Indlæg

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

PET – altid med dig

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

En af min favorit-podcasts er “Genstart”, som findes i DR Lyd. Den 19. maj 2025 havde de en episode, de kaldte “PET – altid med dig”, og den var virkelig god at få forstand af. De præsenterede episoden sådan:

Regeringen vil give PET nemmere adgang til dine data – fra hospitalet, biblioteket og sociale medier. Kritikerne kalder det masseovervågning. Justitsministeren siger: Slet ikke. Genstart spørger, om vi ændrer adfærd, hvis vi ved, at nogen kigger os over skuldrene? I dag med Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson.

Vært: Simon Stefanski.

Selv har jeg altid tænkt “Jeg har ikke noget at skjule, så jeg er ligeglad med overvågningen”. Men jeg blev klogere af episoden, og det gik op for mig, at overvågningen allerede har medvirket til, at jeg har ændret adfærd. Og hvordan vil det se ud i fremtiden, når vi alle skal masseovervåges, hvis regeringen får sin vilje?

Hidtil har man med en dommerkendelse i ærmet kun kunnet overvåge personer, der konkret er mistænkt for en forbrydelse af en eller anden art. Materialet, der indsamles, skal fremlægges for retten, hvor en dommer tager stilling til, om det er bevis nok til en domfældelse. Overvågningsmaterialet fører (måske) til en hurtigere domfældelse, hvilket kun er positivt. Det kan man næppe være uenig i.

Det nye er, at enhver her i landet vil blive overvåget. Man behøver ikke at være mistænkt for en forbrydelse. Justitsministeren mener, at retstilstanden sådan set ikke ændres af PET-loven. De krav, der er i dag, vil efter hans mening også gælde i fremtiden.

Data vil kunne indsamles, gemmes og samkøres i op til 20 år. Det er lang tid. Bevisbyrden vendes så at sige om. Lige nu skal staten (dvs. anklagemyndigheden) bevise, at den tiltalte er skyldig. I fremtiden skal borgeren bevise, at vedkommende er uskyldig.

Danmark er langt fremme med data, og vi er gode til det. Vi har alle god gavn af CPR-nummeret, der er enormt smart, da det er tværgående. Det Centrale Personregister (CPR) blev oprettet den 2. april 1968 på grundlag af de gamle folkeregisterkort. Lande uden tilsvarende teknologier kræver fem eksemplarer af en blanket for at sende en pakke – eksempelvis fra Østrig til Danmark.

Ønsker vi os det? Nej det gør vi næppe.

CPR-registeret vejede tungere end mine ord, min erindring og arkivalierne

Dette er er bare et sjovt eksempel: På et tidspunkt havde jeg brug for nogle oplysninger fra den daværende Skjern Kommune (nu hedder den “Ringkøbing-Skjern Kommune”). Jeg spurgte dem telefonisk om, hvornår jeg tilflyttede Skjern Kommune, fordi det kunne fortælle mig, hvornår mine forældre fik mig udleveret fra børnehjemmet “Dear Home” på Sofievej 26 i Hellerup.

Jeg var simpelthen ikke klar over, hvor længe jeg havde været på børnehjemmet, og hvornår jeg kom til min nye familie. Den oplysning var naturligvis vigtig for mig, og på det tidspunkt tog en egenaccess hos Rigsarkivet flere år. Jeg syntes selv, det var en temmelig smart genvej, jeg havde udtænkt.

Damen i røret sagde “Her har du aldrig boet”. Det hjalp ikke, at jeg kunne angive den præcise adresse til Park Allé nr. 4, og at jeg tydeligt husker at have stået på reposen og kigget ud på Park Allé.

Det er stort set umuligt at få rettet en fejl i CPR. Da jeg efter ca. tre år fik svar fra Rigsarkivet, indeholdt det dokumentation fra stambogen på “Dear Home”. Jeg har altid troet, jeg var på børnehjemmet i tre år for både adoptionsbevilling og dåb er fra 1966, men af stambogen fremgår, at jeg kun var der i 13 måneder. Det bevirkede, at der var billeder, der pludselig gav mening, for folk med forstand på børn havde sagt til mig “Du var godt nok en lille 3-årig”.

