis den tiltalte kendes skyldig, og hvis retten følger anklagemyndighedens påstand, vil dommen lyde på livsvarigt fængsel. Det vil også sige, at han findes egnet til straf og ikke var sindssyg i gerningsøjeblikkene, for så han skulle han være idømt forvaring. Men det er rettens opgave at lytte til forvarer og anklagemyndighed, og der er afsat mange retsdage til sagen.

Hvis den tiltalte kendes skyldig i alle tre forfærdelige forhold, vil der være tale om en serieforbryder, og det har vi vist ikke set i Danmark før – eller i hvert fald er det meget, meget længe siden.

Folkedomstolen har allerede talt

Allerede på første retsdag talte folkedomstolen. Det startede sådan:

“Må x’s morder brænde op i helvedet for evigt tid”

Det blev blandt andet efterfulgt af følgende

  1. “Der er typisk ikke røg uden der er brand.. uanset om det er det omtalte svin der har begået alle forbrydelserne.. så har han med garanti gjort nok til at skulle straffes på den værst tænkelige måde.. mine forslag tåler ikke facebooks lys.”
  2. “Han skal klynges op som en pinata”

Jeg er ikke klar over, hvad “en pinata” er, og det står ikke i Den Danske Ordbog, men jeg hæfter mig egl. også mest ved punkt a., der kan omskrives til “Pyt med at det ikke kan bevises, at vedkommende er skyldig i alle forholdene, der går jo sjældent røg, uden der er en brand”.” Den slags krænker min retsbevidsthed.

Man “tier, mens retten sidder”, for skyldsspørgsmål skal afgøres i retten og ikke ved medie- eller folkedomstole.

Mere underholdning om sagen

Jeg bemærkede, at Maria Yde i TV Avisen 18:30 i går sagde “DR vil følge sagen dag for dag” (eller noget der er meget tæt på). Det er altså underholdning.

Jeg har meget fidus til DRs retskorrespondent Trine Maria Ilsøe, så jeg må tilstå, at også jeg i dag lod mig underholde af podcasten “Lyssky”, da jeg gik min tur, for det er fundamentalt spændende.

Hun overholder de presseetiske regler, hun omtaler politiets fejl tilbage i 2016, hun omtaler risikoen ved DNA-spor osv. Men underholdning det er det, og som jeg forstod det, vil der være en ny episode af podcasten efter hver eneste retsdag. Så kan vi alle svælge i, hvad der nu er kommet frem i retten. Der er noget ved det, jeg ikke bryder mig om.

Journalist Gretelise Holm har fundet disse presseetiske regler frem angående straffesager. Dele af pressen kunne trænge til at genopfriske dem. Jeg hentyder ikke til Trine Maria Ilsøe.

Uskyldsformodningen (In dubio pro reo) er det, der populært omtales som “man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist”, som ganske vist ikke står i retsplejeloven, men der er ingen tvivl om, at det er gældende – og sådan skal det naturligvis også være.

Danmark er jo (endnu) ikke en bananrepublik.

Frygtelige forbrydelser gøres til underholdning


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Om motivationsfaktorer: find det der virker

Om motivationsfaktorer: find det der virker

Jeg motiveres af data

Om motivationsfaktorer: find det der virker

Både psykologen og min kontaktperson i Distriktspsykiatrien siger det: “Man skal finde det, der virker for en”.

Nu har jeg fundet det, der virker for mig: data.

Jeg elsker data i tabeller, at regne på data og at sætte data op på en måde, så de umiddelbart kan forstås af andre end mig selv. Det kan fx være ved at bruge ikoner med grønne flueben eller røde krydser, der viser udviklingen.

Det burde jeg have regnet ud for længst, eftersom det er det, jeg brugte det meste af mit arbejdsliv på. Problemet der var ofte, at jeg ikke havde mulighed for at dyrke det i den detaljeringsgrad, jeg mente var nødvendig. Det er et problem, jeg deler med mange andre med Aspergers syndrom. Det er velbeskrevet i litteraturen fx af Georg Strøm, 2009, “Konflikter på arbejdspladsen”, og jeg har skrevet om det i min historie om Aspergers syndrom.

