Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

100 dage med Trump som præsident

100 dage med Trump som præsident

Politik på den anden side af Atlanten

100 dage med Trump som præsident

I går havde præsident Donald Trump 2.0 været ved magten i 100 dage. Og hvilke 100 dage? Så du ham også danse på podiet i fuld selvtilfredshed?

Jeg kan ikke huske, at der i min levetid har været så stort et politisk kaos verden over. Jeg tror det ikke.

Det er som om, at alt det, der er bygget op på de 80 år siden anden verdenskrigs afslutning, nu vakler. Ingen er rigtig sikre på, hvad morgendagen vil bringe. Alle holder vejret og tænker og/eller håber, at der måske kommer modstridende meldinger allerede i morgen, og måske mener den utilregnelige mand det alligevel ikke. Der er noget malignt over ham. Hvad kan vi regne med?

Jeg har ingen aktier nogen steder, men jeg forstår uvisheden hos dem, der har. Mit pensionsselskab P+ holder vel styr på min invalidepension, der er under udbetaling, men jeg har ikke turdet logge ind og tjekke.

I Danmark går det især ud over de små og mellemstore virksomheder med en stor eksport til USA, men som ikke har muskler til lige at bygge en filial i USA for at undgå handelskrigen og de sindssyge toldtariffer. De store så som Novo Nordisk, og hvem de ellers er, skal nok klare sig. Men det er svært for de små. Og det koster allerede nu arbejdspladser.

Jeg lytter til podcasts i DR Lyd

Når jeg går mine daglige ture, lytter jeg til “Genstart”, der er en virkelig god podcast på ca. 30 minutter, om snart sagt hvad som helst. Den 29. april havde de under overskriften “Universitetet slår tilbage” en rigtig interessant episode om Harvard, der har lagt sag an mod Trump-administrationen, fordi de mener, at det er stridende mod forfatningen, at Trump vil bestemme over, hvilke studerende, der må gå på universitetet, hvad de må mene, hvad man må forske i osv., fordi han mener, universitetet er antisemitisk.

Trump har truet med at tage billioner af dollars fra dem, og så vidt jeg forstår, har han allerede taget de første. Det vil gå ud over den grundforskning, der ellers kommer os alle til gode. Det drejer sig fx om kræftformer, klima og biodiversitet. De to sidstnævnte emner anser Trump som “fake news” – og det skulle komme fra ham? Han er den største og farligste løgner, verden endnu har kendt. Danmarks Radios dygtige journalister i USA fanger ham gang på gang i nye løgne.

Jeg lytter også til en anden interessant podcast kaldet “Tiden”, og det var heri, jeg den 29. april hørte, at regeringens hidtil smarteste trick er, at sende Kong Frederik til Grønland (altså bare på besøg, han kom hjem igen). Det er en måde at befæste rigsfællesskabet og at fortælle Trump, at han ikke har noget at gøre i Grønland. Han kan ikke gøre indsigelse mod kongens rejse, men signalet er klart: Danmark står bag Grønland, rigsfællesskabet er så vigtig for os, at vi sender kongen selv – og du holder nallerne for dig selv!

Hvis det virkelig er disse overvejelser, der ligger bag Kong Frederiks rejse, er det godt tænkt!

Sammenligning med “Der Untergang”

Forleden aften så jeg noget af “Der Untergang”, der handler om Hitlers sidste dage, hvor russerne har indtaget Berlin. Ligheden mellem Hitler og Trump var slående. Og den slags sammenligninger synes jeg eller, man skal afholde sig fra.

En mand, der for alt i verden vil have al-magten, og som opfører sig fuldkommen sindssygt, og som er ligeglad med, hvad alle de nærtstående rådgivere siger og mener.

Han er alt for farlig til den magtfulde post.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

“Dødsdømt” er fremragende podcast for slægtsforskere

"Dødsdømt" er fremragende podcast for slægtsforskere

1800-tallet gøres levende

“Dødsdømt” er fremragende podcast for slægtsforskere

Ved et tilfælde faldt jeg over podcasten “Dødsdømt”, som DR Lyd beskriver sådan:

En julekalender til alle, der er klar til noget helt andet end julehygge. Mange ser Danmark som et fredeligt, lille land, hvor dødsstraf aldrig har været en del af historien. Men sandheden er en anden. Hver dag i december dykker vi ned i de mest grusomme historier om de mennesker, der blev ramt af den ultimative straf, og undersøger hvad de gjorde for at modtage en så grusom dom.

Historiker og forfatter Søren Møgelvang Nielsen har været i arkivalierne. Han baserer sig på virkelige hændelser, men han bruger nutidens ord, hvorved fortid og nutid bindes sammen, så man forstår det bedre. Det er ganske enkelt fremragende, og på mine spadsereture har jeg lyttet til de 6 episoder, der er udgivet indtil videre. Og jeg ser allerede frem til de resterende 18 episoder, der alle finder sted i begyndelsen af 1800-tallet (vil jeg tro).

Perioden er præget af Frederik den sjette, Englandskrigene og statsbankerotten. Danmark har det hårdt på den tid. Det får han også flettet ind på en måde, så man måske lærer noget, man ikke vidste.