Jeg videresendte dokumentationen til Ringkøbing-Skjern Kommune. Det har dog ikke ført til, at fejlen er rettet. Min første adresse er anført som værende i Brande. Hverken Sofievej 26 i Hellerup eller Park Allé 4 i Skjern fremgår.

CPR skriver “Martensensalle 2, Ikast-Brande, 23.10.1963 (Datoen er usikker)”, hvilket simpelthen ikke er rigtigt. 23.10.1963 er min fødselsdato. Men pyt med det. Det er ikke så vigtigt. Jeg har selv fundet ud af, hvor jeg har boet!

Billedet herunder stammer fra stambogen:

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

Mine sundhedsdata

Det er ingen hemmelighed, at jeg har to psykiatriske diagnoser (bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom), at det er vurderet, at min arbejdsevne er stort set lig 0, og at den ikke kan forventes at ændre sig. Af den grund er jeg tilkendt førtidspension. Mit liv ligger på nettet, og det har jeg ingen problemer med. Jeg har jo selv lagt det frem gennem mange år.

Af podcasten fremgik, at Udbetaling Danmark overvåger modtagere af sociale ydelser vha. lister, der sendes til kommunerne, der kan indkalde borgerne til samtaler om deres tilstand og evt. kan iværksætte yderligere overvågning for at træffe en anden afgørelse. Staten opdager ganske få svindlere, for der er kun sjældent en begrundet mistanke om svindel. Alle overvåges men meget, meget få mennesker dømmes for svindel, for folk er generelt både pæne og lovlydige.

Pludselig fik jeg en ubehagelig fornemmelse: Jeg må aldrig mere skrive om, at jeg kan gå ca. 5.500 skridt dagligt, at jeg kan koncentrere mig om højinteressante emner i lang tid, eller at jeg har en god dag, for hvad kan det ikke føre til? Og PET-loven er ikke en gang trådt i kraft endnu!

Allerede den nuværende praksis og lovgivning har medført en adfærdsændring hos mig. Var der nogen, der fremstammede ordet “retssikkerhed”? For fremtiden vil jeg kun skrive om alt det, jeg ikke kan …

Drabsefterforskning

Intet fornuftigt menneske vil mene, at det var negativt, at Kirkerup-sagen og Emilie Meng-sagen blev opklaret, og at dommen lød på fængsel på livstid til gerningspersonen. I Kirkerupsagen bad politiet borgerne om hjælp. Det kunne fx dreje sig om videoovervågning fra private. På den måde fandt man gerningsmanden.

DNA-profiler bruges også til efterforskning. Og igen er det selvfølgelig positivt, hvis man ad den vej kan finde gerningspersoner, man ikke ellers ville have kunnet finde frem til. Flere gange har man opklaret endog meget gamle forbrydelser.

Det er flere gange fortalt, at man søger i MyHeritage. Det er også flere gange fortalt, at man i fremtiden gerne vil anvende slægtsdata. Min retsfølelse har det ikke ret godt med graden af tilfældighed, hvis man baserer sig på slægtsdata, for det kræver jo, at en potentiel gerningsmands familiemedlem(mer) har indsendt en spytprøve. Hvad med alle de gerningsmænd, der ikke har en slægtsforsker i familien – og det er måske de fleste? Skal de tilfældigvis gå fri?

Jeg kender til kvaliteten af “almindelige” slægtsdata på MyHeritage. Den er simpelthen langt under lavmålet.

Forhåbentlig er DNA-data bedre. Selvom jeg (vist) ikke har kriminelle familiemedlemmer, ærgrer jeg mig lidt over at have taget en DNA-test hos MyHeritage.

PET-loven: Når overvågning er adfærdsændrende

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Om at gå

Om at gå

Den daglige aktivitet

Om at gå

Herunder to meget kendte citater af Søren Kierkegaard:

Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.

 

Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.

Jeg er ikke klar over, hvornår de er fra, men det er også ligegyldigt, for det drejer sig om at gå. Når man først har vænnet sig til det, er det som en daglig vitaminindsprøjtning, jeg kun dårligt kan undvære. Det er godt mod alskens dårligdomme, herunder demens, Alzheimers sygdom, Osteoporose, Diabetes 2 (tidligere kaldet “Gammelmandssukkersyge”) og meget andet, jeg ikke ønsker mig. Så jeg går.

