Indlæg

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Når en podcastepisode er god

Podcasts do’s and dont’s

Efter tre episoder af Danske Slægtsforskeres podcast gør jeg status: Hvad virker, hvad gør ikke – og hvad skal der til for at fastholde lytterne fra første sekund til sidste?

Når en podcastepisode er god

Efter de første tre episoder af Danske Slægtsforskeres podcast er offentliggjorte, er det selvfølgelig spændende at følge med i statistikkerne. Og det går egentlig ret godt, jfr. billedet herunder (klik på billedet fører til episoderne):

Den lille sorte streg viser, hvordan den seneste episode klarer sig de første 30 dage i forhold til de tidligere episoder. Og det er ikke så galt.

Man kan selvfølgelig sige, at statistikken kun viser, hvor mange der åbner lydfilen. Den viser ikke, om lytterne hænger på til den bitre ende. De ved jo ikke, hvad de går ind til, med mindre de har læst det, der kaldes “episodebeskrivelsen”, hvilket er teksten, der ledsager episoden. Og det er der måske mange, der ikke gør.

Læser du selv episodebeskrivelser?

Episodebeskrivelserne skal være korte, hvis de skal have en chance for at blive læst. De må gerne opstilles i punktform.

Jeg lytter selv til mange podcasts, og den seneste månedstid har jeg lyttet til mange podcasts med episoder, der fortæller om, hvad der tilfører lytterne værdi:

  • Man skal have “et hook”, hvilket vil sige, at man inden for de første sekunder, skal præsentere lytterne for noget fængende.
  • Dernæst skal følge en konkret problemstilling.
  • Værtens egne eksempler på problemstillingen efterfulgt af konkrete forslag til løsning.
  • Hoveddelen fokuserer på problemstillingen men må gerne inddrage tæt relaterede emner.
  • Afslutningen må gerne bestå af:
    • bonus-info (præmien til de, der holdt ud)
    • en form for “call to action” (en liste med ting lytteren kan/bør gøre i dag).
  • Kort information om hvad næste episode vil handle om, så der måske er nogle, der vil tænde for Kalundborg Langbølge-senderen igen om to uger.

Selvfølgelig kan jeg godt både høre og se, at de første episoder slet ikke opfylder alle disse krav, men det er jo en læreproces, og jeg finder konstant ud af, hvad jeg har begivet mig ud i. Det har været en hurtig proces, for af arkiverne fremgår, at de første e-mails til den markedsføringsansvarlige blev sendt den 3. marts – i år.

Overvejelser bag episoderne

Episoderne er højst 12 minutter lange, fordi de er videnstunge og indeholder et læringsperspektiv. Forskning viser, at når man præsenteres for en hel masse nyt, man kun har i ørerne, kan man ikke rumme mere end de 12 – 14 minutter. Til gengæld kan man så håbe, at lytterne vender tilbage og hører episoden på ny, hvis der var noget, de ikke rigtig fik fat i.

Jeg gentager mig selv – og det er “forsætligt”. Episoderne rummer gerne 2 til 3 gentagelser af de vigtigste pointer, for skal man lære noget, og skal det sidde bare nogenlunde fast, bør det gentages.

Der bør være faste intervaller mellem episoderne. Vi har valgt at udkomme med en ny episode hver anden uge. Jeg har produceret sæsonens seks episoder. Næste sæson begynder, når bladene gulnes.

En podcast får flere lyttere, hvis der er mulighed for interaktion med værten, Derfor har jeg åbnet mulighed for at sende en såkaldt “Fanmail”, som er en lydbesked. Muligheden findes under hver episode. Indtil videre har jeg kun en fan (-mail), og det er mig selv 🙂 og en tester … men sådan noget skal typisk “løbes i gang”. (Klik på billedet fører til episoderne).

Testlyttere

Jeg har etableret et lille korps bestående af tre faste testlyttere, der lytter hvert nyt udkast til en episode igennem og siger deres uforbeholdne mening. Herudover er der et par stykker, der er lidt løsere knyttet til projektet. Jeg er taknemmelig for, at de vil bruge tid på først at lytte og dernæst at skrive en e-mail om, hvad de synes.