Han adderer det, han ikke har fra arkivalierne, og det er det, der gør serien meningsfyldt og fantastisk at følge. Det er eksempelvis:

  • stanken af afføring m.v. i de københavnske gader
  • de dødsdømtes tanker inden øksen falder
  • relationen der opbygges mellem præsten og den dømte i de 1½ år, den dømte venter på straffuldbyrdelsen
  • antallet af tilskuere til straffens eksekvering på Øster Fælled, og det er pivkoldt den dag i april
  • bigamistens tanker om sine tre børn fra det første (og lovlige) ægteskab

Jeg får også lidt inspiration til mit skriveprojekt om Brede Klædefabrik, for det er tydeligt, hvilken betydning det har, at man tilføjer følelser. Dem vil vi lyttere og læsere gerne have med, for det giver en oplevelse. Et godt eksempel er fangen på Christiansø, der har siddet i det lillebitte fangehul i et år. Fangehullet er så småt, at han ikke kan bruge sin krop. Det bevirker, at han er både fysisk og psykisk ødelagt, da han sætter sig til at skrive en benådningsansøgning til kongen.

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

Hvor Lagkagehuset i dag ligger på Christianshavns Torv i København, lå Tugt-, Rasp og Forbedringshuset.

Jeg har tit tænkt på, hvad det med “rasp-” egentlig betød. Det lærte jeg i episoden “Danmarks største fangeoprør”. Fangerne sad år ind og år ud og filede på noget træ, der var blevet sejlet til Danmark fra fjerntliggende egne. Ofte var de fastgjort med et halsjern: en jernring om halsen, der havde en jernkæde, som kunne fastgøres til noget stationært.

Det, de producerede, blev brugt til at farve klædet i den fremvoksende klædeindustri. Træet afgav en blå farve, så man kunne let kende fangerne fra Rasphuset, fordi de selv blev farvet blå på hænderne og i ansigtet. Det gjorde det endnu mere umuligt at flygte, for de ville selvfølgelig blive genkendt med det samme.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , /af , ,

Invitation til RødovreKanalen på 105,9 MHz

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Taleradio om slægtsforskning: forberedelse er alfa og omega

Invitation til RødovreKanalen på 105,9 MHz

Via en Facebook-ven har jeg fået invitation til en eller anden tirsdag fra 16:00 til 17:00 at fortælle om slægtsforskning på RødovreKanalen, og det gør jeg selvfølgelig gladeligt. Hvem fortæller ikke gerne om sin største passion gennem mere end 20 år?

For at de skal være sikre på ikke at “købe” (sådan noget er selvfølgelig gratisarbejde) katten i sækken, har jeg sendt dem links til de podcasts, jeg hidtil har medvirket i. Et er at læse folks tekster, men hvordan lyder de på et talt medie?

For at deres lyttere får den bedste oplevelse, har jeg bedt værterne på forhånd sende deres spørgsmål. Det sikrer, at de er “tunet ind”, og det giver mig mulighed for at forberede mig, hvilket forhåbentlig fjerner de fleste tåbelige øh’er, der ikke er videre interessante at lytte til.

Det færdige resultatet kan du høre her.

Forberedelse er alfa og omega – support til TNG

Både når man skal lave radio, podcast og alt muligt andet, er det en forudsætning, at de deltagende parter er velforberedte.

Lidt i det små hjælper jeg kvit og frit slægtsforskere i gang med TNG. TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. TNG er et databaseprogram, hvor man kan uploade sin GEDCOM-fil og på den måde vise sit arbejde gennem måske mange år.

I forhold til at vise data via fx MyHeritage er der flere tusinde kroner at spare hvert år. Og her kan man uden videre vise både kilder og transskriptioner, hvilket vist ikke er muligt på MyHeritage!

Ikke alene kan man uploade sin GEDCOM-fil, men man kan også skabe en uhyre flot individuel forside og via de mere end 300 individuelle tilpasninger (kaldet MODs), kan man beslutte, hvordan ens egen TNG-side skal fungere.

Du kan se min TNG-side her: https://tng.stegemueller.dk.

For at det kan blive et god proces, hvor både“kunden” og jeg har det rart, er det en forudsætning, at vedkommende er velforberedt. Du kan læse om min support her. 

Min aktuelle “kunde” og jeg har været gennem et langt forløb, og hun har betroet mig, at hun var temmelig tøvende i forhold til, om hun mon kunne leve op til kravene? Var jeg mon for “skrap en moster” i forhold til hendes forudsætninger?

Jeg er i virkeligheden et relativt venligt menneske, når “kunden” har gjort sit hjemmearbejde, og jeg svarer gerne på ethvert spørgsmål, når vedkommende selv har forsøgt at løse problemerne. Det er jo en læreproces, og lavede jeg bare arbejdet, havde “kunden” intet lært. Det ville så bevirke, at jeg hang på vedligeholdelsen af hjemmesiden i al fremtid. Det har jeg ikke lyst til.