Man behøver ikke bevæge sig mere end 30 minutter om dagen, men det er lidt for lidt for mig, så jeg vil gerne op på en times tid og 5.500 skridt, der er målet, fordi det giver 38.500 skridt pr. uge. Jeg motiveres af at samle på tal, så jeg har (“selvfølgelig” fristes nogle måske til at sige) lavet et lille regneark, hvor jeg taster dagens værdier ind. Data kommer fra telefonen/uret.

Om at gå

  • Første kolonne viser antal skridt, og regnearket sætter selv en grøn prik, hvis jeg når målet på 5.500 skridt eller flere. Det klarer Excel ved hjælp af betinget formatering.
  • Så kommer kalorier, distance i km. og forbrugt tid. Jeg kan godt lide, hvis der står lidt over en time.
  • Noterne fortæller “undskyldningen” for ikke at have nået målet, hvis jeg har en. Det fremgår fx, at jeg nogle dage efter at være gået godt til og sat pulsen op, fik noget bøvl med mit venstre knæ, så jeg ikke kunne komme afsted.
  • Den yderste kolonne har to farvemarkeringer, der også opstår automatisk ved hjælp af lidt betinget formatering.
    • Hvis den er grøn og med en smiley: Jeg er på de 5.500 eller mere og hvor meget over.
    • Hvis den er guld-farvet og tildeler en pokal: jeg er på 6.500 eller mere og hvor meget over.

Fredag var jeg kropsdoven og opsat på i stedet at gennemgå Herning kirkebog. Det blev kun til 921 skridt, og jeg bevægede mig kun 9 minutter. Det er alt for lidt. Ergo måtte jeg lørdag indhente det tabte. Dog er det godt nok, hvis ugen ender på de 38.500 skridt, for så er gennemsnittet, som det skal være. Men lørdag blev en fin dag med 9.136 skridt og 6,5 km. på 1:26 tm.

Jeg har opdaget, at jeg skal afsted, og selv om “så gik der tid med det …”, så arbejder jeg faktisk hurtigere og mere koncentreret, når jeg kommer hjem igen. Jeg indhenter nemt det tabte. Det er som om, “hjernen lader op” af at gå. Og når jeg kommer hjem igen, bliver den glad, hvis der er forskellige farvekoder i Excelarket.

Når man går den samme rute hver dag

Jeg går den samme rute hver dag. Det er der noget rart ved. Nu er Hvidovre ikke det (s)kønneste sted på jorden, men jeg bor i det ‘pæne’ Hvidovre Nord, som på den anden side set ikke er den grimmeste. Min rute leder mig gennem et væld af villakvarterer og ned omkring Rebæk Sø, hvor der er masser af aktivitet.

Når det er godt vejr, spiller børnene fodbold på de enorme plæner eller klatrer i aktivitets-halløjet af træ, der er pænt stillet op. Man kunne have valgt noget af jern, men det er rarere at se på træet, og det er sikkert også rarere at bruge. Folk sidder på bænkene to og to, og mange får en øl eller flere.

Lige for tiden er det fantastisk at iagttage, hvordan gåsefamilierne går tur: To voksne gæs og så 5 – 7 gæslinger mellem dem. De passer åbenbart på ynglet eller lærer dem at gå.

Hvidovre Kommune har været så søde at så nogle vilde blomster i forskellige indhegnede bede rundt om søen. Gæssene tager godt for sig af de nysåede frø. Sidste år så det rigtig pænt ud med alle de pseudovilde blomster, som tiltrak mange bier. Den slags små tiltag er med til at sikre biodiversiteten; vi må – af mange årsager – håbe, at Trump ikke kommer på besøg i Hvidovre Nord. Men risikoen er nok ikke så stor.

Jeg lytter godt, når jeg går

Jeg lytter til podcasts fra DR Lyd, mens jeg går, da jeg ellers ville kede mig.

Jeg hører “Genstart”, “Stjerner og striber”, “Tiden”, “Verden i følge Gram”, “Slotsholmen” og “Hjernekassen på P1”. Så er jeg nogenlunde opdateret om verdens gang og lidt mere. Man kan sige, at jeg får tygget nyhederne, men det fungerer altså vældig godt, for jeg ville aldrig sætte mig til at lytte til dem herhjemme. Her foretrækker jeg selv at være aktiv med et eller andet, der starter med “S”, og oprydningen fører mig vidt omkring.