Testlytterne har indtil videre været positive.

En skriver fx:

  • Det, jeg hæfter mig ved, er, at de er lavet “i øjenhøjde” ligegyldigt hvilket niveau, man er på.
  • Fif til at styre de forskellige variationer af registreringer, rette op på sløseri eller uvidenhed.
  • Du trækker linjer, uden det bliver belærende, hvilket ofte er svært, når det handler om egne data.
  • Jeg er personligt stor fan af din teaser “Vi høres ved i næste episode, der får titlen …”

En anden skriver blandt andet:

Det er nok generelt om dine episoder, at man lige skal høre dem et par gange, da de er tekniske og ikke en måde, man er vant til at tænke på.

Det opdager dine lyttere nok, for du åbner jo en helt ny verden for mange, hvilket jeg faktisk synes er ret godt.

Overvejelser om fremtidige episoder

Man kan nok blive træt af at høre på mine monologer, så jeg har forsøgt at kontakte et menneske, der virkelig ved noget om data. Det drejer sig fx om historiker og professor ved Historisk Institut/Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Anne Løkke.

Man kan læse om hende på lex.dk. Du kan også klikke på billedet for at læse om hende. Hun er nævnt som en af lederne af projekt Link-Lives. Hun har desværre ikke svaret.

Helt åbenbare er Dansk Demografisk Database (DDD), der blandt andet huser de indtastede folketællinger. Tænk på de millioner af små stykker data, fantastiske og uegennyttige slægtsforskere har indtastet i en periode på mere end 20 år. Jeg bliver svimmel bare ved tanken.

Kontakten til DDD er kun på idéplan. Jeg vil ringe, for erfaringen viser, at det ikke nytter at skrive. Jeg skal bruge et “hook”, så de bare på et par sekunder ved, om de gider bruge tid på mit projekt. Og sådan et har jeg ikke kunnet fremtrylle.

Kan du fremtrylle et “hook” til mig?

Jeg ved ikke, om jeg kan finde ud af at lave interviews. Men det kan vel læres ligesom alt det andet?

Dog ved jeg, at:

  • man skal passe morderligt på ikke at afbryde interviewpersonen. Det er så irriterende at høre på.
  • sniksnak, grin og højrøstet tale er ulidelige elementer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Man kan hverken skynde sig at transskribere eller podcaste

Langsommelige processer

Man kan hverken skynde sig at transskribere eller podcaste

Transskribering og podcastproduktion har én ting til fælles: Man kan ikke forcere processen. Kvalitet opstår først, når man giver dig tid til at læse, lytte, rette – og begynde forfra.

Forleden talte jeg med en meget dygtig slægtsforsker, der sagde:

Man kan ikke skynde sig at transskribere. Det tager den tid det tager.

Det havde han fuldkommen ret i. Det tager den tid, det tager, og gør det ikke, så bliver det noget juks. Det er lige så afstressende at transskribere som at bladre i kirkebøger. Jeg kommer i flow og i en næsten tranceagtig tilstand, hvor jeg glemmer tid og sted og kun har øje for at læse eller bladre. Timerne går, og jeg opdager, at jeg da for resten ikke har fået noget mad i dag.

Jeg er længe om at transskribere, for jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg har de klassiske problemer med h, f og det lange s. Det er rigtig godt, for nu ved jeg, hvor jeg skal være på vagt. Altså må jeg prøve mig lidt frem med ordene, hvis det ikke uden videre fremgår af konteksten, hvad der skal stå.

Lige nu sidder jeg med Højesterets voteringsprotokol i sagen mod Christian Westermann, og selv om vi er højt oppe i hierarkiet, så følger de altså ikke de regler, der fremgår af hverken Kathrine Tobiasens “Håndskrifter  for slægtsforskere” eller Mette Fløjborgs “Gotisk – lær at læse og skrive gotisk”. Eksempelvis ligner a nærmest en slags g – og der står fx “Forhørerne”. Det er her, jeg ikke kan skynde mig.