Vi har haft det enormt hyggeligt, og hun synes, hun har lært en masse. Når siden er “færdig” (for den skal jo udvikles, den bliver aldrig “færdig”), forsvinder jeg jo heller ikke fra jordens overflade.

Jeg er altid til rådighed og giver altid et tip, hvis det er noget, jeg har forstand på. Og ved jeg ikke noget om det, ved jeg, hvem jeg kan spørge til råds i de internationale TNG-fora, hvor jeg har mange kontakter.

Præcise problemformuleringer

Hun har på sin side været utrolig god til at levere præcise problemformuleringer ad modum: “Jeg har forsøgt X, hvor der burde ske Y, men jeg får Z. Hvorfor det?”

Det bevirker, at jeg kan forberede mig (igen “Forberedelse er alfa og omega”!), inden vi mødes 60 minutter på TeamViever, så hun får den bedst mulige support.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i , /af ,

Sover De med tæpper eller dyne?

Sover De med tæpper eller dyne?

Grundtvigs psykiatriske udfordringer

Sover De med tæpper eller dyne?

Topbilledet er fra Wikipedia og forestiller Vindbyholt Kro.

Det er en velkendt sag, at Grundtvig (1783-1872) led af bipolar affektiv sindslidelse, og det udfolder Peter Lund Madsen i “Hjernekassen på P1” fra mandag den 18. juni 2024, hvor han forsøger sig med en form for anamnese (sygehistorie). Udsendelsen kan høres i DR Lyd.

Hans gæster i studiet er Sune Auken og Jes Fabricius Møller, som jeg ikke kendte på forhånd, men de var interessante at lytte til.

Sover De med tæpper eller dyne?

Jeg var så optaget af udsendelsen, at jeg kom til at fortælle min nye overlæge (ca. den 27. i rækken …) i Distriktspsykiatrien om Grundtvig, fordi jeg havde hørt udsendelsen på vej derind.

Det skulle jeg nu nok ikke have gjort, for han skrev efterfølgende “pt. skønnes noget mere livligt associerende end habituelt” og “Pt. dog stadig ikke helt euthym”, men ellers var han vældig sød og rar og gift med en af mine tidligere knalddygtige behandlere, så jeg kunne bede ham hilse mange gange derhjemme. Verden er til tider lidt “forsnævret”.

Grundtvig overnatter på et tidspunkt hos en kollega, og der bliver han spurgt af kollegaens hustru, der gerne vil gøre det bedst muligt for ham “Sover De med tæpper eller dyne?”. Grundvig bliver helt perpleks og ved ikke, hvad han skal svare, for sandheden er, at han jo slet ikke sover.

Når alle andre sover, skriver Grundtvig de salmer og sange, vi i dag synger i kirker, på højskoler og mange andre steder. Han er klart manisk, men det kan han jo ikke have været altid. Man veksler, og man har perioder, hvor man er “stemningsneutral”, det vil sige, man er i feltet mellem de to poler.

Fra genial til gal: Grundtvig har sit første sammenbrud ca. 1810/11. 

Det siges ofte, at man kan være genial, og er man for genial, kan det kamme over, så man bliver gal.

Faderen Johan Grundtvig, der er præst i Udby ved Vordingborg, kan ikke længere klare sit kald og vil trække sønnen hjem som kapellan (en kapellan er en hjælpepræst), så han selv kan blive boende i præstegården. Det kommer Grundtvig meget på tværs.

Grundtvig bor på Valkendorfs Kollegium og har en form for stipendieplads for unge lovende litterater. Den tilkaldte læge sender ham hjem til Udby. Undervejs gør de to venner (han følges med vennen Simon) holdt på Vindbyholt Kro. Om natten har Grundtvig et anfald, hvor han kæmper med djævlen i form af en slange.

Da de kommer til Udby og fortæller om episoden, siger faderen, “min søn har anfægtelser”, og det skal forstås som en religiøs krise. Lægen stiller diagnosen “Gigt i hovedet” og udskriver en recept på “Dyvels-dræk”, som er en harpiks, der udvindes af en persisk skærmplante, og som kan bruges mod snart sagt hvad som helst – herunder “noget med nerver”.

Når man tænker kilder og kildekritik, er det interessant, at Simon først skriver om hændelsen på Vindbyholt Kro 30-40 år efter, den fandt sted. Hvor præcist husker han da hændelsen?

“Naar Faa har for Meget og Færre for Lidt”

Strofen stammer fra vers 6 i “Langt højere bjerge”, som Grundtvig skrev i 1820. Den findes i Højskolesangbogen som nr. 380 (19. udgave)

og da har i rigdom vi drevet det vidt,
Naar Faa har for Meget og Færre for Lidt

Martin Andersen Nexø siger om de linjer: “Det er jo den rene Socialisme omsat til poesi”.

I samme sang findes i vers 1

ved jorden at blive, det tjener os bedst.

Det er fantastisk, at en enkelt forfatter i en enkelt sang har kunnet skrive strofer, mange af os stadig betjener os af eller i hvert fald kender eller i det mindste har hørt.

Synes du bare en lille smule om Grundtvig, må du helt sikkert høre denne episode af “Hjernekassen på P1”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.