Jeg har tænkt over, hvad jeg skal lave, når jeg er færdig med at rydde op, men jeg finder nok på noget. Min far sagde”Intelligente mennesker keder sig aldrig”, og så må jeg jo se, om jeg kan leve op til det. (Artiklen fortsætter under billedet).

Om at gå

Jeg hører også gerne “Radio Ligevægt”, hvor to læger taler om vægt, vægttab og nytteløse slankekure. Det er en virkelig god serie.

Især kan jeg vældig godt lide deres tredie episode, som de har kaldt “Tæl ikke kilo – tæl kilometer”. De er helt enige med Søren Kierkegaard (og mig). Det er godt at gå, og så længe ens fedtprocent eller BMI ikke ligefrem er eksploderet, så er det tindrende ligegyldigt, bare man er aktiv på en eller anden måde.

April var på en måde en god måned, men maj skal blive bedre. Billedet herunder stammer fra en app kaldet “Steps App”. Prikkerne, der er udfyldt med blå farve, er dage, hvor jeg nåede målet på 5.500, men der er for mange, der ikke er udfyldt.

Det blev til næsten 115.000 skridt, lidt over 83 km og lidt over 18 timer. Det er en fascinerende tanke, at bare man går lidt hver dag, er summen pdas. betragtelig.

Om at gå

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

100 dage med Trump som præsident

100 dage med Trump som præsident

Politik på den anden side af Atlanten

100 dage med Trump som præsident

I går havde præsident Donald Trump 2.0 været ved magten i 100 dage. Og hvilke 100 dage? Så du ham også danse på podiet i fuld selvtilfredshed?

Jeg kan ikke huske, at der i min levetid har været så stort et politisk kaos verden over. Jeg tror det ikke.

Det er som om, at alt det, der er bygget op på de 80 år siden anden verdenskrigs afslutning, nu vakler. Ingen er rigtig sikre på, hvad morgendagen vil bringe. Alle holder vejret og tænker og/eller håber, at der måske kommer modstridende meldinger allerede i morgen, og måske mener den utilregnelige mand det alligevel ikke. Der er noget malignt over ham. Hvad kan vi regne med?

Jeg har ingen aktier nogen steder, men jeg forstår uvisheden hos dem, der har. Mit pensionsselskab P+ holder vel styr på min invalidepension, der er under udbetaling, men jeg har ikke turdet logge ind og tjekke.

I Danmark går det især ud over de små og mellemstore virksomheder med en stor eksport til USA, men som ikke har muskler til lige at bygge en filial i USA for at undgå handelskrigen og de sindssyge toldtariffer. De store så som Novo Nordisk, og hvem de ellers er, skal nok klare sig. Men det er svært for de små. Og det koster allerede nu arbejdspladser.

Jeg lytter til podcasts i DR Lyd

Når jeg går mine daglige ture, lytter jeg til “Genstart”, der er en virkelig god podcast på ca. 30 minutter, om snart sagt hvad som helst. Den 29. april havde de under overskriften “Universitetet slår tilbage” en rigtig interessant episode om Harvard, der har lagt sag an mod Trump-administrationen, fordi de mener, at det er stridende mod forfatningen, at Trump vil bestemme over, hvilke studerende, der må gå på universitetet, hvad de må mene, hvad man må forske i osv., fordi han mener, universitetet er antisemitisk.

Trump har truet med at tage billioner af dollars fra dem, og så vidt jeg forstår, har han allerede taget de første. Det vil gå ud over den grundforskning, der ellers kommer os alle til gode. Det drejer sig fx om kræftformer, klima og biodiversitet. De to sidstnævnte emner anser Trump som “fake news” – og det skulle komme fra ham? Han er den største og farligste løgner, verden endnu har kendt. Danmarks Radios dygtige journalister i USA fanger ham gang på gang i nye løgne.

Jeg lytter også til en anden interessant podcast kaldet “Tiden”, og det var heri, jeg den 29. april hørte, at regeringens hidtil smarteste trick er, at sende Kong Frederik til Grønland (altså bare på besøg, han kom hjem igen). Det er en måde at befæste rigsfællesskabet og at fortælle Trump, at han ikke har noget at gøre i Grønland. Han kan ikke gøre indsigelse mod kongens rejse, men signalet er klart: Danmark står bag Grønland, rigsfællesskabet er så vigtig for os, at vi sender kongen selv – og du holder nallerne for dig selv!