FastStone Image Viewer

Af og til har jeg set andre slægtsforskere sætte en markering over ord eller linjer, men jeg har ikke været klar over, hvordan de bar sig ad. Nu har jeg endelig fundet det gratis og geniale program “FastStone Image Viewer”.

Har man en meget bred skærm og et dokument med meget lange linjer, kan det være vanskeligt for øjet at fokusere og holde fast i næste linje.

Det klares nemt med programmet, der dog forudsætter, at man først laver billeder af skærmbilledets kildematerialer og så åbner billederne med programmet. Når man har prøvet det et par gange, tager det ingen tid.

Når billedet er åbnet, taster man bare “d” og så får man et dashboard/betjeningspanel til venstre (vist her til højre).

Her har jeg valgt rektanglet og “malet” hele linjen med det. Når man når til enden af linjen af billedet, trækkes rektanglet ned til den nye linje. Det er utrolig smart.

At knække “den gotiske knude” er som at podcaste

Jeg elsker at transskribere. Der er altså noget over det med at begynde at se på et ord eller en sætning og tænke “Det får jeg aldrig nogensinde mening i” og så alligevel pludselig at knække “den gotiske knude” (tak til Mike Lyng for udtrykket).

Ved længere dokumenter har jeg fundet en metode, der virker godt for mig: jeg læser først hele kilden med alle mine mange fejl, mangler og spørgsmålstegn, men alligevel giver det noget mening om sagen. Jeg læser kun og skriver ikke.

Derefter begynder jeg forfra, og her skriver og læser jeg bogstav for bogstav og ord for ord, samtidig med at jeg skriver teksten i det gratis Notepad++.

En af de utallige fordele ved Notepad++ er, at programmet husker dokumentets ord. Det gør det uhyre nemt gang på gang at skrive fx “Høiesteret”, “Christian” og Westermann”.

Sammenhængen til at podcaste

Jeg har mit manuskript, som jeg har gennemlæst flere gange. Den første optagelse kører jeg bare igennem fra punkt 1 til fx 20. Så lytter jeg til den første optagelse og retter i manus, hvor lydfilen afslører fejl og mangler; det kan fx være et “ikke”, der sluges og bliver til “ikk”, et “at”, der bliver til “or” eller pauser, der mangler. Lytterne skal jo kunne forstå, hvad der foregår og også kunne følge tankegangen, idet episoderne er relativt videnstunge. Jeg skriver simpelthen ordet “pause” i manus. De slugte eller forvanskede ord markerer jeg med gult, så jeg ved, at her er en fælde, jeg ikke skal falde i.

Herefter begynder jeg forfra og optager fx fire eller fem sektioner ad gangen, så jeg ender med fx fem stumper lyd. Det har den fordel, at når der er en fejl, kan jeg bare nøjes med at lave netop den stump om i stedet for at begynde helt forfra (og måske lave nye fejl).

Næste trin er at klippe stumperne sammen – gerne i den rigtige rækkefølge – med det gratis program “Audacity”. Introen skal klippes ind som det første, og hver episode skal slutte med outtroen.

Når alt er mixet til én lang lydfil, lytter jeg igennem igen og prøver at fange og rette alle fejl. Det indebærer typisk at ændre pausernes længde. Herefter er der et trin med normalisering, så tonehøjden er nogenlunde ens hele vejen igennem.

Til sidst skal episoden eksporteres til mp3, hvorefter selv lyddelen er færdig. Så mangler jeg kun episodebeskrivelsen.

Klikker du på billedet herunder, kommer du til Danske Slægtsforskeres podcast:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , /af ,

Historier fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt

Randbøl og Nørup sogne

Historier fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt

En kirkebog er ikke bare en liste over fødsler, vielser og dødsfald. Den rummer også små dramatiske glimt af livet – og døden – i tidligere tiders landsogne. Under arbejdet med mine aner i Randbøl dukkede der flere barske og tankevækkende historier fra 1600- og 1700-tallet op.