Da jeg senest var hos psykologen, viste jeg hende min sundhedsrapport, som jeg genererer i Excel. Data kommer fra min avancerede vægt og fra appen StepsApp, der fodres af mit Apple Watch, så al bevægelse registreres. Vi talte lidt om det, og i den forbindelse fik jeg sagt “Jeg skal jo have de her tal til at se pæne ud”.

Billedet herunder stammer fra min sundhedsrapport, og jeg kan lide at se de grønne flueben, der viser, at det går den rigtige vej:

Om motivationsfaktorer: find det der virker

At være auditiv

I realiteten er jeg auditiv, men jeg skulle blive 60 år, før jeg fandt ud af det. Jeg nyder podcasts i stor stil, mens jeg går mine ture. Jeg hører alt fra “Klog på sprog” med Adrian Hughes og “Hjernekassen på P1” med Peter Lund Madsen. Begge findes ganske gratis på DR Lyd.

Jeg har også forsøgt med andre podcasts, fx “Vennepunkter”, men måtte opgive dem, fordi der er for meget forstyrrende grin og tomgangssnak.

Min ven har ofte spurgt mig, om jeg så ikke hører musik, mens jeg læser kirkebøger eller laver det frivillige arbejde?

Det kan jeg simpelthen ikke, for i begge tilfælde er jeg nede i detaljens detalje, hvor intet må overses eller misforstås. Jeg skal helst fange alt i første hug. Og det gælder især i øjeblikket, hvor jeg dechifrerer en stor mængde tyske kirkebøger, der er virkelig svære, selv for de skarpe tydere i Danske Slægtsforskeres forum.

I mange år var jeg sikker på, at jeg bestemt ikke var auditiv, eftersom min hjerne gik på udflugt efter 20 minutters lytning. Nu tror jeg nærmest, det skyldtes, at den var overbelastet af alle mulige andre problemstillinger så som sygdom, fremtid, økonomi, arbejdsmarked, bolig og andre “småting”.

Psykiatrien kunne måske bruge min sundhedsrapport?

Jeg spurgte min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, om nogle af hendes øvrige patienter ville være interesserede i skemaet, for så ville jeg gerne dele et tomt eksemplar klar til at taste data ind i. Hun mente nu ikke, hun kendte en, der var interesseret.

Hun forstår mig heldigvis og griner ikke af mine regneark. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad hun tænker, og “tanker er toldfrie”, men vi gennemgår rapporten, når vi mødes, og jeg synes, hun kommer med vigtige refleksioner.

Da jeg for snart en del år siden var tilknyttet Akutteamet i Glostrup, udviklede jeg også et regneark til registrering af bivirkninger og udviklingen i dem, så vi havde noget konkret at tale om. Deres tanker var selvfølgelig også toldfrie, men vi gennemgik skemaerne hver uge, og de var vigtige input i behandlingen. Og vi fik i fællesskab bugt med de massive bivirkninger.

Som eksempel havde jeg så meget mundtørhed, som følge af al den antipsykotiske medicin, at tandlægen ikke kunne arbejde med spejlet i min mund, fordi det sad fast i ganen. Det var vildt. Godt det er fortid.

Konkurrencemenneske?

Af og til har jeg været lidt flov over at være konkurrencemenneske, fordi det ikke er videre inkluderende.

Alle mennesker er i virkeligheden konkurrencemennesker, når de blot finder de rigtige parametre at måle på. Når jeg har sat mig et mål, helmer jeg ikke før, jeg har nået det. Og det har jeg det fint med, for jeg får lige nu rejst mig fra skrivebordet og brugt kroppen i stedet for hjernen.

Den skal også holde fri en gang imellem.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.