Hvis det virkelig er disse overvejelser, der ligger bag Kong Frederiks rejse, er det godt tænkt!

Sammenligning med “Der Untergang”

Forleden aften så jeg noget af “Der Untergang”, der handler om Hitlers sidste dage, hvor russerne har indtaget Berlin. Ligheden mellem Hitler og Trump var slående. Og den slags sammenligninger synes jeg eller, man skal afholde sig fra.

En mand, der for alt i verden vil have al-magten, og som opfører sig fuldkommen sindssygt, og som er ligeglad med, hvad alle de nærtstående rådgivere siger og mener.

Han er alt for farlig til den magtfulde post.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

“Dødsdømt” er fremragende podcast for slægtsforskere

"Dødsdømt" er fremragende podcast for slægtsforskere

1800-tallet gøres levende

“Dødsdømt” er fremragende podcast for slægtsforskere

Ved et tilfælde faldt jeg over podcasten “Dødsdømt”, som DR Lyd beskriver sådan:

En julekalender til alle, der er klar til noget helt andet end julehygge. Mange ser Danmark som et fredeligt, lille land, hvor dødsstraf aldrig har været en del af historien. Men sandheden er en anden. Hver dag i december dykker vi ned i de mest grusomme historier om de mennesker, der blev ramt af den ultimative straf, og undersøger hvad de gjorde for at modtage en så grusom dom.

Historiker og forfatter Søren Møgelvang Nielsen har været i arkivalierne. Han baserer sig på virkelige hændelser, men han bruger nutidens ord, hvorved fortid og nutid bindes sammen, så man forstår det bedre. Det er ganske enkelt fremragende, og på mine spadsereture har jeg lyttet til de 6 episoder, der er udgivet indtil videre. Og jeg ser allerede frem til de resterende 18 episoder, der alle finder sted i begyndelsen af 1800-tallet (vil jeg tro).

Perioden er præget af Frederik den sjette, Englandskrigene og statsbankerotten. Danmark har det hårdt på den tid. Det får han også flettet ind på en måde, så man måske lærer noget, man ikke vidste.

Han adderer det, han ikke har fra arkivalierne, og det er det, der gør serien meningsfyldt og fantastisk at følge. Det er eksempelvis:

  • stanken af afføring m.v. i de københavnske gader
  • de dødsdømtes tanker inden øksen falder
  • relationen der opbygges mellem præsten og den dømte i de 1½ år, den dømte venter på straffuldbyrdelsen
  • antallet af tilskuere til straffens eksekvering på Øster Fælled, og det er pivkoldt den dag i april
  • bigamistens tanker om sine tre børn fra det første (og lovlige) ægteskab

Jeg får også lidt inspiration til mit skriveprojekt om Brede Klædefabrik, for det er tydeligt, hvilken betydning det har, at man tilføjer følelser. Dem vil vi lyttere og læsere gerne have med, for det giver en oplevelse. Et godt eksempel er fangen på Christiansø, der har siddet i det lillebitte fangehul i et år. Fangehullet er så småt, at han ikke kan bruge sin krop. Det bevirker, at han er både fysisk og psykisk ødelagt, da han sætter sig til at skrive en benådningsansøgning til kongen.

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

Hvor Lagkagehuset i dag ligger på Christianshavns Torv i København, lå Tugt-, Rasp og Forbedringshuset.

Jeg har tit tænkt på, hvad det med “rasp-” egentlig betød. Det lærte jeg i episoden “Danmarks største fangeoprør”. Fangerne sad år ind og år ud og filede på noget træ, der var blevet sejlet til Danmark fra fjerntliggende egne. Ofte var de fastgjort med et halsjern: en jernring om halsen, der havde en jernkæde, som kunne fastgøres til noget stationært.

Det, de producerede, blev brugt til at farve klædet i den fremvoksende klædeindustri. Træet afgav en blå farve, så man kunne let kende fangerne fra Rasphuset, fordi de selv blev farvet blå på hænderne og i ansigtet. Det gjorde det endnu mere umuligt at flygte, for de ville selvfølgelig blive genkendt med det samme.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.