På det seneste har jeg haft travlt i Randbøl Sogn, hvor min tip-3-oldefar Lass Nielsen og min tip-3-oldemor Abelone Andersdatter ( – 1779) er fra. Jeg var gået helt i stå med dem; faktisk havde jeg stort set intet, så jeg oprettede for første gang nogensinde et spørgsmål i Danske Slægtsforskeres AneEfterlysning. Det var særdeles givtigt, for dygtige, kreative mennesker hjalp med detaljer om parrets otte børn.

Det fik mig til at gennemgå kirkebogen minutiøst. Det er fra denne gennemgang, dagens små slægtshistorier stammer.

Fsva. transskriptionerne har jeg støttet mig til Jens Erik Starups fantastiske kirkebogsafskrifter, men jeg har læst den originale kilde og fx brugt versaler (store bogstaver) som første bogstav i substantiver (navneord), da jeg synes, det er mere rigtigt.

Præstens kone og barn døde. Ammen lå barnet ihjel:

(Nørup er annekssogn til Randbøl Sogn og findes i Randbøls kirkebog).

Nørup Sogn 1685
Dend 3 dito (ref. til December) døde min gode Sl. Kone Else Johansd om
morgenen i en Daanelse, der hun hafde født en Datter
og blef begrafvet dend 16 December Ao ætæ 33.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1679-1747, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 14 af 112 opslag

Anno 1686 Nørup
d 3 Febr. blef min datter Else Alexandersd. som Ammen
hafde ligget ihiel her nere paa gaarden Engelsholm, neder-
sat i Kirken hoß sin Moder.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1679-1747, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 15 af 112 opslag – højre side

Dræbt af frosten:

1770
d 1ste Januar Fest. Nov. An. Jacob Thomasen Skræder af Bindeballe Jordet
ao 57. Hand gik Fest. Steph. fra Daldoure og paa hjemvejen
til Bindeb. fandtes død dagen efter. Hans død blev foraarsaget
af eet Ham paakommende Sneefog og stærk frost.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 157 af 196 opslag

Søren Jacobsens dødfødte pigebarn:

1810 den 16de Januar giorde Huusmand Søren Jacobsens Hustru
Ane Hansdatter paa Engelsholm Mark Barsel med et død
født Barn neml. en Pige. Fosteret var fuldbaaren –
Fostermoderen troet at Barnet havde været dødt i nogle
Dage førend hun giorde Barsel – Moderen selv var af
samme Formeening, da hun nogle Dage tilforn befandt sig
i Sygeseng. Moderen kunde aldeles ingen ydermer Aarsag
angive til saadan hendes Forfatning. Fosteret kom let
og naturlig til Verden – Moderen har tilforn intet
dødfødt Barn født til Verden. De tilstædeværende Koner
Maren Jørgensdatter og Ane Marie Jens Datter, som tillige
med Faderen vare overværende, har aldeles ingen Aar-
sag til at føre Anke imod Giordemoderen, hvis Navn
er Bodil Jørgens Datter fra Damkjærhuus, hun er ikke
examineret, men har været brugt til adskillige og
Alt med god Nytte. Barselkonen er omtrent 46 Aar.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 168 af 196 opslag

Dræbt af et læs boghvede:

Randbøl:
Mandkiøn 1811
den 29de Sept. begravet Joens Søn fra
Almstok Jens, tienende hos Jens Joen
sen i Bindeballe, han blev ihjelslaget
af et læs Boghvede, hvorunder han væl-
tede. han er født i Almstok, og
er gammel 16 Aar.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1809-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 96 af 110 opslag

Konsistente kildeangivelser

Måske har du lagt mærke til, at kildeangivelserne er det, man i databasesprog kalder konsistente. Det er et andet ord for ensartede.

Jeg bruger ao.salldata, der gør det uhyre nemt at opnå denne konsistens. Jeg kopierer bare linjen, og så er det eneste, jeg selv skal indsætte, opslagsnummeret – her fx 168.

Da jeg ikke kan udholde ordet “amt” med småt, retter jeg det lige til “Amt” i en artikel som denne.

I selve slægtsdatabasen: Hvis du bruger Legacy, kan det gøres en gang for alle i de eksisterende kildehenvisninger ved at vælge Søg og erstat i Henvisningsdetaljer og så vælge opsætningen, billedet herunder viser. Når du tilføjer nye poster, skal du køre rutinen igen, men det tager kun et kvart sekund, når du har prøvet det et par gange. Jeg gør det selv konsekvent, idet det ser pænt ud på min TNG-side.

Hvis du vil vide noget om slægtsforskning og databaser, kan du med fordel lytte til de nye episoder af podcasten hos Danske Slægtsforskere, hvor jeg er din vært. Klik på billedet herunder for at komme til podcasten:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Min første podcastepisode hos Danske Slægtsforskere er gået live

Datakvalitet i slægtsforskning

Min første podcastepisode hos Danske Slægtsforskere er gået live

Første episode i podcastserien om datakvalitet i slægtsforskning er nu live hos Danske Slægtsforskere. Her begynder jeg helt fra bunden med at forklare, hvordan en slægtsdatabase egentlig er opbygget og hvorfor gode data er afgørende for både slægtstræer og hjemmesider

Hvis du klikker ind hos Danske Slægtsforskere, kan du nu høre sæsonens første episode. Det skal du da gøre 🙂

I episoden taler jeg blandt andet om:

  • hvad en database egentlig er
  • hvordan personer fungerer som enheder i en slægtsdatabase
  • hvordan begivenheder som dåb, vielse og død registreres
  • hvordan relationer mellem mennesker danner et slægtstræ
  • hvorfor struktur i data er vigtig

Vi har planlagt foreløbigt fem episoder, der formentlig vil udkomme med intervaller på en uge. Derefter holder vi en kort pause henover sommeren, og så høres vi atter ved, når bladene gulner.

Datakvalitet i Slægtsforskning

Datakvalitet i slægtsforskning har ligget mig på sinde i flere år – der findes endda en Facebookgruppe ved det navn – men der sker ikke det store.

Det kan selvfølgelig skyldes, at det kan forekomme at være et meget smalt emne. Ikke desto mindre er det noget, der burde interessere alle slægtsforskere, idet programmernes evne til at tegne et flot – og korrekt – slægtstræ afhænger af datakvaliteten.

Og har man en hjemmeside, vil rod i data resultere i en rodet hjemmeside. Så kort kan det siges. Og hvem vil gerne have en rodet hjemmeside?

På den anden side må det selvfølgelig erkendes, at vi alle – også jeg – har roderi et eller andet sted. Jeg prøver at rydde op i mit rod, men det er en næsten uoverskuelig opgave efter mere end 20 år med slægtsforskning. Jeg har indtil videre brugt 3½ år på det, hvoraf en hel del af det bare har været det, man kan kalde “hårdt arbejde”, og egl. ikke særlig spændende, men det bliver godt, når det bliver færdigt. Jeg glæder mig, til jeg kan sætte et punktum for det projekt, men nu kom der lige et podcastprojekt i vejen …

Tænker du selv på at lave en podcast?

Hvis du selv tænker på at lave en podcast, enten alene eller sammen med fx dine kolleger, kan jeg kun opfordre til det.

Når man lige har overvundet de første begyndervanskeligheder med Open Source programmet Audacity, der bruges til at redigere lyd, og man har lært at sige kirke, database, og ikke (de understregede bogstaver er dem, man nemt kommer til at sluge), så er det faktisk ret enkelt.

Jeg har brugt ChatGPT som læremester, og det må jeg sige, robotten er genial til. Der er meget AI ikke kan, men denne type af opgaver, hvor svaret er en-entydigt, er den genial til. Robotten har hjulpet mig med Audacity og med strukturen i episoderne. Det kunne jeg ikke have gjort bedre selv, og i hvert fald ikke nær så hurtigt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.